Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 233 a fol.

Skoða myndir

Heilagra manna sögur; Ísland, 1300-1349

Nafn
Unger, Carl Rikard 
Starf
Philologist 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Halldór Hermannsson 
Fæddur
6. janúar 1878 
Dáinn
28. ágúst 1958 
Starf
Prófessor; Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hansen, Anne Mette 
Fædd
30. september 1959 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar

[This special character is not currently recognized (U+f20d).]

Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN SMALL LETTER O WITH CURLLATIN SMALL LETTER O WITH CURL

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Björn Magnússon 
Dáinn
1671 
Starf
 
Hlutverk
Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTELATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTE

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Stefán Karlsson 
Fæddur
2. desember 1928 
Dáinn
2. maí 2006 
Starf
Fræðimaður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Magnús Jónsson 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Sigurður lagaböggull 
Fæddur
1663 
Dáinn
1744 
Starf
Lögsagnari 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Jónsson 
Fæddur
1672 
Dáinn
21. ágúst 1720 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Ljóðskáld; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Sigurður Sigurðsson 
Fæddur
11. nóvember 1849 
Dáinn
26. júlí 1884 
Starf
Kennari; Adjunkt 
Hlutverk
Bréfritari; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ólafur Stefánsson 
Fæddur
1658 
Dáinn
1741 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorsteinn Ketilsson 
Fæddur
1687 
Dáinn
27. október 1754 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi; Ljóðskáld; Skrifari; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fædd
26. mars 1974 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kaupmannahöfn 
Land
Danmörk 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Gad, Tine 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Reykjavík 
Sýsla
Gullbringusýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar

[This special character is not currently recognized (U+ef90).]

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
29 blade og bladfragmenter. Bl. 15r er ubeskrevet. 385 mm x 320 mm.
Ástand

Der er kun fragmenter tilbage af den oprindelige bog, og især bl. 4-6, 9-10, 13 og 14 (Maríu saga) er beskadigede. Bl. 4 er blevet sammensat af bladstrimler, men det er ikke lykkedes at rekonstruere det ordentligt. Bl. 5-6 og 10 er blevet skåret over på tværs. Der er en stor lakune mellem bl. 5 og 6, og en anden lakune efter bl. 12. Af bl. 13 er kun den øverste halvdel tilbage, og af bl. 14 kun den nederste halvdel. Der er en lakune efter bl. 15 og slutningen af — Fídesar saga, Spesar ok Karítasar og begyndelsen af — Katrínar saga mangler derfor. Slutningen på — Margrétar saga er gået tabt pga. en anden lakune mellem bl. 27 og 28. Bl. 28 er blevet overskåret på langs og den yderste spalte mangler derfor.

Umbrot

Håndskriftet er dobbeltspaltet med 47 linjer pr spalte. Røde rubrikker.

Skrifarar og skrift

Bl. 1va-12rb og 28ra-29vb er skrevet med en islandsk gotisk bogskrift.

Bl. 12rb:15-12va:6 er skrevet af en anden skriver. Hånden er ikke så øvet som den første.

Bl. 13ra-14rb er skrevet af en tredje skriver. C. R. Unger (Maríu saga s. xxii) mener, at hånden den er identisk med den, der skrev AM 240 fol., fragment III og VII. Disse to blade hørte formodentlig også til det håndskrift.

Sagaerne om helgeninderne, bl. 15va-27vb, er skrevet med en islandsk gotisk bogskrift.

