Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 595 a-b 4to

Handrit hefur ekki verið myndað stafrænt

Rómverja saga; Ísland, 1325-1349

[This special character is not currently recognized (U+ef93).]

Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hjalti Jónsson 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar

[This special character is not currently recognized (U+ef97).]

Nafn
Högni Þorleifsson 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorleifur Einarsson 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Laale, Peder 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Publus Ovidius Naso 
Fæddur
22. mars 0043 
Starf
 
Hlutverk
Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Marteinn Einarsson 
Dáinn
1576 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Óákveðið 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Guðbrandur Þorláksson 
Dáinn
20. júlí 1627 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Eigandi; Höfundur; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar

[This special character is not currently recognized (U+f20d).]

Nafn
Þorvaldur Stefánsson 
Fæddur
1666 
Dáinn
1749 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorsteinn Jónsson 
Dáinn
1699 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Óákveðið 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Eiðar 
Sókn
Eiðahreppur 
Sýsla
Suður-Múlasýsla 
Svæði
Austfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Gilsárteigur 
Sókn
Eiðahreppur 
Sýsla
Suður-Múlasýsla 
Svæði
Austfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Driscoll, Matthew James 
Fæddur
15. maí 1954 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður; Skrásetjari; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1
Rómverja saga
Tungumál textans

Non

Efnisorð

1.1(1r-29v:3)
Rómverja saga (Del 1)
Upphaf

orð Jugurthe sialfs til huerer þat hafa gort.

Niðurlag

„ok hafði allt hið sa|ma yfirbragð sem aðr ok uar fremstr i orrosto aðr hann felli.“

1.2(29v:3-30r)
Upphaf Rómverja
Titill í handriti

„af romulo ok remo bræðrum“

Upphaf

Sva segia romuerskar bękr fra vppreist ok efleng romaborgar

Niðurlag

„var hann af þui | kallaðr heilagr af Romueria aulldungum ok vpp hafinn millem sialfra guðanna“

Aths.

Disse blade var oprindeligt ubeskrevne, bortset fra de tre første tekstlinjer på bl. 29v. Senere, formentlig i 1300-tallets anden halvdel, blev dette selvstændige afsnit dog indsat.

Notaskrá

Konráð Gíslason: Fire og fyrretyve Prøver s. 381-385:7

1.3(30v-38v)
Rómverja saga (Del 2)
Titill í handriti

„her hefr annan lut romueria s?gv ok segir fyrst huersu lengi | hvert riki stoð“

Upphaf

Romulus ok remus uoro tueir konungar a italia landi.

Niðurlag

„Nu er sa fra fallinn er allt folk uirði meira en sialfan friðinn

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
ii (papir) + 38 + ii (papir). Bl. 29v-30r var opr. ubeskrevne. 240 mm x 183 mm.
Tölusetning blaða

Tidligere var de to dele af håndskriftet pagineret 1-46 og 1-30 med sort blæk, men senere, da de var blevet samlet i et bind, blev hele håndskriftet folieret 1-38 med rødt blæk af Kristian Kålund.

Kveraskipan

Oprindelig bestod håndskrifter af 8 læg, hver bestående af 8 blade, men kun læg I og II er nu fuldstændige.

  • I: bl. 1-8. Det yderste og det inderste par er forbundne.
  • II: bl. 9-16. De to yderste par er forbundne.
  • III: bl. 17-23. Det sjette blad, efter bl. 21, er gået tabt. Det tredje blad er derfor et enkelt, mens de andre er forbundne parvist.
  • IV: bl. 24-26. De første 3 og de sidste 2 blade er gået tabt. De resterende blade i lægget er enkelte, men teksten er sammenhængende.
  • V: bl. 27-30. Det første og de to sidste blade er nu tabt. Som i det forrige læg er de resterende blade enkelte, men har sammenhængende tekst.
  • VI: bl. 31-35. Det første, femte og ottende blad er gået tabt. Læggets blad 2+7 og 3+6 er parvist forbundne, mens 4 er enkelt.
  • VII: bl. 36-37. Læggets oprindelige første og tredie blad er bevaret.
  • VIII: bl. 38.

Ástand

Bl. 24-25, 28 og 30 er beskadigede ved kanten, og noget af teksten er borte. Den nederste margen på bl. 11 og 13 er blevet beskåret, men uden at noget af teksten er gået tabt. Bl. 24-25, 27, 29, 30 og 37 bærer præg af, at de blev brugt som omslag.

