Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Initialerne er farvelagte med røde, blå og grønne farver.

Bl. 8v bærer en Kalvariegruppe, en illumineret fremstilling af Kristus på korset med Maria og Johannes stående på hver side. Miniaturen er gengivet i Icelandic Illuminated Manuscripts of the Middle Ages Planche 13.

Bl. 1r optages af penneprøver, navne o.l.

I kalendariet er der fra 1600-tallet anført dødsår og -dag for ikke få personer, formodentlig er de alle fra den samme islandske familie. Bortset fra to er de alle forfædre til eller slægtninge af præsten på Skinnastaðir, Einar Nikulásson.

På det oprindeligt ubeskrevne bl. 8r findes en forsøgt udraderet tekst, som Stefán Karlsson (jf. Kalendariet 249d fol. og "Psalter VII" i Acc. 7d 197 ) ved hjælp af ultraviolet lys har tydet: Eirikur bonde lopz son hefer gefet iungfru mar|iu  munka þuer saltara sier til salu | hialpar uar þa lieded fra hingad burdi uors herra | ihesu christi þusund cccc hundrud sextiu ok niu | är

Størstedelen af bl. 8r optages af en mäldägi hlydär kirkiv - vedrørende kirken Reykjahlíð ved Mývatn (Suður-Þingeyjarsýsla) skrevet A eidum 17. febrúar 1573 (diplomatarisk afskrift i Overgaard 2003218). Oven over denne skimtes fire udraderede linjer med en ældre hånd (indeholdende en regning o.l.).

Skrevet i Island i 1300-tallets anden halvdel. Som der læses i indskriften på bl. 8r, donerede Eiríkur Loptsson på Grund håndskriftet til Jomfru Maria på Munkaþverá-klosteret i 1469. Ifølge Overgaard er det muligt, at håndskrevet blev skrevet til Eiríkurs farmor, Sofía Eiríksdóttir.

Af det latinske psalter, som Arne Magnusson nævner i på AM-sedlen, er der kun bevaret de blade, han har brugt til bogbind, i alt 15 blade, hvoraf 11 har været bogbind om håndskrifter (nu overført til Acc 7d, Psalter VII), og 4 om trykte bøger (nu i Det Kongelige Bibliotek).

Som beskrevet ovenfor, er der i kalendariet anført dødsår og -dag for slægtninge til præsten på Skinnastaðir, Einar Nikulásson. Det er sandsynligt, at håndskriftet kom i hans families besiddelse kort efter reformationen og gik i arv fra generation til generation indtil det tilfaldt Arne Magnusson.

Som Arne Magnusson har oplyst på AM-sedlen, skænkede Biörn Þorleifsson ham håndskriftet i 1703.