Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 242 fol.

Skoða myndir

Codex Wormianus (Snorra Edda med tillæg); Ísland, 1340-1370

LATIN LETTER SMALL CAPITAL R WITH DOT ABOVELATIN LETTER SMALL CAPITAL R WITH DOT ABOVE

[Special character shown similar to its original form.]

[This special character is not currently recognized (U+ef91).]

Nafn
Sveinn Jónsson 
Fæddur
26. nóvember 1603 
Dáinn
13. janúar 1687 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Nafn í handriti ; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Magnús Ólafsson 
Fæddur
1573 
Dáinn
22. júlí 1636 
Starf
Prestur; Skáld 
Hlutverk
Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Worm, Ole 
Fæddur
13. maí 1588 
Dáinn
31. ágúst 1654 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Eigandi; Bréfritari; Skrifari; Þýðandi; Ritskýrandi; Embættismaður; Höfundur; Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Ólafsson ; Grunnavíkur-Jón 
Fæddur
16. ágúst 1705 
Dáinn
17. júlí 1779 
Starf
Fræðimaður; Skrifari Árna Magnússonar 
Hlutverk
Skrifari; Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Guðbrandur Þorláksson 
Dáinn
20. júlí 1627 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Eigandi; Höfundur; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Sigfússon 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Arngrímur Jónsson Vídalín ; lærði 
Fæddur
1568 
Dáinn
27. júní 1648 
Starf
Prestur; Rektor 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Ljóðskáld; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Einar Hafliðason 
Fæddur
7. september 1307 
Dáinn
14. september 1393 
Starf
Prestur; Ráðsmaður 
Hlutverk
Höfundur; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Breiðabólsstaður 
Sókn
Sveinsstaðahreppur 
Sýsla
Austur-Húnavatnssýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Hákonarson 
Starf
Bóndi; Höfðingi 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Víðidalstunga 
Sókn
Þorkelshólshreppur 
Sýsla
Vestur-Húnavatnssýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Einarsson 
Fæddur
1620 
Dáinn
1686 
Starf
Bóndi; Prestur 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorkell Arngrímsson 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Loftur Guttormsson ; ríki 
Dáinn
1432 
Starf
Hirðstjóri 
Hlutverk
Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ormur Loptsson 
Starf
 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Willum, Worm, 
Fæddur
11. september 1633 
Dáinn
17. mars 1704 
Starf
Librarian, justitiarus 
Hlutverk
Eigandi; Ritskýrandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Worm, Christen 
Fæddur
10. júní 1672 
Dáinn
9. október 1737 
Starf
Bishop 
Hlutverk
Eigandi; Höfundur; Bréfritari; Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hufnagel, Silvia Veronika 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður; student 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Fazlic, Natasha 
Starf
 
Hlutverk
Forvörður 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1(s. 2-82)
Snorra Edda
Tungumál textans

Non

Efnisorð
1.1(s. 2-8:19)
Fortale
Upphaf

ALmattigr guð skapaði i vpphafí himín ok iorð

Niðurlag

„af annaRí túngu eru gefen en þessi.“

1.2(s. 8:20-39)
Gylafginning
Upphaf

Gylfi konungr reð þar londum er nu heiter suiþioð

Niðurlag

„þui at tyrker voru hans ener mestu v uínír.,.“

1.3(s. 40-43:29)
Bragaræður
Upphaf

Einn maðr er nefndr æger eða hler

Niðurlag

„Sua ok at kalla reiðar ty.“

1.4(s. 43:29-44:31)
Epilog
Upphaf

Enn þetta er nu at segia | vngum skalldum

Niðurlag

„enn | raku brott elenum

1.5(s. 44:31-82)
Skáldskaparmál, første del
Upphaf

Nv skal l?ta hæyra dæmí til huernueg | hofuð skalldín hafa l?tið ser lika

Niðurlag

„at hallda hillditannz | hinn milldí“

Aths.

Skáldskaparmál fortsætter på s. 121.

