Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 234 fol.

Handrit hefur ekki verið myndað stafrænt

Heilagra manna sǫgur; Ísland, 1335-1345

[This special character is not currently recognized (U+ef91).]

PUNCTUS ELEVATUSPUNCTUS ELEVATUS

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Eyjólfur Björnsson 
Fæddur
6. ágúst 1666 
Dáinn
22. nóvember 1746 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Vigfússon eldri 
Fæddur
15. september 1643 
Dáinn
30. júní 1690 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Höfundur 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Skálholt 
Sókn
Biskupstungnahreppur 
Sýsla
Árnessýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Vigfússon 
Fæddur
1635 
Dáinn
12. september 1714 
Starf
Sýslumaður 
Hlutverk
Eigandi; Annað 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Brynjólfur Sveinsson 
Fæddur
14. september 1605 
Dáinn
5. ágúst 1675 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Fræðimaður; Eigandi; Höfundur; Bréfritari; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Vigfússon yngri 
Fæddur
15. september 1643 
Dáinn
30. júní 1690 
Starf
Bishop, sýslumaður 
Hlutverk
Bréfritari; Skrifari; Annað; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þorlákur Eiríksson 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Annað 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þormóður Torfason 
Fæddur
27. maí 1636 
Dáinn
31. janúar 1719 
Starf
 
Hlutverk
Eigandi; Fræðimaður; Nafn í handriti  
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Gunnar Eiríksson 
Dáinn
1707 
Starf
Stúdent 
Hlutverk
Annað 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Oddur Jónsson 
Dáinn
15. janúar 1699 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Annað 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Þorláksson 
Fæddur
14. september 1637 
Dáinn
16. mars 1697 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Höfundur; Eigandi; Ljóðskáld; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ásgeir Jónsson 
Dáinn
27. ágúst 1707 
Starf
Skrifari 
Hlutverk
Skrifari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Erlingsson 
Fæddur
1668 
Dáinn
1707 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Annað 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ólafsvellir 
Sókn
Skeiðahreppur 
Sýsla
Árnessýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN SMALL LETTER O WITH CURLLATIN SMALL LETTER O WITH CURL

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Tveitane, Mattias 
Fæddur
1927 
Dáinn
1985 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Foote, Peter 
Fæddur
1924 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Bartholin, Thomas 
Fæddur
29. mars 1659 
Dáinn
5. nóvember 1690 
Starf
Fornfræðingur 
Hlutverk
Höfundur; Eigandi; Lánþegi; Bréfritari; Embættismaður; Ritskýrandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Magnús Arason 
Fæddur
1684 
Dáinn
19. janúar 1728 
Starf
Kapteinn 
Hlutverk
Eigandi; Höfundur; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fædd
26. mars 1974 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Carlsson, Thorsten 
Starf
 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1(1ra-19vb:23)
Antóníus sagaVita beati Antonii abbatis
Höfundur

Athanasius (Biskop af Alexandria)

Upphaf

sva tamði hann sitt eiginlikt holld með meinlætv meinlætvm | at ? h? honvmm fylltizt orð postolans. er h er hann segir sva.

Niðurlag

„ok leiði j eilifvan fagnað vaʀ hialpari drott-|inn ihesvs kristʀ. sa er með feðr | ok helgv helgvm anda lifvir ok ri-|kir ein einn gvð. vm allar alldir. Amen

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 55-121

Tungumál textans

Non

Efnisorð

2(19vb:24-28vb:1)
Páls saga postola
Upphaf

V er holldvm | hatið j dag sem | avllvm er kvnnict ok kvnn -|ikt ? at vera. hinvm sæla pali postola. h hann var-|ðingi a gyðinga landi landi

Niðurlag

„sem gvð hefvir | fyrir bvið sinvm astvinv astvinvm. j þeiri lifvir ok rikir vaʀ her|ra ih ihsvs kristʀ með feðr ok helgvm anda per om omnia secvla s secvlorvm amen.“

Notaskrá

Unger: Postola sögur s. 236:18-267:12, 271:18-279:22 Udg. A

Tungumál textans

Non

Efnisorð

3(28vb:2-55vb:30)
Maríu saga ok Maríu jartegnir
Tungumál textans

Non

3.1(28vb:2-25)
Mirakel om Jomfru Marias fødsel
Upphaf

S A atburðr er sagðr af vitrum maunnum þo at | hann standi eigi iritningum. at i þann tíma er hin dyra drotning guðs moðir maria var fœdd

Niðurlag

„Siðan var sia konungr siðlátʀ ok allt hans | riki var hlyðit guðs laugum,,“

Notaskrá

Unger: Maríu saga s. 1022-1023.

