Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 544 4to

Skoða myndir

Hauksbók; Island og Norge, 1305-1315

Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar

[This special character is not currently recognized (U+f20d).]

LATIN SMALL LETTER J WITH ACUTELATIN SMALL LETTER J WITH ACUTE

[Special character shown similar to its original form.]

[This special character is not currently recognized (U+ef97).]

Nafn
Ásgeir Jónsson 
Dáinn
27. ágúst 1707 
Starf
Skrifari 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kaupmannahöfn 
Land
Danmörk 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Stiklastaðir 
Sýsla
Nord-Trøndelag 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Sigurðsson 
Fæddur
17. júní 1811 
Dáinn
7. desember 1879 
Starf
Fræðimaður; Skjalavörður 
Hlutverk
Fræðimaður; Skrifari; Eigandi; Gefandi; Bréfritari; Viðtakandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Finnur Jónsson 
Fæddur
29. maí 1858 
Dáinn
30. mars 1934 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Skrifari; Gefandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Brynjólfur Sveinsson 
Fæddur
14. september 1605 
Dáinn
5. ágúst 1675 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Bréfritari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Sigurður Björnsson 
Fæddur
1. febrúar 1643 
Dáinn
3. september 1723 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Sigurður Jónsson 
Fæddur
1618 
Dáinn
4. mars 1677 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Haukur Erlendsson 
Dáinn
26. maí 1334 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Ólafsson ; Grunnavíkur-Jón 
Fæddur
16. ágúst 1705 
Dáinn
17. júlí 1779 
Starf
Fræðimaður; Skrifari Árna Magnússonar 
Hlutverk
Skrifari; Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Helgason 
Fæddur
30. júní 1899 
Dáinn
19. janúar 1986 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Stefán Karlsson 
Fæddur
2. desember 1928 
Dáinn
2. maí 2006 
Starf
Fræðimaður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Bjarni Einarsson 
Fæddur
1550 
Dáinn
1650 
Starf
Bóndi 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hamar 
Sókn
Nauteyrarhreppur 
Sýsla
Norður-Ísafjarðarsýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ari Magnússon 
Fæddur
1571 
Dáinn
11. október 1652 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Höfundur; Skrifari; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ögur 
Sókn
Ögurhreppur 
Sýsla
Norður-Ísafjarðarsýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Arngrímur Jónsson Vídalín ; lærði 
Fæddur
1568 
Dáinn
27. júní 1648 
Starf
Prestur; Rektor 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Ljóðskáld; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Björn Jónsson 
Fæddur
1574 
Dáinn
28. júní 1655 
Starf
Bóndi; Lögréttumaður 
Hlutverk
Höfundur; Ljóðskáld; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Skarðsá 
Sókn
Skarðshreppur 
Sýsla
Dalasýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorlákur Skúlason 
Fæddur
24. ágúst 1597 
Dáinn
4. janúar 1656 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Eigandi; Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Worm, Ole 
Fæddur
13. maí 1588 
Dáinn
31. ágúst 1654 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Eigandi; Bréfritari; Skrifari; Þýðandi; Ritskýrandi; Embættismaður; Höfundur; Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Gaulverjabær 
Sókn
Gaulverjabæjarheppur 
Sýsla
Árnessýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Seerup, Anne Wedel 
Fædd
17. október 1976 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Dall, Birgitte 
Fædd
1912 
Dáin
1989 
Starf
Forvörður 
Hlutverk
Bókbindari 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1(1r-14v)
Geographica qvædam et physica, Theologica qvædam ex sermonibus Augustini, Varia, atqve inter ea Astronomica qvædamHeimlýsing ok helgifrœði
Vensl

AM 765 4to er Arne Magnussons afskrift af bl. 1r-4r og 8r-9r.

Aths.

Bl. 1r-14v indeholder geografiske, historiske og teologiske afhandlinger og tekststykker. Ender defekt.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

1.1(1r-v:23)
Um ár, vötn ok tjarnir
Upphaf

Brunnr er einn i paradiso. er or falla fiorar ar hingat i þenna heim.

Niðurlag

„En ef hia er þeim latet | liggia kleði eða vll eða smo tre. þa verðr alt at steíní.“

Notaskrá

Rafn: Antiquités Russes bindi II s. 430-432 Udgivet i uddrag fra afskriften AM 765 4to

Efnisorð

1.2(1v:24 -2r:9)
Prologus
Titill í handriti

„prologus“

Upphaf

ÞAt er sagt at moyses t?ki þat rað fystr.

Niðurlag

„oc namo þar siðan að-|rer eftír þeim at skrifa a bokum þau tiðendi er eigi skyldi or min-|ni liða.“

Efnisorð

1.3(2r:9-20)
Om Paradis
Titill í handriti

„fra paradiso.“

Upphaf

Sva er sagt at paradis er hinn ?sti lutr þessarar veraldar

Niðurlag

„oc veria biorg oc hitar at menn skili eigi þangat | komast.“

Notaskrá

Rafn: Antiquités Russes bindi II s. 433 Udgivet fra afskriften AM 765 4to

Efnisorð

1.4(2r:20-4r:7)
Geografisk kompendium
Titill í handriti

„her segír fra þui huersu lond liggia i veroldenní.“

Upphaf

Þessarar bygðar Þa er indialand yst.

