Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 325 II 4to

Skoða myndir

Ágrip af Noregskonunga sǫgum; Ísland, 1200-1249

Nafn
Guðbrandur Vigfússon 
Fæddur
13. mars 1827 
Dáinn
31. janúar 1899 
Starf
Fræðimaður 
Hlutverk
Fræðimaður; Gefandi; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Dahlerup, Verner 
Fæddur
1859 
Dáinn
1938 
Starf
Linguist, lexicographer, philologist 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorgeir Jónsson 
Dáinn
1742 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Jónsson 
Fæddur
1672 
Dáinn
21. ágúst 1720 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Ljóðskáld; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Hákonarson 
Fæddur
1658 
Dáinn
1748 
Starf
Bóndi 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Steinn Jónsson 
Fæddur
30. ágúst 1660 
Dáinn
3. desember 1739 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Höfundur; Skrifari; Eigandi; Þýðandi; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Illugason 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kalastaðir 1 
Sókn
Hvalfjarðarstrandarhreppur 
Sýsla
Borgarfjarðarsýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Vigfús Jónsson 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Óákveðið 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Illugi Vigfússon 
Dáinn
1634 
Starf
 
Hlutverk
Óákveðið 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Margrét Guðmundardóttir 
Starf
Married to Þorgeir Jónsson (ThorJon003) 
Hlutverk
Ættingi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Driscoll, Matthew James 
Fæddur
15. maí 1954 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður; Skrásetjari; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Dall, Birgitte 
Fædd
1912 
Dáin
1989 
Starf
Forvörður 
Hlutverk
Bókbindari 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

(1r-24v)
Ágrip af Noregs konunga sǫgum
Upphaf

regi oc hann seti ho | sc heim sem þio

Niðurlag

„hon hever oc þa buit hesta .ij. | aɴan viþ fé en honom aɴan til reiþar

Tungumál textans

Non

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
25 (1a+ 24). Bl. 1-7: 145 mm x 120 mm. Bl. 8-24: 150 mm x 130 mm.
Tölusetning blaða

Folieret med rødt blæk 1-24, formodentlig af Guðbrandur Vigfússon. Spalterne er også blevet nummereret fra 1-96, sandsynligvis af Verner Dahlerup.

Kveraskipan

Håndkriftet består nu af fire læg; det første, andet og fjerde læg bestod oprindelig af otte blade, mens det tredje bestod af syv. Et eventuelt efterfølgende femte læg er gået tabt.

  • I: 7 blade, bl. 1-7. Det første blad, som oprindelig var parvist forbundet med bl. 7, er skåret bort, og kun en tynd strimmel er bevaret. De andre blade (1 + 6, 2 + 5 og 3 + 4) er forbundne par.
  • II: 8 blade, bl. 8-15, som består af 4 forbundne par.
  • III: 7 blade, bl. 16-22. Bl. 16 og 22 er parvist forbundne; de andre er enkeltblade.
  • IV: 2 blade, bl. 23-24, et forbundet par.

Ástand

Håndskriftet er defekt ved beyndelsen og slutningen, og der er to lakuner i håndskriftets anden halvdel. Det oprindelige første blad i det første læg (folieret 1a), er helt beskåret, så kun en strimmel på ca 1,5 cm (1-4 bogstaver på hver linje) er tilbage.

Håndskriftet indeholder også et stort antal udraderinger, som er udført enten af skriveren eller en senere hånd. De fleste af disse udraderinger er ikke blevet udfyldt senere, fx ses to udraderinger på bl. 3ra: 15-16, på henholdsvis 16 bogstaver og 6 bogstaver, og fire linjer af teksten på bl. 5vb efter linje 21.

Umbrot

Håndskriftet er skrevet i to spalter. De fleste spalter består af 25 linjer, med undtagelse af sp. 18 og 22 (hhv. bl. 5rb og bl. 6rb) som, på grund af tomme linjer mellem kapitlerne, består af 24 linjer, sp. 89-90 (bl. 23r) på 23 linjer, og sp. 91-96 (bl. 23v-24v) på 22 linjer. Åben plads for overskrifter og initialer. Prikning kan ses på alle blade.

Skrifarar og skrift
Spássíugreinar og aðrar viðbætur

På bl. 8r-9r, 10r og 11r har en yngre hånd, sandsynligvis fra 1400-tallet, tilføjet initialer og kapiteloverskrifter med grønligt blæk. Selv om nogle af disse kapiteloverskrifter nu er temmelig svære at læse, kan de fleste tydes, f.eks. bl. 8rb „floti astridar“, bl. 9rb „vm olaf konung“ og bl. 10ra „Gipting olafs konungs“.

Håndskriftet indeholder enkelte samtidige og senere marginalier:

  • Bl. 4vs venstre margen: „hialmadr og | brynjadr“ med en hånd fra 1400-tallet, som har kopieret en af skriverens marginalnoter på dette sted.
  • Bl. 5rs nederste margen: En hånd fra 1400-tallet (sandsynligvis samme hånd som den på den foregående side) har skrevet: „þetta þiki mer vera gott blek ennda kann ek icki betr sia“.
  • På bl. 9v, nederste margen har en hånd fra 1600-tallet skrevet „þessa bok uilda eg gæt lært med|an Gud gefe myer Gott ad | læra“.

