Skráningarfærsla handrits

Papir.

Teksten er dobbeltspaltet med 57-58 linjer pr side. Bl. 1a og 139 er friblade.

En del blade mangler en del af den nederste margin, men ud over det er håndskriftet velbevaret.

Forskellige hænder.

Enkelte af initialerne er meget store og stærkt ornamenterede og der er fire historierede initialer.

Der er fire historierede initialer, der illustrerer teksterne

• Bl. 9v:27-38 Gult initial S på 11 linjer i grøn ramme med røde prikker, der forestiller Noas ark. Øverst i S'et ser man Noa iført rød kjortel, i færd med at bygge sin ark med sine bare hænder. Nederst i S'et ses tre mennesker, en kvinde i et hvidt hovedlin med et vredt ansigt og en løftet pegefinger mod to mænd, hvor den ene giver den anden en lussing. Alle fire personer har nedadgående mundvige. Initialudløberen er en helt enkel gren med et blad øverst. CCIsl7 Planche 4a.
• Bl. 23ra:26-36: Lysegult initial N på 10 linjer med Rebecca, der bedende knæler foran et alter med et fårehoved og modtager et svar fra Gud. Han holder sin højrehånd med udstrakt pege- og langefinger velsignende hen over hendes hoved. Mørkerød ramme med hvide prikker. Både initialet og marginaludløberen har bladværk, og den nederste udløber ender i en mørkerød ramme med et droleridyr uden hovede. CCIsl7 Planche 4a. .
• Bl. 49ra:42-50: Lysegult initial H på 9 linjer med patriarken Elkana og hans to koner, Peninna og Hanna i en grøn ramme med røde prikker og mørklilla baggrundsfarve (ligeledes med røde prikker). Elkana, klædt i en rød kjortel, sidder på en stol og holder højre arm med en udstrakt finger ud mod den ene kone, Hahna(?), der knæler i en bedende stilling med udstrakte hænder foran sit ansigt. Den anden kone, Peninna(?) står i baggrunden med den højre hånd i siden og den venstre hånd rundt om stoleryggen. CCIsl7 Planche 30B.
• Bl. 50vb:9-18 Lyst gult initial S på 10 linjer, der fremstiller Samuel, der salver Saul til konge. Både Samuel og Saul er klædt i røde kjortler, Saul har dog også en blå kappe om sig og han holder en rød skål hen over Sauls hoved. Mørk rød baggrund med hvide prikker og blågrøn og hvid ramme. Den øverste initialudløber ender i en ramme med et firbenet droleridyr; den nederste initialudløber ender i en ramme med grafiske mønstre i blågrønt og rødt og fire forskellige droleridyr, den ene med menneskehovede og hvid hovedbeklædning. CCIsl7 Planche 30a.

Bl. 1b, prologen, er indsat meget senere.

På bl. 1av findes følgende antegnelse: Þessi Bok heꝻur Jnni Ad Hallda storrt Hundꝛad og 17 Blod og ꜳ | Eg magnus Jonſson hana med riettu gieꝻinn mieꝛ AꝻ sꜳluga Ormi | itan Ꝼe Enn epttir minn dag A hana Ad Eignnaſtt Sæmundur Eggertt-sson SkriꝻad ad Haga Anno 1661 þann 24 Januarij

Der er to flere marginalnotitser om bogens tidligere ejere på hhv. bl. 95r og 107r: Hieꝛ gaꝻ oꝛmur wpp wid at lesa | gud lene þier Ꝼiꝛi ſkemtunena oꝛmur | minn godur oc ſæll ſeiger biarne | kalꝻſſon og þetta er Ꝼin bok teítuꝛ aa mig ſeiger | bokin

Bl. 139r bærer en skibstegning fra 1600-tallet.

I AM 435 a 4to, bl. 3v-6r omtaler Arne Magnusson denne membran på følgende måde: Hiſtoria Biblia vulgo Stiorn, deſinit qvemadmodum liber 4tus Regum. Romveria Sgur etc. Saluſtii bellum Jugurthinum et Catilinarium. Lucani Pharſalia, og ſo aukid hier og hvar nockru vid. Alexandri Magni Saga. Historia Judaica, incipiens velut liber 1us Macabæorum, deſumta ex Bibliis ſacris et Joſepho. De Juda Iſchariote et Pilato, nonnulla [Hingad til er þeſſe Codex eins og Codex Bryniolfs Þordarſonar, ſem eg nu ä.] Hieronimus Vitas Patrum. Folio magno. Þeſſa bok hefi eg feinged af Ara Þorkelsſyne anno 1697. hann af Eggert Sæmundzſyne i Midhlid (fdur Þorleifs Magnuſſſonar i Haga) til gefins ſegia ſumir, eu adrer ſeiga (ſem og sannara mun vera) ad hann hafe keypt hana af Magnuſe firi 5. hundrud i lauſafe. Magnuſe hafde bokina gefed Ormur Jonsſon i fremra (?) Gufudal circa vel ante ann. 1612..

Hertil er tilføjet på en særlig seddel: Þeſsa bök ä med riettu yngre Magnus Jönſſon, og var honum gefin med óllum virtum af Ormi Jonſſyni ad fremra (?) Gufudal etc. Pſalmo XXXVII. Þeir munnu eckj ſem gud öttaſt verda til skammar. Anno 1612. Þetta ſtod aptan ä Saurbladinu. Af nogen sådan påskrift ses nu intet spor.