Niðurlag

„þar er mein-|langs borg a. j henní var ambrosius byskup.“

Efnisorð

1.5(4r:7-8r:12)
Prædiken
Titill í handriti

„vm þat huaðan otru hofst.“

Upphaf

Líufír br?ðr.

Niðurlag

„a hinum hel-|ga crosse.“

Efnisorð

1.6(8r:12-v:7)
Hvordan Noahs sønner delte verden mellem sig
Titill í handriti

„Fra þuí huar huerr noa sona bygði heíminn.“

Upphaf

Synir noa voro .iij. þeir skiftu ollum heímí m ser huar kyn huers þeira | skilldi byggia.

Niðurlag

„þa verða tungur alsz .ij. oc .lxx. en þioð | lond. þushundrað.“

Notaskrá

Werlauff: Symbolæ ad Geographiam Medii Ævi s. 9 Et lille stykke i fodnoten

Efnisorð

1.7(8v:7-9r:31)
Fantastiske folkeslag
Titill í handriti

„her segir fra marghattaðum þioðum.“

Upphaf

Sva segia froðar b?kr at i heímínum se sua marg hattað|ar þioðer beði at vęxti oc at eðli.

Niðurlag

„þeir ero sua við | menn sem olmer hundar.“

Notaskrá

Rafn: Antiquités Russes bindi II s. 440-441 Korte uddrag fra afskriften AM 765 4to

Efnisorð

1.8(9r:31-10v:27)
Prædiken
Titill í handriti

„Her segir “

Upphaf

Hin helgi byskup er heitir augustinus melti við þa menn er hann var kennímaðr | yfír.

Niðurlag

„beði þessa heíms oc sua annars | þat se. A-M-E-N.“

Efnisorð

1.9(10v:28-12r:11)
Fire afsnit fra Elucidarius
Titill í handriti

„her segir huaðan blot skur guða hofust.“

Upphaf

Ef aller gofgaðu einn guð fyst i upp hafe.

Niðurlag

„þetta er at d?ma lifendr oc dauða.“

Notaskrá

Firchow og Grimstad: Elucidarius in Old Norse Translation s. 110-112, 126-131anden eller eneste tekst

Efnisorð

1.10(12r:11-13r:26)
En prædiken om tamperdagene
Titill í handriti

„vm ímbru daga hald.“

Upphaf

Moyses bauð gyðingum forðum i logum at hallda ímbru daga | ferna a hueríum .ij. miserum.

Niðurlag

„Sa er lifir oc | rikir með feðr oc syni oc anda helgum vm allar allder j einum guð|dome. A-“

Efnisorð

1.11(13r:26-v:11)
Om regnbuen
Titill í handriti

„vm regnboga.“

Upphaf

A Regn boga ero þrir lítír.

Niðurlag

„oc nokor miseri siðan at eigi skilldi oftar | floð koma þat er heimen ?yddi sua sem a hans dogum hafðe orðet.“

Efnisorð

1.12(13v:11-14r:4)
Om solens bane
Titill í handriti

„vm solstoðr“

Upphaf

Þa er laupar hefer veret um varet aðr a þeim degi er .x. netr ero | til ions messo

Niðurlag

„Sia er solar gangr at tolo stiorno oddae norðan a islande.“

Efnisorð

1.13(14r:5-v)
Om fremmede byer og helgenernes gravsteder
Titill í handriti

„vm borga skipan oc legstaðe heilagra manna.“

Upphaf

Rvma borg er yfir ollum borgom.

Niðurlag

„oc af bondom hins“

Efnisorð

2(15r-19v)
Theologica qvædam, videntur esse úr AdamsbókHeimspeki ok helgifrœði
Notaskrá

Eiríkur og Finnur Jónsson: Hauksbók s. 178-187

Tungumál textans

Non

Efnisorð

2.1(15r:1-9)
Sagan af Guðs þiónústumaðr
Upphaf

vin þinn þer. þui segi ek

Niðurlag

„konungr bað | menn sina lata fara hann með naðum þuiat hann er guðs þiónóstu maðr.“

Efnisorð

2.2(15r:9-16r:3)
Samtale mellem en elev og en lærer
Titill í handriti

„fra | heilræðum spekínga“

Upphaf

Nv spurði lærisveinn meistara sinn.

Niðurlag

„þat vetti oss faðir ok sun ok hinn helgi andi amen

Efnisorð

2.3(16r:4-17r:14)
Afhandling om de fire elementer og deres fordeling i blodet
Titill í handriti

„Af natturu mannzins ok bloði.“

Upphaf

Allzvalltandi guð er af | engu efni gerði alla luti.

Niðurlag

ok fellr þui vari slefa oruósum | sem bornum

Notaskrá

Möbius: Analecta norræna s. 201-203

Efnisorð

2.4(17r:14-18v:31)
Om Seths rejse til Paradis og om Kristi Kors
Titill í handriti

„huaðan kominn er ✠ drottins

Upphaf

Sva er sagt siðan adam | hafði syndína gerua i paradíso.

