Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 674 a 4to

Skoða myndir

Den islandske Elucidarius; Ísland, 1150-1199

Nafn
Einar Eyjólfsson 
Fæddur
1641 
Dáinn
15. júlí 1695 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Höfundur; Eigandi; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Helgason 
Fæddur
30. júní 1899 
Dáinn
19. janúar 1986 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Konráð Gíslason 
Fæddur
3. júlí 1808 
Dáinn
4. janúar 1891 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Skrifari; Fræðimaður; Bréfritari; Nafn í handriti ; Viðtakandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Grímur Einarsson 
Fæddur
1677 
Dáinn
1707 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Þorkelsson Vídalín 
Dáinn
14. janúar 1742 
Starf
Læknir 
Hlutverk
Eigandi; Ljóðskáld; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Þorkelsson Vídalín 
Fæddur
21. mars 1666 
Dáinn
30. ágúst 1720 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Eigandi; Skrifari; Höfundur; Bréfritari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Gísli Magnússon ; Vísi-Gísli 
Fæddur
1621 
Dáinn
4. júní 1696 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Bréfritari; Skrifari; Höfundur; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Skálholt 
Sókn
Biskupstungnahreppur 
Sýsla
Árnessýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Guðríður Gísladóttir 
Fædd
1652 
Dáin
1707 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Þorláksson 
Fæddur
14. september 1637 
Dáinn
16. mars 1697 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Höfundur; Eigandi; Ljóðskáld; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fædd
26. mars 1974 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Dall, Birgitte 
Fædd
1912 
Dáin
1989 
Starf
Forvörður 
Hlutverk
Bókbindari 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1(1r-33v)
Elucidarius
Vensl

AM 674b 4to er en afskrift af AM 674 a 4to fra 1600-tallet. Selvom afskriften har en del fejl, er den bemærkelsesværdig, idet skriveren har villet reproducere originalen til mindste detalje. Både stavemåden og forkortelserne, og i nogen grad selv den gamle skrifttype, er forsøgt imiteret. AM 676 b 4to blev senere afskrevet af Einar Eyjólfsson (ca. 1641-95), og er nu katalogiseret som AM 676 a 4to.

Notaskrá

Firchow: The Old Norse Elucidarius 1992 Udgivelse og oversættelse.

Firchow og Grimstad: Elucidarius in Old Norse Translation s. 3-59, 69-71, 131-159øverste eller eneste tekst; udg. 674.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

1.1(1r-17v)
Enginn titill
Upphaf

Ofst vas ek beÞeɴ af samlere suei|nom minom

Niðurlag

„gialda GoÞe braut tekeɴ“

Aths.

Billeder af bl. 6v-7r, 14v-15r,16v og 17v.

1.2(18r-v)
Enginn titill
Upphaf

Discipulus Vas christus veɴ at licam

Niðurlag

„eɴ leidde afstr ein faldan til“

1.3(19r-26v)
Enginn titill
Upphaf

ma oc Þvi trua at hann site adomstole

Niðurlag

oc mego Þeir iam sciot fara“

1.4(27r-33v)
Enginn titill
Upphaf

cleÞe oc goÞ hús oc at hevra fagran | song

Niðurlag

„am uir Þelegar oc oumbrøÞe“

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
33. 108-120 mm x 174-180 mm.
Tölusetning blaða

Side- og linjenumre er tilføjet i 1800-tallet. Håndskriftet er ikke folieret.

Kveraskipan

Der er tre hele og to defekte læg:

  • I: bl. 1-8.
  • II: bl. 9-16.
  • III: bl. 17-18. Et sammenhængende bladpar, som udgjorde første og sidste blad i det oprindelige læg.
  • IV: bl. 19-26.
  • V: bl. 27-33; bl. 17+32, 28+31, 29+30 er sammenhængende bladpar; bl. 33 er et enkeltblad men hang sammen med et tabt blad i begyndelsen af lægget. Dette tabte blad er blevet bortskåret, så kun den inderste margen er tilbage.

Ástand

Der er fire store lakunaer. Den første er mellem bl. 17 og 18, den anden mellem bl. 18 og 19, den tredje mellem bl. 26 og 27 og den fjerde efter bl. 33. Mange af bladenes øverste margen har lidt skade, og derfor er noget af teksten på bl. 9, 13, 15, 16, 30 og 31 tabt. Størstedelen af bl. 32 er bortskåret, og bl. 33 mangler den ydre halvdel. Der er huller på bl. 28 og 30; hullet på bl. 28 er dog ældre end teksten.

Umbrot

Håndskriftet er enkeltspaltet med 17 linjer pr. side. Initialer findes kun på bl. 1r i prologen og på bl. 1v, hvor dialogen begynder. De er nu fuldstændigt udviskede, men de var formodentlig oprindeligt røde.

Skrifarar og skrift

Skriften er forholdsvis stor og meget regelmæssig.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Der findes nogle få, tilsyneladende gamle, tegn i håndskriftets margen:

  • bl. 20r:10 og på bl. 22v over for l. 13 ses et er-tegn. I det første tilfælde indikerer det muligvis, at der er fejl i teksten.
  • bl. 24r over for l. 10 ses en trekant, sandsynligvis for at det skulle være nemmere at finde den sektion, der starter med de velsignedes glæder.
  • bl. 29v over for l. 10 ses et kors.
  • bl. 6r over l. 7 og på bl. 11r over l. 17 ses ordet „frahuarf“, som næppe kan være skrevet senere end ca. 1400. Det er ikke klart, hvad det refererer til.

Andre margenalier fra senere tider er foholdsvis korte eller uvæsentlige.