Skreytingar

Bl. 1r: håndskriftets første side består af et helsidesbillede af en mand med en korsglorie, som består af tre kroner. Han er ihyllet i et simpelt stykke stof og holder et emblem med Agnus Dei. Rundt om ham står der to tilbedende helgener, en mand og en kvinde, begge med glorier. Den mandlige helgen bærer en bispehue. En grædende yngling sidder for foden af billedets centrale figur. Der findes to forskellige fortolkninger af denne frontispiece. Den første er gengivet af Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 192), og den tolker billedets centrale figur som Johannes Døberen. Kålund foreslår, at manden og kvinden forestiller henholdsvis en biskop og en nonne, og den grædende yngling forestiller en munk. Den anden fortolkning er blevet fremført af Halldór Hermansson (Icelandic Illuminated Manuscripts of the Middle Ages s. 19-20). Han mener, at den centrale figur er Kristus, og han argumenterer for, at den måde man afbillede Johannes Døberen på i middelalderen ikke har nogen fællestræk med dette billede andet end emblemet med lammet (Agnus Dei). Han understøtter sin teori med at ansigtet på den centrale figur er identisk med Kristus i en islandsk tegnebog (jf. Harry Fett: En islandsk tegnebog [Christiania, 1910], plate 1). Han tilføjer dog, at Kristus, der holder emblemet med lammet, ikke genfindes på andre billeder. Han skriver, at det ser ud til, at billedopbygningen er baseret på ikonografien i Korsfæstelsen med Jomfru Maria og Johannes Evangelisten på hver side af korset, og han foreslår, at den grædende yngling som sidder for Kristus fødder kunne være kunstneren selv eller den mand, som bogen blev skrevet til. Anne Mette Hansen (pers.) mener dog ikke, at den centrale figur er Kristus, idet Johannes Døberen oftest blev afbildet med en korsglorie og med Agnus Dei. Hun mener heller ikke, at den mandlige helgen til venstre for Johannes Døberen kan være Johannes Evangelisten, da han er iklædt kjortel og kappe og bærer en bispehue. Hun foreslår, at de to helgener kunne være Johannes Døberens forældre: Elizabeth og Zacharias.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Der er kun nogle få skriblerier i marginen. Til tider er disse korte notitser om tekstens indhold (fx bl. 21v, venstre margin). Navnene på håndskriftets ejere:

Der er en del påberåbelser (fx bl. 27v, øverste margin: „gud mun hialpa oss“) og andre marginalia med religiøst indhold (fx bl. 14r „In nomine patris et filiis et spiritu sancti amen aue maria“). Der er skrevet en lille sang i bl. 5rs højre margin: „vegsemd heydur virding dird og volldug þac|kar giord þrenning frjdi fliott sie sk|ird fleira enn gras er a jord“.

Fylgigögn

Der er 11 AM-sedler (a-k):

  • (a) har en indholdsfortegnelse: „Ur S?gu Johannis Baptiste. | NB. Epistolam dedicatoriam. | Ur Mariu S?gu. | Af Sophia, og dætrum hennar Fide, Spe | og Caritate. i sida; vantar aptanvid. | af Sancta Katerina, vantar upp hafid. | ur 3 1/2 blad. | af Sancta Martha og Maria Mag-|dalena systur hennar. 6 1/2 blad. | vantar nockud aptanvid. | Aptan af Agnesar S?gu nockrar li-|nur. vantar mikid framanvid. | af Sancta Agatha, er heillt. | af Sancta Margareta, ex opere | Theodimi, framan af S?gunni; | vantar mesta partinn. aptantil. | „De inventione Crucis Christi.“ | Niðrstigníngarsaga 1/2 blað.“
  • (b) og (c) indeholder en afskrift af Bréf Gríms prests for Arne Magnusson.
  • (d): „þesse Johannis Baptistæ Saga | hefr vered eins og su finnst i | þvi volumine, sem innehelldr | Barlaams S?gu Capite trunca | tam. | Mariu Sogu | Jons S?gu Baptistæ, og | Hieronymi vitas patrum. | hvert Volumen att hefur | Bi?rn Magnusson, nema ad | þar hefr alldri vered dedica-|tio grims prests. | Hun er og su sama sem finnst | mutila i ?drum minum Ex-|emplaribus.“
  • (e) indeholder en afskrift af rubrikken til Jóns saga Baptista efter — Bréf Gríms prests og prologen: „Her byriar upp ypp ok | pinslar sogu hins helgazta | Johannis baptiste sonarza.“
  • (f) er hæftet på bladfragmentet, bl. 4, og omhandler dette: „Þetta blad feck eg i sundur|lausum geirum fra landz-|skrifaranum Sigurde Sigurdz-|syne 1722. | Er ur Johannis baptistæ | Sogu, circa finem.“
  • (g) indeholder en afskrift af rubrikken til Maríu saga: „Her byriar vpp lifssogu | hiɴar helguztu ok dyruztu | drottningar. meyiar eylifrar. | ok guds modir. fru sancte Ma-|rie. hiɴar millduztu. nęst Gudi“.
  • (i): „þessa 4. blod hefe eg feinged | 1704. fra Sr Olafi Stephans-|syne. enn hann seigest hafa fund-|ed þau i druslum a Modru|vollum i Eyafirde (nimirum | Biorns Magnussonar). | hin sem utanum liggia, hefi | eg feinged annars stadar.“
  • (k): „her hefr vpp ok segher fra þeim hef þui hverssu fa-|nzst kross drottinns vars Jhesu christi ok fra þeim vfridi er | ʀomveriar giordv kristnv folki vm alla verolld.“ (en afskrift af rubrikken til Inventio crucis), og derefter notitsen: „fra profastinum Sr Þorsteine Ketilssyne 1727.“