Niðurlag

ok sannaðiz sua | spasaga drotningar.“

Efnisorð

2.5(18v:31-35)
Liste over tolv af verdens usømmeligheder
Upphaf

Þesser eru xíj heíms osomar þeir er tela allt veralldar lif

Niðurlag

„lyðr laga lauss.“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur s. 301 Fodnote 1

Efnisorð

2.6(19r)
Grundplan af Jerusalem med aftegninger af kirker og templer
Titill í handriti

Civitas Hiervsalem famosisima

Tungumál textans

Latína

Efnisorð

2.7(19v)
Afsaknir Fyrir Samneyti Við Bannsetta
Upphaf

Uær vilium þat birta fyri folke af huerium til fellum þeir menn | megu l?glega af sakaz sem bansettum monnum samneyta sua at þeir falla | i ecke bann eða forboð fyri þa skyld.

Niðurlag

ok fær hann eigi forðaz þeira samneyte.“

Efnisorð

3(20r-21r:18)
Völuspá
Upphaf

Hlioðs bið ek allar helgar kindir meiri ok minni mǫgu heimdallar villtv at ek vafǫðrs vel | framm telia forn spiǫll fira þau er ek fremzr vm man.

Niðurlag

„Kemr hinn | dimi dreki fliugandi naðr fraann neðan fra niða berr sier i | fiǫðrum flygr uǫll yfir niðhoggr nai nv man hon sǫkk | vaz.“

Aths.

Völuspá-teksten i dette håndskrift adskiller sig fra den tekst, man finder i Codex Regius og i Snorres Edda, og udgør en selvstændig version, formodentlig baseret på en mundtlig tradition.

Tungumál textans

Non

Efnisorð
4(22r-33v)
Trójumanna saga
Titill í handriti

„Her hefr troio manna sogv“

Upphaf

A Dogvm Josve er hofðingi var a iorsala | landi yfir gyþinga lyð eftir moyises

Niðurlag

„en her eftir hefir sogv fra enea ok þeim er bretland bygðv“

Tungumál textans

Non

Efnisorð

5(34r)
Om syv ædelstenes natur
Upphaf

Ematistvs hefir pvrpvralit sem vindropi

Niðurlag

ok vtan vm linklæði þa er sagt at hann b?tir riðv ok allzkyns meínsemðer“

Notaskrá

Eiríkur og Finnur Jónsson: Hauksbók s. 227-228

Tungumál textans

Non

Efnisorð

6(35v)
Cisiojanus
Upphaf

Cicio ianus epi cibi uendicat oct fe ma maran

Niðurlag

„Sicca uiris afia curuis rex bustet cauet sic Brito creans stibon ori | ʀis aud saba uiris as“

Aths.

Ciciojanus er en versificeret latinsk fortegnelse, der benyttes for at huske kirkehøjtiderne året rundt.

Notaskrá

Eiríkur og Finnur Jónsson: Hauksbók s. 229-230

Tungumál textans

Latína

Efnisorð

7(36r-59r)
Breta Sögur med Merlínusspá
Titill í handriti

„her hefr breta sogvr“

Upphaf

Nv er at segia af enea envm | millda at hann rakz lengi i hafe þa er hann for af troio ok | kom hann vm siþir við sikiley.

Niðurlag

„hann fostradi hakon svn haralz konungs harfagra“

Tungumál textans

Non

Efnisorð

8(60r-68v)
To dialoger
Titill í handriti

„Vr?ða likams ok salar“

Upphaf

BOk þersa gerði meistari valltíʀ af samburð | tveɢia manna ok rœðir hvaʀ við annan af sinv efni hvaʀ

Niðurlag

„en heímr eɢiar hegoma þat er at heliaz a veralldar

Tungumál textans

Non

Efnisorð

9(69r-72v:9)
Hemings þáttr Áslákssonar
Upphaf

seð hafa. loðin svarar sva sagða ek

Niðurlag

ok andaðiz i þeiri einsetv“

Baktitill

ok lykr þar | nv fra hemingi at segia“

Vensl

AM 326b 4to er Ásgeir Jónssons afskrift af Hemings þáttr Áslákssonar, som sandsynligvis er afskrevet i vinteren 1697-98, da Ásgeir var i København. AM 326b 4to er betydningsfuld, da den indeholder en afskrift af et nu tabt blad, der sad foran det nuværende bl. 69.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

10(72v:9-76v)
Hervarar saga ok Heiðreks
Titill í handriti

„her hefr vpp sogv heiðreks konvngs ens | vitra“

Upphaf

Sva er sagt at i fyrndinni var kallað iotvnheímar norðr | i finnmork en ymis land fyri svnnan ok millim haloga landz

Niðurlag

„en fvglar flvgv yfir havfði þer ok tveimmegin þin þat var þeira vegr þv“

Aths.

Sagaen ender defekt i begyndelsen af gådeafsnittet Heiðreks gátur.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

11(77r-89v:35)
Fóstbrœðra saga
Upphaf

kenningar nafn at þv skallt kolbrvnar skalld heita

Niðurlag

„Nv l?k. sva sem. sagt. var ęfi þormodar kolbrvnar skallds

Baktitill

ok lykr her fra sogn þeiri er ver | kvnvm at segia fra þormodi kappa hins. helga olafs. konvngs“

Aths.

