Manuscript Detail

Pergament.

Bl. 2-142 er folieret to gange i det øverste højre hjørne af recto-siderne. Den ene foliering er udført med sort blæk fra 1 til 139 (to blade er blevet nummereret 117). Den anden foliering er udført med rødt blæk af Kristian Kålund fra 2 til 141. Forsatsbladene er nummererede 1 og 142.

Derudover findes der en ældre ufuldstændig foliering fra 1600-tallet på hvert tyvende blads verso-side op til bl. 80 (i Kålunds foliering bl. 81). Det er Kålunds røde foliering, der regnes med i nedenstående beskrivelse af lægfordelingen.

Der er nu sytten læg. Det oprindelige første læg, som formentlig bestod af 6 blade, er tabt. Den nuværende lægfordeling er således:

• bl. 1 (friblad), som formodentlig blev tilføjet, da bogen blev indbundet.
• I: bl. 2-11 (i alt 10 blade), både bl. 2 og 11 er enkelblade, men oprindelig hørte de sammen som et forbundet par.
• II-XVI: hvert læg består af 8 blade.
• XVII: et læg med 11 blade; det første (bl. 132 ) er et enkeltblad. Formentlig var bl. 135 og 140 oprindelig sammenhængende bladpar, men nu er de skilt ad.
• bl. 142 (friblad)

Teksten er enspaltet med 33 linjer pr side; bl. 112v har dog 32 linjer. Initialerne er enten røde med blågrøn udsmykning eller blågrønne med rød udsmykning. Farverne er meget falmede, især når de sammenlignes med det sorte blæk, der er blevet brugt til skriften; rubrikkerne er også falmede.

Håndskriftet er i dårlig stand, ikke kun på grund af slitage og mørkning af pergamentet, men også på grund af fugt og råd. Store dele af håndskriftet er smuldret bort, især langs ryggen, og hvide pletter dækker noget af skriften. En anden følge af mørningen er, at bl. 135 og 140, som oprindelig var parvis forbundet, nu er adskilte, og at de to inderste par i det sidste læg, bl. 136-139, kun lige hænger sammen. For at reparere dette forfald er pergamentstrimler med latinsk skrift blevet syet ind på bagsiden af det sidste læg, og teksten er blevet sat ind ved at skrive på disse strimler eller i marginen. Før bl. 2 er der en lakune, som synes at bestå af 6 blade. Verso-siden af bl. 2 er næsten ulæselig på grund af slid. Ifølge Arne Magnússons optegnelser i AM 435 a 4to var store dele af bogen allerede beskadiget og udsat for råd (vida skiemt og fuin) i 1670'erne.

Med undtagelse af de to nederste linjer på bl. 51v er hele håndskriftet skrevet med islandsk gotisk bogskrift af én ukendt skriver. Skriften er regelmæssig, og ortografien er usædvanlig konsekvent.

De to sidste linjer på bl. 51v er skrevet med en hånd, der ikke er meget yngre end den første. Skriveren er blevet identificeret som præsten Magnús Þórhallsson, en af Flateyjarbóks to skrivere.

Der er mange marginalier i håndskriftet, men en del af dem er enten helt eller delvis ulæselige. To marginalier kan dateres til ca. 1500: bl. 5 v's Einar oss son a mig seier her og bl. 124v nederst, hvor der, ved siden af en tegning med en mand med en krone? på hovedet, står: her er bardr jon son. Næsten alle af de resterende marginalier er fra 1600-tallet og senere. Louis-Jensen Louis-Jensen 1968 19-21 har kategoriseret marginalierne som

