Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 66 fol.

Skoða myndir

Hulda; Ísland, 1350-1374

Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Magnúss Þórhallsson 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Árnason 
Starf
 
Hlutverk
Viðtakandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Narfeyri 
Sókn
Skógarstrandarhreppur 
Sýsla
Snæfellsnessýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Nikulás Oddsson 
Fæddur
1555 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Ritskýrandi; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Dalasýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Guðmundur Skagfjörð 
Fæddur
28. október 1758 
Dáinn
17. september 1844 
Starf
Prentari 
Hlutverk
Skrifari; Prentari; Bréfritari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Louis-Jensen, Jonna 
Fædd
1936 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Hákonarson 
Starf
Bóndi; Höfðingi 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Víðidalstunga 
Sókn
Þorkelshólshreppur 
Sýsla
Vestur-Húnavatnssýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Einar Oddsson 
Fæddur
1450 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hof 
Sókn
Áshreppur 
Sýsla
Austur-Húnavatnssýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Arngrímur Jónsson Vídalín ; lærði 
Fæddur
1568 
Dáinn
27. júní 1648 
Starf
Prestur; Rektor 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Ljóðskáld; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hólar 
Sókn
Reykdælahreppur 
Sýsla
Suður-Þingeyjarsýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Gísli Þórðarson 
Fæddur
1545 
Dáinn
1619 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Steinþórsson 
Fæddur
1609 
Dáinn
18. febrúar 1672 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Steindór Gíslason 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Bjarni Pétursson 
Fæddur
1613 
Dáinn
16. apríl 1693 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Staðarhóll 
Sókn
Saurbæjarhreppur 
Sýsla
Dalasýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hákon Árnason 
Dáinn
1699 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Stóra-Vatnshorn 
Sókn
Haukadalshreppur 
Sýsla
Dalasýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Mýrasýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Borgarfjarðarsýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Hákonarson 
Starf
Stúdent; Skrifari 
Hlutverk
Skrifari; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þormóður Torfason 
Fæddur
27. maí 1636 
Dáinn
31. janúar 1719 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi; Fræðimaður; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kaupmannahöfn 
Land
Danmörk 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN SMALL LETTER O WITH CURLLATIN SMALL LETTER O WITH CURL

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Þórður Jónsson 
Dáinn
27. október 1670 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hítardalur 
Sókn
Hraunhreppur 
Sýsla
Mýrasýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Sigurður Jónsson 
Fæddur
1618 
Dáinn
4. mars 1677 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Hákonarson 
Fæddur
1658 
Dáinn
1748 
Starf
Bóndi 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hannes Björnsson 
Fæddur
1631 
Dáinn
1704 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Halldór Jónsson 
Fæddur
1626 
Dáinn
15. maí 1704 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Nafn í handriti ; Eigandi; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Reykhólar 
Sókn
Reykhólahreppur 
Sýsla
Austur-Barðastrandarsýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Helgi Grímsson 
Fæddur
1622 
Dáinn
2. ágúst 1691 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Skrifari; Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Húsafell 2 
Sókn
Hálsahreppur 
Sýsla
Borgarfjarðarsýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Brynjólfur Sveinsson 
Fæddur
14. september 1605 
Dáinn
5. ágúst 1675 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Bréfritari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Erlendsson 
Dáinn
1. ágúst 1672 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Guðrún Hákonardóttir 
Fædd
1659 
Dáin
1745 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Páll Ámundason yngsti 
Fæddur
1650 
Dáinn
1703 
Starf
Lögréttumaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Guðríður Stefánsdóttir 
Fædd
1639 
Dáin
14. febrúar 1728 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Magnus the Good 
Fæddur
1024 
Dáinn
19. október 1047 
Starf
 