Billeder af bl. 78v-79r; teksten beskriver slaget ved Stiklastaðir.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

12(89v:35-93r:17)
Algorismus
Titill í handriti

„her byriar algorismum

Upphaf

List þessi heitir algorismvs

Niðurlag

„figvrv er her er sidaʀ. ger. ok kollvt er kvbvs | perfectvs

Tungumál textans

Non

Efnisorð

13(93r:17-101v:24)
Eiríks saga rauða
Titill í handriti

„Her hefr upp Sogu þeirra Þor|finnz Karlsefnis oc Snorra Þorbrandz-|sonar.“

Upphaf

Olafr het her konvngr er kalladr var oloafr hviti

Niðurlag

„veri gvð með ors ameɴ“

Vensl

Bl. 60-83 i AM 1008 4to indeholder en afskrift af denne saga. Hånden er ukendt. Rettelser af Arne Magnusson.

Aths.

Tilføjet af Arne Magnusson.

Billeder af 97v-98r: Beskrivelsen af Vinland.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

14(101v:25-104v:17)
Skálda saga
Titill í handriti

„Her hefr sogv skallda Harallz konvngs harfagra“

Upphaf

HAralldr konvngr harfagri reð fyri noregi

Niðurlag

ok segir her ecki lengra af hanvm“

Vensl

    AM 307 4to, AM 67 a fol og AM 67 b fol er afskrifter af Skálda saga.
  • AM 307 4to har lakuner, hvor skriften i originalen er utydelig. Dog har Arne Magnusson indsat den tekst, der svarer til de sidste linjer på bl. 101v. Hånden er identisk med den, der har skrevet AM 1008 4to.
  • AM 67 a fol. er afskrevet af Ásgeir Jónsson, sandsynligvis i vinteren 1697-98, da han opholdt sig i København. Afskriften har nogle få lakuner, især i gengivelsen af bl. 102r.
  • AM 67 b fol. er en anden, næsten identisk afskrift af Ásgeir Jónsson. Den har dog nogle fejl i afskrivningen, der ikke findes i AM 67 a fol., og den er sandsynligvis en afskrift af denne og ikke selve Hauksbók.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

15(104v:18-105r:21)
Af Upplendinga konungum
Titill í handriti

„af vpplendinga konvngvm

Upphaf

OLafr svn ingiallz konvngs illraða af svia ʀiki rvddi ver|maland

Niðurlag

ok af hans nafni erv ynglingar kallader“

Vensl

AM 307 4to er en afskrift. Hånden er identisk med den hånd, der har skrevet AM 1008 4to.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

16(105r:21-107v)
Ragnarssona þáttr
Titill í handriti

„Her seger af Ragnars sv|nvm ok hversv margir konvngar erv komner af þeim

Upphaf

Eftir davða rings konvngs tok | ragnaʀ svn hans konvngdóm yfir svia velldi ok dana

Niðurlag

„þeira svn var haralldr konvngr enn harfagri er fystr varð einvallz konvngr yfer ollvm norege“

Vensl

AM 307 4to er en afskrift. Hånden er identisk med den, der har skrevet AM 1008 4to.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

17(107v)
Prognostica Temporum
Upphaf

Si prima feria fuerit kalenda ianuaríj

Niðurlag

„hominibus in notu“

Tungumál textans

Latína

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
107. Bl. 21v, 34v-35r og 59v var oprindeligt ubeskrevne. 243 mm x 158 mm
Tölusetning blaða

Håndskriftet har tre folieringer: Kålunds foliering i øverste højre hjørne og to ældre, som er udført øverst på midten af siden. Ydermere er de første 14 blade blevet pagineret. Den yngste foliering er fra ca. 1800 og bærer vidne om, at læggenes rækkefølge på et tidspunkt var tilfældig. Denne foliering omfatter ikke bl. 102r-107v, og man kan gætte på, at lægget var lånt ud, muligvis i forbindelse med udgivelsen i Scriptores Rerum Danicarum, II, da folieringen blev udført.

Den næstældste foliering er Jón Sigurðssons. Her ligger læggene i den rækkefølge, Arne Magnusson havde noteret i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, AM 435 a 4to. De første 14 blade var bortkommet indtil 1887, så bl. 15 er derfor folieret som bl. 1, bl. 16 som bl. 2 osv. indtil bl. 107, der er folieret som bl. 93.