2(s. 83-119)
De fire grammatiske afhandlinger
Tungumál textans

Non

Efnisorð

2.1(s. 83)
Forord
Upphaf

Nv um hrið hefr sagt uerit huersu kenna skal þa luti sem frammi standa

Niðurlag

„að sia huað yðr er nu synt i þessum frasǫgnum.“

2.2(s. 84-90)
Den første grammatiske afhandling
Upphaf

J flestum landum setia menn a bækr annat tueggia þann froðleik

Niðurlag

„þat er | honum likar betr. [efterfulgt af alfabetet]“

2.3(s. 91:7-94:7)
Den anden grammatiske afhandling
Upphaf

Nv firi þuî at maðrinn se skynsamlegum anda skryddr

Niðurlag

„sa er lifer ok riker | æinn guð of allar allder verallda amen.“

Aths.

De første seks linjer på siden er ubeskrevne.

2.4(s. 94:8-111:17)
Den tredje grammatiske afhandling
Upphaf

Hlioð er allt þat er vm kuikendis æyru ma hæyra.

Niðurlag

„þau er vitrer menn hafua forðvm saman sett“

2.5(s. 111:18-119)
Den fjerde grammatiske afhandling
Upphaf

Protheseos paraloge verðr þa er ǫnnur prepoisitio stendr

Niðurlag

„huat nytr heilsa bǫtnut huat sytr fira lyti.“

Notaskrá
1.6(s. 121a-136a:31)
Skáldskarpamál, anden del
Upphaf

De synonymis simplicibus

Hüernig er o kend setning skalldskapar? Süa | ad nefna hüern hlüt sem heiter.

Niðurlag

„drifandi alf rød|øll oc düalins leica“

Aths.

En fortsættelse af s. 82.

3(s. 136a:32-152)
Háttatal
Titill í handriti

„DE NÜMERO Pöe|tico.“

Upphaf

Hüad ero hettir scalld|scapar? þrent

Niðurlag

„steine | studd enn stillis lof.“

Baktitill

„FINIS“

Tungumál textans

Non

Efnisorð
4(s. 155-156)
Rígsþula
Upphaf

Sua segia menn í fornum sǫgum at einn huerr af áásu

Niðurlag

„at riða egg at kenna under riufa.“

Tungumál textans

Non

Efnisorð
5(s. 167-169)
Orms-Eddu-brot
Upphaf

nar hetu þeir menn er fylgðu braga konungi hinum gamla.

Niðurlag

„ofan lausa strind aurriða strandar stallz af“

Tungumál textans

Non

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament og papir.

Blaðfjöldi
i + i + i + 89 (63 pergamentblade og 26 papirblade). s. 1, 72, 153-154, 157-166 og 171-176 er ubeskrevne. 280 mm x 202 mm.
Tölusetning blaða

Paginering på ulige sider; dog også paginering på nogle af de lige sider: således s. 2, 76, 82-100, 106-112, 120, 128-130 og 136-152. Pagineringen var formodentlig udført i 1700-tallet.

Kveraskipan

Håndskriftet består af 10 læg:

  • I: et fuldstændigt læg bestående af 8 sammenhængende bladpar (s. 1-16).
  • II: et fuldstændigt læg bestående af 8 sammenhængende bladpar (s. 17-32).
  • III: et fuldstændigt læg bestående af 8 sammenhængende bladpar (s. 33-48).
  • IV: er sat sammen af et oprindeligt læg på 8 sammenhængende bladpar, (s. 49-60 og 73-76), og seks papirblade (s. 61-72), der er blevet indsat senere, mellem det sjette og syvende pergamentblad.
  • V: et fuldstændigt læg bestående af 8 sammenhængende blade (s. 77-92).
  • VI: et fuldstændigt læg bestående af 7 blade (s. 93-106); fjerde blad er et enkeltblad, de andre er sammenhængende bladpar.
  • VII: et oprindeligt læg bestående af 7 blade (s. 107-120); det første blad er et enkeltblad, de andre er sammenhængende bladpar. Der er senere blevet indsat ni papirblade (s. 121-138) efter det oprindelige læg. Karl G. Johansson (Studier i Codex Wormianus s. 26-27) tvivler på, at det oprindelige læg nogensinde har bestået af flere blade end de 7.
  • VIII: et fuldstændigt læg bestående af 6 sammenhængende blade (s. 139-150). Tarrin Wills mener dog, at dette læg oprindeligt bestod af 8 blade, og at der nu mangler to blade (The Foundation of Grammar s. 44, tabel 3).
  • IX: 1 pergamentblad (s. 155-156), to senere indsatte papirblade (s. 151-154) foran pergamentbladet og fem papirblade (s. 157-166) efter pergamentbladet.
  • X: består af 2 sammenhængende bladpar (s. 167-170) og 4 senere indsatte papirblade (s. 171-178) efter de to sammenhængende blade. Sigurður Nordal (Codex Wormianus 1931 s. 5) foreslår, at håndskriftets sidste tre pergamentblade (s. 155-156 og 167-170) førhen var en del af et større læg på 8 blade, hvoraf tre bladpar nu er gået tabt.

