Skráningarfærsla handrits
AM 374 fol.
Skoða myndirAM 374 fol.; Tyskland, 1440-1451
[This special character is not currently recognized (U+f1ef).]
Innihald
Johannes Bengedans' bøssemester- og krigsbog
Blosen og Olsen: Krigskunst og Kanoner Faksimile-udgave
Þýska
Prolog
„Johannes bengedans van greuensten | in hessenlant / Der hot diz buch ghescriben | mit syner hant ∴“
„IN deme namen gotis wil ich heben an | Eyn nige ghedichte ab ich kan“
„So bistu seker vor wart vor allen dinghen | Wat dyr de busse kan scaden to bringhen“
von Salpeter Capitel primum j
von deme Sweuele Capitel ij
van den kolen Dat iij Capitel
woman salpeter seden sal. Dat iiij Capitel
Wyltu salpeter luteren Dat .v. Capitel
wo men sweuel reyinghen sal Dat vj Capitel
Wyltu gude kolen maken Dat vij Capitel
von den rechten ghewichten ¶ viij capitel
wo man merkurium sublemeren sal
woman eynen torne neder scheten sal ¶ x Capitel
van gemeyne pulver ¶ xj Capitel
Von guden fur pilen ¶ xij Capitel
Efft du belegen bist myt eyme here ¶ xiij Capitel
van puluer vppe den daken ¶ xiij Capitel
Von guden pilen ¶ xv Capitel
Wo men eynen draken scheden sal ¶ xvj Capitel
woman de furkogelen scheten sal. ¶ xvij Capitel
Van guden czunder ¶ xviij Capitel
Von slach pilen ¶ xix Capitel
So du belegen last myt eyme her ¶ xx Capitel
Wo men hagel scheten sal ¶ xxj Capitel
Von der worpstangen ¶ xvij Capitel
Wo man eyne bicken scheten sal ¶ xxiii Capitel
Wo men eyn grekes fur scheten sal ¶ xxiiij Capitel
Wo men by nacht scheten sal ¶ xxv Capitel
Wy man eyn fur dorch eyne katzen vnde eyn tribende werk schissen sal
Ayn Olio czu macken van Czigel capitels xxvij
Wy man ghemeíne puluer machen sal .C. xxviij
Wyman eyn besser puluer machen sal .C. xxix
Wyman by eyner nacht eyne halbe last puluers machen sal ¶ xxx Capitel
Van guthin philen die indem wassir vß bernnen. ¶ xxxj Capitel
Wy du eynen schosß vor lengen salt myt eyme puluer ¶ xxxij capitel
Wyman puluer scheiden sal ¶ xxxiij capitel
Wy du eyne bussen laden salt ¶ xxxiiij
Wy wil puluers kegen eynen steyn horen sal ¶ xxx v capitel
Wyman hart knollenpuluer machen sal ¶ xxxvj.capitel
Wyman eynn stark puluer machen sal ¶ xxxvij capitel
Wyman eynen phil der nacht machen sal. ¶xxxviij capitel
Von steynen die czu kleyne hauwen sint wyman die laden sal ¶ xxxix capitel
Ab die busse besser schisße van eyner lege puluer dan van czuen ¶ xl capitel
Eyn fur daz man in eyn schiff werffin mach ¶ xvj capitel
Lýsing á handriti
Folieret med rødt blæk på rekto-sidernes øverste højre hjørne, formodentlig af Kristian Kålund. Folieringen mangler, ved en fejl, mellem bl. 33 og 34, og på bl. 46-49 er der rester af en gamel foliering (1-4). Dette kunne tyde på, at den illustrerede del af bogen oprindeligt var tiltænkt som bog for sig.
Håndskriftet består af syv læg, men lægeopbygningen kan ikke skelnes med sikkerhed, fordi indbindingen er stram, og der er indklæbet løse blade. Følgende rekonstruktion udgår fra læggets midte.
- I: opr. septernio: bl. 1-14 (1, 2, 3+12, 4+11, 5+10, 6+9, 7+8, 13, 14)
- II: sexternio: bl. 15-26 (15+26, 16+25, 17+24, 18+23, 19+22, 20+21)
- III: quinternio: bl. 27-35 (27+35, 28+34, 29+33a, 30+33, 31+32)
- IV: quinternio: bl. 36-45 (36+45, 37+44, 38+43, 39+42, 40+41)
- V: opr. sexternio: bl. 46-57 (46, 47+56, 48+55, 49+54, 50+53, 51+52, 57)
- VI: sexternio: bl. 58-69 (58+69, 59+68, 60+67, 61+66, 62+65, 63+64)
- VII: quinternio: bl. 70-79 (70+79, 71+78, 72+77, 73+76, 74+75)
Vandskader øverst på bladene og i nærheden af falsen har medført, at skriften er falmet. Især i illustrationsdelen er de kommenterende tekster blevet skadet så meget af fugt, at de nogle steder kun kan læses ved særligt lys og nogle steder er helt forsvundet. Da disse skader kun har ramt bogblokken og ikke indbindingen, må de være opstået, før håndskriftet blev indbundet. Kanterne på nogle blade — især i det sidste læg — er beskårede.