Derudover findes der en del ulæselige kruseduller med en senere hånd (eller hænder) på bl. 2r, 3r, 5v og 19r. Den samme hånd har også skrevet noget, der kan tydes som navnet Þórgeir Jónsson på bl. 6r og 16r.

Band

Håndskriftet fik sit nuværende bind, et halvbind med skindryg og -hjørner, under en håndskriftrestaurering mellem september 1969 og januar 1970.

Da Verner Dahlerup udgav håndskriftet i 1880 (Ágrip s. iii), noterede han, at håndskriftet var uindbundet.

På et senere tidspunkt er det blevet indbundet i et halvbind med pergamentryg og -hjørner og overtræk af Gustavmarmor.

Fylgigögn

Der er seks sedler (a-f), som er skrevet af Arne Magnusson, og som er indbundet sammen med håndskriftet:

  • (a) Stammer fra Arne Magnussons originale papiromslag til håndskriftet: „325 (2) Vetustum | Historia Norvegicæ Com-|pendium. | mutilum est.“
  • (b) „Eignarmenn þessa fragments | hafa nylegast vered | Þorgeir Jonsson. | Jon Hakonarson. | Þordr Jonsson | Eg.“ Herefter har en anden hånd tilføjet „Höndin án efa íslenzk“ med blyant.
  • (c) Oprindelig mellem bl. 16 og 17: „Her er einn aukamide, | er eins lä, ädur enn eg | arked samanfeste. Er | eins og hann hafdi fastur | vered vid blad, sem nu | skyllde hier vanta ä | mille. Enn af contextu | synest, sem eckert van-|te, og hefr hann þä lagd-|ur verid i hrygginn til | styrktar, hvad þö er | undarlegt, þar arked | nogu þykt var. Qvicqvid sit, þä synest mier | öefad, ad eckert vante | hier ä mille.“ Nederst på siden har Verner Dahlerup tilføjet: „Mellem sp. 64 og 65. | V.D.“
  • (d) Oprindelig mellem bl. 22 og 23: „Hier ætla eg vanta | 1. blad utanum þesse | 2. blǫd, hvar vid ann -|ad hafi samfast vered | sem vante aptan vid | þesse .2. blǫd, sem hier | liggia innani“. Nederst på siden har Verner Dahlerup tilføjet: „Foran sp. 89. | V.D.“
  • (e) Oprindelig mellem bl. 23 og 24: „Hier innani mun vanta | 4. blǫd, sem tynd | sieu.“ Verner Dahlerup har derefter tilføjet: „Mellem spalte 92 og 93. | V.D.“
  • (f) Oprindelig efter bl. 24: „Hier aptanvid vantar | ad vïsu 1. blad, sem | ädur er sagt. likast | hier vante og eitt | ark, enn þä aptanvid | eda nockur blǫd, sem | vered hafi i arke | fyrer sig sialf.“ Verner Dahlerup har skrevet: „Efter spalte 96. | V.D.“

Uppruni og ferill

Uppruni

Skrevet i Island, i 1200-tallets første halvdel.

Ferill

Arne Magnusson har skrevet oplysninger om tidligere ejere i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter AM 435 a 4to, bl. 54v-56v. Ifølge Árnis beretning tilhørte håndskriftet Sr. Þórður Jónsson fra Staðastaður (1672-1720). Þórður havde fået håndskriftet af Jón Hákonarson að Vatnshorni (ca. 1658-1748), som selv havde modtaget det af Þorgeir Jónsson (ca. 1661-1742), ráðsmaður i Hólar, som var bror til biskop Steinn Jónsson. Det er formodentlig denne mand, der har skrevet sit navn på bl. 6r og 16r.

Árni skriver også, at Þorgeir havde fået håndskriftet af Þórður Illugason i 1696 eller 1697, sandsynligvis i Kalastaðir, Hvalfjarðarströnd. Þórður Illugason var sønnesøn af Vigfús Jónsson, sýslumaður (✝. ca. 1595) og søn af Illugi Vigfússon (ca. 1570-1634). Þorgeirs kone, Margrét Guðmundsdóttir, og Þorður Illugason var i familie med hinanden (þrímenningar).