Umbrot

Teksten er enspaltet. I størstedelen af den første del af håndskriftet (bl. 1-22 og 23v) er der 31 linjer pr side, mens der i resten af håndskriftet (bl. 30v-38v) er 32 linjer pr side. Der er dog nogle undtagelser:

  • Bl. 23r: 30 linjer.
  • Bl. 24r-29r: 33 linjer.
  • Bl. 29v (oprindeligt ubeskrevet): 35 linjer.
  • Bl. 30r (oprindeligt ubeskrevet): 32 linjer.
Den tilføjede tekst slutter tre linjer før slutningen af bl. 30r.

Skrifarar og skrift

Bl. 1r-29v:3 og 30v-38v er skrevet af håndskriftets hovedskriver, der uden tvivl var professionel skriver. Skriften er regelmæssig, og ortografien er overvejende konsistent. Dog veksler skriftens størrelse; den er ganske lille i den sidste del (bl. 30v-38v), hvor ortografien også er uregelmæssig. Den samme hånd genfindes i Jónsbók-håndskriftet AM 127 4to (Hånd 1), som antages at være skrevet i den nordlige del af Island, i Eyjafjörður. Det er derfor sandsynligt, at dette håndskrift også stammer derfra.

Bl. 29v:4-30r er skrevet af en anden hånd. Skriften er klar og konsistent og også lidt mindre end hovedskriverens.

Skreytingar

De fleste kapiteloverskrifter og -initialer er røde; der findes dog også brune initialer på bl. 29v, 36r og 38 og grønne initialer på bl. 36r og 38r. De tomme pladser til initialer er ofte ikke udfyldt, men i nogle tilfælde er der tilføjet initialer med sort blæk.

Marginerne indeholder et stort antal skitser og kruseduller. Nogle af dem er blevet udført enten af skriveren selv eller en jævnaldrende skriver, og de fleste af disse kan man ikke sætte i forbindelse med teksten. Der er også mange senere skitser; for det meste er det ubehjælpsomme billeder af mennesker og dyr. Disse er formodentlig ikke udført før 1600-tallet. Håndskriftet har ingen miniaturer eller illuminerede initialer, men på visse steder er initialer blevet tilføjet i de tomme pladser, formentlig af en senere hånd.

    Marginalier, der synes at være udført af skriveren selv eller en jævnaldrende skriver:
  • Bl. 2r, nederst: Tre mænd.
  • Bl. 2v, nederst: To mænd og en kvinde.
  • Bl. 3r, nederst: Tre mænd.
  • Bl. 4r, nederst: En mand med visir og sværd og et mandehovede til højre for ham.
  • Bl. 4v, nederst: Et hestehovede og et mandehovede i profil.
  • Bl. 8r, nederst: En mand og en kvinde.
  • Bl. 17r, nederst: Et menneske, muligvis en kvinde.
  • Bl. 19r, nederst: To mennesker, angiveligvis kvinder, men med teksten „madur“ og „madur minn“.
  • Bl. 36v, nederst: Erictho, der slår et lig med en slange. Sixtus Pompeius står ved siden af.
  • Bl. 37r, nederst: En mand.
  • Bl. 38r, nederst: Cornelia ledes i land fra et skib.
    Senere fra senere tid, formodentlig ikke fra før 1600-tallet, hovedsageligt ubehjælpsomt udført:
  • Bl. 5r, nederst: Et slot.
  • Bl. 6v, øverst: En hestetorso med forben.
  • Bl. 7v, nederst: Torso af en mand med skæg og pelshue med teksten „madur“.
  • Bl. 9r, nederst: En hest med saddel og en tegning, der formodentlig skal forestille en saddel.
  • Bl. 10r, nederst: To tegninger, formodentlig også sadler.
  • Bl. 10v, nederst: En hest med sadel.
  • Bl. 14r, nederst: Et dyr, formodentlig en ulv, samt ordene „homo adest“ (!).
  • Bl. 15r, nederst: En mand og en kvinde.
  • Bl. 16r, nederst: To skitser, en af en mand med skæg og stor hat og en anden af en løve.
  • Bl. 16v, nederst: Et dyr, der tydeligvis ikke er en hest, men med teksten „Equus“.
  • Bl. 18v, nederst: To skitser. En af en mand med teksten „madur“ og en anden hvor mandens hovede og teksten er gentaget.
  • Bl. 21r, nederst: Et menneske.
  • Bl. 22v, til venstre: Et dyr.
  • Bl. 23r, nederst: Et dyrehovede, muligvis et dragehovede.
  • Bl. 33v, nederst til venstre: En kvinde.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Der er mange marginalier, der overvejende kan dateres til 1600-tallet. Marginalerne kan inddeles således:

