Skráningarfærsla handrits

Papir. Papiret er tykkere end i de danske hæfter , og Der er to forskellige vandmærker i AM 370 fol: Orange-Nassau-våbenskjold. Strasbourg lilje-våbenskjold

Der er en kolumnetitel: "korſiß" på. bl. 13v, i nederste højre hjørne.

AM 370 fol. er et stykke af vejen udført med megen omhu. Bl. 1r er et smukt udført titelblad, som er blevet rettet ret hårdhændet, og indtil bl 7r er hver tekst og billede nummereret 1-7. Yderligere er indholdet typografisk sat op som en trykt, illustreret bog med beskrivelsen af et fortidsminde, eller to, på et opslags verso-side og illustration af samme på næste blads recto-side. Der er dog nogle undtagelser; på bl. 3v er der en tegning øverst på siden og teksten til illustrationen af Myklebust-gravhøje på bl. 7r strækker sig fra 5v-6v.

Fra bl. 12v, hvor samarbejdet mellem Skonvig og hans illustrator ophører, kommer der passager, hvor teksterne ikke har nogen illustrationer bl. 13r-14v og 25r, og et par sider hvor tekst og illustration står på samme side bl. 12v og 18r. Helt særlig er bl. 26v, hvor der er blevet fastklæbet et mindre blad med tekst og billeder af et nu tabt Johanneshoved på Den gamle domkirke i Bergens ydermur.

I hele håndskriftet er teksten enspaltet, men linjeantallet pr. side varierer alt efter hvor meget information, der er skrevet om hvert mindesmærke. Bl. 1v, 2r 15r, 17v og de sidste fem blade er ubeskrevne.

Titelbladet samt illustrationerne på bl. 3r-v, 4r, 5r, 7r, 8r, 9r, 10r, 11r og 12r-v skyldes den mand, der fungerede som sekretær ved domkapitlet i Bergen, Samuel Hansson Bugge.

Jonas Skonvig har skrevet det meste af teksten og har tegnet 16r, 17r, 18r, 19r, 20r, 21r, 22r, 23r, 24r-v, 25v, 26r og 27r.

Bl. 24r-v og det indklæbede blad på bl. 26v 153 mm x 143 mm skyldes en endnu mere øvet tegner end den første. Da den samme hånd, har tilføjet markante rettelser til titelbladet, konkluderer Moltke BiblArnSup1-2II16, at det må være den mand, der skrev håndskriftet, biskoppen over Bergen stift, Niels Paaske, da ingen andre ville turde at rette så brutalt i titelbladet.

Tegningerne er udført med blyant, men nogle af dem er trykket op med blæk. Illustrationen af Moster gamle kirke på bl. 3r er farvelagt med akvalrelfarve.

Ifølge Steinnes (197224) er illustrationerne indtil bl. 12r, udført af sekretæren ved Bergen domkapitel, Samuel Hansson Bugge. Illustrationerne i den sidste del er tegnet af skriveren Jonas Skonvig. Se ovenfor.

• 3r Moster gamle kirke
• 3r Bautasten ved Moster kirke
• 3v Gjerde-sten 1
• 4r Grindheim-sten
• 5r Gjerde-sten 2
• 5r Grindheim-kors
• 7r Myklebust-gravhøjen
• 8r Lyse kloster-gravsten
• 9r Gravfelt på Årbakka
• 10r Hesthamarkorset og Sigurd Brynjulfsson Agas gravsten
• 11r Ragna Asolvsdotters gravsten
• 12rOlavskorset på Vossevangen
• 12v † Haus-sten
• 16r Eivindvik stenkors
• 17r † Hopperstad-sten 1 + † 2
• 18r † Kvamme-sten
• 19r † Skjolde i Dale kirke
• 20r Stedje-sten
• 20r Kvåle ligkiste
• 21r Nornes bautasten og gravhøj
• 22r † Skjolde i Gloppen kirke
• 23r Giske-mordkors
• 24r Gloppen gravsten og kors
• 24v Kinn kirke (Flora)
• 25vStenkorset i Korssund
• 26rAuduns borg og en brolagt vej
• 26v Bergens domkirke. † Johanneshoved
• 27r Bergenhus og Sverresborg.

Skrevet i Norge ca. 1626

De illustrerede notehæfter, AM 466-371 fol., er en del af et større korpus, som er blevet kaldt Præsteindberetninger til Ole Worm. I 1600-tallet indsamlede Ole Worm kuriositeter til sit kunstkammer, Museum Wormianum, mens han samtidig dyrkede sin interesse i Danmarks oldtid og især runeindskrifter. Den 11. ágúst 1622 sendte han derfor et missiv til hele rigets biskopper om at få deres sognepræster til at foretage eftersøgninger af fortidsminder, først og fremmest runegenstande. Worm brugte derefter disse rapporter som manuskripter for sin trykte bog, Monumenta Danica fra 1643; et værk, der har lagt grundlaget for den danske runeforskning.

Fælles for disse seks runehæfter er, at de indeholder nogle af de tidligste skriftlige vidnesbyrd af runeindskrifter og helleristninger i det dengang danske område, der dengang også omfattede Skånelandet (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige), Norge med Bohuslän (der dengang var en del af Norge) samt Island og Færøerne.

Katalogiseret af . Informationen om runeindskrifterne kommer fra Norges innskrifter med de yngre runer og internetdatabasen og Samnordisk runtextdatabas .