Pergament.
Håndskriftet er dobbeltspaltet med 47 linjer pr spalte. Røde rubrikker.
Der er kun fragmenter tilbage af den oprindelige bog, og især bl. 4-6, 9-10, 13 og 14 (Maríu saga) er beskadigede. Bl. 4 er blevet sammensat af bladstrimler, men det er ikke lykkedes at rekonstruere det ordentligt. Bl. 5-6 og 10 er blevet skåret over på tværs. Der er en stor lakune mellem bl. 5 og 6, og en anden lakune efter bl. 12. Af bl. 13 er kun den øverste halvdel tilbage, og af bl. 14 kun den nederste halvdel. Der er en lakune efter bl. 15 og slutningen af Fídesar saga, Spesar ok Karítasar og begyndelsen af Katrínar saga mangler derfor. Slutningen på Margrétar saga er gået tabt pga. en anden lakune mellem bl. 27 og 28. Bl. 28 er blevet overskåret på langs og den yderste spalte mangler derfor.
Bl. 1va-12rb og 28ra-29vb er skrevet med en islandsk gotisk bogskrift.
Bl. 12rb:15-12va:6 er skrevet af en anden skriver. Hånden er ikke så øvet som den første.
Bl. 13ra-14rb er skrevet af en tredje skriver. C. R. Unger ( Maríu saga xxii ) mener, at hånden den er identisk med den, der skrev AM 240 fol., fragment III og VII. Disse to blade hørte formodentlig også til det håndskrift.
Sagaerne om helgeninderne, bl. 15va-27vb, er skrevet med en islandsk gotisk bogskrift.
Bl. 1r: håndskriftets første side består af et helsidesbillede af en mand med en korsglorie, som består af tre kroner. Han er indhyllet i et simpelt stykke stof og holder et emblem med Agnus Dei. Rundt om ham står der to tilbedende helgener, en mand og en kvinde, begge med glorier. Den mandlige helgen bærer en bispehue. En grædende yngling sidder for foden af billedets centrale figur. Der findes to forskellige fortolkninger af denne frontispiece. Den første er gengivet af Kålund ( KKKat), og den tolker billedets centrale figur som Johannes Døberen. Kålund foreslår, at manden og kvinden forestiller henholdsvis en biskop og en nonne, og den grædende yngling forestiller en munk. Den anden fortolkning er blevet fremført af Halldór Hermansson ( CCIsl7 19-20 ). Han mener, at den centrale figur er Kristus, og han argumenterer for, at den måde man afbillede Johannes Døberen på i middelalderen ikke har nogen fællestræk med dette billede andet end emblemet med lammet (Agnus Dei). Han understøtter sin teori med at ansigtet på den centrale figur er identisk med Kristus i en islandsk tegnebog (jf. Fett: Fett1910planche 1 ). Han tilføjer dog, at Kristus, der holder emblemet med lammet, ikke genfindes på andre billeder. Han skriver, at det ser ud til, at billedopbygningen er baseret på ikonografien i Korsfæstelsen med Jomfru Maria og Johannes Evangelisten på hver side af korset, og han foreslår, at den grædende yngling som sidder for Kristus fødder kunne være kunstneren selv eller den mand, som bogen blev skrevet til. Anne Mette Hansen (pers.) mener dog ikke, at den centrale figur er Kristus, idet Johannes Døberen oftest blev afbildet med en korsglorie og med Agnus Dei. Hun mener heller ikke, at den mandlige helgen til venstre for Johannes Døberen kan være Johannes Evangelisten, da han er iklædt kjortel og kappe og bærer en bispehue. Hun foreslår, at de to helgener kunne være Johannes Døberens forældre: Elizabeth og Zacharias.
Der er kun nogle få skriblerier i marginen. Til tider er disse korte notitser om tekstens indhold (fx bl. 21v, venstre margin). Navnene på håndskriftets ejere:
Der er 11 AM-sedler (a-k):
Håndskriftet er skrevet i Island, ca. 1350-1360, s. XIV og s. XIV3/4. Dateringen er baseret på ONPs registre:
Kålund har dateret hele håndskriftet til 1300-tallet ( Katalog ).
Arne Magnusson fik håndskriftet af forskellige ejere i 1704-27.
Katalogiseret 10. maí 2000 af EW-J.
Håndskriftet var udlånt til Det Kongelige Bibliotek, København, til Tine Gad 2. til 16. februar 1960.
Håndskriftet var udlånt til det islandske håndskriftinstitut Handritastofnun i Reykjavík, 15. juli 1965 til 6 oktober 1967.
