„her hefur vpp brennv nials sogu. | fra merðí gigiu. “
Håndskriftet er blevet afskrevet i AM 467 4to, mens bladet efter bl. 33 endnu var bevaret.
„ Morðr het maðr er kallaðr | uar gigia“
„Aon hinnu flosa var kolbein er | age ttarstr maðr hefir verið ein hverr i þerri ett “
Ólafur Olavius: Sagan af Niáli Thorgeirssyni ok Sonvm Hans
Suhm: Nials saga Udg. D; udgaven er en latinsk oversættelse af sagaen.
Rafn: Antiquités Russes II 238-247 Uddrag. Ed. D
Konráð Gíslason: Fire og Fyrretyve Prøver 510-525 Uddrag
Einar Ólafur Sveinsson: Brennu-Njáls saga 1954 Udg. R. Einar Ól. Sveinsson bruger Möðruvallabók som hovedhåndskrift, men hvor der er lakuner, er AM 468 4to brugt til at udfylde dem.
Eiríkur Jónsson og Konráð Gíslason: Njála I Udg. F
Finnur Jónsson: Brennu-Njáls saga (Njála) 1908 Udg. F
Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning AI 101 (Þórhildr skáldkona), 134 (Þórvaldr enn veili), 135-136 (Steinunn Refs Dálksdóttir), 138-139 (Lausvísa), 176 (Et digt om Guðleifr Arason), 207 (Snorri goði Þórgrímsson), 419-421 (Darraðarljóð), 428-429 (Drømme- og varselsvers, nr. 3), 431 (Drømme- og varselsvers, nr. 12), 604-607 (I Njálssaga) Udg. F AII 130 (Þorkell elfaraskáld), 198-205 (Af Njálssaga) Udg. F
Sveinn Yngvi Egilsson: Brennu-Njálssaga 2003
ok lvkv ver þar brenvnials sgu;
Rubrikken er næsten ulæselig på grund af slid.
Arne Magnusson har afskrevet nogle vísur i AM 467 4to, bl. 301r-302r.
„Huat skolo hauka“
„ efni þess at hefna “
Pergament.
Håndskriftet er folieret (1-93) med en hånd fra 1700-tallet. Kristian Kålund har folieret det gamle friblad 1a og har tilføjet bis på 1-tallet på første pergamentblad. Alle 95 blade er folieret: 1a (=friblad) + 1-93 + 94; bl. 94 er det bagerste friblad.
Håndskriftet består af 12 læg.
Håndskriftet er enspaltet, og antallet af linjer pr side varierer fra 18 til 31. Dog har siderne over for hinanden altid samme linjeantal. Det senere indsatte blad, bl. 7, har hhv. 33 og 32 linjer på recto- og versosiden. Bl. 94r har 11 linjer, og 94v har 12. Der er røde rubrikker og initialer.
Teksten har to lakuner, hvert på ét blad. Et blad, der er beskrevet med en hånd fra 1600-tallet, er blevet indsat efter den første lakune, efter bl. 6, men skriften på dette blad er så utydelig og udvisket at det kun delvist kan læses. Den anden lakune, efter bl. 33, er ikke blevet udfyldt, og en del af sagaen mangler derfor. Det sidste blad gik tabt omkring 1780-1809. Der er huller i bl. 29, 46, 47, 70 og 92 og flænger i bl. 6, 22, 32, 33, 40, 48, 49, 51, 54, 63, 65, 71, 81 og 83, og nogle steder er pergamentet blevet så mørkt eller skriften så utydelig, at det er svært at læse teksten.
Sagaen er skrevet af en øvet skriver med en ældre islandsk gotisk bogskrift.
Bl. 94 er også skrevet med en ældre gotisk bogskrift.
Der er noder på bl. 94.
Bl. 24r-v, 29r, 31v, 32v, 33r, 37r, 39r, 40v, 47v og 52r har forskellige vers skrevet i marginen, som er tilføjet af en samtidig hånd - ifølge Einar Ól. Sveinsson ( Studies in Manuscript Tradtition of Njálssaga 6 ) ikke den samme hånd.
På bl. 43v og 50r er rettelser tilføjet i marginen, og bl. 50v bærer en marginalnotits skrevet af en yngre hånd. Nogle vers er blevet føjet til sagaen på bl. 93v.
Træpladebind. Egetræspladerne er samtidige med resten af håndskriftet, mens det forreste og bagerste friblad blev tilføjet i 1929. Bindsnorene er fra 1965 .
Håndskriftet er skrevet i Island i begyndelsen af 1300-tallet ( Jón Helgason 1962 s. xi ). Kålunds datering: ca. 1300 ( Katalog I 653 ).
Man ved, at følgende personer har ejet håndskriftet:
På versosiden af det forreste friblad (bl. 1av) forekommer der ejernotitser fra 1600-tallet:
Arne Magnusson erhvervede bogen af Niels Foss i 1707. Árni skriver om dette på bl. 84v-85r i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu katalogiseret som AM 435 a 4to: AM 468 4to: Nials Saga 4to. (bonus Codex). Komin til min fra | Monsieur Niels Foss 1707. hann keypti bokina inter i Hollande in auctio-|ne Golianâ Anno 1696. Enn Golio hefur hana | gefid þorkell Arngrimsson 1652. | Jn Catalogo librorum MStorum Jac. Golii | hic Codex vocatur: Chroricon de Origine Jslandorum et Norvegorum. perperam. framan á bokinne stendr, ad Jngialldr Jllugason hafi gefed hana Jone Jngialldzsyne 1642. | Aptanvid sguna, á sidurstu sidunne, eru nock-|rar visur, med smu hendi sem sagan, | og heyra þær til Sgunnar, og eru undanfelld-|ar sialfri bokinne.
Katalogiseret 16. ágúst 1999 af EW-J.
I ágúst 1929 blev 12 blade genindsat. Forsatsblade af pergament blev også indsat.
Fra 15. marts 1963 til 12. januar 1965 blev håndskriftet restaureret og fik nye bindsnore.
Fotograferet i 1960?.
supplerende optagelser af bindet blev taget i 1963-1965.
Fotogreferet igen i januar og maj 1984.
Udstillet på Nordiska Museet i Stockholm 12. september til 22. november 1972.
Udstillet i Malmöhus museum i Malmö 24. april 1973 til 11. maj 1973.