• Personnavne der — på trods af at mange kan identificeres — ikke kaster meget lys på håndskriftets historie. Herunder regnes også marginalia fra den tid, hvor håndskriftet var i Snæfellsnes, som fx indskriften på bl. 74v Gud were med þier minn gode win Þorður Arnna sonn og bl. 123r Nikulas Oddsson. Disse mænd er formodentlig Þórður Árnason som boede på Narfeyri på Snæfellsnes og lögréttumaður Nikulás Oddsson, som boede på Kjallaksstaðir i Dalasýsla, og senere på Brekkubær tæt på Hellnar (Snæfellsnes).
• Forsøg på at udfylde lakuner og på at kopiere svære afsnit.
• Marginalier, som er forbundet med teksten på forskellige måder. Herunder også marginalier af Guðmundur Jónsson (1758-1844), som Arne Magnusson mener måske har kopieret Hulda; overskrifter på bl. 100v, 103r, 118r og 135r og marginalia som daterer begivenheder i teksten (bl. 94r og 119r).
• Ulæselig tekst på bl. 5r, 44r, 49r (før asgrimur ), 54r, 66r, 98r, 104r, 122v og 126r.
• Penneprøver og kruseduller på den nederste halvdel af 141v og hele 142r, som oprindelig var blanke. Disse er for det meste så falmede, at de ikke kan læses. På 141v, efter slutningen af sagaen, skrevet af en hånd fra 1500- eller 1600-tallet , er der en kort oversigt over den følgende periodes historie, hvoraf kun få ord kan tydes. På bl. 142r er der flere penneprøver; her kan et alfabet og to noter (Eiginn hand og haffa ffleire) læses. Ligeledes er der i øverste venstre hjørne en liste over norske konger med samme hånd. Hånden er identisk med den, der skrev den historiske oversigt: Suerrer kongur hann var son Sygurdar kongs haralldz sonar | Magnus kongs berfættz Olafs sonur | haralldz sonar Gullkambs | Sygurdar sonar Syrs | haldanar sonar hrijsa | Sygurdar sonar. | haralldz sonar harfaga | sygurdar sonar hiartar.

En stor uregelmæssig hånd fra 1600-tallet har tilføjet en række overskrifter over enkelte þættir. Den samme person har i bl. 86rs højre margin skrevet: þesse þättur | öskrifadur | ok allt hier efter . Dette viser, at marginalierne er skrevet af en skriver, som i hvert fald afskrev den første del af Hulda (eller dennes þættir).

Håndskriftet blev skrevet i Eyjafjörður, Island, og er blevet dateret to gange. Kristian Kålund (KKKat) har dateret til 1300-tallet, mens Louis-Jensen (BiblArn32p. 14) har dateret det til 1300-tallets tredje fjerdedel.

Håndskriftet har sandsynligvis tilhørt Jón Hákonarson (ca. 1350-ca. 1410) på Víðidalstunga. Det formodes at han ejede Hulda, før han lod Flateyjarbók skrive.

I marginen på bl. 5v står der: Einar oss son a mig seier her. Denne mand var sandsynligvis Einar Oddsson fra Hof í Vatnsdalur, som var sýslumaður i Húnavatnssýsla ca. 1500. Det næste holdepunkt i håndskriftets historie er, at Arngrímur Jónsson lærði (1568-1648) ses at have brugt det ved udarbejdelsen af Supplementum Historiæ Norvagicæ på Hólar i 1595-97, men det vides ikke, hvem der på dette tidspunkt ejede det.

Arne Magnusson har forskellige optegnelser af Huldas ejere i AM 435a 4to, bl. 42v. Den første af disse, som er Arne bekendt, er Gísli Þórðarson lögmaður (✝ 1619), som ejede håndskriftet ca. 1600. Hans sønnesøn Jón Steindórsson (1609-72) har skrevet sit navn i bogen i 1624, og Arne slutter derfor, at hans far, sýslumaður Steindór Gíslason (✝ 1668), har ejet den. Håndskriftets næste ejer skulle være Bjarni Pétursson sýslumaður (1613-1693), som boede på Staðarhóll. Efter at Hulda var kommet i Bjarni Péturssons besiddelse, begyndte den formentlig mest omtumlede periode i håndskriftets historie. Fra Staðarhóll må det have været kommet til Bjarnis svigersøn, Hákon Árnason på Stóra-Vatnshorn i Haukadalur, og fra Vatnshorn låntes det videre, først åbenlyst, siden i hemmelighed, i de næste 10-15 år, fra begyndelsen af 1660'erne til 1670'erne, fra gård til gård i Mýrasýsla og Borgarfjarðarsýsla, indtil det omsider lykkedes Hákon Árnason at få det tilbage (for en mere udførlig fremstilling, se Arne Magnusson's beskrivelse nedenfor). Hákons søn, Arne Hákonarson (ca. 1660-ca. 1688), var en kort tid amanuensis hos Torfæus i Stangeland i Norge, og i denne forbindelse lånte Hákon ham håndskriftet, som Arne så solgte videre til Arne Magnusson i København, i 1687.