Arne Magnussons kommentarer lyder således i fuld tekst: „Compendium Historiæ Norvegicæ, | undiqve mutilum, alias frag-|mentum rarissimum. 4to mi-|nori. Komid til min fra Þordi | Jonssyne. enn fyrer þad var þad | i eigu Þorgeirs Jonssonar, sem | þad feck… Fragmentum historiæ | Norvegicæ in octavo. | /:þad sem eg feck af Þor-|de Jonssyne, enn hann af | Jone Hakonarsyne/: eig-|nadest Þorgeir Jonsson /: mä-|gur Gudmundar Arnarson|ar i Heynese/: ä Ka|lastǫdum ä Hvalfiard|arstrǫnd fyrer 10. eda | 11. ärum (fra 1707. ad | reikna) Þad hafdi næst | firir hann ätt Þordur Jllugason Vigfussonar, brod|urson Orms i Eyum, | og hǫfdu þesse blǫd | vered langfedga eign | þeirra fedga allt fra | Vigfuse Jonssyne ford-|um Syslumanni i Kios, se|cundum traditionem þess | folks. | Þegar hann feck þesse | blǫd, voru þau eins mu|tila og nu eru þau. | hefur var og þar sem | Þorgeir þau feck, eckert meira, ecke helldr nein | stadar þar um kring ä | strǫndinne, so vïtt Þor-|geir inqvirerad gat, sem | hann segest med flid giǫrt | hafa. | Eingar utskrifter ætlar Þor-|geir þar af vera, ad vïsu | seigest hann eckert slikt | nockurn tïma sied hafa. | Dixit coram 1707. | Þorgeir atti eigi leinge | þetta fragment, helldur | feck þad, so mutilum sem þad var, Jone Hakonar|syne, enn hann Þorde Jons|syne sem adr er sagt. | Jon Hakonar son af mier | adspurdr, meinar eingar | utskrifter þar af vera i | landinu, og seigest alldri | þvilïkt neitt, fyrr | edur sidar, sied hafa.“

Aðföng

Arne Magnusson erhvervede håndskriftet af Sr. Þórður Jónsson á Staðastað (1672-1720), vistnok i 1707.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 15. maj 1999 af MJD.

Viðgerðarsaga

Restaureret og indbundet af Birgitte Dall mellem 22. september 1969 og 15. januar 1970.

Myndir af handritinu

Den Arnamagnæanske Samling har følgende kopier: 70 mm 41s.d. sort-hvide tryk AM 325 II 4to september 1965 fotografier taget før restaureringen diapositiv AM 325 II 4to maj 1984

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Saga Hákonar Hákonarsonar frá falli Skúla hertoga: Brot úr sögu Magnúss Lagabætis; Þættir Hálfdánar svarta, af upphafi ríkis Haraldar Hárfagra, Hauks Hárbrókar ok Ólafs Geirstaða-Álfs. Saga Ólafs konungs Tryggvasonar ok Noregs konungatal í ljóðum, Fornmanna sögur1835; X
„Brudstykke af en gammel norsk Kongesaga“, Samlinger til det norske Folks Sprog og Historieed. P. A. Munch1824; II: s. 273-335
Konráð GíslasonUm frum-parta Íslenzkrar túngu í fornölds. xxxix-xl
Ágrip af Noregs konunga sögum: Diplomatarisk Udgave, STUAGNLed. Verner Dahlerup1880; II
Ágrip af Nóregs konunga sögum, ed. Finnur Jónsson1929; XVIII
Ágrip af Nöregskonunga sǫgum. Fagrskinna - Nóregs konunga tal, ed. Bjarni Einarsson1984; XXIX
Ágrip af Nóregskonunga sǫgum: A twelfth-century synoptic history of the kings of Norway, Viking Society for Northern Research, Text seriesed. M. J. Driscoll1995; X
Hallgrímur J. ÁmundasonAM 325 II 4to: Ágrip af Noregskonungasögum. Útgáfa með greinargerð og skýringum
Early Icelandic Script as illustrated in vernacular texts from the twelfth and thirteenth centuries, Íslenzk Handrit, Series in folioed. Hreinn Benediktsson1965; II
1965
1984
Roland Brieskorn„Islänska handskriftstudier“, Arkiv för nordisk filologi1909; XXV: s. 147-178
Peter Foote„Notes on the Prepositions OF and UM(B) in Old Icelandic and Old Norwegian Prose“, 1955; XIV: s. 41-83
Corpvs Poeticvm Boreale: The Poetry of the Old Northern Tongue, from the Earliest Times to the Thirteenth Centuryed. F. York Powell, ed. Guðbrandur Vigfússon
Hreinn Benediktsson„Óakv. forn. nokkur, nokkuð“, Íslenzk tunga1961-1962; III: s. 7-38
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 553
Kristian KålundPalæografisk Atlas: Oldnorsk-islandsk Afdelings. viii, x, faks. no. 12
Konrad MaurerUeber die Ausdrücke: Altnordische, altnorwegische und isländische Spraches. 619 f.
Antiquités Russesed. C. C. RafnII: s. 85
Samlinger til det Norske Folks Sprog og HistorieII: s. 273-335
Didrik Arup SeipPalæografi, B: Norge og Island, Nordisk Kultur1954; XXVIII:B
Didrik Arup SeipNorsk språkhistorie til omkring 1370
Didrik Arup Seip„Om et norsk skriftlig grunnlag for Edda-diktingen eller deler av dem“, 1957; s. 81-207
Harald SpehrDer ursprung der isländischen schrift und ihre weiterbildung bis zur mitte des 13. jahrhunderts
« »