Kveraskipan

Håndskriftets 107 blade er fordelt på 14 læg:

  • I: Bl. 1-8.
  • II: Bl. 9-14. Bl. 11+14 og 12+13 er parvist forbundne, men bl. 9 og 10 er enkeltblade. Efter bl. 14 er der to blade, som oprindeligt var forbundet med bl. 9-10, men som nu er bortskårne, og kun en tynd strimmel af hver ved bogens ryg er bevaret.
  • III: Bl. 15-21. Bl. 15+21 er parvist forbundet, og bl. 16 er et enkeltblad, der ikke før har hængt sammen med et andet. Bl. 17+20 var parvist forbundne, da Finnur Jónsson beskrev håndskriftet, men de hænger ikke sammen længere. Det samme gælder for bl. 18+19, som sandsynligvis også har været et sammenhængende bladpar.
  • IV: Bl. 22-29.
  • V: Bl. 30-35. Bl. 30+35 og 31+34 er parvist forbundne. Bl. 32 + 33 er nu enkeltblade, men var engang et sammenhængende bladpar. Lægget har altid kun bestået af 6 blade.
  • VI: Bl. 36-43.
  • VII: Bl. 44-51.
  • VIII: Bl. 52-59. De to yderste blade, der engang var parvist forbundne, er nu skåret fra hinanden.
  • IX: Bl. 60-68. Bl. 60+68, 61+66, 62+65 og 63+64 er parvist forbundne. Bl. 67 er et enkeltblad.
  • X: Bl. 69+76.
  • XI: Bl. 77-84.
  • XII: Bl. 85-92.
  • XIII: Bl. 93-100.
  • XIV: Bl. 101-107. Bl. 101 er nu et enkeltblad, men det er muligt at det har hængt sammen med et nu bortskåret blad i slutningen af lægget. De andre blade er parvist forbundet således: bl. 102+107, 103+106 og 104+105.

Ástand

Håndskriftet har tre lakuner. Efter bl. 14 er to blade bortskårne, og kun to tynde strimler langs bogens ryg er bevaret. Efter bl. 68 mangler der et læg, og efter bl. 76 mangler der mindst ét læg på 8 blade. Adskillige blade har revner eller huller, og nogle af bladenes størrelse og form adskiller sig væsentligt fra de andre. Dette har resulteret i, at nogle af linjerne ikke har samme længde som resten.

Følgende blade har revner: bl. 2, 9-10, 15-28, 30, 32-35, 37-38, 40-43, 45-47, 49, 51, 53-60, 67-68, 70, 74-80, 82, 86, 88-89, 95, 97-100. På bl. 82 er et af hjørnerne revet væk, og af bl. 19, 21 og 59 er kun den øverste halvdel af bladene bevaret; dog er en tynd strimmel af bladenes nederste halvdel bevaret langs bogens ryg. Sandsynligvis var den nederste del af disse blade ubeskrevne, da der, trods beskæring, ikke mangler nogen tekst. Bl 63s nederste margen er ligeledes skåret væk.

Adskillige blade er i dårlig stand pga. fugt og slid og er blevet mørke, krøllede eller falmede. I 1600-tallet blev skriften opfrisket på de steder, hvor den var blevet meget utydelig.

Biskop Brynjólfur Sveinsson opfriskede skriften på bl. 1v, 3r, 4r, 5r, 6v, 8v, 9r, 10r, 14r-v, 22r, 30v, 36r-52v, 72v, 77r, 78r, 103r og 104r . Ifølge Arne Magnussons udsagn i AM 435 a 4to, bl. 113, havde lögmaður Sigurður Björnsson fortalt ham, at han og en anden lögmaður, Sigurður Jónsson, stod for resten af opfriskningen. Sigurður Björnsson friskede bl. 46v-47r, 48r, 49r-v, 50r og 52r-v op, mens Sigurður Jónsson udførte resten af arbejdet på bl. 36r-59r (Bretasögur).

Umbrot

Teksten er enspaltet med 30-43 linjer pr side. Der er røde rubrikker og overskrifter, og størstedelen af initialerne er røde.

Skrifarar og skrift

Hånd 1 har skrevet bl. 1r-14v. Skriften er en insulær karolingisk minuskel. Skriveren var formodentlig nordmand.

Hånd 2 findes på bl. 15r-18v:31. Skriften er en tidlig gotisk bogskrift.

Hånd 3 har kun skrevet 4 linjer, bl. 18v:31-35. Skriften er gotisk bogskrift .

Hånd 4 forekommer på bl. 19r. Skriften er gotisk bogskrift .

Hånd 5 forekommer på bl. 19v. Skriften er gotisk bogskrift .

Hånd 6 er formodentlig islandsk og forekommer på bl. 20r-21r. Skriften er islandsk gotisk bogskrift.

Hånd 7 forekommer på bl. 22r-34r, 36r-59r, 60r-80r:26, 99r:14-100r:2 og 101v-107v:5. Skriften er gotisk bogskrift. Denne hånd er formodentlig den samme som skrev AM 371 4to, som kan identificeres som Haukr Erlendssons. Følgende billede (af bl. 25r-26r fra Trójumanna saga) er et eksempel på denne hånd.

Hånd 8 forekommer på bl. 35v. Skriften er gotisk bogskrift.

Hånd 9 benytter en islandsk ortografi, og skriveren er derfor blevet beskrevet som „den første islandske sekretær“. Denne hånd forekommer på bl. 80r:26-81r:7, 81r:9-85v og 87r:14-99r:14; skriften er gotisk bogskrift.

Hånd 10 forekommer på bl. 81r:7-9. Skriften er gotisk bogskrift.

Hånd 11 forekommer på bl. 86r:1-7. Skriften er gotisk bogskrift.

Hånd 12 forekommer på bl. 86r:7-87r:13. Skriften er gotisk bogskrift.

