Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Håndskriftet er dobbeltspaltet med 47 linjer pr spalte. Røde rubrikker.

Der er kun fragmenter tilbage af den oprindelige bog, og især bl. 4-6, 9-10, 13 og 14 (Maríu saga) er beskadigede. Bl. 4 er blevet sammensat af bladstrimler, men det er ikke lykkedes at rekonstruere det ordentligt. Bl. 5-6 og 10 er blevet skåret over på tværs. Der er en stor lakune mellem bl. 5 og 6, og en anden lakune efter bl. 12. Af bl. 13 er kun den øverste halvdel tilbage, og af bl. 14 kun den nederste halvdel. Der er en lakune efter bl. 15 og slutningen af Fídesar saga, Spesar ok Karítasar og begyndelsen af Katrínar saga mangler derfor. Slutningen på Margrétar saga er gået tabt pga. en anden lakune mellem bl. 27 og 28. Bl. 28 er blevet overskåret på langs og den yderste spalte mangler derfor.

Bl. 1va-12rb og 28ra-29vb er skrevet med en islandsk gotisk bogskrift.

Bl. 12rb:15-12va:6 er skrevet af en anden skriver. Hånden er ikke så øvet som den første.

Bl. 13ra-14rb er skrevet af en tredje skriver. C. R. Unger ( Maríu saga xxii ) mener, at hånden den er identisk med den, der skrev AM 240 fol., fragment III og VII. Disse to blade hørte formodentlig også til det håndskrift.

Sagaerne om helgeninderne, bl. 15va-27vb, er skrevet med en islandsk gotisk bogskrift.

Bl. 1r: håndskriftets første side består af et helsidesbillede af en mand med en korsglorie, som består af tre kroner. Han er indhyllet i et simpelt stykke stof og holder et emblem med Agnus Dei. Rundt om ham står der to tilbedende helgener, en mand og en kvinde, begge med glorier. Den mandlige helgen bærer en bispehue. En grædende yngling sidder for foden af billedets centrale figur. Der findes to forskellige fortolkninger af denne frontispiece. Den første er gengivet af Kålund ( KKKat), og den tolker billedets centrale figur som Johannes Døberen. Kålund foreslår, at manden og kvinden forestiller henholdsvis en biskop og en nonne, og den grædende yngling forestiller en munk. Den anden fortolkning er blevet fremført af Halldór Hermansson ( CCIsl7 19-20 ). Han mener, at den centrale figur er Kristus, og han argumenterer for, at den måde man afbillede Johannes Døberen på i middelalderen ikke har nogen fællestræk med dette billede andet end emblemet med lammet (Agnus Dei). Han understøtter sin teori med at ansigtet på den centrale figur er identisk med Kristus i en islandsk tegnebog (jf. Fett: Fett1910planche 1 ). Han tilføjer dog, at Kristus, der holder emblemet med lammet, ikke genfindes på andre billeder. Han skriver, at det ser ud til, at billedopbygningen er baseret på ikonografien i Korsfæstelsen med Jomfru Maria og Johannes Evangelisten på hver side af korset, og han foreslår, at den grædende yngling som sidder for Kristus fødder kunne være kunstneren selv eller den mand, som bogen blev skrevet til. Anne Mette Hansen (pers.) mener dog ikke, at den centrale figur er Kristus, idet Johannes Døberen oftest blev afbildet med en korsglorie og med Agnus Dei. Hun mener heller ikke, at den mandlige helgen til venstre for Johannes Døberen kan være Johannes Evangelisten, da han er iklædt kjortel og kappe og bærer en bispehue. Hun foreslår, at de to helgener kunne være Johannes Døberens forældre: Elizabeth og Zacharias.

