Detaljer om håndskriftet

Pergament

Folieret i recto-sidernes øverste højre hjørne med rødt og sort blæk.

Alternativ foliering fra bl. 111r.

Der er 17 læg. De består for det meste af 8 blade (4 sammenhængende bladpar).

• I: 1+6, 2+5, 3+4, 7 (7 blade)
• II: 8+15, 9+14, 10+13, 11+12.
• III: 16+23, 17+22, 18+21, 19+20.
• IV: 24+31, 25+30, 26+29, 27+28.
• V: 32+39, 33+38, 34+37, 35+36.
• VI: 40+47, 41+46, 42+45, 43+44.
• VII: 48, 49, 50+51, 52, 53 (6 blade; enkeltbladene er syet sammen ved ryggen.
• VIII: 54+61, 55+60, 56+59, 57+58.
• IX: 62+69, 63+68, 64+67, 65+66.
• X: 70, 71+76, 72+75, 73+74, 77 (det yderste par er gået fra hinanden ved ryggen).
• XI: 78+85, 79+84, 80, 81+82, 83 (bl. 80 og 83, oprindeligt ekeltblade, er syet sammen).
• XII: 86+93, 87+92, 88+91, 89+90.
• XIII: 94+101, 95+100, 96+99, 97+98.
• XIV: 102+109, 103+108, 104+107, 105+106.
• XV: 110+117, 111+116, 112+115, 113+114.
• XVI: 118+125, 119+124, 120+123, 121+122.
• XVII: 126, 127, 128, 129+132, 130+131.

Teksten er tospaltet.

• Bl. 1v-109v, den ældste del af håndskriftet, har 38 linjer pr spalte (med undtagelse af bl. 10r på 37 linjer, bl. 46v og 47r på 39 linjer, bl. 78ra på 36 linjer, 86ra på 39 1/4 linjer).
• På bl. 110r-132v, den yngste del af håndskriftet, varierer linjerne fra 34-48 linjer.

Håndskriftet har kun et par få røde rubrikker, som er meget falmede. Der er nogle få samtidige røde, blå og gule initialer på bl. 48r-v, som alle næsten er fuldstændigt bortslidte. På bl. 53 er der et samtidigt rødt initial, som er meget svagt og næsten ulæseligt; ellers er der ladt plads åben for initialer med undtagelse af et par steder, hvor der i 1600-tallet er blevet indsat initialer med sort blæk.

På grund af slid er store dele af bl. 132v ulæselige. Håndskriftet ender defekt, men det ser ud til at der kun mangler et enkelt blad (bl. 133), hvor kun en tynd strimmel langs marginen er bevaret.

Hånd 1: Bl. 1v-109v, den ældste del, er skrevet med en smuk, klar og meget trænet islandsk gotisk bogskrift.

Hånd 2: (bl. 110r-126va og 127va:13-127vb) er yngre. Skriftens stil skifter på bl. 118r, men er dog skrevet af samme skriver. Skriften varierer meget, og er mere amatør-agtig, og bogstavernes størrelse og antallet af linjer pr spalte varierer. Af og til forekommer der variation, fordi skriveren har spidset sin pen. De to skrifttyper i denne del er gotisk bogskrift og gotisk halvkursiv.

Hånd 3: Bl. 126vb-127va:13 til og 128-132 (133r) er skrevet af en tredje skriver. Denne skriver skiller sig betydeligt ud fra den anden og er af en absolut yngre karakter end den anden. Dog mødes hånd 2 og hånd 3 på samme side, så de må tolkes som samtidige.

• Bl. 75va: Begyndelsen af Ólafs saga Hararaldsonar har et stort initial, et littera florissa med grenværk og løv. En af grenene går hele vejen ned langs marginen.
• Bl. 78rb har også et stort initial.

Der er maginalia i håndskriftet, både af skriverne og senere marginalia frem til 1600-tallet. Øverst på bl. 27r er der en lille penne-tegnet portræt af en mand. Adskillige steder i håndskriftet er optaget af personnavne, fyndord og andre notitser, mest fra 1600-tallet. Især på bl. 1r og 52vb, som oprindelig var blanke , men også bl. 132v, hvor den oprindelige skrift er næsten udvisket, er der blevet tilføjet vers og pennepøver. I nederste margin på bl. 69v, 71r og 72r ses et ellers ukendt drápa (en digtkreds) i en meget sirlig håndskrift, desværre kun delvist læselig. Arne Magnusson har vedlagt to notitser om det.