Ástand

Mange af bladene har huller, men sædvanligvis er kun en lille del af teksten blevet beskadiget. Nogle blade har flænger, fx s. 23/24. På s. 85/86 er det nederste hhv. højre eller venstre hjørne blevet bortskåret.

Sveinn Jónsson (1603-1687) har renset håndskriftet med urin, hvilket har resulteret i at kapiteloverskrifterne og mange af marginalierne og initialerne er forsvundne eller er blevet ulæselige.

Der har været limet en seddel fast på s. 120, men limen har nu ødelagt blækket, således at den yderste venstre del af linje 1-23, et digt til Jomfru Maria, nu er ulæselig.

Umbrot

Den oprindelige del af håndskriftet, s. 2-60, 73-76, 77-120, 139-150, 155-156 og 167-170, er enspaltet med 31 til 32 linjer pr. side. De senere indsatte blade, s. 121-138, er dobbeltspaltede med 39 til 47 linjes pr. spalte. S. 151-152, der også er indsat senere, er enspaltet med 26 linjer pr side.

I den oprindelige del af håndskriftet er der gjort plads til kapiteloverskrifter, som først er blevet udfyldt senere af bl.a. Sveinn Jónsson, der har indsat latinske kapiteloverskrifter med sort blæk. Initialerne er røde eller røde og grønne. På hver pergamentside er hver femte linje nummereret, og kapitlerne er også ofte nummererede.

Skrifarar og skrift

Hånden i den oprindelige del af håndskriftet er identisk med den hånd, der skrev Vǫluspá (bl. 20-21 i AM 544 4to (Hauksbók)) og — Egils saga i AM 162 a β fol. og nogle andre håndskrifter.

Sveinn Jónsson (eller Magnús Ólafsson?) har skrevet s. 121-138 i 1635-37.

Sandsynligvis har Ole Worm skrevet s. 61-71 og 151-152.

Skreytingar

Håndskriftet har fem store initialer. Begyndelsesinitialet til Snorra Edda på s. 2 er et stort A, et littera florissa med initialudløber ned langs venstre margin, til bunden af siden. På s. 17 er der et andet littera florissa med en lang, nu falmet, initialudløber. Der er litterae florissae på s. 40, 94 og 155 men uden initialudløbere.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Der er mange marginaloptegnelser og senere tilføjelser; de ældste af dem er fra 1400-tallet.

De indsatte papirblade, s. 121-138, er skrevet af Sveinn Jónsson (1603-87) i 1635-37. Han skrev også nogle linjer på s. 56 og tilføjede kapiteloverskrifter på latin. Jón Ólafsson frá Grunnavík tilføjede bl.a. en del kapiteloverskrifter, glossarer og resummeer i den del af håndskriftet, der indeholder de grammatiske afhandlinger. På s. 99 har Arne Magnusson føjet rettelser til teksten.

På den oprindeligt ubeskrevne s. 120 ser man et digt til Jomfru Maria (linje 1-23). Den venstre halvdel af linjerne er nu desværre ulæselige på grund af det lim, der blev brugt til at fastgøre et stykke papir til siden. Under digtet er der flere vers — et af dem er fra Hávamál — og nogle glossarer. På s. 170 er der nogle andre digte, mest bemærkelsesværdigt er et digt til Jomfru Maria (linje 1-23), som er skrevet i midten af 1300-tallet af den samme skriver, som også skrev det forrige digt til Jomfru Maria (Edda Snorra Sturlusonar 1848-87 bindi III:2 s. xlviii-xlix. Det følgende vers (s. 170), som blev udgivet i Corpvs Poeticvm Boreale bindi I s. xlv, fodnote 1, er skrevet af en anden hånd. På s. 170 nederst står der også skrevet „þetta er edda“, og der er skrevet — Edda et par gange.