Efnisorð

3.2(28vb:25-39vb:29)
Maríu saga
Upphaf

S va seger jero-|nimvs prestʀ at sæl ok | dyrðlig mær maria | væri komín af konvnglig-|ri ætt. ok tok hann þat af | fra savgnn mathevs | gvðzspialla manz.

Niðurlag

„þat vetti oss allzvalldandi drott|inn s? er lifvirok rikir um allar alldir. Amen.“

Efnisorð

3.3(39vb:30-55vb:30)
Maríu jartegnir
Upphaf

S A er sagðar erv iar|tegnir heilagra manna | til lofs almattigs guðs þær er hann gio|rir fyrir arnaðar orð þeira þ? er skyldvktt þeim | er til lyða at veita lof guði ímoti

Niðurlag

„Sia | hin sama miskvnnar mo|ðir frv sanxta maria ar|ne oss eilifrar hialpar | af almatkvm syní sinvm | ihesv cristo þeim er lifvir ok ri-|kir einn gvð vm alldir | allda“

Notaskrá

Unger: Maríu saga s. 339:14-401:8, 153:3-157:20.

Efnisorð

4(55vb:31-67ra:16)
Jóns saga HólabiskupsJóns saga ens helgaSaga Jóns biskups hin elzta
Upphaf

Har hefjvm | ver savgv eða fra|savgnn f fra hinvm helga | Jon byskvpi. at i þan at i þann tíma er reð noregi ha-|ralldr sigvrðar son. en liðn son. en liðnir voru fra falli olafs | konvngs hinns helga. ij. vetʀ ok xx.

Niðurlag

„en | at liðnv þessv lifvi veiti hann oss p paradisar | vist til domsdags eɴ ept eɴ eptir domsdag himinrikis | vist eilifva m m sialfvm ser ok allv allvm helgvm in secvla | s secvlorvm. Amen;,“

Vensl

Afskrevet fra AM 221 fol.

Tungumál textans

Non

Efnisorð

5(67ra:17-73rb)
Ágústínus sagaVita de Aurelii Augustini auctore incerto
Upphaf

H eilagʀ pavi celestinvs seg segir sælan | avgvstinvm hafa v verit Agiætan | ok mykiɴ kennifavðvr. ok j | avllvm lvtvm lofsamligan talan talan-|di þessvm orðvm.

Niðurlag

„er heilvg þrenning ok almattʀ þeirar þren-|ningar. rikir ok dyrkar j sifellv sina hela menn | þeire savmv þreɴing se vegʀ ok lof ok dyrð vm dyrð vm | allar alldir. AMEN.“

Vensl

Sagaen er en afskrift af AM 221 fol.. Senere har Eyjólfur Björnsson afskrevet AM 234 fol., bl. 67ra:19-71v i AM 648 4to og bl. 72 i AM 627 4to.

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi I s. 122-142:15, 143:4-20, 144:14-145:1, 145:22-146:5, 146:28-149:3 144:14-145:1, 145:22-146:5, 146:28-149:3

Tungumál textans

Non

Efnisorð

6(74va-78vb)
Vitæ patrum
Tungumál textans

Non

Efnisorð

6.1(74va-75vb)
Enginn titill
Upphaf

Blezadr | gvð hv hverr er vill alla menn|ina heila gavra ok t til viðrkeɴ|ningar koma saɴleiksins | s? er at savnnv greiddi ? greiddi | varɴ veg til egiptalandz

Niðurlag

„Villdi hann leyna virðing | vigslv palzins fyrir litilætis sak sakir siandi sva dyrmæta

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur søgur bindi II s. 335-336:16, 337:5-338:17, 339:4-340:5, 341:2-342:9, 343:7-344:15, 345:15-347:2 Udg. C

6.2(76ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

kræsni vam bindendis m bindendis manne þegar er meiʀ fylg fylgir girnð ahvgans | en navð syn nattvrvnnar.