    Navne, der kan forbindes med bestemte personer:
  • Bl. 1r: „Hialte Jonsson“, dvs. Hjalti Jónsson,lögréttumaður, Meðalnesi í Fellum, N-Múl., (1600-tallet).
  • Bl. 3v: „Hiallte Jonsson med | Eigenn hende“.
  • Bl. 5v: „Biarne Þorleifs | son eiginn h?nd“.
  • Bl. 8v: „Hogni | Þorleifs | son E.h.“ (Högni Þorleifsson, lögrétturmaður, Stórabakki í Hróarstungu, N-Múl.)
  • Bl. 10v: „Stephan Jons|son“.
  • Bl. 15r: „fromvm og heidarlegvm | minvm elskulegum fodvr | Þorleifi Einar syni“ (Þorleifur Einarsson, lögréttumaður, Múlaþing, døde efter 1627).
  • Bl. 22r: „Magnus“.
  • Bl. 26r: „magnus peturson“.
  • Bl. 29v: „Høgni“.
  • Bl. 34v: „Þora Magnus Peturss | mppria. | Þorgrymur | Pietursson | Magnus“.
  • Bl. 35r: „Magnus Petursson“.
    Andre navne, der ikke kan indentificeres med sikkerhed:
  • Bl. 19r: „hakon“.
  • Bl. 21r: „Snæbiorn hefur goda“.
  • Bl. 26v: „Jens“ (syv gange).
  • Bl. 34v: „Amundj ødru nafne Jugurttha“, og tilføjet med en anden hånd „hann var Saudaþiofur“.
    Navne og ord fra sagateksten:
  • Bl. 2r: „albinus“.
  • Bl. 2v: „Albinus Spurius“.
  • Bl. 5v: „Metellus var med sina sueit“, jf. begyndelsen af kapitlet på samme side.
  • Bl. 10r: „Gaida“.
  • Bl. 10v: „Turpilius“.
  • Bl. 11r: „napdalsa“.
  • Bl. 13r: „fra lande n“.
  • Bl. 24r: „h?fdingiar“ (et beskadiget ord i teksten nederst på siden).
  • Bl. 36v: „Iugurta“.
    Brevindledninger:
  • Bl. 1r: „Øllum þeim fromum monnum sem þetta Brief sea edur heyra | sendum vier epterskriffader menn Titill Titilson“.
  • Bl. 7v: „kiærleg H“.
  • Bl. 8v: „Kiærlig Heillan J Lifannda Gudi Til senndist ydur nu | og alla tima minn fromi og trwlynndi Trygda vin næst minnj Kiærri Kvediu“.
  • Bl. 10v: „Kiær leg H Heilsan“.
  • Bl. 21r: „Fromum“.
    Forskellige sentenser, ordsprog og påkaldelser:
  • Bl. 1v: „Smidurinn hefur þuj teijngur ad hann vill ecki | brenna sijnar fijngur“. Skrevet med samme hånd som versene på bl. 32v og bemærkningen om Ámundur på bl. 34v. Ordsproget findes i Peder Låles Parabolae: „Smedhen haffwer forthi tænggher at han wil eij brændhe sijne hændher“; se Östnordiska och latinska medeltidsordspråk bindi I s. 71. Islandske ordsprogsamlinger har også dette ordsprog i forskellige former; se Safn af íslenzkum orðskviðum s. 319.
  • Bl. 2v: „Gud minn | fader | kome | Thil | mijn | GH“.
  • Bl. 4v: „kalla ek uist að hann klori | skrafa uill a skinnum láfi“.
  • Bl. 10v: „nu Er Ecke g“.
  • Bl. 13r: „ave maria gracia plena dominus tecum bene |dicta tu in mvlieribus“. (Hånden er identisk med den, der har skrevet verset på bl. 13v.)
  • Bl. 14r: „homo adest“.
  • Bl. 18r, nederst: „aue unn minna er mer um suerre“.
  • Bl. 18v, nederst: „aue“, herunder er tilføjet „maria | de dʀon“.
  • Bl. 19v: „frödlejkur er fiemunum betre“. (Ordsproget er ikke trykt i islandske samlinger, men tilsvarende sentenser er kendte fra en del sprog, se fx Singer: Sprichwörter bindi II s. 83-84.)
  • Bl. 20v: „dROTTINN“.
