Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 468 4to

Skoða myndir

Njáls saga; Ísland, 1300-1324

[This special character is not currently recognized (U+ef97).]

Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Helgason 
Fæddur
30. júní 1899 
Dáinn
19. janúar 1986 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ingjaldur Illugason 
Fæddur
1560 
Dáinn
26. maí 1643 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Reykir 
Sókn
Staðarhreppur 
Sýsla
Vestur-Húnavatnssýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Ingjaldsson 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi; Skrifari; Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorkell Arngrímsson 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Golius, Jacob 
Fæddur
1596 
Dáinn
1667 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Fosss, Niels 
Fæddur
6. ágúst 1670 
Dáinn
17. mars 1751 
Starf
Justitsråd 1715, Etatsråd 1726 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN SMALL LETTER Y WITH DOUBLE ACUTELATIN SMALL LETTER Y WITH DOUBLE ACUTE

[Special character shown similar to its original form.]

LATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTELATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTE

[Special character shown similar to its original form.]

[This special character is not currently recognized (U+f20d).]

Nafn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fædd
26. mars 1974 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Stokkhólmur 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1(1bis-93r)
Njáls sagaBrennu-Njáls saga
Titill í handriti

„her hefur vpp brennv nials sogu. | fra merðí gigiu.

Upphaf

Morðr het maðr er kallaðr | uar gigia

Niðurlag

„Aon hinnu flosa var kolbein er | age ttarstr maðr hefir verið ein hverr i þerri ett

Baktitill

ok lvkv ver þar brenvnials s?gu;“

Vensl

Håndskriftet er blevet afskrevet i AM 467 4to, mens bladet efter bl. 33 endnu var bevaret.

Aths.

Rubrikken er næsten ulæselig på grund af slid.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

2(93v)
Vísur vedrørende Brennu-Njáls saga
Upphaf

Huat skolo hauka

Niðurlag

efni þess at hefna

Vensl

Arne Magnusson har afskrevet nogle „vísur“ i AM 467 4to, bl. 301r-302r.

Tungumál textans

Non

3(94r-v)
Lovsang til Jomfru Maria
Upphaf

gloria semper uirgi marie

Niðurlag

„[ulæselig]“

Aths.

Med noder

Tungumál textans

Latína

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
i + 93 + i. 225 mm x 157 mm.
Tölusetning blaða

Håndskriftet er folieret (1-93) med en hånd fra 1700-tallet. Kristian Kålund har folieret det gamle friblad 1a og har tilføjet „bis“ på 1-tallet på første pergamentblad. Alle 95 blade er folieret: 1a (=friblad) + 1-93 + 94; bl. 94 er det bagerste friblad.

Kveraskipan

Håndskriftet består af 12 læg.

  • I: bl. 1-6. 1+6, 2+5 og 3+4 er sammenhængende bladpar. De to yderste blade er nu gået tabt, men i 1600-tallet blev et nyt friblad (1a) indsat. Inderkanten af 1a er nu blevet foldet om bl. 6 og fastset til kanten på det nuværende bl. 7, der som 1a også er et senere tilføjet blad. Lakunen mellem bl. 6 og 8 er blevet kopieret på det indsatte blad.
  • II: bl. 8-15.
  • III: bl. 16-23.
  • IV: bl. 24-31.
  • V: bl. 32-39. Bl. 34 er nu gået tabt. Bl. 32+39, 33+38 og 35+36 er sammenhængende bladpar. Bl. 37 er et enkeltblad.
  • VI: bl. 40-47.
  • VII: bl. 48-55.
  • VIII: bl. 56-63.
  • IX: bl. 64-71.
  • X: bl. 72-79.
  • XI: bl. 80-87.
  • XII: bl. 88-93. 89+93 og 91+92 er sammenhængende bladpar. Bl. 88 og 90 er enkeltblade. Det nuværende friblad (bl. 94) er også et enkeltblad. Det forreste og bagerste friblad, som Kristan Kålund omtaler i sit katalog (Katalog bindi I s. 653), er yngre end resten af håndskriftet.

Ástand

Teksten har to lakuner, hvert på ét blad. Et blad, der er beskrevet med en hånd fra 1600-tallet, er blevet indsat efter den første lakune, efter bl. 6, men skriften på dette blad er så utydelig og udvisket at det kun delvist kan læses. Den anden lakune, efter bl. 33, er ikke blevet udfyldt, og en del af sagaen mangler derfor. Det sidste blad gik tabt omkring 1780-1809. Der er huller i bl. 29, 46, 47, 70 og 92 og flænger i bl. 6, 22, 32, 33, 40, 48, 49, 51, 54, 63, 65, 71, 81 og 83, og nogle steder er pergamentet blevet så mørkt eller skriften så utydelig, at det er svært at læse teksten.

Umbrot

Håndskriftet er enspaltet, og antallet af linjer pr side varierer fra 18 til 31. Dog har siderne over for hinanden altid samme linjeantal. Det senere indsatte blad, bl.7, har hhv. 33 og 32 linjer på recto- og versosiden. Bl. 94r har 11 linjer, og 94v har 12. Der er røde rubrikker og initialer.

Skrifarar og skrift

Sagaen er skrevet af en øvet skriver med en ældre islandsk gotisk bogskrift.

Bl. 94 er også skrevet med en ældre gotisk bogskrift.