Hånd 13, som har skrevet bl. 100r:3-101r, er blevet beskrevet som „den anden islandske sekretær“. Skriften er gotisk bogskrift.

Hånd 14 forekommer på bl. 107v:5-42. Skriften er gotisk bogskrift.

Skreytingar

Flerfarvede og ornamenterede begyndelsesinitialer forekommer i begyndelsen af håndskriftets forskellige afsnit.

bl. 19r er der en aftegning af Jerusalem med de vigtigste bygninger.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Håndskriftet har en del marginalier. Nogle består af enkelte bogstaver, andre er figurative. F.eks. har bl. 8v et billede af et mandshovede med hat.

    Nogle steder er også sætninger:
  • bl. 5v: „Her er skrif andres isslendin“.
  • bl. 19r: „þeim go“.
  • bl. 21r: „amen med aund ok munn halla rei|knar hofud summu allir huad batar | þad mælgi ok mal“.
  • bl. 21v findes der nogle runer, begyndelsen af Ave Maria: „aue maria gracia plena dominus“ og meddelelsen: „þessa bok a Teitr Palsson | skal urentr vera“.

Blandt noterne på de oprindeligt ubeskrevne bl. 34v-35r findes der udsagn om Kristus, et runealfabet, et religiøst latinsk vers og et billede af et ansigt.

I bl. 6r, 7, 8r, 13v, 28v, 42v, 70r, 74, 75r og 99rs margen har en hånd, der er samtidig med teksten, tilføjet rettelser og henvisninger.

Adskillige steder er der tilføjet kapiteloverskrifter, bl.a. af Arne Magnusson og hans arkivar, Jón Sigurðsson.

Band

I 1730 beskrev Jón Ólafsson håndskriftet som „skinnalaus“ og „med hampreimum“, som henviser til de reb af hamp langs bogblokkens ryg, som læggene var fastgjort til. Håndskriftet var da uindbundet. Omtrent hundrede år senere, i 1828, skrev Möbius (Edda Sæmundar hinns fróða bindi III), at der var en rune på en af de træplader, som bogen var indbundet med: „In tabula lignea, ad ligaturam voluminis pertinene, incisus est character insignis, e Runis variis compositus, et priscum aliqvem libri possessorem indigitans“. Dog var denne træplade forsvundet, da Kristian Kålund (Katalog, I, 687) katalogiserede AM 544 4to i 1889.

AM 544 4to blev indbundet i 1909 og igen i 1967. Den seneste er håndskriftets nuværende indbinding, et BD-standardbind med lærredsryg og -hjørner. Bindstørrelsen er: 248 mm x 183 mm x 72 mm.

Uppruni og ferill

Uppruni

Hauksbók er skrevet i Island af Haukr Erlendsson samt en række ukendte skrivere; bl. 1r-18v:31 er dog skrevet i Norge. Det har været diskuteret, hvorvidt bl. 1-14 er skrevet af en skriver fra Norge eller fra Færøerne, jf. Kristensen: Nokkur blöð úr Hauksbók 1925, men det er vanskeligt at afgøre, da der kun findes yderst få færøske kilder fra middelalderen.

Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 683) har dateret AM 544 4to til begyndelsen af 1300-tallet, men håndskriftet blev senere dateret mere præcist af henholdsvis Jón Helgason og Stefán Karlsson:

  • Bl. 1r-18v:31: ca. 1290-1334 (Jón Helgason: Hauksbók 1960 s. xx).
  • Bl. 18v:31-35: ca. 1350 (Stefán Karlsson pers. 1988)
  • Bl. 19v: første halvdel af 1300-tallet (Stefán Karlsson, pers. 1988)
  • Bl. 22r-33v, 36r-49r:10, 53r:7-59r, 69r-107v: ca. 1302-1310 (Stefán Karlsson: Aldur Hauksbókar 1964 s. 119)
  • Bl. 34r: ca. 1302 (Stefán Karlsson: Aldur Hauksbókar 1964 s. 118)
  • Bl. 60r-68v: ca. 1310 (Stefán Karlsson: Aldur Hauksbókar 1964 s. 119)

Ferill

I Den Arnamagnæanske Samling er Hauksbók opdelt i tre forskellige håndskrifter: AM 371 4to, AM 544 4to og AM 675 4to, og blandt andre ukendte skrivere er håndskriftet skrevet afHaukr Erlendsson På baggrund af en sammenligning af skriften i Hauksbók og breve fra Haukr Erlendsson dateret 28. januar 1302 og 14. oktober 1310, har det dog været muligt at identificere Haukr Erlendsson som hovedhånden. Efter hans død i Norge i 1334, er det formodet, at bogen gik i arv til hans familie i Island og derfra fra generation til generation i de næste 300 år.

