Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Håndskriftet er tospaltet med 44 linjer pr spalte, med undtagelse af bl. 37rb som er på 45 linjer samt bl. 38ra og b, 51vb og 66ra og b, som er på 43 linjer. De steder, hvor spalterne består af mindre end 44 linjer, skyldes det for det meste at et kapitel slutter (bl. 9vb, 34ra, 41va, 51ra) et bogstav slutter (bl. 79vb) eller at en saga slutter (bl. 73rb).

Åben plads for initialer og overskrifter, som ikke er blevet udfyldt. Adskillige ord, som skriveren har forkortet, er senere blevet understreget med rødkridt.

Bl. 1-73 er velbevarede, med undtagelse af:

• En lakune på ét blad efter bl. 26,
• bl. 7 som er overskåret på tværs,
• bl. 27 som er stærkt slidt,
• bl. 72 hvor kun den nederste del er bevaret,
• bl. 74-81 som består af bladfragmenter, der bærer præg af at have været brugt som omslag.

Håndskriftet er skrevet af to forskellige hænder; skriverstilen er meget ens. Hånd 1 har skrevet bl. 1-61 med en islandsk gotisk bogskrift.

Hånd 2 har skrevet bl. 62-81, også med en islandsk gotisk bogskrift. Hånd 2 forekommer mere utrænet end hånd 1 og er ikke så god som den første til at holde samme længde på linjerne. Hånd 2 er endvidere mere påvirkelig over for indflydelse fra originalen og bruger oftere flere moderne ortografiske former end hånd 1.

Marginalia fra 1600-tallet forekommer i håndskriftet, for det meste består de af navne:

• Bl. 3r Jon Wÿgfusson. Denne mand kan enten være Jón Vigfússon eldri (c. 1638-81), sýslumaður, som gik på Skálholt-skolen 1649-56; Jón Vígfusson (c. 1635-1714), sýslumaður, som arbejdede for biskop Brynjólfur Sveinsson i Skálholt 1655-57; eller biskop Jón Vigfússon yngri (1643-90), som gik i skole i Skálholt i to år, sandsynligvis 1661-63.
• Bl. 9r Þorlakur Eyriksson (?) . Hvis læsningen af patronymet er korrekt er den mand sandsynligvis Þorlákur Eiríksson, som indimellem tjente for biskop Brynjólfur mellem 1647 og 1654. I slutningen af denne periode kunne han have været elev i Skálholt-skolen. Han blev præsteviet i 1666 og døde ca. 1695.
• Bl. 14v, i større format mellem kolonnerne: Þórmóður Thórfason med eigenhende hefur þetta skrifad. Sandsynligvis er denne Þormóður Thórfason (Thorfæus), som også fortalte Arne Magnusson om håndskriftet (se nedenfor). Thorfæus gik i Skálholt-skolen 1646-54.
• Bl. 27r: Gunnar Eyreksson. En Gunnar Eiríksson (ca. 1678-1707), gik i Skálholt-skolen i 1690'erne.
• Bl. 30v: Oddur Joonsson Egh. Oddur Jónsson (c. 1653-99) gik i skole i Skálholt før 1670; efter han havde arbejdet for biskop Þórður Þorláksson (Thorlacius); han blev ansat som lærer på Skálholt-skolen i 1680 og var derefter katedralens fastboende præst fra 1683 til 88.
• Bl. 76r: Aüsger Jonsson, og med samme hånd: Mynn Goodj Vyn ave vive vale, sandsynligvis rettet mod Torfæus' velkendte sekretær, Ásgeir Jónsson (ca. 1657-1707), som fik sin eksamen fra Skálholt-skolen i 1679.
• Bl. 80v: geirmundur i skulld Jons tungu Denne Geirmundur kan ikke identificeres.
• Bl. 81v: Jon Erlingsson og Arne Torvaldsson. Arne Torvaldsson kan ikke identificeres, men det første navn kunne tilhøre Jón Erlingsson (1668-1707), præst i Ólafsvellir i 1692.
• Bl. 65v, mellem kolonnerne med en stor bogskrift: Guds son kallaʀ komid til mÿn sem kuÿdid vid ÿdar Andar pÿn og syndir Jafnann / særa menn kuinnur Alldradir og Bórn ÿdur vil eg vera nädargearn og Alla Endurnæra. Denne tekst er begyndelsen af en salme, som først blev fundet i Ein ny Psalma Bok (1589), clxxij-clxxxiiij.
• Bl. 66va med kursivskrift ved siden af l. 30-34: Hinn heylæge Augustinus seiger (det følgende er blevet udraderet); og med samme hånd ved siden af l. 38-42: Vier lofumm / þann Gud / sem leyst he/fur oss wr / vanda. Linjen stammer sandsynligvis fra en folkevise, der er kommet til Island fra Færøerne nogen tid før reformationen.