Skreytingar

  • I: Det første og eneste store initial i Njáls saga, på bl. 1r, er et littera florissa på 9 linjer.
  • II og III: Der er to identiske initialer på bl. 94r, hvert på 2 linjer: De er begge litterae florrissae.

Nótur

Bl. 94 har noder.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Bl. 24r-v, 29r, 31v, 32v, 33r, 37r, 39r, 40v, 47v og 52r har forskellige vers skrevet i marginen, som er tilføjet af en samtidig hånd - ifølge Einar Ól. Sveinsson (Studies in Manuscript Tradtition of Njálssaga s. 6) ikke den samme hånd.

På bl. 43v og 50r er rettelser tilføjet i marginen, og bl. 50v bærer en marginalnotits skrevet af en yngre hånd. Nogle vers er blevet føjet til sagaen på bl. 93v.

Band

Træpladebind. Egetræspladerne er samtidige med resten af håndskriftet, mens det forreste og bagerste friblad blev tilføjet i 1929. Bindsnorene er fra 1965.

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 653) har dateret det til ca. 1300, hvorimod Jón Helgason (Njáls saga: The Arna-Magnæan Manuscript 468, 4to s. xi) har dateret det til 1300-tallets begyndelse.

Ferill

Man ved at følgende personer har ejet håndskriftet:

På versosiden af det forreste friblad (bl. 1av) forekommer der ejernotitser fra 1600-tallet:

  • „Jngialldur Jllugason aa þessa saugu | bok med riettu Enn einginn annar.“
  • „Jön Minn Jnngialldsson | a þeßa bok giefna af mier | Jngialldi Jllugasyni 1642 Ingialldur Illugason | E.h.“
  • „Jngialldur Jllugason | Atte Bökina | possedit librum hunc | sed nunc datus est Jonæ | Ingialdi filio | ut videre est | Enn Nv gieffin Joni | Jngialldßynj | Sem sia ma“.
  • „Þorkell Arngrims | Son. gaf | Jacobo Golio. Anno, 1652.“
Håndskriftet fik navnet Reykjabók, da det første sted, hvor man ved håndskriftet har været tilknyttet, er Reykir.

Aðföng

Arne Magnusson erhvervede bogen af Niels Foss i 1707. Árni skriver om dette på bl. 84v-85r i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu katalogiseret som AM 435 a 4to: „AM 468 4to: Nials Saga 4to. (bonus Codex). Komin til min fra | Monsieur Niels Foss 1707. hann keypti bokina inter i Hollande in auctio-|ne Golianâ Anno 1696. Enn Golio hefur hana | gefid þorkell Arngrimsson 1652. | Jn Catalogo librorum MStorum Jac. Golii | hic Codex vocatur: Chroricon de Origine Js-|landorum et Norvegorum. perperam. framan á bokinne stendr, ad Jngialldr Jlluga-|son hafi gefed hana Jone Jngialldzsyne 1642. | Aptanvid s?guna, á sidurstu sidunne, eru nock-|rar visur, med s?mu hendi sem sagan, | og heyra þær til S?gunnar, og eru undanfelld-|ar sialfri bokinne.“

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 16. august 1999. af EW-J.

Viðgerðarsaga

I August 1929 blev 12 blade genindsat. Forsatsblade af pergament blev også indsat.

Fra 15. marts 1963 til 12. januar 1965 blev håndskriftet restaureret og fik nye bindsnore.

Fotograferet i 1960?.

Supplerende fotografier af bindet blev taget i 1963-1965.

Fotogreferet igen i januar og maj 1984.

Udstillet på Nordiska Museet i Stockholm 12. september til 22. november 1972.

Udstillet i Malmöhus museum i Malmö 24. april 1973 til 11. maj 1973.

Myndir af handritinu

plade plade18, s/h fotografier AM 468 4to. plade plade105 II 1963-1965 Supplerende fotografier af bindet. diapositiv rulle 6 januar og maj 1984

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Sagan af Niáli Thorgeirssyni ok Sonvm Hansed. Ólafur Olavius
Nials sagaed. Peter Frederik Suhm
Antiquités Russesed. C. C. RafnII: s. 238-247
Fire og Fyrretyve for en stor Deel forhen utrykte Prøver af oldnordisk Sprog og Litteratured. Konráð Gíslasons. 510-525
Njála I, Íslendínga sögured. Eiríkur Jónsson, ed. Konráð Gíslason1875; III
Brennu-Njáls saga (Njála), ed. Finnur Jónsson1908; XIII
Den norsk-islandske skjaldedigtninged. Finnur JónssonAII: s. 130 (Þorkell elfaraskáld), 198-205 (Af Njálssaga)
Brennu-Njáls saga, ed. Einar Ólafur Sveinsson1954; XII
Brennu-Njálssagaed. Sveinn Yngvi Egilsson
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 653
Einar Ól. SveinssonStudies in the Manuscript Tradition of Njálssaga, 1953; XIII
Njáls saga: The Arna-Magnæan Manuscript 468, 4to (Reykjabók), ed. Jón Helgason1962; XI
1963-1965
januar og maj 1984
Hans Schnorr von Carolsfeld, Karl LehmannDie Njálssage insbesondere in ihren juristischen Bestandtheilen: ein kritischer Beitrag zur altnordischen Rechts- und Literaturgeschichtes. 145-147, 151-159
« »