  • Bl. 21v: „sti gin 57 atta c 40 | sex sti Lier tolf og 27 sextan Ic attatijger | 3 linu sti 28+ seytian | Amu Ongl 21 Jarn f 15 | ij Lasar sap pottr 5 | þrir og tijutijger“. (Det er meget svært at finde mening i disse noter, og læsningen er usikker. „sti“ betyder måske stykki, dvs. stykker.)
  • Bl. 23v: „heil maria full med nad herran“.
  • Bl. 25r: „laatit uti er uatta eru atta daler“.
  • Bl. 30r: „aue maria. | heil maria full med nad herran“ (Med samme hånd som på bl. 23v).
  • Bl. 33v: „heil maria full med nad herrann er med þier“.
  • Bl. 35r: „dæma | þeir | mier | virdest | þo sem | “.
    Vers og versfragmenter:
  • Bl. 6v: „Skiott fyrer | skrif liott | skil eg mier | þad Til | ad rietti þier | räd mitt“.
  • Bl. 7v og 8v: „Omnia sunt hominum Tenui | pendentia filo“. (Fra Ovid, Ex Ponto IV 3, 35.)
  • Bl. 13v: „let inn baull i læra havll“. (Resten af strofen er slettet, formodentlig pga. dens obskøne indhold, og kun enkelte ord kan tydes. Samme hånd har skrevet Ave Maria på bl. 13r.)
  • Bl. 13v: „O gud vier þockum gjæsku þïn“. (Jf. salme 22 i biskop Marteinn Einarssons salmebog: „Guð faðir, vér þökkum gæzku þín“, Upptök sálma og sálmalaga s. 56.)
  • Bl. 15v: „Si christum bene scis | sat est si cætera | nescis | Si Christum non scis nil est si cætera | discis“. (Herefter står der „G“ og „H“ med en slags binderune imellem; jfr. „GH“ på bl. 2v. Se Proverbia sententiaequae latinitatis medii aevi bindi 2:2 s. nr. 10997 bindi 2:4 s. nr. 28231 og 28318.)
  • Bl. 24v: „Gud minn fader Eg þacka þier“. (To salmer i biskop Guðbrandur Þorlákssons salmebog [Hólar 1589] begynder også med dette vers, bl. cciiij og ccviij.)
  • Bl. 27v: „Allar ungar stulkur / mann lijka suo ad þær sier hafe | þær vilja giarnann þeir gamne sier “. (Denne strofes titel er ulæselig, og tekstens slutning er forsvundet pga. slid. Melodien er noteret over teksten.)
  • Bl. 30v: „atta mæltta | Tungan Ein / wid Tannarein / Telst ei nein / ur mata sein | Ordagrein / ef eykur mein / Ecki er hrein | Aff hljoda tein“.
  • Bl. 31r: „ieg heyrde hlatur og org|umm heila borg“.
  • Bl. 32v: „Optt eru fløgd j fagri mynd fyrda true eg þad bleckj | eckj er a konunum øllum hind þo ætli þær þad eckj“. En anden hånd har tilføjet: „þad er hverju Ordi sannara“.
  • Bl. 32v: „Luckann Manna | J lagi er eins | og þä leikur | näl ä þrædj | Mun þad valld| id mans eda | sueins þo mang| i a þui grædj“. (Hånden i de to vers på bl. 32v synes at være identisk med hånden på bl. 1v og bl. 34v: noten om Ámundur).
  • Bl. 33v: „Madurenn liet sem irnar bleckte | einatt Neffndi äng Noffninn þeckte“.
  • Bl. 34v: „vier skrad r um Til reidu| stryda | haulldum hlifdar skilldj | hraustir J Godu Trausti | bænir af hiarta hreinu | heyte þad besta skeyti | Gudz ord godu suerdj | ger eg hulltur sie bera“.
  • Bl. 38v: „þvi sef eg lavngum dægra konnurnar kuitta | eg sie ramur eckki er mier ath hægra“. (Dette vers er blevet trykt i Íslenzk Fornkvæði bindi IV s. 5.)