Hlutverk
Embættismaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Saurbær 
Sókn
Kjalarneshreppur 
Sýsla
Kjósarsýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hannes Halldórsson 
Fæddur
4. febrúar 1668 
Dáinn
30. nóvember 1731 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ásgeir Jónsson 
Dáinn
27. ágúst 1707 
Starf
Skrifari 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Jónsson 
Fæddur
1672 
Dáinn
21. ágúst 1720 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Ljóðskáld; Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Staðarstaður 
Sókn
Staðarsveit 
Sýsla
Snæfellsnessýsla 
Svæði
Vestfirðingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Páll Jónsson Vídalín 
Fæddur
1667 
Dáinn
18. júlí 1727 
Starf
Lögmaður; Attorney 
Hlutverk
Eigandi; Höfundur; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ögmundur Ögmundsson 
Starf
 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN CAPITAL LETTER O WITH CURLLATIN CAPITAL LETTER O WITH CURL

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Sigurður Björnsson 
Fæddur
1. febrúar 1643 
Dáinn
3. september 1723 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Magnússon 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fædd
26. mars 1974 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

(2r-141v)
HeimskringlaNoregs konunga sǫgur
Upphaf

eigi konung j fylkingu. hann leitar einum.

Niðurlag

ok hann myndí vera þvi meirí hermaðr en jarl sem hann var yngri

Baktitill

ok lykr her at segía | fra þeim Magnusi konungi ok erlingi jarlí“

Tungumál textans

Non

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
i + 140 + i. Bl. 142 og den nederste del af bl. 141 er opr. ubeskrevne. 269 mm x 185 mm
Tölusetning blaða

Bl. 2-142 er folieret to gange i det øverste højre hjørne af recto-siderne. Den ene foliering er udført med sort blæk fra 1 til 139 (to blade er blevet nummereret 117). Den anden foliering er udført med rødt blæk af Kristian Kålund fra 2 til 141. Forsatsbladene er nummererede 1 og 142.

Derudover findes der en ældre ufuldstændig foliering fra 1600-tallet på hvert tyvende blads verso-side op til bl. 80 (i Kålunds foliering bl. 81 ). Det er Kålunds røde foliering, der regnes med i nedenstående beskrivelse af lægfordelingen.

Kveraskipan

Der er nu sytten læg. Det oprindelige første læg, som formentlig bestod af 6 blade, er tabt. Den nuværende lægfordeling er således:

  • bl. 1 (friblad), som formodentlig blev tilføjet, da bogen blev indbundet.
  • I: bl. 2-11 (i alt 10 blade), både bl. 2 og 11 er enkelblade, men oprindelig hørte de sammen som et forbundet par.
  • II-XVI: hvert læg består af 8 blade.
  • XVII: et læg med 11 blade; det første (bl. 132 ) er et enkeltblad. Formentlig var bl. 135 og 140 oprindelig sammenhængende bladpar, men nu er de skilt ad.
  • bl. 142 (friblad)

Ástand

Håndskriftet er i dårlig stand, ikke kun på grund af slitage og mørkning af pergamentet, men også på grund af fugt og råd. Store dele af håndskriftet er smuldret bort, især langs ryggen, og hvide pletter dækker noget af skriften. En anden følge af mørningen er, at bl. 135 og 140, som oprindelig var parvis forbundet, nu er adskilte, og at de to inderste par i det sidste læg, bl. 136-139, kun lige hænger sammen. For at reparere dette forfald er pergamentstrimler med latinsk skrift blevet syet ind på bagsiden af det sidste læg, og teksten er blevet sat ind ved at skrive på disse strimler eller i margenen. Før bl. 2 er der en lakune, som synes at bestå af 6 blade. Verso-siden af bl. 2 er næsten ulæselig på grund af slid. Ifølge Arne Magnússons optegnelser i AM 435 a 4to var store dele af bogen allerede beskadiget og udsat for råd („vida skiemt og fuin“) i 1670'erne.

Umbrot

Teksten er enspaltet med 33 linjer pr side; bl. 112v har dog 32 linjer. Initialerne er enten røde med blågrøn udsmykning eller blågrønne med rød udsmykning. Farverne er meget falmede, især når de sammenlignes med det sorte blæk, der er blevet brugt til skriften; rubrikkerne er også falmede.

Skrifarar og skrift

Med undtagelse af de to nederste linjer på bl. 51v er hele håndskriftet skrevet med islandsk gotisk bogskrift af én ukendt skriver. Skriften er regelmæssig, og ortografien er usædvanlig konsekvent.