Der er kun nogle få skriblerier i marginen. Til tider er disse korte notitser om tekstens indhold (fx bl. 21v, venstre margin). Navnene på håndskriftets ejere:

• Bl. 2v, nederste margin Magnus Jonson.
• Bl. 3r, nederste margin fra Magnuse Jons syne.
• Bl. 10r, øverste margin fra Sr Þorde | Jonssyne 1707.
• Bl. 10r, nederste margin fra Sr Þordi Jonssyne | 1707.
• Bl. 13r, øverste margin fra Sigurde Sigurdsyne | ä Firde 1707.
• Bl. 15r, midt på siden Ion olafsson a þessa bok.
• Bl. 25v, nederste margin Grimur gunarsson [?] | a bokina þessa.

Der er 11 AM-sedler (a-k):

• (a) har en indholdsfortegnelse: Ur Sgu Johannis Baptiste. | NB. Epistolam dedicatoriam. | Ur Mariu Sgu. | Af Sophia, og dætrum hennar Fide, Spe | og Caritate. i sida; vantar aptanvid. | af Sancta Katerina, vantar upp hafid. | ur 3 1/2 blad. | af Sancta Martha og Maria Mag-|dalena systur hennar. 6 1/2 blad. | vantar nockud aptanvid. | Aptan af Agnesar Sgu nockrar li-|nur. vantar mikid framanvid. | af Sancta Agatha, er heillt. | af Sancta Margareta, ex opere | Theodimi, framan af Sgunni; | vantar mesta partinn. aptantil. | De inventione Crucis Christi. | Niðrstigníngarsaga 1/2 blað.
• (b) og (c) indeholder en afskrift af Bréf Gríms prests for Arne Magnusson.
• (d): þesse Johannis Baptistæ Saga | hefr vered eins og su finnst i | þvi volumine, sem innehelldr | Barlaams Sgu Capite trunca | tam. | Mariu Sgu | Jons Sgu Baptistæ, og | Hieronymi vitas patrum. | hvert Volumen att hefur | Birn Magnusson, nema ad | þar hefr alldri vered dedica-|tio grims prests. | Hun er og su sama sem finnst | mutila i drum minum Ex-|emplaribus.
• (e) indeholder en afskrift af rubrikken til Jóns saga Baptista efter Bréf Gríms prests og prologen: Her byriar upp ypp ok | pinslar sogu hins helgazta | Johannis baptiste sonarza.
• (f) er hæftet på bladfragmentet, bl. 4, og omhandler dette: Þetta blad feck eg i sundur|lausum geirum fra landz-|skrifaranum Sigurde Sigurdz-|syne 1722. | Er ur Johannis baptistæ | Sgu, circa finem.
• (g) indeholder en afskrift af rubrikken til Maríu saga: Her byriar vpp lifssgu | hiɴar helguztu ok dyruztu | drottningar. meyiar eylifrar. | ok guds modir. fru sancte Ma-|rie. hiɴar millduztu. nęst Gudi.
• (i): þessa 4. bld hefe eg feinged | 1704. fra Sr Olafi Stephans-|syne. enn hann seigest hafa fund-|ed þau i druslum  Mdru|vllum i Eyafirde (nimirum | Birns Magnussonar). | hin sem utanum liggia, hefi | eg feinged annars stadar.
• (k): her hefr vpp ok segher fra þeim hef þui hverssu fa-|nzst kross drottinns vars Jhesu christi ok fra þeim vfridi er | ʀomveriar giordv kristnv folki vm alla verolld. (en afskrift af rubrikken til Inventio crucis), og derefter notitsen: fra profastinum Sr Þorsteine Ketilssyne 1727.

Håndskriftet er skrevet i Island, ca. 1350-1360, s. XIV og s. XIV3/4. Dateringen er baseret på ONPs registre:

• Bl. 1va-12vb og 28ra-29vb: ca. 1350-1360 ( Stefán Karlsson 1967 21 ).
• Bl. 13ra-14rb: 1300-tallet (Kålund: Katalog)
• Bl. 15va-27v: 1300-tallets tredje fjerdedel ( Ólafur Halldórsson 1966 18, 32 ).

Kålund har dateret hele håndskriftet til 1300-tallet ( Katalog ).

Arne Magnusson fik håndskriftet af forskellige ejere i 1704-27.