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund har dateret hele håndskriftet til 1300-tallet (Katalog bindi I s. 192). Dele af håndskriftet er senere blevet dateret mere nøjagtigt:

Aðföng

Arne Magnusson fik håndskriftet af forskellige ejere i 1704-27.

  • På bl. 3r, nederste margin, kan man læse notitsen: „fra Magnuse Jons syne.
  • På en AM-seddel (f), som vedrører bl. 4 (der er sat sammen af bladstimler, men ikke har kunnet rekonstrueres ordentligt) står der : „Þetta blad feck eg i sundur|lausum geirum fra landz-|skrifaranum Sigurde Sigurdz-|syne 1722.“
  • I bl. 10r's nederste margin står der : „fra Sr Þordi Jonssyne | 1707.“, og igen i øverste margin: „fra Sr Þorde |Jonssyne 1707.“
  • En anden notits findes øverst på bl. 13r: „fra Sigurde Sigurdsyne | ä Firde 1707.“
  • Et brevfragment (dateret 1700), som er sat ind mellem bl. 15 og 16, fortæller om 10 af håndskriftets blade, sandsynligvis bl 2, 15-19 og 24-27, som Arne Magnusson erhvervede i 1701: „blod tyu eignadest | eg J sumar in folio og stőru former Hvar a er 1/2 blad | um Pysl Sophiæ og hennar þriggia dætra Fidei, Spei et Charita-|tis under og af Adriano Romverskum Keysara. Katrinar sa-|ga 3 1/2 blad. deest initium. Af Martha og Maria Magdalena | 2 1/2 blad incomplet. 13 lynur ur Agnesar sógu, ad eg meina. | Agathæ saga 1 1/2 blad, complet, ad synist. Upphaf Margretar sógu, | Nærre eitt blad. i.e. 1/2 Joh. Baptistæ idranar predikan mikid ampli-|ficerud, 1 blad: Mun vera ur hans sógu. Mier hefur lofad ve-|red meira af þeßum blódum ef fast kinne.“
  • Ifølge AM-seddel (i) erhvervede Arne Magnusson bl. 20-23 i 1704 „fra Sr Olafi Stephans-|syne, enn hann seigest hafa fund-|ed þau i druslum a Modru|vollum i Eyafirde (nimirum | Biorns Magnussonar).“
  • Og bl. 28-29 fra „profastinum Sr Þorsteine Ketilssyne 1727.“

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 10. maj 2000. af EW-J.

Viðgerðarsaga

Håndskriftet var udlånt til Det Kongelige Bibliotek, København, til Tine Gad 2. til 16. februar 1960.

Håndskriftet var udlånt til det islandske håndskriftinstitut Handritastofnun i Reykjavík, 15. juli 1965 til 6 oktober 1967.

Fotografier af bl. 27r-v har været udlånt til Islands nationalbibliotek, Landsbókasafn Íslands, Reykjavík, til Peter Rasmussen 27. februar 1968 til 19. marts 1969.

Myndir af handritinu

plade plade 116 s.d. plade plade 109 s.d. Supplerende fotografier af bl. 5r, 26v, 28r og 28v. Billederne blev taget mens de gamle lærredslapper sad på. 70 mm 70mm 196 s.d. Supplerende fotografier af bl. 16r-19r. s/h billeder AM 233 a fol. juni 1965 Kopier af plade 116.

Innihald

Hluti I ~ I
1(1va-5ra:24)
Jóns saga baptista
Titill í handriti

„Bref Grims prests.“

Upphaf

Uirduligum herra Runolfi Abba uerí | sendir Grmr Grimr prestr qvedio Guds sina ok sina sanna vínattu.