Ud over en del groft udførte dekorationer finder man også mange kruseduller, penneprøver og enkeltbogstaver i marginen. På s. 60 ser man en mand, der er iført en kort kappe, og som holder et sværd.

På s. 147s nederste margin ser man biskop Guðbrandur Þorlákssons monogram. Over monogrammet har Finnur Jónsson (Edda Snorra Sturlusonar 1924 s. i-ii) læst „Jon Sigm“. Guðbrandur Þorlákssons morfar hed Jón Sigmundsson, og det er sandsynligvis ham, der har skrevet noten. På s. 76s nederste margin står der „gunlaugr ormsson med eigin hand“. Arngrímur Jónsson havde en fjern slægtning, der hed Gunnlaugur Ormsson, og det er måske ham, der har markeret sig som bogens ejer. På s. 1s nederste margin har Ole Worm (1588-1654) skrevet „Olai Wormii | Dono Arngrime jonæ | Islandi“.

Band

Håndskriftet blev sandsynligvis indbundet af Ole Worms ammanuensis, Sveinn Jónsson, i 1635-37, da han urinvaskede håndskriftet og fyldte lakuner med papirblade. Pergamentindbindingen måler: 288 mm x 207 mm x 50 mm.

Uppruni og ferill

Uppruni

Karl G. Johansson (Studier i Codex Wormianus s. 11-18) mener, at hoveddelen af håndskriftet er skrevet mellem 1340 og 1370 i Húnavatnssýsla, nordlige Island, i Þingeyrar-klosterets skriptorium. S. 121-138 er skrevet mellem 1635-37 af Sveinn Jónsson, en af håndskriftets ejere.

Ferill

Der er mange spekulationer omkring håndskriftets proviniens indtil ca 1500, hvor Jón Sigmundsson (ca. 1460-1520), lögmaður i det nordlige og vestlige Island (1509-1518), skrev sit navn på s. 147.

Finnur Jónsson (Edda Snorra Sturlusonar 1924 s. i-ii) formoder, at Jón Sigmundsson, hvis navn han læser på s. 147, fik håndskriftet af Jón Þorvaldsson, som var abbed på Þingeyrar og derudover Jóns Sigmundssons anden hustrus bror. Biskop Guðbrandur Þorláksson (1541/42-1627), hvis bomærke står under Jón Sigmundssons navn på s. 147, skulle derefter have arvet håndskriftet af hans morfar, Jón Þorvaldsson.

Sigurður Nordal (Codex Wormianus s. 18-19) fremstiller dog, to alternative hypoteser omkring håndskriftets tidlige ejerforhold. Den første knytter sig til to store bogsamlinger på Island; de der tilhørte síra Einar Hafliðason (Breiðabólsstaður i Vesturhóp) (1307-1393) og Jón HákonarsonVíðidalstunga (ca. 1350-1410). Jón Hákonarson var også i besiddelse af Flateyjarbók. Begge hypoteser går ud fra at Solveig Þorlefsdóttir (d. 1479), fik bogen og gav den videre til sin søn, Jón Sigmundsson, der har skrevet sit navn på s. 147.

Den første hypotese går ud på, at Einar Hafliðason gav bogen til sin ven Jón Hákonarsson på Víðidalstunga, og at Jóns søster, Guðný, som arvede Víðidalstunga efter Jóns død, fik alle de litterære skatte, der hørte til gården (Guðný var også gift med Einar Hafliðasons søn, Arne Einarsson (d. 1404)). Guðný skulle så have givet bogen til sin søn, Þórleifur (d. 1433), som gennem sin far, Arne, skulle have arvet Einar Hafliðasons bibliotek. Men efter Þorleifurs død skulle den imponerende bogsamling have været delt mellem hans to børn, Björn og Solveig.

Den anden mulighed for håndskriftets tidlige proveniens knytter sig til Loptur Guttormsson (d. 1432), som de to Maria-digte på s. 120 og på sidste side — uden overbevisende belæg — er blevet tilskrevet. Solveig Þorleifsdóttir var gift to gange, første gang med Ormur Loptsson, som hun blev skilt fra, og senere Sigmundur Steinþórsson (d. 1502), som hun fik Jón Sigmunsson med. Loptur Guttormsson var hendes svigerfar fra første ægteskab, og kun kunne have fået håndskriftet af ham.