I AM 435 a 4to, bl. 42v står der: Noregs konunga Sgur, (incipere debent | in Jarozlao Russiæ Rege) folio | minori. bokina hefi eg feing-|ed af Arna Hakonarsyne, enn | hann af fdur sinum, Hakoni Ar-|nasyne ä Vatzhorne. Hakon | eignadizt hana (sem mier er sagt) | fra Stadarhöle. A Spatiunne | stendr i einum stad: Jon Steinþorsson 1624 . þessa bok kll-|udu þeir i Borgarfirde fyrrum | Huldu.

Bl. 47r-52r, som er senere tilføjelser, indeholder yderligere oplysninger om håndskriftet, først og fremmest om dets ejere og kopier af håndskriftet (fodnoter er gengivet i firkantede parenteser): Noregs konunga Sgurnar (Huldu) feck | Hakon Arnason ä Vatzhorne, til | eignar frä Stadarhole. Liede þær | sidan Sira Þorde i Hitardal. Sira | Þordur liedi ut af sier Sigurde Jonssyne Lgmanni, hver bokinne | eigi villde leinge aptur skila, hver-|ki Hakoni nie Sira Þorde. Relatio Jons Hakonarsonar.# [ # Hier um anno 1663 utvegade þessa | bok Sira Hannes Birnsson þä prestur | ä Myrum, og liede hana Sira | Halldore Jonssyne i Reykhollti. Hann Sira= | =Helga Grimssyne ä Husafelle, hver | hana uppskrifade 1664. Epter | Exemplare Sira Helga skrifade Sira | Halldor i Reykhollte, annad Ex-|emplar Anno 1666. Allt þetta um | bökar länen, var i pukri, og atti æred | hliott ad fara. Mag. Bryniolfur hefur lated Sira Jon i Villingahollte afskrifa þessa | bok, og ä eg þad Exemplar | in folio. | Jon Hakonarson skrifadi og eitt | exemplar af bokinne, adur hun | siglde. Þad eignadizt Gudrun Hakonardotter (Pall Amundason) | og af Gudrunu feck eg (Arne | Magnusson) bokena, er in 4to.] | Anno 1671. Þä Þormodur Torfason var | sidarst ä Islandi, sä hann þessa kalf skinns bok hia | Sigurde Jonssyne, Lgmanne, hver ed | hana kallade: Huldu. Kannazt ok | ennnu nockrer i Borgarfirde vid þetta | hennar bokarinnar nafn. Seint ä dgumm Sigurdar Lgmanns kom bok-|in aptur i hnd Hakoni Arna-|syne, og var þä vida skiemd og | fuin. I minu (Arna Magnussonar) | ungdæmi var hun til läns i Hvammi | i Hvamms sveit. Sidan liedi Hakon | Arnason þessa bok, til Noregs, syne | sinum Arna Hakonarsyne, sem þä | var Amanuensis Þormodar Torfa-|sonar. Arne færde fra Norege | med sier bokina til Kaupenhafnar | og selldi mier 1687. | Þessa bok (Huldu) hafde fyrrum ätt Gisle | Þordarson Lgmadur. Jons Steindorssonar nafn stendur ä henne, og | mun hann hafa þottst hana eiga epter | Steindor Gislason. Gisle Magnussson ä Hlidarenda villde nä til | bokarinnar, ex Jure Gudrunar | Gisladottur, modur sinnar. | Biarne Petursson mun hafa ord-|ed handhafe ad bökinne under | Jkle, þä hann hafde Stapaum-|bod. Noregs konunga Sgurnar | ä pergament in 4to, liedi Biar-|ne Petursson Sigurdi Jonssyni | lgmanne, Sira Hannes Birns-|son, þä prestur i Borgarþingum, | näde bokinne i Einarsnese, | (volente vel inscio Sigurdo) | og liedi hana Sira Halldore | i Reykhollte, Sira Halldor | feck hana i hendur Sira | Helga ä Husafelle, og kllu-|du þeir bokina, ut ur þessu, | Huldu. Sira Helge skrifadi | bokina upp fyrer sig (α) [ α] þad exemplar var in 4to. | Og ä eg þad nu, feinged af | Gudride Stefansdottur.] og epter þvi exemplare | skrifadi Sira Halldor fyrer sig annad exemplar (β.) [ β.] er in 4to. og ä þad nu 1711 | Sira Hannes Halldorsson.] Gudmundur Jonsson, broder Sig-|urdar lgmanns, skrifade og | eitt exemplar fyrer sig, (| δ.] er övist hvert hann skrifad hafi | epter kalfskinnsbokinne, eda | bok Sira Helga). [δ.] Exemplar Gudmundar | seiger Sira Hannes gaud-|rängt vered hafa, og þad | er so i sannleika. Epter | þvi skrifadi Sira Magnus | i Hvamme sitt exemplar | in 4to. Og er þad eins onytt. | Exemplar Gudmundar er i Saurbæ ä Kialarnese.] Þegar | Sira Helge bokina afskrifad | hafde, var henne aptur-|skilad til Einarsness. Og | tandem tok Hakon ä Vatz-|horne hana þar (γ) [ γ.] i Einarsnese meinar | Sira Hannes Hakon bokina | teked hafa.] ap|tur vegna Biarna Peturs | sonar. Relatio Sira Hann -|esar i Reykhollte 1711. Eg liet asgeir Jonsson upp-|skrifa pergamentsbokina i | Kaupenhafn, med llum bnd-|unum eins og þar stendur. og | gaf eg sidan þad exemplar | Sira Þordi ä Stadarstad, Er | in folio. | Copiu af þessu, Sira Þordar Ex-|emplare ä lgmadur Pall Jonsson Widalin med hendi gmundar gmundzsonar, er og in folio. Af Noregs konga Sgunum | er Bordfirdingar fyrrum | klludu Huldu ä Lg-|madurenn Sigurdur Birnsson Copie, skrifada med | hendi Gudmundar Sal. | Jonssonar. er in 4to. | vidi 1703, i Saurbæ ä Kia-|larnese, er vïda rangt | skrifud og stundum af-|lagislega oriett in no-|minibus propriis. | Efter þessu Sigurdar lgmannz exemplare hefur skrifad | Sira Magnus Magnusson | i Hvamme, er þad hans | exemplar og i 4to. (vidi) | ocorrect eins og hitt, | og likast nockru verra. | Sira Magnuss Exemplar | eignadest epter hann | daudann Jon sonur hans | hæc ultima scripsi 1723. Annadhvórt Hulda eda Copi-|an Sira Helga sem ur henne | deriveradist mun vera upp-|rune til Husafellsbökar Nafnz-|ins, og so allt vera i villu umm | þessa nafngipt, sem fyrst er | komin frä Svïum.