Bl. 1r har også penneprøver, og vi ser bl.a. vers i ferskeytt. Blandt de, der er nævnt, kan Hólar-biskoppen Gísli Þorláksson bemærkes. Datoer og personnavne forekommer her og der, og der er også et par rettelser af Arne Magnusson. På bl. 67vb's inderste margin uden for ordene minn drottin fram sotti, står der + her var or blad, hvoraf det følger, at forlægget havde en lakune på et blad.

Der er to AM-sedler, skrevet af Arne Magnusson, som er indsat mellem hhv. bl. 70 og 71, og bl. 71 og 72.

• 1: Valldr nam vígs a kvelldi vitr um dd (corrected by a different hand to kong) at sitia. For i braut a baru bauglestir a hesti.
• 2: Þessar 3. visur: Vard eigi varr fyrr sverda do do hefi eg upskrifadar, og ligia "þær" hia mier medal quæda Hallarsteins.

Håndskriftet er skrevet i Island i 1300-tallets tredje fjerdedel (1va-109vb) og 1400-tallets første halvdel (110ra-132r) (Ólafur Halldórsson 196618,22 (1va-109v) og Ólafur Halldórsson 198222 (110ra-132r). Kålunds datering: ca. 1400 ( Katalog I 40 ).

Ifølge Arne Magnussons beretning i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter AM 435 a 4to havde håndskriftet følgende ejere: Magnús Björnsson, lögmaður på Munkaþverá i Eyjafjörður som gav håndskriftet til Jórunn Henriksdóttir som var gift med Benedikt Halldórsson på Seyla. De næste ejere var biskoppen Gísli Þorláksson på Hólar og hans kone Ingibjörg Benedikstdóttir. Ingibjörk var Jórunn Henriksdóttirs datter, og hun må have bragt håndskriftet til Hólar, da hun blev gift med Gísli Þorláksson.

Oddur Jónsson, Klausturhaldari på Hólar (1675-78) og godsforvalter af krongodset på det tidligere på Reynistaður 1678-99, lånte codex af Gísli Þorláksson og erhvervede det efter hans død. Christoffer Heidemann, landefoged på Island 1683-93 var håndskriftets næste ejer, og Thomas Bartholin i København fik det af ham.

Heidemann feck þessa bök af Odde Jons syne ä Reynestad: inter veniente, nisi fallor, Gudmunde Sigurdzsyne ä Alftanese: Af Heidemann feck Bartholin bokena Bokina hefr annars Magnus Biörns son lögmadur gefed Jorunne Henriks dottur, sem var qvinna Benedicts Halldors sonar. Halldor Þorbergsson skrifadi mier til 1703. ad Olafs Sögur Tryggvasonar og Haralldzsonar ä Kalfskinn, hefdi att Benedict Sal. Halldorsson, og vid þeirri bok hefdi tekid Sal: herra Gisle. Benedict var son Halldors lögmanns Olafssonar, og broder Hallgrims. biö ä Seilu, og atti þä iörd, hiellt og Fyrri Reynstadar klaustr hans qvinna var Jorunn Henriksdotter, hustru Hr. Gisla Þorlakssonar. Þetta stendur allt heima. Hr. Gisle hefur feinged bokina med qvinnu sinne, enn oddr Jonsson (þä ä Holum var) hefr feinged bokina (til läns eda ödru vïs) af herra Gisla imò, sic est. hann feck hana þar .

I AM 435 a, 4to, bl. 38v skriver Arne Magnusson: eg eignadist hana epter Bartholin daudann. Bartholin døde 5. november 1960.

Fotograferet i februar 1977. The following copies are kept at The Arnamagnæan Collection

• 70 mm, 70mm 197.
• Plade, plade 22, (bl. 69v, 71r og 72r, nederste halvdel).
• Plade, plade 100, (træpladerne).
• Sort-hvid fotografier.