Bogens vej fra hånd til hånd er dog henlagt i mørke indtil dens opholdssted kan blive dokumenteret ud fra en notits på bl. 59v. Her meddeler Bjarni Einarsson: „ Biarni Einarsson a Hamr a þessa | bök med rettu og hefur hann lied mier hana | i bokaskiptum og skal hann fä hana | aptur þad firsta eg kann heim med skilum“. Bjarni Einarsson var en velstående stormand, og han kendte sýslumaður Ari Magnússon á Ögur (1571-1652), som i 1635, efter Bjarni Einarssons død, udlånte Hauksbók til Skagafjörður. Håndskriftet gik derefter videre til to mænd med antikvarisk interesse, først til præsten Arngrímur Jónsson (1568-1648) og derefter til bonden Björn Jónsson á Skarðsá (1574-1655). En tredje person, Hólarbiskoppen Þorlákur Skuláson (1597-1656), nævnte i et brev til Ole Worm (1588-1654) i København fra 1636, at Björn Jónsson ejede håndskriftet. Fra 1660 til 1670 ejede biskop Brynjólfur Sveinsson håndskriftet, og i denne tid opfriskede han skriften med sort blæk.

Arne Magnusson skrev følgende i AM 435 a 4to, bl. 111v-114v: „Ur landnama bok (α) og | Kristindoms Sỏgu, | fragmenta nokkur. | Geographica qvædam et physica. | Theologica qvædam ex Sermonibus Au-|gustini. | Varia, atqve inter ea Astronomica | qvædam. | Theologica qvædam, videntur esse | ur Adams bok. | Delineatio urbis Hierosolymorum. | Vỏluspa. |Trojomanna Saga. | De gemmis nonnulla. | Bretasỏgur. vïda ölæsar (β). | Vidræda likams og salar. [112v] aptan af Hemings Sỏgu, þar ï um lika | Lodin. | Saga Heidreks konungs ens vitra, vantar vid |endann. | aptan af Sỏgu Þorgeirs Havarssonar, | og Þormodar Kolbrunar skallds. | Algorismus (er de Arithmetica. | Saga Þorfinns Karlsefnes oc Snor-|ra Þorbrands sonar. | Saga Skallda Harallz konungs Harfagra | af nidium Ragnars Lodbrokar | fragment. | Lucidarium. | Bokin er i 4to [113v:13-17] (β) I þessum Bretasỏgum er vida dreged i | stafena med nyu bleke, seiger Sigurdur | Biỏrnsson lỏgmadur þad giỏrt hafa | Sigurd Jonsson lỏgmann, sem i bokena | brukad hafe. [114r] Merlinus Spä in membra|nâ, i bok þad er bokenn sem eg nu | ä 4to sende Mag. | Bryniolfur Sigurde Jons | syne lỏgmanne, og bad | hann /: so sem vel lesande | mann/: ad draga i þä | öskiru stafena. Þad | giỏrde lỏgmadur, ad | samverkande Sigurde | Biỏrnssyne lỏgmanne, | sem þä ätte heima | i Einarsnese, post 1664. | enn adur enn hann vard landskri|fare. Ret. Sigurdar Biỏrns | sonar lỏgmanns 1707.“

Aðföng

Arne Magnusson kom i besiddelse af AM 544 4to og AM 675 4to efter biskop Brynjólfur Sveinssons død, da hans håndskriftsamlig tilfaldt Gaulverjabær. Da Arne Magnusson skrev sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu kendt som AM 435 a 4to, beskrev han Hauksbók som en enkelt bog.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 17. februar 2000 af AWS.

Aðgengi

Tilgængelig for brug.

Viðgerðarsaga

Fra 8. september til 20. oktober 1958 var håndskriftet udstillet på Det kongelige Bibliotek, København. Udstillingen var arrangeret af R. Edelmann.

Fra 17. april til 4. juni 1968 var håndskriftet udstillet på Det kongelige Bibliotek, København. Udstillingen var arrangeret af R. Edelmann.

Fra 7. december 1977 til 26 maj 1978 var håndskriftet udstillet på Det kongelige Bibliotek, København. Udstillingen var arrangeret af Svend Gissel.

Fra 10. marts 1992 til 15. marts 1993 var håndskriftet udlånt til Nationalmuseets udtilling Viking og Hvidekrist, som var arrangeret af Nordisk Ministerråd.

Håndskriftet blev restaureret og ombundet af Birgitte Dall fra 13. august 1966 til 23. februar 1967.

Myndir af handritinu

plade plade 14 s.d. 70 mm 70mm 196 Supplerende fotografier af bl. 100r s.d. plade plade 110 Supplerende fotografier af bl. 96v-97r s.d. s/h fotografier AM 544 4to 11. august 1999