Ifølge oplysninger fra AM 435 a 4to erhvervede Arne Magnusson Hulda fra Arne Hákonarson i 1687.

• Mikrofilm (originaler), Neg. 1023, fra December 21, 2000 (før konservering).
• Mikrofilm (arkiv), Neg. 922, fra January 23, 2001 (supplerende fotografier; bl. 8v og 53r mangler).
• Sort-hvid fotografier fra January 05, 2001 (A4 103%).
• Mikrofilm, Neg. 1016, fra May 03, 2001 (Supplerende fotografier af bl. 8v og 53r).
• Sort-hvid fotografier fra May 03, 2001 (A4 1:1).
• Diapositiver, Lomme nr. 2, s.d.
• 70 mm, 26, s.d (under konservering?)
• Plade, pl. 58 neg, s.d. (under konservering. Bl. 2r, 20r, 27v).
• Plade, pl. 58 pos, fra June 10, 2004 (under konservering. Bl. 2r, 20r, 27v).
• Plade, TS pl. 58, June 10, 2004 (under konservering. Bl. 2r, 20r, 27v; sikkerhedskopier til Terkelskov).
• Diapositiver, 107 + 108, fra April 13, 2000 (6x6" standardportrætter; opslag: 1v-2r; bl. 36r, 60r, 100v og 136r).
• Sort-hvid fotografier fra April 13, 2000.
• Mikrofilm, TS 107 + 108, fra April 13, 2000 (sikkerhedskopier til Terkelskov).