De to sidste linjer på bl. 51v er skrevet med en hånd, der ikke er meget yngre end den første. Skriveren er blevet identificeret som præsten Magnús Þórhallsson, en af Flateyjarbóks to skrivere.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Der er mange marginalier i håndskriftet, men en del af dem er enten helt eller delvis ulæselige. To marginalier kan dateres til ca. 1500: bl. 5 v's „Einar oss son a mig seier her“ og bl. 124v nederst, hvor der, ved siden af en tegning med en mand med en krone? på hovedet, står: „her er bardr jon son“. Næsten alle af de resterende marginalier er fra 1600-tallet og senere. Louis-Jensen Louis-Jensen 1968 s. 19-21 har kategoriseret marginalierne som

  • Personnavne der — på trods af at mange kan identificeres — ikke kaster meget lys på håndskriftets historie. Herunder regnes også marginalia fra den tid, hvor håndskriftet var i Snæfellsnes, som fx indskriften på bl. 74v „Gud were med þier minn gode win Þorður Arnna sonn“ og bl. 123r „Nikulas Oddsson“. Disse mænd er formodentlig Þórður Árnason som boede på Narfeyri på Snæfellsnes og lögréttumaður Nikulás Oddsson, som boede på Kjallaksstaðir i Dalasýsla, og senere på Brekkubær tæt på Hellnar (Snæfellsnes).
  • Forsøg på at udfylde lakuner og på at kopiere svære afsnit.
  • Marginalier, som er forbundet med teksten på forskellige måder. Herunder også marginalier af Guðmundur Jónsson (1758-1844), som Arne Magnusson mener måske har kopieret Hulda; overskrifter på bl. 100v, 103r, 118r og 135r og marginalia som daterer begivenheder i teksten (bl. 94r og 119r).
  • Ulæselig tekst på bl. 5r, 44r, 49r (før „asgrimur“), 54r, 66r, 98r, 104r, 122v og 126r.
  • Penneprøver og kruseduller på den nederste halvdel af 141v og hele 142r, som oprindelig var blanke. Disse er for det meste så falmede, at de ikke kan læses. På 141v, efter slutningen af sagaen, skrevet af en hånd fra 1500- eller 1600-tallet, er der en kort oversigt over den følgende periodes historie, hvoraf kun få ord kan tydes. På bl. 142r er der flere penneprøver; her kan et alfabet og to noter („Eiginn hand“ og „haffa ffleire“) læses. Ligeledes er der i øverste venstre hjørne en liste over norske konger med samme hånd. Hånden er identisk med den, der skrev den historiske oversigt: „Suerrer kongur hann var son Sygurdar kongs haralldz sonar | Magnus kongs berfættz Olafs sonur | haralldz sonar Gullkambs | Sygurdar sonar Syrs | haldanar sonar hrijsa | Sygurdar sonar. | haralldz sonar harfaga | sygurdar sonar hiartar“.

En stor uregelmæssig hånd fra 1600-tallet har tilføjet en række overskrifter over enkelte þættir. Den samme person har i bl. 86rs højre margen skrevet: „þesse þättur | öskrifadur | ok allt hier efter“. Dette viser, at marginalierne er skrevet af en skriver, som i hvert fald afskrev den første del af Hulda (eller dennes þættir).

Band

Det oprindelige bind består af to svære træplader, som er fasthæftet til membranens ryg med tykke snore. Størrelse: 271 mm x 196 mm x 89 mm. Ved ryggen har pladerne huller i dobbeltrækker, hvorigennem snore er blevet trukket fra omslag til omslag, og der er indsat kiler i de inderste huller på hver side. Hvert læg i bogen er blevet fastgjort enkelvist til disse tværgående snore, som også fastgør det foregående læg til det næste både øverst og nederst. Den forreste træplade er højst sandsynligt af egetræ. Det bagerste bogbind, som er mindre fint udført, er af bøgetræ.

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet blev skrevet i Eyjafjörður, Island, og er blevet dateret to gange. Kristian Kålund har dateret til 1300-tallet, mens Jonna Louis-Jensen har dateret det til 1300-tallets tredje fjerdedel.