Der er 5 AM-sedler (a-e), som er indbundet sammen med håndskriftet. De første to er skrevet for Arne Magnusson, mens de sidste tre er skrevet af ham.

• a. (folio): Þetta eru Fragmenta ur | Hieronÿmi vitis patrum og | Thomas Sgu Erkibiskups | Hafa einhverntima fẏlgt þvi volumini | Skalholtensi sem inneheldur | Antonii Sgu. | Päls Sgu Postula. | Mariu Sogu etc: | Eg hefe þeße Fragmenta feinged ä Islande | post annum 1702.
• b. (folio): Þetta volumen inneheldur | Antonii Sgu cui principium deest. | Päls Sgu postula. | Mariu Sgu. | + Iöns Sogu Hölabiskups. | + Augustini Sgu | Fẏrrum hafa öefad i þessu sama volumine vered | Hieronymi vitas patrum, ut vocant, og | Thomas Saga Erkibiskups | Hefe eg ur þessum tvennum Sgum feinged nockur | fragmenta ä Islande, og er audsied af forminu, kil|gtunum og skriftarlaginu, ad þessar Sgur hafa | nefndu volumini fẏlgt. Þad sem nu vantar framan vid þetta volumen | sẏnest ecke mune verid hafa nema eitt kver (ark) | og hefur þad þä vered upphafed ä Antonii Sgu. Þad er audsied af kppunum framan til /:og enn | betur sä eg þad, þä eg rakte ur kppunum þrädinn | til af ad festa inn hid fẏrsta kvered sem laust var ordid/: | ad ecke hafa þessar Sgur /:vitæ patrum og Thomas | Saga/: vered þar framan vid festar, þvi þar hefur | ecke framanvid vered nema eitt kver, sem ädur | er sagt, og ad vïsu ecke meira enn tv, ef þad so | skẏllde vera; og hafa þä þessar Sgur vered aptann | vid volumen. | verte Ad vitæ patrum og Thomas Saga hafe ver|id aptan vid þetta volumen gietur ecki helldur | stadist, þvi ad kapparner sẏna þar, eins og fram-|an vid, ad þær hafa þar ecki rum feingid. Er so | lïkast til ad gieta, ad bökin hafe ä nẏ uppbundin | verid og þessar tvær Sgur þä fräskildar. Enn | vïst er þad, sem ädur er sagt, ad þær hafa einhvern|tïma i þessu volumine verid. Framan ä vitis patrum er su fẏrsta sid-|an aud, hvar af rädast kann ad til hefur ætlad | vered þad hun skẏllde standa fẏrst i volumine. | Annars hefur Þormödur Torfason umm þetta | volumen mier sagt ad þad hafe til forna | /:eg true þegar hann var i Sköla, helldur enn sïdar | þä hann ä Islande var/: vered hier um þverhandar | þẏckt, og mẏnner mig hann legdi þad til, ad umm | þad leite hefde Skölapilltar og kannskie adrer, kẏpt | ur þ vi bldum til ad hafa utan um bækur. | Kannskie hann hafe og sagt, ad þad hafe vered initio | mutilum þad fẏrsta hann þad sä, þö man eg þad eige | glgt. Sie þetta ecki misminne umm þẏcktena, þä hefur þetta volumen sidan verid | uppbundid, og þær tvær Sgur frä þvi skilldar, iafnvel þött kialar umm -|buningurinn sẏnest ad vera elldre enn i vorri tïd. Þegar eg var hia Bartholino, nockrum ärum | fẏrer hanns dauda, hafdi hann þetta volumen til läns | frä Mag. Þordi Þorlakssẏne. Las eg þad þä i giegn-|um og excerperade ur llum Sgunum sem þar | inne standa, vetustiores et rariores voculas. Þä var | Augustini Saga heil, og vantade ecke i. Nu sïd-|ar, þä eg fieck bökina til läns fra Skälhollte, og | hun i annad sinn för til Danmerkur, þä vantade | eitt blad i Augustini Sgu, sem þess ä mille | hafde ur henne rifid vered ä Islande. α) [α) Smuleidis hafde ur bokinne burtkomid, mille þeß ad | Bartholin hana til läns hafde, til þeß eg hana sidan | i hendur fieck eitt blad ur Antonii Sgu og eitt | (helldur enn tv) bld ur Päls Sgu postula. Eignad-|est eg þeße tv bld /:og annad þar af i tveimur prt-|um/: ä Islande post annum 1702. og Conjungerade | þau med bökinne.] Þar | epter barst mier i hendur helftin af þessu bladi, | sem er nedre parturinn, enn efre helmingurenn var af-|skorinn og burtu. Þennann helming hefe eg lagt i sinn | Stad innan i bökina. Og til allrar lucku er þesse | hin sama Augustini Saga heil i drum Codice Skal-|holtensi i Litlu Folio, hvadan þeßar lacunæ kunna ad | heilu ad fẏllast, og hefe eg in altero illo codice annoterad | in margine hvar þessar Lacunæ eru i þeßum codice. | AM.
• c. omhandler Páls saga postola: þesse Pals Saga er eins og | su sem Eyolfur hefur | skrifad ur Skardz bok-|inne störu: nema hvad | ordum mismunar her | og hvar, og er þat til ad | reikna libertati skrif-|arans.
• d. omhandler Maríu saga: þesse Mariu Saga, er eins | og su i litlu 4to. sem | ritud er med Knytlinga | sgu hendi. Miracula | eru her nockud druvis. | Sagan er her heil, og | vantar eckert i.
• e omhandler bl. 74: þetta fragmentum feck eg | 1724. fra Capitain Mag-|nuse Arasyne, fra Islande.
• Der er også en bogbindernotat ad AM 234 fol., der blev fundet under katalogiseringen af Den Arnamagnæanske Kommissions arkiv 12. febrúar 1982: Desse blade maa fölge löse med Numme-|ret, som de ære. | No. 234.

