Ifølge Kålund ( Katalog II 45-46 ) er AM 633 4to en afskrift af et håndskrift, der nu er gået tabt. Sandsynligvis det, som Arne Magnusson beskriver på bl. 13v i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, AM 435 a 4to: Mariu saga (älika og ſu fra Val-|þiofsſtad i næſta codice) | Mariu Saga ennar Egipzku (er ſtutt) | af Sancta Margareta nockud lited. | og vantar þar nockud aptanvid. er | tekid ur Scripto Theotimi. | in 4to minori vel octavo. | Mariu Sgurnar badar eru med ſmu | hendi sem Knytlinga Saga in Cod. Acad. | Þad um S. Margaretam er med annarri | hendi.
„Sva segir ieʀonimus prestr at heilug ma-|ria vęri komin af kongligri ętt“
„Deus qui in beate.“
Unger: Maríu saga 1-331 Udg. C
Papir.
Pagineret 1-220 (pagineringen er uregelmæssig, idet sidetallene 117-125 gentages).
Pagineringen er siden rettet med blyant til 126-230, men for det meste er det kun de ulige numre, der er blevet pagineret i denne omgang (muligvis i forbindelse med konserveringen fra 1969-70).
Der er kustoder på versosiderne, på nær bl. 118 og 146.
Håndskriftet er enspaltet med 17-18 linjer pr. side.
Skrevet af Magnús Einarsson.
Tidligere indbundet i pergamentbind med overtræk bestående af gammelt kort over Bali. I forbindelse med konserveringen 1969-70 blev håndskriftet indbundet i et BD-standard bind: 205 mm x 180 mm x 35* mm (* bredeste sted).
På en foran indklæbet seddel meddeler Arne Magnusson: Þeſſe Mariu Saga er med | hendi Magnuſar Einars-|ſonar, ritud epter þeirre | membranâ i litlu 4to, | ſem er med Knytlinga-|Sgu hendi.
Håndskriftet er skrevet i Island i begyndelsen af 1700-tallet af Magnús Einarsson.
Katalogiseret 5. maí 2006 af EW-J.
konservering 18. august 1969 til 3. marts 1970 af Birgitte Dall: Bladene blev taget ud af bindet og blev visket rene med viskelæder, de blev derefter glattede og reparerede, sat på knækfalse og indbundet i nyt BD-standardbind af lærred. Søkort og pergamentstrimler (sidstnævnte blev brugt som fyld) blev udtaget af det oprindelige bind.