Teksten er enspaltet med 27-33 linjer pr. side. Rubrikkerne og initalerne er røde, og det første bogstav på hver linje er forsynet med en rød streg. Kun initialen på bl. 1v er rød og blå med bladværk og fortsætter op til den øverste margin og ned langs tekststykket. Som regel findes kapiteltallet i den yderste margin ud for kapitlets første linjer.
Skriveren Johannes Bengedans fra Grebenstein, Hessen, benævner sig selv på bl. 1r: „Johannes bengedans van greuensten | in hessen lant / Der hot diß buch ghescriben | mit syner hant ?“. Skriften, også kapitelnummereringer og -overskrifter og kommentarerne til de tekniske illustrationer, er den samme some den af tre breve, som Bengedans har skrevet og underskrevet med sit navn. Det er også blevet nævnt, at han har deltaget i forhandlingerne om Gotland i 1447/48, da Deutscher Orden ville købe øen. Bengedans har også illumineret bogen.
Der er notater på bl. 3v-4v, 18r-v, 24v og 44vs margin. Sandsyndigvis er rubrikken på bl. 33a blevet skrevet af en anden, ikke meget senere hånd.
Illustrationerne kan groft set inddeles i to forskellige typer/kategorier: våben eller redskaber, og instruktioner (fx bl. 77r Hvordan man skal gå under vandet). Bogens tekstdel har kun lejlighedsvis billeder i marginen eller ved kapitlets slutning, og disse er for det meste orange og/eller brune. Ofte er illustrationerne forsynet med korte beskrivelser eller forklaringer med rødt blæk. Kun på bl. 24r er der et helsidesbillede. Bogens illustrerede del har dog store farverige tegninger, der for det meste fylder hele siden, og har kun små beskrivelser med blæk:
- Bl. 46r en borg med fæstning: „Wyman eyn bolewerk vorsteden edder | vor sloten buwen vnde vorwaren sal. | myt stortinngen vnde myt graben“.
- Bl. 46v en murbrækkermaskine: „Eyn tribende werk dar mete man | eyne muren brechen mach“.
- Bl. 47r et telt (med en fæstning i baggrunden), „ man geczelde beslan | sal unde wy man dye myt | fußangelen bewaren sal. “
- Bl. 47v en borg og fodangler, „Wy man eynne borch vnde | eyn bolewerk myt fuß|angelen vnde myt jnstor | jnstortzingen myt graben | vnde de bedacht myt | geryngen borden vnde de horde | myt wrasen bedacht vnde | bewassen lasßen | bewaren mach“.
- Bl. 48r mænd bag et skjold (stormtag), og en stormstige: „Wye man eyne leteren | an eyne muren brengen sal.“
- Bl. 48v et skjold: „Wye man eyn … | slande ghescher | machen sal.“
- Bl. 49r bolt og blok til armbrøster: „Wy man fur myt eyme | boltzen schisßen sael“ „Wy man eynen bock czu | armborsten machen sal. | vnde dar mete czu spannen“.
- Bl. 49v en stridsvogn: „Wy man eyn uffslande | bolewerk vnde tribende | werk machen sal.“
- Bl. 50r en kanon og en maskine, der skal løfte den, „Wy man eyne bussen uff | eynen wagen geringe | scruben sal.“
- Bl. 50v murbrækker: „Eyn tribende werk dar mete | man eyne muren brechen mach“.
- Bl. 51r en vogn: „Wyman uff slande tribende werk | vorbuwen vnde machen sael.“
- Bl. 51v en drejelig skive til bøsser: „Eyn vnnelouffende schyben myt klinken vnde slosßen | dar ses bussen jn gefelliget synt jn eyme gestelle | vnde schusßet eyne nach der anderen recht fur | sich vß als dye vir bussen nach eyn ander nigefellet sint“.
- Bl. 52r en skive til bøsser: „Eyn ander gestelle dar sint wir bussen | jngefelligit vnde sullen gelich eynander | ligen jn eyner stellunge.“
- Bl. 52v en skive til bøsser: „Wy du achte eft nun bussen jn eyne | stellunge brengen sal daz dye myt | klinken wael dorch fasßet ist vnde | daz man dye klinken dorch fassen sal.“
- Bl. 53r en vinde: „Wye sich eyn selbes uff wynden sal. vnde | daz eyn man czweyn uffe eyn murenbrengen sal. | vnde merke dye ander mosße myt deme krige | vnde daz her rechte gesnort werde czu dissen | beyden wynden als hir vmme stet“.
