Skráningarfærsla handrits

Papir. Vandmærket er en basilisk.

Kålunds foliering med rødt blæk i recto-sidernes øverste højre hjørne + foliering med blyant i nederste højre hjørne af konservatorerne på Det Arnamagnæanske Institut.

Siden Kålunds KKKat og Moltkes håndskriftbeskrivelser BiblArnSup1-2 er der i forbindelse med konservering blevet flyttet på bladene, således at håndskriftet nu består af 15 blade i stedet for 13. Det ser ud til, at de store billedpaneler af † Bilden alterklæde, Helleristninger i Askum sogn og Skomakarhällen i Backa 1 + 2 før har været folde-ud billeder; men nu er de indbundet, så man kan se dem på et opslag.

Skrevet, tegnet og malet på ca. hver anden side; nogle steder på bladenes recto sider, andre gange på blandes verso-sider. Der er tre store billedpaneler, som fylder den ene side af et helt blad: † Bilden alterklæde bl. 6v-7r bl. 6 i Kålunds foliering, Helleristninger i Askum sogn bl. 11v-12r bl. 10 i Kålunds foliering og Skomakarhällen i Backa 1 + 2 bl. 13v-14r bl. 11 i Kålunds foliering.

Skrevet og formodentlig også illustreret af Peder Alfssøn.

• 2r Dynna-sten
• 2r bis Gran-sten 1
• 3v † Gran-sten 2
• 4v † Gran-sten 3
• 5v † Kjos-indskrift
• 6v-7r † Bilden alterklæde
• 8r Tune-sten
• 9r Tose-sten 2
• 9r Tose-sten 1
• 10r Hoga-sten
• 10v Holm-sten
• 11v-12r Helleristninger i Askum sogn
• 13v-14r Skomakarhällen i Backa 1 + 2

Skrevet i Norge i 1627.

De illustrerede notehæfter, AM 466-371 fol., er en del af et større korpus, som er blevet kaldt Præsteindberetninger til Ole Worm. I 1600-tallet indsamlede Ole Worm kuriositeter til sit kunstkammer, Museum Wormianum, mens han samtidig dyrkede sin interesse i Danmarks oldtid og især runeindskrifter. Den 11. ágúst 1622 sendte han derfor et missiv til hele rigets biskopper om at få deres sognepræster til at foretage eftersøgninger af fortidsminder, først og fremmest runegenstande. Worm brugte derefter disse rapporter som manuskripter for sin trykte bog, Monumenta Danica fra 1643; et værk, der har lagt grundlaget for den danske runeforskning.

Fælles for disse seks runehæfter er, at de indeholder nogle af de tidligste skriftlige vidnesbyrd af runeindskrifter og helleristninger i det dengang danske område, der dengang også omfattede Skånelandet (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige), Norge med Bohuslän (der dengang var en del af Norge) samt Island og Færøerne.

Katalogiseret af .