Efter biskop Guðbrandur Þorláksson ejede hans slægtning, Arngrímur Jónsson (1568-1648), håndskriftet, senest fra 1609 og fremover. Han brugte håndskriftet til sit Crymogæa og lånte det til Magnús Ólafsson (1573-1636), som brugte bogen til hans version af Eddaen, den såkaldte — Laufás Edda, og som den første edda-udgave ( — Resens Edda) er udgivet efter. I 1628 sendte Arngrímur Jónsson AM 242 fol. til Ole Worm, som så derefter mente, at det var hans bog (jf. s. 1, nederste margin: „Olai Wormii | Dono Arngrime jonæ | Islandi“). Bogen er blevet kaldt — Codex Wormensis eller — Ormsbók efter ham. Willum Worm arvede bogen fra sin far, Ole Worm, og Willum gav den så videre til sin egen søn , Christen Worm.

Aðföng

Arne Magnusson fik håndskriftet af Christen Worm i 1706.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 18. juli 2007 af SH.

Viðgerðarsaga

Urinvasket og måske genindbundet af Arngrímur Jónsson i 1635-37.

Bogbindet og bogblokken blev tørrenset af Natasha Fazlić 8. august til 5. september 2005.

Myndir af handritinu

mikrofilm (originaler) Neg. 508 1975 Kun papirbladene, før konservering. mikrofilm (arkiv) Pos. 508 1975 Før konservering. s/h fotografier februar 1980 mikrofilm (originaler) Neg. 593 1979 Supplerende fotografier, under konservering s/h fotografier februar 1980 Under konservering. mikrofilm (arkiv) Neg. 972 20. februar 2007 plade 11 1973? Før restaurering. plade 138s.d.Supplerende fotografier. mikrofilm (originaler) Neg. 599 1980 Under konservering. s/h fotografier September 1980 Under konservering. mikrofilm (arkiv) Pos. 949 18. december 2006 plade 110s.d.Før konservering. diapositiv lomme 17 8. januar 1998 farvedias, 4x5", s. 18, 23, 73, 90, 95, 139 lomme 17 24. juli 2003 s. 2, 84, 85, 57, 60-61, 91, 97 s/h diapositiv lomme 204/TS 204 27. oktober 2004 6x6 s/h portrætter s/h diapositiv lomme 241/TS 241 24 spril 2006 6x6" supplerende portætter digital CD 7/Harddisk 1 22. februar 2005 S. 33, 34, 35, 36 digtal CD 13 og 14/Harddisk 1 17. maj 2005 S. 2, 8,9, 19, 33, 34, 60 ,61, 73, 84-85, 93, 120-121, 155, 156