- Bl. 53v en vinde: „Wy sich eyn selbes uff wynden sal. vnde eyne muren bestigen vnde gewynnen mach“.
- Bl. 54r en murbrækker: „Wy man eyne spisßen dorch gen | vnde gewynne mach so habe ditz | tribende werk in hoet vnde in acht“.
- Bl. 54v en skive til bøsser: „Wy man eyne stellunge | czu eyner bussen mache | vnde beslan sael.“
- Bl. 55r vogn/stormtag: „Eyn tribende geschirm dar vßman louffen | vnde stormen mach vnde wyman daz | buwen sael.“
- Bl. 55v en katapult: „Wy man eyne bliden | buwen vnde stellen sal. | vnde dar mede werpen“.
- Bl. 56r vogn/stormtag: „Wy man eyn uff slanden tribende | gheschirm buwen vnde machen sal.“
- Bl. 56v en stormstige: „Wyman eyn tribende | werk myt eyner | leiteren an eyne muren | brengen sal vnde datz | verbuwen“.
- Bl. 57r tang/stormstige: „Wy man eyne czangen | machen sal dar meteman | eyne leteren an eyn muren | brengen magk.“
- Bl. 57v stormhager: „Wye man eyne muren | bewerffen sael“.
- Bl. 58r en vogn/et skjold : „Wyman eyne tribende | catzen machen sal.“
- Bl. 58v en stormstige: „Wy man eyne leteren machen sal | dar mete man eynne muren | ghewynnen vnde bestigen mach“.
- Bl. 59r en stridsvogn: „Eyn tribende werk daßma an eyne | muren brengen mach vnde dar|vß men stormen mach“.
- Bl. 59v stridsvogn/stormtag: „Wye man eyn tribende ghschirm | vor steden edder slosßen machen sael“.
- Bl. 60r en stormstige: „Wy man eyne leiteren machen | sal vnde an eyne muren brengen | mach vnde eyn muren bestigen“.
- Bl. 60v en blide (trebuchet): „Wy man eyne vmmeloffende bliden swengel. | ver buwen vnde machen sal dar metman | steyne vnde fur werffen mach“.
- Bl. 61r en katapult: „Wy man bliden buwen sal. | vnde dar mete werffen sael.“
- Bl. 61v en stormstige: „Wy man eyne .eiter.. van | remen czu houffe spannen sal | dar men eyne muren | bestigen mach“.
- Bl. 62r mænd bag skjold og spyd.
- Bl. 62v mænd bag skjold og spyd.
- Bl. 63r en maskine/murbrækker: „Wye man eyne spisßen | czu brechen sal mye tribende werken | vnde wyman dye buwen sal.“
- Bl. 63v en maskine/murbrækker: „Eyn ander tribende werk wy man daz | buwen sal vnde eyne spisßen dar mete | ghewynnen vnde czu brechen sal vnde | de spisßen dar mede schicken sal.“
- Bl. 64r en stormstige: „Wy man leiteren machen | sael dar mete man | muren bestigen mach“.
- Bl. 64v en stormstige: „Wye man eyne garne | leiteren machen sal.“
- Bl. 65r en murbrækker: „Wy man eyn tribende werk an | eyne muren brengen sal vnde de | brechen mach“.
- Bl. 65v et standskjold: „Wy man schirm tarßen machen sal“.
- Bl. 66r en maskine/murbrækker: „Wo man eyn tribende werk machen | vnde buwen sal vnde eyne spisßen | darmede dorch gen sal“ (med instruktion om farvelægningen: „gel“).
- Bl. 66v en maskine/skive til bøsser: „Wy man eyn driuende werk | to stride machen sal. | vnde myt strit bussen | daz gewynnen sal.“
- Bl. 67r en maskine/murbrækker: „Wy man eyn tribende werk machen sal. | dar mete man eyne muren brechen | mach vnde dye erstigen sal..“
- Bl. 67v en blide (trebuchet): „Wye man eyn fur myt eyner bliden|slengern werpen sal vnde wye man | die bliden machen sal.“
- Bl. 68r en vogn/et stormtag: „Dytz sint czwey tribenden geschirme | dar wur man stormen mach“
- Bl. 68v en vogn/murbrækker: „Wy man eyn tribende werk machen | sal. dar vs man stormen mach“.
- Bl. 69r en vogn/et stormtag: „Eyn triben gehschirm | dar man vor schisßen | vnde stormen mach“.