Ferill

Håndskriftet har sandsynligvis tilhørt Jón Hákonarson (ca. 1350-ca. 1410) på Víðidalstunga. Det formodes at han ejede Hulda, før han lod — Flateyjarbók skrive.

I marginen på bl. 5v står der: „Einar oss son a mig seier her“. Denne mand var sandsynligvis Einar Oddsson fra Hof í Vatnsdalur, som var sýslumaður i Húnavatnssýsla ca. 1500. Det næste holdepunkt i håndskriftets historie er, at Arngrímur Jónsson lærði (1568-1648) ses at have brugt det ved udarbejdelsen af Supplementum Historiæ NorvagicæHólar i 1595-97, men det vides ikke, hvem der på dette tidspunkt ejede det.

Arne Magnusson har forskellige optegnelser af Huldas ejere i AM 435a 4to, bl. 42v. Den første af disse, som er Arne bekendt, er Gísli Þórðarson lögmaður (✝ 1619), som ejede håndskriftet ca. 1600. Hans sønnesøn Jón Steindórsson (1609-72) har skrevet sit navn i bogen i 1624, og Arne slutter derfor, at hans far, sýslumaður Steindór Gíslason (✝ 1668), har ejet den. Håndskriftets næste ejer skulle være Bjarni Pétursson sýslumaður (1613-1693), som boede på Staðarhóll. Efter at — Hulda var kommet i Bjarni Péturssons besiddelse, begyndte den formentlig mest omtumlede periode i håndskriftets historie. Fra Staðarhóll må det have været kommet til Bjarnis svigersøn, Hákon ÁrnasonStóra-Vatnshorn i Haukadalur, og fra Vatnshorn låntes det videre, først åbenlyst, siden i hemmelighed, i de næste 10-15 år, fra begyndelsen af 1660'erne til 1670'erne, fra gård til gård i Mýrasýsla og Borgarfjarðarsýsla, indtil det omsider lykkedes Hákon Árnason at få det tilbage (for en mere udførlig fremstilling, se Arne Magnusson's beskrivelse nedenfor). Hákons søn, Arne Hákonarson (ca. 1660-ca. 1688), var en kort tid amanuensis hos Torfæus i Stangeland i Norge, og i denne forbindelse lånte Hákon ham håndskriftet, som Arne så solgte videre til Arne Magnusson i København, i 1687.

I AM 435 a 4to, bl. 42v står der: „Noregs konunga Sogur, (incipere debent | in Jarozlao Russiæ Rege) folio | minori. bokina hefi eg feing-|ed af Arna Hakonarsyne, enn | hann af fodur sinum, Hakoni Ar-|nasyne ä Vatzhorne. Hakon | eignadizt hana (sem mier er sagt) | fra Stadarhöle. A Spatiunne | stendr i einum stad: Jon Stein-|þorsson 1624. þessa bok koll-|udu þeir i Borgarfirde fyrrum | Huldu.“

