Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Håndskriftet er pagineret 1bis-45. Paginationen begynder på bl. 2r, hvor teksten også begynder. Det første blad, som Kristian Kålund i kataloget betegner som friblad, har han folieret 1a.

I-III. 8: alle bladene er forbundne par.

Håndskriftet er skevet i to spalter, hver på 39 linjer (dog kun 38 linjer på bl. 3r, 12r og 15r). Dobbeltramme udført med lineal. Inddelingen af lovbogen i tre bøger vises øverst på siden samt med løbende klummetitler: L I, L II og L III, således at bogstavet L (liber) forekommer på versosiderne, og romertallene på rectosiderne. Røde overskrifter og kapitelnumre. De sidste er skrevet med romertal i marginen.

Skriften i edsformularen på bl. 1ar er nu falmet til ulæselighed, men på AM-seddel b findes der en afskrift.

Hånd I har skrevet bl. 1ra-7va med mørkebrunt blæk med en klar og tydelig tidlig gotisk bogskrift fra begyndelsen af 1300-tallet.

Resten af teksten (bl. 7vb-23ra) er skrevet af Hånd II med lysebrunt blæk. Denne hånd er meget lig Hånd I, men ifølge Peter Skautrup er der på bl. 7v et skift af skriver såvel som et skift i kildetekst. Grundlaget for denne antagelse har han baseret hovedsageligt på sproglige men også på palæografiske kriterier. Marginalnotitsen scriptor sit sanus kan måske forklare dette skift; den første skriver (Hånd I) var blevet syg, og den nye skriver, hånd II, fortsatte skriverarbejdet med en ny kildetekst.

Denne yngre skriver, Hånd III, har skrevet formularen på bl. 1 a med gyldent blæk. Skriften er blevet beskrevet som en fraktur (dvs. en tidlig gotisk bogskrift) fra ca. 1400.

Der er fleuronné-initialer i henholdsvis blåt og rødt blæk.

Der er marginalia på bl. 3r-4r, 5r, 6r, 7v, 13r, 18r og 22r; nogle består af personnavne. På bl. 3 har udgiveren Peter Skautrup kunnet tyde navet Magnus sacerdos , og på bl 13rs venstre margin, mellem anden og tredje linje, står der nicolaus piler. På bl 18rs højre margin står der: Dilecto amico suo domio th sacerdotí, og i finalrubrikken på bl. 22r finder man følgende notits: Dilecto amico suo N bundoni taliloco comemoranti J | bundo salutem et dilectionem .

Der er to AM-sedler, a og b, som Kristian Kålund har limet til bindets forreste inderside:

• Den første, a, er en seddel skrevet af Arne Magnusson: Su gamla Danska | lgbok er JustitzR. | Rostgaard feck af | Chr. | Worm, var fra Doct. | Omeises enke. | bokenn er skíon i folio.
• Den anden, b, indeholder en afskrift af edsformularen på bl. 1ar: Quilibet recipiendvs in Canonicum sic jurabit. | Ego N. Juro quodvelim statua et statuenda Capituli | Ripensis seruare. Secreta ejusdem Capituli | non revelare atque pro libertate ac utilitate Ecclesiæ | et capituli sepe tacti stare necnon posse et nosse ad hoc | fideliter laborare. Sic me deus adiuuet et sancta | dei euangelia. Skautrup: Lex Iutiae 3 Faksimile Den samme formular er blevet fundet i Ribes register fra ca. 1290, den såkaldte Avia Ripensis [Ribe Stiftkistes Dipl. I. Suppl. 48].

Skrevet i Sønderjylland ca. 1320. Håndskriftets tilblivelse er forbundet med Ribe domkapitel, og det har været foreslået, at nogle af de personnavne, man kan finde i håndskriftets marginer, kan identificeres som nogle af de personer, der også nævnes i Avia Ripensis. Disse navne er:

• Magnus sacerdos (bl. 3v)
• Nicolaus prier (bl. 13r)
• Johannes bonde (bl. 22r).

At håndskriftet har hørt til Ribe domkapitel omkring 1400 synes at kunne sluttes af edsformularen på bl. 1ar. Fra håndskriftets store format kan man formode, at det sandsynligvis har været et referenceværk på biblioteket. Ifølge Arne Magnusson har håndskriftet tilhørt Dr Omeis (1642-94), som var distriktslæge i Ribe fra 1681 til 1694. Omeis var gift med Elisabeth Kragelund (1652-1733), datter af Peder Kragelund (1602-81), som var biskop i Ribe fra 1650. Elisabeth havde før været gift med Dr Ludvig Pouch (1620-81), men var blevet enke, da hun giftede sig med Omeis. Pouch var bogsamler, og i kraft af sin stilling som Ribes distriktslæge optrådte han også som domkapitlets notar, og det er formodentlig på denne måde han kom i besiddelse af håndskriftet fra domkapitlets bibliotek. Efter Omeis' død gav Elisabeth håndskriftet til Christian Worm (1672-1737), som senere overrakte det til Frederik Rostgaard (1671-1745).

Arne Magnusson erhvervede håndskriftet efter Frederik Rostgaard. Han har muligvis købt det på Rostgaards auktion i 1726.

• Mikrofilm (originaler), Neg. 720, fra 1987
• Mikrofilm (arkiv), Pos. 664, fra 1987.