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund ( Katalog I 194 ) har dateret håndskriftet til 1300-tallets første halvdel. Tveitane ( Tveitane 1968 27 ) og Foote ( Foote 2003 51* ) har dog senere dateret det mere præcist til ca. 1340.

Navne på ejere findes på bl. 3, 9, 27, 30v, 76 og 81. Ifølge Arne Magnussons oplysninger i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu AM 435 a 4to, bl. 7v, og de to AM-sedler er AM 234 fol. et brudstykke af en meget stor kodeks, som har tilhørt domkirken i Skálholt. Ifølge Torfæus' mundtlige beretning til Arne Magnusson var den i hans skoletid eller senere, da han var på Island, dobbelt så tyk som nu, men blev da af og til plyndret af eleverne og brugt som indbinding til deres stilebøger. Sandsynligvis noget senere har Vitæ patrum og Thómas saga erkibiskups været skilte fra bogen, hvorpå sagaerne er gået fuldstændig tabt, pånær de enkelte genfundne blade.

Resten af bogen, som har været indbundet seperat, har holdt sig noget længere, dog med nogle defekter som følge af elevernes plyndringer. Biskop Þórður Þorláksson (Thorlacius) havde lånt Thomas Bartholin denne del, mens han og Arne Magnússon arbejdede sammen. Arne excerperede da vetustiores et rariores voculas af håndskriftet, deraf understregningerne med rødkridt. På det tidspunkt skulle Ágústínus saga have været fuldstændig. Bartholin afleverede kodeksen tilbage til Þórður Þorláksson, og først flere år senere lånte Arne Magnusson den af kirken i Skálholt. I mellemtiden var Ágústínus saga — og muligvis flere sagaer — blevet defekte.

Arne Magnusson har skrevet følgende på bl. 7v in AM 435 a 4to: Antonii Saga (translata ex opere Athanasii) vantar upphafed. Pals postula Saga. Mariu Saga. Jons Saga Hola biskups. Augustini Saga. Folio magno, bandlaus. Þesse bok hefur heyrt Skalholltz kirkiu til, fyrer laungu, og vered svo smám saman rifin i sundur. Eg hefi mrg bld ur henne feinged ur mrgum stdum á Islande, ur ymsum landzhornum. Kålund ( Katalog I 195 ) mener at denne udtalelse er temlig vidtløftig .

Arne Magnusson erhvervede størstedelen af håndskriftet af katedralen i Skálholt; fragmenterne fik han fra forskellige steder i Island efter 1702; bl. 74 fik han af kaptajn Magnús Arason i 1724.

Den Arnamagnæanske Samling has the following surrogates:

• Mikrofilm (originaler) G.neg.43s.d.
• Mikrofilm (arkiv) G.pos.52s.d.
• 70 mm 70mm 52s.d.
• Sort-hvid fotografier AM 234 fol. mars 1989 Prints fra 70mm 52
• Mikrofilm (originaler) Neg. 984 4. desember 1996 supplerende optagelser af bogbinderens notits. Det er ikke klart hvorvidt denne note tilhører AM 234 fol. eller whether the note belongs to AM 234 fol. or Am 234 4to.
• Mikrofilm (arkiv), Pos. 882, fra 4. desember 1996 (supplerende optagelser af bogbinderens notits. Det er ikke klart hvorvidt denne note tilhører AM 234 fol. eller AM 234 4to).
• Sort-hvid fotografier, s.d. (kopier af bl. 7 og 8v-81v).