Fotografier af bl. 27r-v har været udlånt til Islands nationalbibliotek, Landsbókasafn Íslands, Reykjavík, til Peter Rasmussen 27. februar 1968 til 19. marts 1969.
„Bref Grims prests.“
„Uirduligum herra Runolfi Abba uerí | sendir Grmr Grimr prestr qvedio Guds sina ok sina sanna vínattu.“
„Þat lati ser soma oss at veíta. | almattigr ɢud. sa er med fedr ok heilugum anda. lifir | ok ʀikir um enda lausar alldir verallda. Amen.“
Unger: Postola sögur 849-852:5 (Bl. 1va-b), 873:2-885:6 (Bl. 2ra-3vb), 925:10-931 (Bl. 4ra-5vb) Udg. B
„Her byriar | vpp lifssgu hinar helguztu ok dyruztu drottningar. meyjar cy|lifrar. ok guds modir. fru sancte marie. hinar millduztu. nest Gudi“
„Dʀottníng hímíns ok iardar sæl | ok dyrdlig mær maria. modir |dr ottíns ihesu cristi.“
„engillinn. merkia“
Unger: Maríu Saga 1-7:12
„Sialfum gudi til sæmdar ok hans signadur modir “
„þickia i ordi enn sannliga satt i g “
Unger: Maríu Saga 243-249 (Bl. 11ra:39-12ra:30), 266-268 (Bl. 7vb:46-8rb:12), 275-276 (Bl. 7vb:10-46), 291-297 (Bl. 6vb:28-7vb:10), 302-306 (Bl. 8va:30-9ra:41), 306-317 (Bl. 9ra:42-10rb:22. Ed. 233) 325-331 (Bl. 10ra:22-11ra:39. Ed. 233), 444-449 (Bl. 12rb:13-vb. Starten er brugt til at udfylde en lakune i hovedteksten, AM 655 II 4to, derefter udg. 233), 521-527 (Bl. 6ra-vb:27), 533-534 (Bl. 8va:4-30), 554-555 (Bl. 8rb:12-vb:4), 598-599 (Bl. 12ra:30-b:13)
„cipes uestras.“
„in secula seculorum amen.“
Bullitta: Niðrstigningar Saga142-45, 150-53Var app. C.
Unger: Heilagra manna søgur II 14-17
„Her hefr vpp ok segher fra þui huerssu fa|nzst kross drottinns vars Jesu Christz ok fra þeim ufridi er | romueriar giordu kristnu folki um alla verolld“
„I þann tíma er lidit var fra higat burd christz .cc. vetra var Dioclecianus ke|isarí yfir heímí“
„til oþurftar mer.“
Unger: Heilagra manna søgur I 301-308:9 Udg. B
Pergament.
„Þꜳ er vm allan heím hafdi heilugh | kenníng gudligs sâds runnit med uaxandi | milldi krapta uerkanna“
„boð orð þín. En or sárum “
Unger: Heilagra manna søgur I 369-372:15 Udg. B. Håndskriftet er brugt til at udfylde lakune i hovedteksten, Perg. fol. nr 2
„ liberalis heíta. Hun kunni margar tungur“
„sa er lifir | ok rikir um allar alldir verallda. A-M-E-N.“
Unger: Heilagra manna søgur I 401:24-421 Udg. A
„Af martha.“
„HIN sæla Martha var gỏfug at kýni en | gỏfgari at godum sidum “
„Ok þa er þeir hỏfðu lengi.“
Unger: Heilagra manna søgur I 513-551 Fodnote 41. Udg. A
„tak þu heilsu þína.“
„sigr ok sælu med drotni uorum ihIesu Christo þeim | er lifir ok rikir med fedr ok syni ok helgum anda einn guð um allar alldir | verallda amen“
Unger: Heilagra manna søgur I 22
„Her byriar upp soghu sellar aughattu meyar “
„KVINcianus sikileyiar iarl. fretti goða siðu hei|lagrar agathe. meyiar.“
„at rikianda drotni uorum ihesu christo. er med feðr ok hel|gum anda lifir ok rikir einn guð um allar alldir uerallda amen.“
Unger: Heilagra manna søgur I 7-13
„prologus firir margreta sogu “
„SIðan er vór drottinn ihesus christus | hafdi til himins stigit til feðrs [?] síns almattigs | sendi hann postola sína“
„þa lypti sæl margret fæti“
Unger: Heilagra manna søgur I 474-481 Udg. B
Pergament.
„munu þer rikia med “
„ ok fer þegar lios a kertít“
„trulyndum er radulphus “
„hans modur marie nu ok at eilifu |A-M-E-N“
Pergament.