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Hauksbók: udg. efter de Arnamagnæanske håndskrifter no. 371, 544 og 675, 4to samt forskellige papirhåndskriftered. Eiríkur Jónsson, ed. Finnur Jónssons. 150-177
Jón ÞorkelssonNokkur blöð úr Hauksbók og brot úr Guðmundarsögu
Antiquités Russesed. C. C. RafnII: s. 430-432
E. C. WerlauffSymbolæ ad Geographiam Medii Aevis. 5:26-28
Elucidarius in Old Norse Translation, ed. Evelyn Scherabon Firchow, ed. Kaaren Grimstad1989; XXXVI
Analecta norrænaed. Theodor Möbiuss. 201-203
Heilagra Manna Søgur: Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvindered. C. R. Unger1877; I-II
Norrőn Fornkvæði: Islandsk samling af folkelige Oldtidsdigte om Nordens Guder og Heroer almindelig kaldet Sæmundar Edda hins Fróðaed. Sophus Bugges. 19-26
Continens carmina Vóluspá, Hávamál & Rígsmál. Ex codice Bibliothecæ Regiæ Hafniensis pergameno, nec non diversis Legati Arna-Magnæani et aliorum membraneis chartaceisqve meloris notæ manuscripts. Cum interpretatione Latina, lectionibus, variis, notis, glossario vocum etc, Edda Sæmundar hinns fróða: Edda rhytmica seu antiqvior, vulgo Sæmundina dictaed. Finnur Magnússon1828; III
Völuspá, Hávamál, Eddadigteed. Jón Helgason1951; I
Fire og Fyrretyve for en stor Deel forhen utrykte Prøver af oldnordisk Sprog og Litteratured. Konráð Gíslasons. 534-544
Edda Sæmundar hins fróða: Mit einem Anhang zum Theil bisher ungedruckter Gedichteed. Theodor Möbiuss. 265-272
„Trójumanna saga ok Breta sögur, Trojamændenes og Britternes sagaer, efter Hauksbók (Lagmand Hr. Hauk Erlendssons Haandskrift) med dansk Oversættelse af Jon Sigurdsson“, Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historieed. Jón Sigurðsson1848; s. 3-145
Den norsk-islandske skjaldedigtninged. Finnur JónssonB II: s. 10-45
Gunnar HarðarsonLittérature et spiritualité en Scandinavie médiévale: La traduction norroise du De arrha animae de Hugues de Saint-Victor. Étude historique et édition critiques. 195-246
Guðbrandur VigfússonOrkneyinga Saga and Magnus Saga with Appendices, Icelandic Sagas and other Historical Documents Relating to the Settlements and Descents of the Northmen on the British Isles1887; I
Heiðreks saga: Hervarar saga ok Heiðreks konungs, STUAGNLed. Jón Helgason1924; XLVIII
Hevararsaga og Heidreks, Norrøne Skrifter af sagnhistorisk Indholded. Sophus Bugge1864-1873; III
Hervarar Saga ok Heiðreks Konungsed. N. M. Petersen
Fornaldar sögur Nordrlanda: Eptir gömlum handritumed. Carl Christian RafnI: s. 513-533
Hervararsagaed. Peter Frederik Suhms. 2-132:3
Fóstbræðra saga, STUAGNL, Íslendinga sögured. Björn K. Þórólfsson1925-1927; XLIX
Fóstbrőðra saga, Nordiske Oldskriftered. Konráð Gíslason1852; XV
Grönlands historiske Mindesmærkered. Det kongelige nordiske Oldskrift-SelskabII: s. 282-402
„Algorismus, eller Anviisning til at kjende og anvende de saakaldte arabiske Tal, efter Hauk Erlendssons Codex meddeelt og ledsaget med Oversættelse af P. A. Munch“, Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historieed. P. A. Munch1849; s. 353-375
Richard Perkins„The Furðustrandir of Eiríks saga rauða“, Mediaeval Scandinavia1977; IX: s. 51-98
Antiqvitates Americanæ sive Scriptores Septentirionales rerum ante-Columbianarum in America: Samling af de i Nordens Oldskrifter indeholdte Efterretninger om de gamle Nordboeres Opdagelsesrejser til America fra det 10de til det 14de Aarhundredeed. C. C. Rafns. 84-167
Arthur M. ReevesThe Finding of Wineland the Good1967; s. 104-121
Sagorna om Vinland, Stockholm studies in Scandinavian philology, Vitterhets Historie och Antikvitets Akademiens Handlingared. Sven B. F. Jansson1945; LX: s. 26-81
Eiríks saga rauða og Flatøbogens Grőnlendingaþáttr samt Uddrag fra Ólafs saga Tryggvasonar, STUAGNLed. Gustav Storm1891; XXI
Niðrlag sögu Ólafs konungs Tryggvasonar með tilheyrandi þáttum, Fornmanna sögur1827; III
Scriptores Rerum Danicarum Medii Aevied. Jacobus Langebek1772; I-VIII
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian Kålund
Marius KristensenNokkur blöð úr Hauksbók : Et Færøsk håndskrift fra o. 1300 undersøgt og bestemt med hensyn til dets sprogform
Hauksbók: the Arna-Magnæan Manuscripts 371, 4to, 544, 4to, and 675 4to, ed. Ejnar Munksgaard1960; V
Stefán Karlsson„Aldur Hauksbókar“, Fróðskaparrit1964; XIII: s. 114-121
1999
Otto B. BekkenAlgorismus i Hauksbók i europeisk perspektiv
Otto B. BekkenOn the CUBUS PERFECTUS of the Algorismus in Hauksbók
Jón Helgason„Til Hauksbóks historie i det 17. århundrede“, s. 1-48
P. A. Munch„Om Ridderen og Rigsraaden Hr. Hauk Erlendssøn, Islands, Olslo og Gulathings Lagmand og om hans litteraire Virksomhed“, Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie1847; s. 169-216
Theodor MöbiusVerzeichniss der auf dem Gebiete der Altnordischen Sprache und Literatur von 1855 bis 1879 erschienenen Schriftens. 67-69
« »