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Snorra-Edda ásamt Skáldu og þarmed fylgjandi ritgjörðumed. Rasmus Rasks. 1-174
Edda Snorra Sturlusonar: Edda Snorronis Sturlæi1848-1887; I-III
Edda Snorra Sturlusonar: Codex Wormianus AM 242, fol.ed. Finnur Jónssons. 1-88
Edda Snorra Sturlusonar 1931s. 1-164:17
Edda Snorra Sturlusonar, eða Gylfaginníng, Skáldskaparmál og Háttataled. Sveinbjörn Egilssons. 144-153
Antiquités Russesed. C. C. RafnI: s. 43 (s. 6:20-21. Ed. W), 44-49 (s. 6:26-8:19. Ed. W)
Eddaed. Finnur Jónssons. 3-8
Snorri SturlusonEdda: Prologue and Gylfaginninged. Anthony Faulkess. 3-6
Snorra Eddaed. Árni Björnssons. 3-9
Gylfaginning: Texte, Übersetzung, Kommentar, Texte zur Forschunged. Gottfried Lorenz1984; 48
Islands grammatiske Litteratur i Middelalderen II: Den tredje og fjærde grammatiske Afhandling i Snorres Edda, tilligemed de grammatiske afhandlingers Prolog og to andre Tillæg, STUAGNLed. Björn Magnússon Ólsen, ed. Verner Dahlerup1884; XII
Islands grammatiske Litteratur i Middelalderen I: Den første og anden grammatiske Afhandling i Snorres Edda, STUAGNLed. Finnur Jónsson, ed. Verner Dahlerup1886; XVI
First Grammatical Treatise: The Earliest Germanic Phonology, The Classics of Linguisticsed. Einar Haugen
Hreinn BenediktssonThe First Grammatical Treatise, University of Iceland Publications in Linguistics1972; 1
Federico Albano LeoniIl primo trattato grammaticale islandese, Studi Linguistici e Semiologici1975; V
Eugen MogkDer sogenante zweite grammatische Traktat der Snorra-Eddas. 31-36
The So-called Second Grammatical Treatise: An Orthographic Pattern of Late Thirteenth-century Icelandic, Filologia Germanicaed. Fabrizio D. Raschellà1982; II
Málhljóða- og málskrúðsrit: Grammatisk-retorisk afhandling, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-filologiske Meddelelsered. Finnur Jónsson1927; XIII:2
Tarrin WillsThe Foundation of Grammar. An edition of the first section of Ólafr Þórðarson's grammatical treatises. 172-191 og 207-219
Hattatal Snorra Sturlusonared. Theodor Möbius1879-1881; I-II
Edda Snorra Sturlusonared. Finnur Jónssons. 217:18-252
Edda: Háttataled. Anthony Faulkess. 7:10-35:15
Continens carmina Vóluspá, Hávamál & Rígsmál. Ex codice Bibliothecæ Regiæ Hafniensis pergameno, nec non diversis Legati Arna-Magnæani et aliorum membraneis chartaceisqve meloris notæ manuscripts. Cum interpretatione Latina, lectionibus, variis, notis, glossario vocum etc, Edda Sæmundar hinns fróða: Edda rhytmica seu antiqvior, vulgo Sæmundina dictaed. Finnur Magnússon1828; III
Den ældre Edda: Samling af norröne Oldkvad, indeholdende Nordens ældste Gude- og Helte-Sagned. P. A. Munchs. 62-66
Die Edda: Eine Sammlung altnordischer Götter- und Heldenliedered. Hermann Lünings. 239-249
Norrőn Fornkvæði: Islandsk samling af folkelige Oldtidsdigte om Nordens Guder og Heroer almindelig kaldet Sæmundar Edda hins Fróðaed. Sophus Bugges. 141-149
Sæmundar Edda hins fróða: Den ældre Eddaed. Svend Grundtvigs. 62-67
Sæmundar Edda: Mit einem Anhanged. F. Detter, ed. R. Heinzels. 169-174
Die Lieder der älteren Edda Sæmundar Edda, Bibliothek der ältesten deutschen Literatur-Denkmälered. Hugo Gering, ed. Karl Hildebrand1904; VII
Die Edda: Mit historisch-kritischem Commentared. R. C. Boer1922; I-II
The Poetic Eddaed. Ursula DronkeII: Mythological Poems: s. 162-173
Edda: Die Lieder des Codex Regius nebst Verwandten Denkmälern. 5. verb. Aufl.ed. Hans KuhnI: Text: s. 280-287
Karl G. JohanssonStudier i Codex Wormianus: Skrifttradition ogch avskriftsverksamhet vid ett isländsk skriptorium under 1300-talet, Nordistica Gothoburgensia1997; XX
Codex Wormianus (The Younger Edda): Ms. No. 242 fol. in The Arnemagnean Collection in the University Library of Copenhagen, ed. Sigurður Nordal1931; II
Corpvs Poeticvm Boreale: The Poetry of the Old Northern Tongue, from the Earliest Times to the Thirteenth Centuryed. F. York Powell, ed. Guðbrandur VigfússonI: s. xlv, fodnote 1
1975
1975
1980
1979
1980
2007
1973
1980
1980
2006
1998
2003
2004
2006
2005
2005
Fyrsta Málfræðiritgerðin í Snorra Eddu (AM 242, fol.)ed. Hreinn Benediktsson
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 213-215
Corpus codicum Islandicorum medii aevi1930-1956; 1-20
Klaus von See [et al.]Kommentar zu den Liedern der Edda1997-2006; I-V
« »