Niðurlag

„Þat lati ser soma oss at veíta. | almattigr ɢud. sa er med fedr ok heilugum anda. lifir | ok ʀikir um enda lausar alldir verallda. Amen.“

Notaskrá

Unger: Postola sögur s. 849-852:5 (Bl. 1va-b), 873:2-885:6 (Bl. 2ra-3vb), 925:10-931 (Bl. 4ra-5vb) Udg. B

Tungumál textans

Non

Efnisorð

2(5ra:24-12vb)
Maríu saga og Maríu jartegnir
Tungumál textans

Non

Efnisorð

2.1(5ra:24-vb)
Maríu saga
Titill í handriti

„Her byriar | vpp lifssogu hinar helguztu ok dyruztu drottningar. meyjar cy|lifrar. ok guds modir. fru sancte marie. hinar millduztu. nest Gudi“

Upphaf

Dʀottníng hímíns ok iardar sæl | ok dyrdlig mær maria. modir |dr ottíns ihesu cristi.

Niðurlag

„engillinn. merkia“

Notaskrá

Unger: Maríu Saga s. 1-7:12

Efnisorð

2.2(6ra-12vb)
Maríu jartegnir
Upphaf

Sialfum gudi til sæmdar ok hans signadur modir

Niðurlag

„þickia i ordi enn sannliga satt i g“

Notaskrá

Unger: Maríu Saga s. 243-249 (Bl. 11ra:39-12ra:30), 266-268 (Bl. 7vb:46-8rb:12), 275-276 (Bl. 7vb:10-46), 291-297 (Bl. 6vb:28-7vb:10), 302-306 (Bl. 8va:30-9ra:41), 306-317 (Bl. 9ra:42-10rb:22. Ed. 233) 325-331 (Bl. 10ra:22-11ra:39. Ed. 233), 444-449 (Bl. 12rb:13-vb. Starten er brugt til at udfylde en lakune i hovedteksten, AM 655 II 4to, derefter ed. 233), 521-527 (Bl. 6ra-vb:27), 533-534 (Bl. 8va:4-30), 554-555 (Bl. 8rb:12-vb:4), 598-599 (Bl. 12ra:30-b:13)

Efnisorð

3(28ra-vb:45)
Niðrstigningar saga
Upphaf

cipes uestras.

Niðurlag

„in secula seculorum amen.“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi II s. 14-17

Tungumál textans

Non (aðal); Latína

Efnisorð

4(28vb:45-29vb)
Inventio crucisKross saga
Titill í handriti

„Her hefr vpp ok segher fra þui huerssu fa|nzst kross drottinns vars Jesu Christz ok fra þeim ufridi er | romueriar giordu kristnu folki um alla verolld“

Upphaf

I þann tíma er lidit var fra higat burd christz .cc. vetra var Dioclecianus ke|isarí yfir heímí

Niðurlag

„til oþurftar mer.“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 301-308:9 Udg. B

Tungumál textans

Non

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Skreytingar

  • Begyndelsesintialet til Jóns saga Baptista, efter — Bref Grims prests og prologen på bl. 1vb er et historieret initial A, der afbilleder Johannes Døberen. Han er vist med en enkel glorie og med sparsom beklædning, og han holder et Agnus Dei-emblem. Initial løber ned langs den venstre margin.
  • Maríu saga på bl. 5ra har et historieret begyndelsesinitial D, som forestiller den tronende Jomfru Maria som kronet himmeldronning, med barnet på højre arm og med venstre hånds pegefinger pegende mod hans pande. Hun er omgivet af sine forældre, Joachim og Anna, hver på sin side af hende. Alle tre er fremstillet med glorier.