- Bl. 69ven vogn/et stormtag: „Wye man eyn tribende geschyrme machen | sal dar vor man schißen vnde stormen mach“.
- Bl. 70r en mand med skjold og spidshakke udenfor en borg: „Wy man eyn slosß vnder|hauwen vnde graben. | mach daz man es gewynne“.
- Bl. 70v to heste, der trækker en vogn. På den ene hest sidder der en rytter: „Wye man eyne wagen|borch beslan sal vnde | waz czu eyme wagen | hort vnde dar uff sin sal.“
- Bl. 71r to bjælker til et udkragende hus: „Wy man eyn ober|hangen hus myt knen | buwen sal.“ (med noter på bjælkerne: „secndus | 2“ og „primus | 1“).
- Bl. 71v dele til et udkragende hus (med notater rundt om tegningerne: „eyn tappe“ „eyn kny“ „eyn tappe“; „eyn bant“ og „eyn bant“).
- Bl. 72r dele af et hus: „Wy man die kne bande | be hauwen sael.“ og „Wy man de wende | czu beyden siten des | hus vorbynden sael“.
- Bl. 72v en vinde: „Wy man eyne | wynden sal anrichten | dar mete man eyne | swere last mach uff|richten vnde wynden“.
- Bl. 73r en kørende maskine og et stormtag: „Wy man eyn scherme czu | bussen machen sael demen | nicht uff czeyen czehen sael | also man myt der bussen | schesßen wel“.
- Bl. 73v en murbrækker: „Wy man eyn | tribende werck | machen sal. | dar mete men | eyne spisßen | brechen mach“.
- Bl. 74r en murbrækker: „Wy men eyne spitzsßen | brechen vnde gewynnen | mach“.
- Bl. 74v et fægteskjold: „Eyn hauwende vnde | stechende schilt czu fechten“.
- Bl. 75r et skjold (en bukler): „Eyn pokler“.
- Bl. 75v en maskine/vogn til brandladning: „Eyne tribende .“ „Wye man fure beslan vnde | bewynden vnde beczehen sael.“
- Bl. 76r en stang til brandladning: „Wye man fur werffen sael“.
- Bl. 76v en maskine til vand?: „Wye man wasser leiten sael.“
- Bl. 77r en dykker: „Wye man vnder deme wasser gen sal.“
- Bl. 77v en maskine til at besejre og krydse en vandgrav: „Wo man eynen wasser graben ghewynnen | vnde myt geretschoff ober gen sal“.
- Bl. 78r en vinde.
- Bl. 78v krog?
- Bl. 79r detalje til krog eller vinde?
- Bl. 79v en vinde.
Der er nogle notitser i marginen, sædvanligvis hører de til teksten.
Gråt papbind, sandsynligvis fra ca. 1770-80. 300 mm x 213 mm x 21 mm
Uppruni og ferill
Håndskriftet er skrevet af Johannes Bengedans i Hessen, Tyskland. Papirets vandmærker og tre breve, som Johannes Bengedans har skrevet, taler for, at håndskriftet kan være skrevet mellem 1440 og 1451.
Aðrar upplýsingar
Katalogiseret af SH januar 2007
Udstillet på Moesgård Museum Århus Danmark fra 9. oktober 2006 til 28. januar 2007i forbindelse med faksimile-udgivelsen.
mikrofilm (originaler) G.neg.68 1961 mikrofilm (arkiv) G.pos.81 1961 s/h fotografier AM 374 fol. 7. august 2003 diapositiv (6x6) Lomme 151-152 9. september 2003 Portræt: Forside, ryg, nederste snit, opslag af bindets inderside- 1r, 26v-27r, 45v-46r, 47v-48r, 79v og bindets inderside bagved s/h fotografier AM 374 fol. 10. september 2003 Kopier af lomme 151-152 digital hard disk nr 1 29. oktober 2003 Hele håndskriftet digital harddisk nr 1 9. januar 2006 Ny portrætserie: for-bagside, ryg, opslag, bindets indersider for og bag diapositiv (6x6) lomme nr. 245 28. august 2006 Efter rest.: forside med ryg s/h fotografier AM 374 fol. 31. august 2006 Efter rest.: forside med ryg.
Notaskrá
| Höfundur | Titill | Ritstjóri / Útgefandi | Umfang |
|---|---|---|---|
| Hans Blosen, Rikke Agnete Olsen | Johannes Bengedans' bøssemester- og krigsbog om Krigskunst og Kanoner | ||
| 1961 | |||
| 1961 | |||
| 2003 | |||
| 2003 | |||
| 2003 | |||
| 2003 | |||
| 2006 | |||
| 2006 | |||
| 2006 | |||
| Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling | ed. Kristian Kålund | I: s. 295 |