Bl. 47r-52r, som er senere tilføjelser, indeholder yderligere oplysninger om håndskriftet, først og fremmest om dets ejere og kopier af håndskriftet (fodnoter er gengivet i firkantede parenteser): „Noregs konunga Sogurnar (Huldu) feck | Hakon Arnason ä Vatzhorne, til | eignar frä Stadarhole. Liede þær | sidan Sira Þorde i Hitardal. Sira | Þordur liedi ut af sier Sigurde | Jonssyne Logmanni, hver bokinne | eigi villde leinge aptur skila, hver-|ki Hakoni nie Sira Þorde. Rela-|tio Jons Hakonarsonar.# [ # Hier um anno 1663 utvegade þessa | bok Sira Hannes Biornsson þä prestur | ä Myrum, og liede hana Sira | Halldore Jonssyne i Reykhollti. Hann Sira= | =Helga Grimssyne ä Husafelle, hver | hana uppskrifade 1664. Epter | Exemplare Sira Helga skrifade Sira | Halldor i Reykhollte, annad Ex-|emplar Anno 1666. Allt þetta um | bökar länen, var i pukri, og atti æred | hliott ad fara. Mag. Bryniolfur hefur lated Sira | Jon i Villingahollte afskrifa þessa | bok, og ä eg þad Exemplar | in folio. | Jon Hakonarson skrifadi og eitt | exemplar af bokinne, adur hun | siglde. Þad eignadizt Gudrun | Hakonardotter (Pall Amundason) | og af Gudrunu feck eg (Arne | Magnusson) bokena, er in 4to.] | Anno 1671. Þä Þormodur Torfason var | sidarst ä Islandi, sä hann þessa kalf skinns bok hia | Sigurde Jonssyne, Logmanne, hver ed | hana kallade: Huldu. Kannazt ok | ennnu nockrer i Borgarfirde vid þetta | hennar bokarinnar nafn. Seint ä dogumm Sigurdar Logmanns kom bok-|in aptur i hond Hakoni Arna-|syne, og var þä vida skiemd og | fuin. I minu (Arna Magnussonar) | ungdæmi var hun til läns i Hvammi | i Hvamms sveit. Sidan liedi Hakon | Arnason þessa bok, til Noregs, syne | sinum Arna Hakonarsyne, sem þä | var Amanuensis Þormodar Torfa-|sonar. Arne færde fra Norege | med sier bokina til Kaupenhafnar | og selldi mier 1687. | Þessa bok (Huldu) hafde fyrrum ätt Gisle | Þordarson Logmadur. Jons Stein|dorssonar nafn stendur ä henne, og | mun hann hafa þottst hana eiga epter | Steindor Gislason. Gisle Magnussson ä Hlidarenda villde nä til | bokarinnar, ex Jure Gudrunar | Gisladottur, modur sinnar. | Biarne Petursson mun hafa ord-|ed handhafe ad bökinne under | Jokle, þä hann hafde Stapaum-|bod. Noregs konunga Sogurnar | ä pergament in 4to, liedi Biar-|ne Petursson Sigurdi Jonssyni | logmanne, Sira Hannes Biorns-|son, þä prestur i Borgarþingum, | näde bokinne i Einarsnese, | (volente vel inscio Sigurdo) | og liedi hana Sira Halldore | i Reykhollte, Sira Halldor | feck hana i hendur Sira | Helga ä Husafelle, og kollu-|du þeir bokina, ut ur þessu, | Huldu. Sira Helge skrifadi | bokina upp fyrer sig (α) [ α] þad exemplar var in 4to. | Og ä eg þad nu, feinged af | Gudride Stefansdottur.] og epter þvi exemplare | skrifadi Sira Halldor fyrer sig annad exemplar (β.) [ β.] er in 4to. og ä þad nu 1711 | Sira Hannes Halldorsson.] Gud-|mundur Jonsson, broder Sig-|urdar logmanns, skrifade og | eitt exemplar fyrer sig, (| δ.] er övist hvert hann skrifad hafi | epter kalfskinnsbokinne, eda | bok Sira Helga). [δ.] Exemplar Gudmundar | seiger Sira Hannes gaud-|rängt vered hafa, og þad | er so i sannleika. Epter | þvi skrifadi Sira Magnus | i Hvamme sitt exemplar | in 4to. Og er þad eins onytt. | Exemplar Gudmundar er i Saurbæ ä Kialarnese.] Þegar | Sira Helge bokina afskrifad | hafde, var henne aptur-|skilad til Einarsness. Og | tandem tok Hakon ä Vatz-|horne hana þar (γ) [ γ.] i Einarsnese meinar | Sira Hannes Hakon bokina | teked hafa.] ap|tur vegna Biarna Peturs | sonar. Relatio Sira Hann -|esar i Reykhollte 1711. Eg liet asgeir Jonsson upp-|skrifa pergamentsbokina i | Kaupenhafn, med ollum bond-|unum eins og þar stendur. og | gaf eg sidan þad exemplar | Sira Þordi ä Stadarstad, Er | in folio. | Copiu af þessu, Sira Þordar Ex-|emplare ä logmadur Pall Jons-|son Widalin med hendi Ogmundar | Ogmundzsonar, er og in folio. Af Noregs konga Sogunum | er Bordfirdingar fyrrum | kolludu Huldu ä Log-|madurenn Sigurdur Biorns-|son Copie, skrifada med | hendi Gudmundar Sal. | Jonssonar. er in 4to. | vidi 1703, i Saurbæ ä Kia-|larnese, er vïda rangt | skrifud og stundum af-|lagislega oriett in no-|minibus propriis. | Efter þessu Sigurdar logmannz exemplare hefur skrifad | Sira Magnus Magnusson | i Hvamme, er þad hans | exemplar og i 4to. (vidi) | ocorrect eins og hitt, | og likast nockru verra. | Sira Magnuss Exemplar | eignadest epter hann | daudann Jon sonur hans | hæc ultima scripsi 1723. Annadhvórt Hulda eda Copi-|an Sira Helga sem ur henne | deriveradist mun vera upp-|rune til Husafellsbökar Nafnz-|ins, og so allt vera i villu umm | þessa nafngipt, sem fyrst er | komin frä Svïum.“