Uppruni og ferill

Engar upplýsingar um uppruna og feril

Hluti II ~ II
1(15va-b)
Saga af Fides, Spes og Karitas
Upphaf

Þ? er vm allan heím hafdi heilugh | kenníng gudligs sâds runnit med uaxandi | milldi krapta uerkanna

Niðurlag

„boð orð þín. En or sárum

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 369-372:15 Udg. B. Håndskriftet er brugt til at udfylde lakune i hovedteksten, Perg. fol. nr 2

Tungumál textans

Non

Efnisorð

2(16ra-19rb)
Katrínar saga
Upphaf

liberalis heíta. Hun kunni margar tungur

Niðurlag

„sa er lifir | ok rikir um allar alldir verallda. A-M-E-N.“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 401:24-421 Udg. A

Tungumál textans

Non

Efnisorð

3(19va-25vb)
Marthe saga ok Marie Magdalene
Titill í handriti

„Af martha.“

Upphaf

HIN sæla Martha var gofug at kýni en | gofgari at godum sidum

Niðurlag

„Ok þa er þeir hofðu lengi.“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 513-551 (Fodnote 41. Ed. A)

Tungumál textans

Non

Efnisorð

4(26ra:1-14)
Agnesar saga
Upphaf

tak þu heilsu þína.

Niðurlag

„sigr ok sælu med drotni uorum ihIesu Christo þeim | er lifir ok rikir med fedr ok syni ok helgum anda einn guð um allar alldir | verallda amen“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 22

Tungumál textans

Non

Efnisorð

5(26ra:14-27rb:16)
Agathu saga
Titill í handriti

„Her byriar upp soghu sellar aughattu meyar

Upphaf

KVINcianus sikileyiar iarl. fretti goða siðu hei|lagrar agathe. meyiar.

Niðurlag

„at rikianda drotni uorum ihesu christo. er med feðr ok hel|gum anda lifir ok rikir einn guð um allar alldir uerallda amen.“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 7-13

Tungumál textans

Non

Efnisorð

6(27rb:17-vb)
Margrétar saga
Titill í handriti

„prologus firir margreta sogu

Upphaf

SIðan er vór drottinn ihesus christus | hafdi til himins stigit til feðrs [?] síns almattigs | sendi hann postola sína

Niðurlag

„þa lypti sæl margret fæti“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 474-481 Udg. B

Tungumál textans

Non

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Skreytingar

  • Fídesar saga, Spesar ok Karítasar på bl. 15va starter med det historierede initial Þ, som afbilleder de tre helgeninder, Fides, Spes og Karitas, og kejser Hadrian, som sidder under dem på sin trone. Foran Hadrian står en bødel, en lillebitte person, med sværdet hævet over sin skulder. Initial udløber langs marginen.
  • Begyndelsen af det andet kapitel af Marthe saga ok Marie Magdalene på bl. 19va har det historierede initial A, som forestiller Maria og Martha med deres døde bror, Lazarus mellem dem. Initial, der ender med et bladmotiv, udløber på venstre side af marginen.
  • Begyndelsesinitalet til Agathu saga meyjar på bl. 26ra er et historieret initial K, som forestiller den hellige Agathe. Foran sig holder hun en stor tang med hendes amputerede bryster.

Uppruni og ferill

Engar upplýsingar um uppruna og feril

Hluti III ~ III
1(13ra-14rb)
Maríu jártegnir
Tungumál textans

Non

Efnisorð

1.1(13ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

munu þer rikia med

Niðurlag

ok fer þegar lios a kertít“

1.2(14ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

trulyndum er radulphus

Niðurlag

„hans modur marie nu ok at eilifu |A-M-E-N“

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Uppruni og ferill

Engar upplýsingar um uppruna og feril

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Maríu saga: Legender om Jomfru Maria og hendes Jertegned. C. R. Ungers. xxii
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 192
Icelandic Illuminated Manuscripts of the Middle Ages, ed. Halldór Hermannsson1935; VII
En islandsk tegnebog [Christiania, 1910], plate 1
Sagas of Icelandic Bishops: Fragments of Eight Manuscripts, Early Icelandic Manuscripts in Facsimileed. Stefán Karlsson1967; VII
Heilagra Manna Søgur: Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvindered. C. R. Unger1877; I-II
1965
Ólafur HalldórssonHelgafellsbækur fornar, 1966; XXIV
Postola sögur: legendariske Fortællinger om Apostlernes Liv deres Kamp for Kristendommens Udbredelse samt deres Martyrdøded. C. R. Ungers. 849-852:5 (Bl. 1va-b), 873:2-885:6 (Bl. 2ra-3vb), 925:10-931 (Bl. 4ra-5vb)
« »