Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Kristian Kålund har folieret bladene med rødt blæk på øverste højre hjørne. Nederst på bl. 1r og 3r står der henholdsvis et A og et B.

De bevarede blade har tilhørt to forskellige læg, der hver oprindeligt har bestået af 8 blade. Bl. 1-2 har udgjort det fjerde og femte blad i det oprindelige læg, mens det sammenhængende bladpar 3-4 har udgjort henholdsvis det andet og det syvende blad i deres oprindelige læg.

Håndskriftet er tospaltet med 35 linjer pr spalte, 205 mm x 150/70 mm.

Der er røde rubrikker og røde og blå fleuronné-initialer.

Bladene er hist og her sværtede og plettede, dog er de fuldt læselige.

Håndskriftet er skrevet med sort blæk i en smuk, klar og meget øvet islandsk gotisk bogskrift.

På bl. 1rs nederste margin har Peder Goth Thorsen skrevet: Til Arn. Magn. 13. Juli 1858 fra P. G. Thorsen; Thorsen har også skrevet sit navn på bl. 4rs nederste margin. På bl. 3rs nederste margin er der en tegnet et diagram, hvoraf nogle af felterne er blevet fyldt ud.

På et friblad, der er blevet indsat i 5. október 1885, har Kålund noteret: 4 (2 og 2 sammenhængende) pergamentsblade i tospaltet fol. | 5/10-1885. Ligeledes findes der her en kommentar af Jón Helgasson: Indbundet i maj 1935, tidligere i tarveligt bind fra 1885.

Mellem det første og andet friblad er der indklæbet en blå seddel, som Guðbrandur Vigfússon har skrevet. Teksten består af afskrifter af nogle af Arne Magnussons notitser fra henholdsvis AM 76 b fol. og AM 488 4to: AM 76 b 3 B. fol. 73, 71, 76 | Þetta er allt órètt sem eg nú sè 1726 um | haustið. Bók Laurusar lögmanns / mater | þeirrar er lgmann Vidalín á með hendi Þor-|steins Sigurðssonar (73)., og þeirrar er eg nú — 1726 | á með hendi Magnúsar Einarssonar (76) er | progenies þeirrar bókar er eg eignaðist frá | Guðrúnu Eggertsdóttur á Bæ á Rauða-|sandi. Er þar á þeirri membranâ defect | í einum stað og liggr innaní pappír | með hendi sira Jóns á Lambavatni, það | fyrsta þar af er translatio ex danico | hitt er fyllt eptir einhverri rèttri Ólafssögu | forte þeirri er um hönd höfðu Arne Guðmundsson Jón Erlendsson Torfi Jónsson | Amtmaðr Müller. Id postea inspiciam | nunc inspexi, og er það svo. Bók Snæbjarnar af hverri ek hefi copie (71) | er af sama slagi og þessi með hendi Þorsteins | Sigurðssonar, eru báðar úr Saurbæjarbókinni | og báðar eins fyltar eptir supplemento chart | aceo með hendi sira Jóns, hvar af það fyrsta | er translatio ex danico og hitt annað | úr membrana in quarto Arna Guðmunds |sonar Jons Erlendssonar Torfa Jónssonar | og sýnist að sú bók hafi þá eins mutila | verið og nú er. | AM 488 4to. Hjá mèr Arna Magnússyni | er ein Ólafs helga saga á kálfskinni fylltri en | almennilegar. Þar inni talast um Björn hítdæla |kappa og úr þessari Ólafssögu eru orðrètt uttekin | þau ellefu blöð, sem hèr fyrst standa item nokkr | ar differentiæ, sem hér eru in margine settar allt til | utkomu Bjarnar, því lengra nær ekkiþetta. | NB AM 75 d fol. er frá Bæ í Borgarfirði

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund ( Katalog I 49 ) har dateret det til ca. 1400. Stefán Karlsson ( Sagas of Icelandic Bishops 21 ) har dog senere dateret det mere præcist til ca. 1370-90.

Arne Magnusson fik oprindeligt hele håndskriftet, formodentlig i 1697, af Guðrún Eggertsdóttir (1636-1724) Bær (eller Saurbær) i Rauðasandur, Austur-Barðarstrandarsýslar i det nordvestlige Island.

Håndskriftet blev derfor kendt som Bæjarbók á Rauðasandi. Det må antages, at håndskriftet er det samme som det, Arne har anført på bl. 39v i AM 435 a 4to: Olafs Saga Helga, prolixa, cum præfatione.| Magnuss Saga Eya Jarls | Folio. komin til min fra Gudrunu Eggertsdottur ad | Bæ ä Raudasande.

Håndskriftet har haft en besynderlig skæbne; hen mod slutningen af 1700-tallet forsvandt det fra Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, og det formodes, at hele håndskriftet på nær disse fire blade blev tilintetgjort i Københavns brand i 1795. De blev senere fundet på gaden af Jes Andreas Jessen (1779-1850), senere præst til Thorslunde på Sjælland, og i 1841 skænkede han dem til den daværende underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København, Peder Goth Thorsen (1811-83). Sytten år senere, i 1858, forærede Thorsen bladene til Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling (Thorsen har skrevet følgende i bl. 1rs nederste højre hjørne: Til Arn. Magn. 13. Juli 1858 fra P. G. Thorsen), og Guðbrandur Vigfússon fastslog allerede samme år, at fragmentet stammede fra den tabte Bæjarbók á Rauðasandi.

• 70 mm, 70mm 161, s.d.