• På bl. 3r, nederste margin, kan man læse notitsen: fra Magnuse Jons syne.
• På en AM-seddel (f), som vedrører bl. 4 (der er sat sammen af bladstimler, men ikke har kunnet rekonstrueres ordentligt) står der : Þetta blad feck eg i sundur|lausum geirum fra landz-|skrifaranum Sigurde Sigurdzsyne 1722.
• I bl. 10r's nederste margin står der : fra Sr Þordi Jonssyne | 1707. , og igen i øverste margin: fra Sr Þorde |Jonssyne 1707.
• En anden notits findes øverst på bl. 13r: fra Sigurde Sigurdsyne | ä Firde 1707.
• Et brevfragment (dateret 1700), som er sat ind mellem bl. 15 og 16, fortæller om 10 af håndskriftets blade, sandsynligvis bl 2, 15-19 og 24-27, som Arne Magnusson erhvervede i 1701: bld tyu eignadest | eg J sumar in folio og stőru former Hvar a er 1/2 blad | um Pysl Sophiæ og hennar þriggia dætra Fidei, Spei et Charita-|tis under og af Adriano Romverskum Keysara. Katrinar sa-|ga 3 1/2 blad. deest initium. Af Martha og Maria Magdalena | 2 1/2 blad incomplet. 13 lynur ur Agnesar sógu, ad eg meina. | Agathæ saga 1 1/2 blad, complet, ad synist. Upphaf Margretar sógu, | Nærre eitt blad. i.e. 1/2 Joh. Baptistæ idranar predikan mikid amplificerud, 1 blad: Mun vera ur hans sógu. Mier hefur lofad ve-|red meira af þeßum blódum ef fst kinne.
• Ifølge AM-seddel (i) erhvervede Arne Magnusson bl. 20-23 i 1704 fra Sr Olafi Stephanssyne, enn hann seigest hafa fund-|ed þau i druslum  Mdru|vllum i Eyafirde (nimirum | Birns Magnussonar).
• Og bl. 28-29 fra profastinum Sr Þorsteine Ketilssyne 1727.

• Plade, plade 116, s.d.
• Plade, plade 109, s.d. (supplerende optagelser af bl.5r, 26v, 28r og 28v. Billederne blev taget mens de gamle lærredslapper sad på).
• 70 mm 70mm 196 s.d. (supplerende optagelser af bl. 16r-19r).
• Sort-hvid fotografier fra júní 1965 (kopier af plade 116).

Pergament.

• Begyndelsesintialet til Jóns saga Baptista, efter Bref Grims prests og prologen på bl. 1vb er et historieret initial A, der afbilleder Johannes Døberen. Han er vist med en enkel glorie og med sparsom beklædning, og han holder et Agnus Dei-emblem. Initialudløber ned langs den venstre margin.
• Begyndelsesintialet til Maríu saga på bl. 5ra er et historieret D, som forestiller den tronende Jomfru Maria som kronet himmeldronning, med barnet på højre arm og med venstre hånds pegefinger pegende mod hans pande. Hun er omgivet af sine forældre, Joachim og Anna, hver på sin side af hende. Alle tre er fremstillet med glorier.

Pergament.

• Fídesar saga, Spesar ok Karítasar starter på bl. 15va med det historierede initial Þ, som afbilleder de tre helgeninder, Fides, Spes og Karitas, og kejser Hadrian, som sidder under dem på sin trone. Foran Hadrian står en bødel, en lillebitte person, med sværdet hævet over sin skulder. Initialudløber langs marginen.
• Begyndelsen af det andet kapitel af Marthe saga ok Marie Magdalene på bl. 19va har det historierede initial A, som forestiller Maria og Martha med deres døde bror, Lazarus mellem dem. Initial, der ender med et bladmotiv, udløber på venstre side af marginen.
• Begyndelsesinitalet til Agathu saga meyjar på bl. 26ra er et historieret initial K, som forestiller den hellige Agathe. Foran sig holder hun en stor tang med hendes amputerede bryster.

Pergament.