Band

Tidligere var håndskriftet to selvstændige fragmenter, men disse blev bundet sammen i februar 1888. Da håndskriftet blev restaureret og ombundet i februar 1967 var der dog intet tilbage af det første bind. Det nuværende bind er et halvbind med skindryg og -hjørner (Birgitte Dall-bind). Størrelse: 265 mm x 215 mm x 43 mm.

Fylgigögn

To sedler med Arne Magnussons kommentarer er blevet bundet mellem fribladet og håndskriftets første blad. På den første seddel står der: „þetta fragment hefi eg | feinged ur ?ðrum stad. | Mier virðest það ur s?|mu bokinne.“ På den anden står der: „fra Sera Þorvallde Stefans-|syne, og er þetta er Rom-|veria s?gunni sem eg var so | leinge ad spyria epter.“ Herefter har Árni afskrevet rubrikken fra bl. 30v: „her hefr annan lut romueria s?gv | ok seger fyrst hversu lengi hvert | riki stoð“.

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 763) har dateret håndskriftet til 1300-tallets første halvdel, og bl. 29v-30v til 1300-tallets anden halvdel. Jakob Benediktsson (Catilina and Jugurtha by Sallust and Pharsalia by Lucan in Old Norse s. 15) mener dog, at håndskriftet, med undtagelse af bl. 29v-30v, kan dateres til 1300-tallets anden fjerdedel.

Ferill

Blandt membranens marginalia findes nogle navne på personer, der boede i Fljótsdalshérað (Østlige Island) i 1600-tallet.

Aðföng

Arne Magnusson erhvervede håndskriftet from Þorvaldur Stefánsson efter 1700, som han skriver i sit katalog over pergamenthåndskrifter i AM 435 a 4to, bl. 143v: „Romveria Saga, 4to, ubivis | mutila. | Komin til min fra Sera Þorvallde | Stefans syne. Er | Salustii Bellum Jugurtinum | Ejusdem Bellum Catilinarium. | Lucani Bellum civile Cæsaris | et Pompeji“. Disse oplysninger stemmer overens med det, der er skrevet på den anden af de to tilhørende AM-sedler. Fra den første seddel ses det, at noget af håndskriftet stammer et andet sted fra; her henvises der formodentligt til bl. 24, hvor en hånd fra begyndelsen af 1700-tallet har skrevet „Þetta blad fundid | á slödum Sera Þorsteinz | Slg. Jönssonar ad Gilsárteigi“. Þorsteinn Jónsson var præst i Eiðar før Þorvaldur Stefánsson, og han boede også i Gilsárteigur.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 29. februar 2000 af MJD på basis af Early Icelandic Manuscripts in Facsimile bindi XIII.

Aðgengi

Tilgængelig for brug.

Viðgerðarsaga

Mindre reparationer, som hovedsagelig er udtagning af tidligere reparationer, udført i december 1962.

Restaureret og indbundet i februar 1967. De enkelte læg blev monteret på en fals, og blad 24, der er et fragment, blev lagt i en plasticlomme.

Myndir af handritinu

70 mm 21 oktober 1962 før restaurering Facsimile Early Icelandic Manuscripts in Facsimile bindi XIII

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Fire og Fyrretyve for en stor Deel forhen utrykte Prøver af oldnordisk Sprog og Litteratured. Konráð Gíslasons. 108-380
Rómveriasaga: Untersuchungen und Texte aus der deutschen und englischen Philologie, Palaestraed. Rudolf Meissner1910; LXXXVIII
Peder LåleÖstnordiska och Latinska medeltidsordspråk: Peder Låles ordspråk och en motsvarande svensk samling, STUAGNLed. Axel Kock, ed. Carl af Petersens1889-1894; XX
Guðmundur JónssonSafn af Íslenzkum orðskviðums. 319
Samuel SingerLexikon der Sprichwörter des romanisch-germanischen Mittelalters1946; II
Páll Eggert ÓlasonUpptök sálma og sálmalaga í lútherskum sið á Íslandis. 56
Hans WaltherProverbia sententiaequae latinitatis medii aevi: Lateinische Sprichwörter und Sentenzen des Mittelalters in alphabetischer Anordnung, Carmina medii aevi posterioris latina1969; II
Íslenzk Fornkvæði: Islandske Folkeviser Bd I-VIII, ed. Jón Helgason1962-1981; X-XVII
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 763
Catilina and Jugurtha by Sallust and Pharsalia by Lucan in Old Norse: Rómverjasaga: AM 595 a-b, 4to, Early Icelandic Manuscripts in Facsimileed. Jakob Benediktsson1980; XIII
1962
« »