Aðföng

Ifølge oplysninger fra AM 435 a 4to erhvervede Arne Magnusson Hulda fra Arne Hákonarson i 1687.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 10. november 1999 af EW-J.

Viðgerðarsaga

Håndskriftet blev fotograferet til faksimileudgaven.

Supplerende optagelser af 2r, 20r, 27v.

Myndir af handritinu

mikrofilm (originaler) Neg. 1023 21 December 2000 Before restoration mikrofilm (arkiv) Neg. 922 23. januar 2001 Supplerende fotografier; bl. 8v og 53r mangler s/h fotografier AM 66 fol. 5. januar 2001 A4 103% mikrofilm Neg. 1016 3 May 2001 Supplerende fotografier af bl. 8v og 53r s/h fotografier AM 66 fol. 3 May 2001 A4 1:1 diapositiv pocket no 2s.d.For display 70 mm 26s.d.Under restaurering? plade pl. 58 negs.d.Under restaurering. Bl. 2r, 20r, 27v plade pl. 58 pos 10. juni 2004 Under restaurering. Bl. 2r, 20r, 27v plade TS pl. 58 10. juni 2004 Under restaurering. Bl. 2r, 20r, 27v; sikkerhedskopier til Terkelskov diapositive 107 + 108 13 April 2000 6x6" standard portrætter; opslag: 1v-2r; bl. 36r, 60r, 100v og 136r s/h fotografier AM 66 fol. 13. april 2000 mikrofilm TS 107 + 108 13. april 2000 Sikkerhedskopier til Terkelskov

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Saga Magnúsar góða ok Haralds harðráða ok sona hans, Fornmanna sögur1831; VI
Antiquités Russesed. C. C. RafnII: s. 19-76
Fire og Fyrretyve for en stor Deel forhen utrykte Prøver af oldnordisk Sprog og Litteratured. Konráð Gíslasons. 492-499 (kapitel XXXII)
Sigurd Ranessöns Procesed. Gustav Storms. 1-29
Hulda
Hulda, Sagas of the Kings of Norway 1035-1177: Manuscript No. 66 Fol. in The Arnamagnæan Collection, Early Icelandic Manuscripts in Facsimileed. Jonna Louis-Jensen1968; VIII
2000
2001
2001
2001
2001
2004
2004
2000
2000
2000
Sturlunga saga Including the Islendinga Saga of Lawman Sturla Thordsson and other Worksed. Guðbrandur Vígfússon1878; I
Corpvs Poeticvm Boreale: The Poetry of the Old Northern Tongue, from the Earliest Times to the Thirteenth Centuryed. F. York Powell, ed. Guðbrandur VigfússonI: s. l
Arngrimi Jonae opera latine conscripta, ed. Jakob Benediktsson1950-1957; IX-XII
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 43-45
Jonna Louis-JensenKongesagastudier: Kompilationen Hulda-Hrokkinskinna, 1977; XXXII
Konrad MaurerUeber die Ausdrücke: Altnordische, altnorwegische und isländische Spraches. 668-669
Magnus Olsen„En Skjemtehistorie af Harald Hardråde“, 1953; s. 1-22
« »