  • bl. 18rs nederste margen står der: „Bokin heiter lvcidarjus“, og fortsætter med „Þviat Þ|etta er skr“.
  • bl. 7rs nederste margen findes et „Ora“.
  • bl. 17r står der måske „Svo sertv Þa“.
  • Ufuldstændige alfabeter findes i bl. 9rs nederste margen (fra a til l) og bl. 18vs øverste margen (fra a til i).
  • Enkelte bogstaver: bl. 6v (h) og bl. 14v (fomodentlig tre eller fire d'er under hinanden).
  • Der er understregninger i teksten på bl. 7v-8v.
  • Henvisninger til andre håndskrifter (AM 675 4to og AM 238 XVII 4to) på bl. 17vs nederste margen, 18rs øverste margen, 18vs nederste margen, 20vs nederste margen og 25v:14. Der er også linjenumre i margenen på de fleste blade. Disse er alle fra 1800-tallet. Jón Helgason (Manuscripta Islandica bindi IV s. viii) mener, at de unden tvivl må være skrevet af Konráð Gíslason.
Nogle af bladene er palimpsester, da man kan ane rester af tidligere skrift. Arne Magnusson har noteret dette på en papirseddel, som nu er indsat mellem bl. 22 og 23: „Þetta synest vera | skrifad uppä upp-|skafning“.

Band

Håndskriftet var uindbundet indtil 1888, da det fik sin nuværende indbinding.

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island. Kålund (Katalog bindi II s. 92) var enig med Konráð Gíslasons datering af håndskriftet til ca. 1200 (Brudstykker af den islandske Elucidarius s. 51). Ordbog over det norrøne prosasprog daterer dog håndskriftet til 1100-tallets anden halvdel på baggrund af Hægstads (Latinsk skrift i gamalnorsk maal, 1906 s. 10) og Helle Jensen og Stefán Karlssons (1983, pers.) dateringer. AM 674 a 4to er dermed et af de ældste overleverede håndskrifter, der er skrevet på islandsk.

Ferill

Før Arne Magnúson erhvervede håndskriftet, vides intet med sikkerhed om dets histore. På baggrund af nogle af Arne Magnussons notater og et brev fra Grímur Einarsson (1677-1707), som nu er bevaret som AM-sedler i AM 676 a 4to (a-d), fremgår det, at Grímur kunne huske, at hans far, Einar Eyjólfsson (ca. 1641-95), havde sat meget pris på et gammelt pergamenthåndskrift, som han havde kaldt Bókin dýra, men Grímur kunne ikke huske bogens indhold. Han mente, at hans far havde haft bogen, og at den var hos Þórður Þorkelsson Vídalín, en bror til biskop Jón Vídalín. Det viste sig dog, at den bog Þórður Þorkelsson havde, ikke var et pergamenthåndskrift, men den nuværende AM 676 a 4to.

Arne Magnusson skriver på AM-seddel c, at Þórður Þorkelsson kalder AM 676 a 4to for en afskrift af Gísli Magnússons codex. Jón Helgason (Manuscripta Islandica bindi IV s. xii) tror dog ikke, at AM 676 a 4tos forlæg, AM 676 b 4to, er Gísli Magnússons codex, da han ikke regner med, at Arne Magnusson ville kalde de 16 blade, som forlægget bestod af, for en codex. Jón Helgason konkluderer derfor, at Gísli Magnússons codex er identisk med AM 674 a 4to.

Gísli Magnússon (1621-96) flyttede til Skálholt i 1686 eller 1687 og boede der resten af sine dage med sin datter, Guðríður Gísladóttir, som var gift med Skálholt-biskoppen. Hvis det er rigtigt, at AM 674 a 4to tilhørte ham, er det også sandsynligt, at Einar Eyjólfsson, der på samme tid var på Skálholt for at hjælpe biskop Þorður Þorláksson med at forberede nogle udgaver af sagaer, brugte håndskriftet her.

Det er også muligt, at Gísli Magnússon gav håndskriftet til Einar Eyjólfsson, som senere overdrog det til Arne Magnusson. Det er derfor en mulighed, at Bókin dýra er identisk med AM 674 a 4to, og at Grímur Einarssons far så engang havde ejet bogen.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 23. august 2005 af EW-J.

Aðgengi

Tilgængelig for brug.

Viðgerðarsaga

Håndskriftet var restaureret by Birgitte Dall from 1958 to 15 August 1959.

Myndir af handritinu

plade neg 34 s.d. plade pos 34 20. november 2001 diapositiv AM 674 a, 4to s.d. d. 4, 7, og 8-9; lomme nr. 49 digital AM 674 a, 4to 3. juni 2004 s. 4, CD nr. 3 s/h fotografier AM 674 a, 4to 1956

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
The Old Norse Elucidariused. Evelyn Scherabon Firchow
Elucidarius in Old Norse Translation, ed. Evelyn Scherabon Firchow, ed. Kaaren Grimstad1989; XXXVI
Konráð Gíslason„Brudstykker af den islandske Elucidarius“, Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie1858; s. 51-172
The Arna-Magnæan Manuscript 674 a, 4to. Elucidarius, ed. Jón Helgason1957; IV
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundII: s. 92
Marius HægstadLatinsk skrift i gamalnorsk maal - Vestnorske maalføre fyre 1350, Videnskabs-Selskabets Skrifter1906; Innleiding
2001
2004
1956
Det Arnamagnæanske Haandskrift No. 674. A. 4to indeholdende det ældste Brudstykke af Elucidarius paa Islandsk / udgivet i fotolitografiske Aftryk af Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat
« »