Detaljer om håndskriftet

Pergament.

Håndskriftet er folieret af Kristian Kålund i rectosidernes øverste højre hjørne.

Håndskriftet består af 7 læg. De første 4 læg er komplette og består hver af 8 sammenhængende blade.

• I: bl. 1-8.
• II: bl. 9-16.
• III: bl. 17-24.
• IV: bl. 25-32.
• V: bl. 33-38, første og ottende blad mangler.
• VI: bl. 39-46.
• VII: bl. 47-52, mellem bl. 49 og 50 mangler de to midterste blade.

Håndskriftet er enspaltet og linjeantallet varierer fra 37 til 45 linjer pr side. Der er røde, grønne og blå kapitelinitialer, i mange tilfælde er farven dog meget falmet eller er fuldstændig forsvundet.

Håndskriftet i dets nuværende tilstand består af to fragmenter; det ene består af bl. 1-32 og det andet af bl. 33-52. Det har lidt megen skade: blade er gået tabt, og på mange af de blade, der endnu er bevarede, er skriften falmet eller næsten ulæselig, fx på bl. 46, 47 og 49.

Flere steder er hjørner eller marginer bortskårne, både med og uden tab af tekst, og den midterste del af det sammenhængende bladpar, bl. 2 og 7 er skåret væk, så der kun er efterladt 7 og 9 linjer øverst og mellem 13 og 15 linjer nederst.

Mod slutningen af håndskriftet mangler der mindst to blade, hvor slutningen af Laurentius saga var skrevet.

Det er svært at afgøre, om håndskriftet er skrevet af en eller flere hænder. Skriften er meget større i nogle dele af håndskriftet end i andre. Forskellen i skriftstørrelsen behøver dog ikke at betyde et skriverskift. Der er ikke mange betydelige forskelle, så selv hvis håndskriftet blev skrevet af to eller flere skrivere, var de sandsynligvis samtidige og tilhørte samme skriverskole.

Skriften i håndskriftet er en islandsk gotisk bogskrift. Hele teksten i AM 180 b fol. er ikke særligt omhyggelig; der er en række skriverfejl, som er mere iøjefaldende end i de fleste andre islandske håndskrifter fra samme periode, og på næsten hver side er mange betydningsfulde ord udeladt.

• Lakuner er indikeret med en hånd fra 1800-tallet i bl. 38v, 49v og 52vs nederste margin.
• Titlerne på sagaernes þættir (når begyndelsen af teksterne stadig er bevarede) er skrevet i den yderste margin med en hånd fra 1600-tallet. Navne på personer, der optræder i sagaerne, forekommer ofte, med forskellige hænder, i den øverste del af nogle af bladene.
• Ordene Aptan af Conrads saugu. er skrevet af Arne Magnusson øverst på bl. 1r, og øverst i den yderste margin har en anden hånd skrevet: H. Dunsta-|ni Saga | hefst her.
• På bl. 5v, øverste margin: S. Dunstanus Episcopus.
• Bl. 10r, øverste margin: Bærings saga er hin Skemtilegazta Saga.
• I den øverste margin på bl. 11-19's rectosider står der: Bærings Saga.
• Bl. 19v, øverste margin: Knÿtlinga saga byriazt hier . Dette er skrevet over en ældre tekst, hvoraf kun ordene Knutz [?] saga stadig er synlige.
• Bl. 34r's margin: Vitus saga.
• Bl. 36r's margin: Laurentius saga.
• Bl. 46v, øverste margin: Laurentius saga.
• På bl. 30r, øverste margin, ser man noten: bothill|dar leifj, en henvisning til Bóthildr, Knud lavards mor, ud for det sted i sagaen, hvor hun først bliver nævnt.
• Bl. 33r, øverste margin: Incipit ex posteriore parte capitis XXII.
• På hhv. bl. 44r og 48r har skriveren skrevet ordene : erchibiskupín og fiogr, som han havde udeladt fra teksten.

Der er også blevet skrevet verselinjer, enkeltord, navne osv. på mange af bladene:

• Bl. 5v, nederste margin, ser man navnet Jon, som er skrevet omvendt.
• Et ulæseligt patronym på bl. 34v, nederste margin: agnus .
• Bl. 35r, nederste margin: þa linner fyre.
• Bl. 38v, nederste margin: ser man et alfabet fra a til l.
• Bl. 48r, nederste margin: aue maria.

Håndskriftet er skrevet i Island. Der er flere dateringer af håndskriftet:

• Ca. 1400 (Björn Þórólfson 1925 xviii ).
• Midten eller den sidste del af 1400-tallet (Unger 1877 xxi samt Guðbrandur Vigfússon 1858 I lxxxv ).
• Slutningen af 1400-tallet (Cederschiöld 1884 clxxxviii ).
• 1400-tallet (Kålund: Katalog I 148 samt af Petersens & Olson 1925 xxi ).
• 1400-tallets anden halvdel (Hreinn Benediksson 1961 35 og Stefán Karlsson pers.). Den sene datering begrundes med talrige innovationer i stavningen.
• ca. 1500 ( Björnsson 1969 xxxi og Halvorsen 1989 18 ). Halvorsen tilføjer dog, at han mener, at håndskriftet kan være en del yngre.

På bl. 11v er der et monogram, der består af en kombination af bogstaverne G og Þ, og som er skrevet fire gange i den øverste margin. Ifølge Kristan Kålund ( Katalog ) skulle monogrammet være Hólar-biskoppen, Guðbrandur Þorláksson. Ólafur Halldórsson ( Um Danakonunga sögur 83, fodnote 17 ) mener dog, at initialerne tilhører Gísli Þórðarson.

Arne Magnusson erhvervede bogen AM 180 a fol./AM 180b fol. af ejere i det nordlige Island. Ifølge bl. 139v-140r i hans katalog over islandske pergament håndskrifter, nu kendt som AM 435 a 4to , blev bogen opdelt, mens den var nordpå. Han nævner, at han fik en del af bogen fra Skúli Ólafsson og en anden del fra Magnús Jónsson fra Leirá. Følgende beretning omfatter både AM 180 a fol. og AM 180 b fol.: Karla Magnuss Saga, vantar framanvid og | vida i Miduna. | Aptanaf Konradz Sỏgu Keisarasonar. | Dunstani Saga (authore fratre Arnone Laurentii f.) vantar i. | Katrinar Saga, vantar i. Bærings Saga fagra. | Ur Knytlinga Sỏgu, um Knut helga, Olaf, | Eirik goda, og Nikulas. Vantar vid endan. | um Svein Ulfsson og Haralld Hein (ur | Knytlinga Sỏgu) vantar upphafed. | Vitus Saga Pislarvottz. vantar i. | Laurentius Saga Hola biskups. vantar i. | folio majore. | Þesse bok var komin i marga parta | nordur i lande, og hefi eg hana feinged | af ymsum. Nockurn part þar af hiä Skula Olafssyne, nockurn part fra Magnuse Jonssyne | ä leyrá, enn Magnus hafde sitt feinged i ym-|sum stỏdum. Nockra smägeira og mutilerud | blỏd hefi eg feinged a Islande epter 1702. | sitt ur hverium stad.

• 70 mm, 70mm10, s.d.
• Sort-hvid fotografier fra september 1963