Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Folieret 1-124 af Kålund med rødt blæk på recto-siderne. Spalterne på bl. 1r-83v er nummereret 1-331.

Teksten er tospaltet med 37-40 linjer pr. spalte. Alle kapitler har farvelagte begyndelsesinitialer, mens hver saga eller vigtige afsnit har store ornamenterede begyndelsesinitialer.

Rubrikker med rødt blæk er blevet indsat efter teksten blev skrevet; på nogle steder er der for lidt plads til rubrikken, og et par bogstaver er således blevet adskilt fra resten af teksten og tilføjet i den tomme plads mellem spalterne.

Røde, mørkerøde, blå og grønne majuskler.

Håndskriftet er usædvanligt velbevaret og pergamentet er stadig lyst, men nogle blade har flænger og huller.

Med undtagelse af tre spalter er teksten skrevet af en professionel islandsk skriver. Dennes håndskrift genfindes i et psalter, hvoraf kun to fragmenter er bevaret (AM 241 a I fol. og AM 249 p fol.) samt et Sverris saga og et Bǫglunga sǫgur-håndskrift, hvoraf kun to blade er overleveret (AM 325 VIII 4 c 4to).

De tre spalter bl. 98ra-98va er skrevet med en samtidig men ellers ukendt hånd, tydeligvis også islandsk.

Der er 20 store gule initialer (6-8 linjer) på blå baggrund, ornamenteret med rødt bladværk eller båndslyngninger. Nogle få er dog større og fylder 13-16 linjer.

Bemærkes kan det store initial K på bl. 1va, der indleder Ynglinga saga og dermed alle kongesagaerne.

Flere af initialerne er gengivet i faksimile:

• Bl. 19va: Planche 7c (Halldór Hermannsson 1935),
• Bl. 23vb: Fig. 21 (Liepe 2009, s. 224),
• bl. 41vb: Fig. 120, "Spiralling tendrils" (Drechsler 2021),
• bl. 56va: Fig. 8 (ibid.) og
• bl. 69vb: Fig. 151, "Ornamentation" (ibid.).

På bl. 84ra ses et zoomorfisk initial A, der delvist udgøres af en vinget drage, der bider sin egen hals. Initialet er udført, så det fremstår som de foregående store initialer; altså et gult initial på blå baggrund med røde båndslyngninger. Dragen er gul, men dens vinger er røde og blå. Jf. Halldór Hermannsson 1935Planche 7d og Liepe 2009 Fig. 22.

Der er blå, røde, grønne og mørkerøde initialer på 3 linjer med palmetteornamentik med rødt, mørkerødt og blåt blæk. Initialet H på bl. 7va, der indleder Hálfdanar saga svarta er dog på 5 linjer. Initialernes stave fortsætter i marginen og fylder dermed mere.

Der er også sorte versaler på en linje flere steder i håndskriftet, men især bl. 18v:31-38, hvor initialerne starter hver strofe til Hákonarmál, kan bemærkes.

Marginalnotitser på norsk og latin fra 1500-tallet og på islandsk fra ca. 1700.

På bl. 77v findes to navne, som er skrevet med runer.

Forrest i håndskriftet er der blevet indsat et papirblad med noter fra 1700-tallet. Kålund kalder dette blad for "smudsbladet" i sit katalog.

På dette blad findes en notits, som er skrevet af en hånd fra 1700-tallets første halvdel: Arnas Magnæus in Notis ad Aronem Polyhistorem | manu propria scriptis, in Collectione Locorum ex Scripto-|ribus veteribus Is-landis, in qvibus dictus Aro nominatur, | ita scribit verbum de verbo, ut seqvitur: | "Inscriptio Historia Norvegiæ Snorronis Sturlæi, in codice, | qvi olim fuit Ottonis Frisii, nunc verò; in meo Museo asser-|vatur, emptus ab hæredibus Jani Rosencrantzii. | her hefr upp Konunga Bók, eftir Saugn Ara prestz fróða." Hac tenus manu Arnæ Magnæi. Hic | autem ideo notatur, qvia hic seqventi columna tertiâ, pri-|mæ Lineæ, rubris literis pictæ, allegata hæc verba, totidem | vocibus exhibent; ut dubiari vix possit hanc ipsissimam | Membranam ab Arna Magnæo indigitatam esse; ut inde | cognosci possit, unde hunc Codicem nactus fuerit possessor: | qvoqve præsertim nomine eundem allegare conveniat; nec | enim alia dictæ Snorronis Historiæ manuscripta hanc asse-|runt Inscriptionem. | Iterum Arnas Magnæus in eadem locorum collectione | sua manu scripsit seqventia verba: In meo egregio Codice | Frisiano deest Vita Sancti Olavi; atqve inde nihil luminis ha-|beri potest. Hac ille. Allegaverat locum ex Snorronis Vita | Olavi Sancti, Capite 189. ubi Aro author laudatur. Verum | hic Codex non habet dictam Regis Vitam; itaqve certum est | hanc ipsam membranam esse, qvam nominat Codicem Frisianum, | ut inspectis aliis Manuscriptis Exemplaribus Historiæ Snorronis — | plenè patebit.

Et brev fra 1865 samt en fotografisk kopi af bl. 118r er vedlagt i grønt karton.

Håndskriftet er muligvis skrevet i Island i 1300-tallets første fjerdedel. Barðastrandasýsla-området er blevet foreslået som oprindelsessted (jf. Drechsler 2021 158). Louis-Jensen (fx Louis-Jensen 2015) mener dog, at det er usikkert, hvorvidt håndskriftet er skrevet i Island eller af en islandsk skriver i Norge.

Håndskriftets historie er ukendt indtil midten af 1500-tallet, da det blev benyttet af Laurents Hanssøn og Mattis Størssøn, sandsynligvis i Bergen. Fra Norge er håndskriftet kommet til Danmark før eller omkring 1600. I sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter: AM 435a 4o, bl. 37v-38r oplyser Arne Magnusson, at Otto Friis i Salling har ejet bogen (heraf navnet Codex Frisianus) og derefter etatsråd Jens Rosencrantz. Arne skriver endvidere, at der på et smudsblad, som han lod fjerne, da bogen blev indbundet, stod Andreas Matthiæ Slangendorpius med en hånd fra ca. 1600. En Anders Madsen Slangerup udgav i 1603 i København et latinsk digt Elegiacum de strenis antiqvorum.

Otte Friis ejede også AM 47 fol. og AM 243 bα fol..

Snorra Sturlusonar æfe Noregs konunga. | Hakonar Saga Hakonarsonar. | folio. Bokina hefr ätt Otto | Friis i Salling. Sidan Etats-|Raad Jens Rosencrantz, og epter | hann eignadest eg bokina. a saurbladi framanvid bokina stöd, adr enn | eg hana umbinda liet: Andreas Matthiæ Slangendorpius . Virdest mier su hnd vera | hier um af anno 1600. eda kannske nockru | elldre.

Arne Magnusson erhvervede håndkriftet i 1696 efter Jens Rosencrantz' død. Efter sigende måtte Arne Magnusson købe hele Rosenkrantz' efterladte håndskriftsamling for at komme i besiddelse af dette håndskrift (Finnur Jónsson 1930 1b 95 ).

• 70 mm, Neg. 242, fra 1981.
• Mikrofilm, Neg. 619, fra 1981.
• Mikrofilm, Pos. 570, fra 1981.
• Plade, 110, s.d.
• Plade, 124, s.d.
• Farvefotografier fra maí 1981.
• Ark, s.d.