Detaljer om håndskriftet

Pergament.

Teksten er enspaltet med 22 linjer pr. side, med undtagelse af bl. 69, som har 23 linjer. Røde og grønne initialer. Røde rubrikker.

Der er adskillige huller og slidte pletter men uden tab af tekst, hvilket betyder, at pergamentet må have været mangelfuldt før skriveren påbegyndte sit arbejde.

Der er gjort et forsøg på at markere de større slidte pletter ved at indramme dem og at skravere det indrammede område; de mindre slidte pletter er forsøgt dækket med en enkelt tyk streg. Lakuner forekommer efter bl. 12, 27, 32 og 37.

Arne Magnusson har angivet håndskriftets defekter ved påskrifter i nedre margin.

Der er en del marginalia.

• På bl. 38v har en hånd fra 1500-tallet skrevet følgende latiske vers: dextera scriptoris benedicta sit omnibus horis. disce puer dum tempus habes euo puerili. Ne te mendice fias etate seninli stulltus et pravius est qvi spernit et non tendit hoc.
• En marginalnotits på bl. 73v er muligvis forbundet til Virgilíus rímur, som skriveren enten engang indførte eller planlagde at indføre i håndskriftet. Hånden er ikke meget yngre end selve håndskriftet: ion þeodolf son kan samsons kæde en (?) ion (?) teit (?) son uirgilius rimur ok þo ei badar.
• En indholdsfortegnelse, som ikke virker meget yngre end håndskriftet, findes på. bl. 39v-40r. Indholdet svarer til den man finder i håndskriftet, dvs. at Virgilíus rímur ikke er nævnt.

Der er sat et sammenhængende bladpar og to mindre papirsedler ind forrest i håndskriftet. På disse har Arne Magnusson skrevet:

• 1. en indholdsfortegnelse, som er fuldstændigt ens med den indholdsfortegnelse, som han har skrevet i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter AM 435 a 4to, bl. 102v.
• 2. Arne Magnussons afskrift af den nu næsten uslynlige overskrift til Mágus saga. På den anden seddel er der en afskrift, med en anden hånd, af slutningen af Elis saga fra bl. 102v, som nu kun er delvist læselig i ultraviolet lys. Denne afskrift har skriveren selv rettet og suppleret senere.

Skrevet i Island. Kristian Kålund ( Katalog I 379 ) har dateret det til 1400-tallets begyndelse; de senere tilsatte blade (14 og 20) har han dateret til ca. 1500. Senere har Præstgaard Andersen ( Partalopa saga xxix-xxx ) dog dateret håndskriftet (med undtagelse af bl. 14 og 20) til 1400-tallets anden halvdel.

Den ældste marginalia er fra 1400-tallet af en Jón Þjóðolfsson: ion þeodolf son (bl. 73v).

Andre personnavne i marginen er alle fra 1600-tallet: Einar Sigurds son (bl. 29r) og Andries Jonsson

Der er navne på bl. 46r, 68v, 81v og 88r, som ikke kan identificeres.

De sidste personnavne kan forbindes med to familier, begge fra Østisland: Halldor Eiryksson (bl. 28v) = Halldor Ey (bl. 58r) og Hallni Halldörs dotter (bl. 90v) kan utvivlsomt identificeres som séra Halldór Eiríksson (d. 1698), præst på Hjaltastaður i Útmannasveit, Norður-Múlasýsla, og hans datter Hallný Halldórsdóttir (født ca. 1686). Briniolfr (bl. 61v) kan være Hallnýs mand, Brynjólfur Ólafsson, præst på Háls in Hamarsfjörður, Suður-Múlasýsla.

Tidligere i 1600-tallet må håndskriftet dog have været på gården Njarðvík i Borgarfjörður, Norður-Múlasýsla. Denne gård var ejet af to brødre Einar Magnússon (digri) og Arngrímur Magnússon (ríki). Navnene på adskillige af både Einar og Arngrímurs efterkommere står i marginen.

Einar (digri) havde to sønner: Hallur hallr einarsson? (bl. 52r) og Magnús Einarsson. Hallur havde en søn, som hed Arngrímur Hallsson: Arngrymur Hallßon, født. 1659 (bl. 60v). Magnús' søn, Hávarður Magnússons navn findes adskillige steder: Havardur magnusson (bl. 61v) Havardur magnusson (bl. 8bisr) Hauardur (bl. 43r, 45r, 52r, 53v, 61v).

MAS (bl. 14r) og magnus (bl. 52r) er muligvis Arngrímur Magnússon (ríkis) søn, Magnús Arngrímsson. Navnenen på Magnus' sønner, Jón og Páll Magnússon forekommer også i håndskriftet: Jon Magnusson (bl. 61v), Päll Magnus son (bl. 66r, 85v, 86v, 87r, 97v) Pall (bl. 65v).

Torfe gislson (bl. 89v) kan ikke identificeres.

• 70 mm, 70mm 86, s.d.
• Diapositiver, s.d.
• Sort-hvid fotografier fra februar 1967