Niðurlag

„þegar j stað fellʀ til h hans litil sv vneɴning“

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur søgur bindi II s. 356:14-365:17 Udg. C

6.3(77ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

nattvrvligrar navðsyniar þins likama. þ? m? mvnv þeir av-|ðvelliga veitaz.

Niðurlag

„trvðv sik þar gvll | nockvt fin nockvt finna mvndv. En heilagr theon bat þa

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi II s. 374:8-375:14, 376:18-378:1, 379-380:2, 381:5-382:10 Udg. C

6.4(78ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

talaði sialfʀ firir þvi folki er h er honvm hafði fylgtt ok feck sva | g gertt. at allir hvrfv m friði heim hv heim hverr til sinna heim kynna.

Niðurlag

„þar eptir k kendv þeir fæðv ok forv aptʀ j | morkina ok festv j miɴi gvðligar ritningar v vm alla nott

Notaskrá

Unger: Heilagra manna søgur bindi II s. 392:9-402:6 Udg. C

7(79ra-81vb)
Thómas saga erkibiskups
Tungumál textans

Non

Efnisorð

7.1(79ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

h allrar kristhinnar ok fyrir þvi er hann sannli| ga pislar vatʀ.

Niðurlag

„mætti hressazt af striðri | hegningv. Valete.“

Notaskrá

Unger: Thomas saga Erkibyskups s. 534:9-537:22 Tekst G, blad 1

7.2(80ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

nvðv gvðinn þann er þ? hafði setz ok sat ? | stoli skelmis drepsins. til svivirðingar postoligv sæ|ti ok pafvanvm.

Niðurlag

„En | sia vndrar þetta ok spvrði hv hver savk til þess væ|ri er honvm var j æðra stað skipat. en hinvm helga“

Notaskrá

Unger: Thomas saga Erkibyskups s. 537:24-541:8 Tekst G, blad 2

7.3(81ra-vb)
Enginn titill
Upphaf

þrota ok avll var hvn bolgin ofvan t hvn bolgin ofvan til knia. hvn | var þangat flvtt af tveim konv konvm leyniliga:

Niðurlag

„ok hafði við bæði bakstʀ ok bat | v plastʀ. þ? svinaði ok myktizt fotrin ok“

Notaskrá

Unger: Thomas saga Erkibyskups Erkibyskups s. 541:10-544:35 Tekst G, blad 3

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
81 blade og bladstumper. Bl. 73v og 74r er ubeskrevne. 440 mm x 280 mm.
Ástand

Bl. 1-73 er velbevarede, med undtagelse af:

  • En lakune på ét blad efter bl. 26,
  • bl. 7 som er overskåret på tværs,
  • bl. 27 som er stærkt slidt,
  • bl. 72 hvor kun den nederste del er bevaret,
  • bl. 74-81 som består af bladfragmenter, der bærer præg af at have været brugt som omslag.

Umbrot

Håndskriftet er tospaltet med 44 linjer pr spalte, med undtagelse af bl. 37rb som er på 45 linjer samt bl. 38ra og b, 51vb og 66ra og b, som er på 43 linjer. De steder, hvor spalterne består af mindre end 44 linjer, skyldes det for det meste at et kapitel slutter (bl. 9vb, 34ra, 41va, 51ra) et bogstav slutter (bl. 79vb) eller at en saga slutter (bl. 73rb).

Åben plads for initialer og overskrifter, som ikke er blevet udfyldt. Adskillige ord, som skriveren har forkortet, er senere blevet understreget med rødkridt.

Skrifarar og skrift

Håndskriftet er skrevet af to forskellige hænder; skriverstilen er meget ens. Hånd 1 har skrevet bl. 1-61 med en islandsk gotisk bogskrift.

Hånd 2 har skrevet bl. 62-81, også med en islandsk gotisk bogskrift. Hånd 2 forekommer mere utrænet end hånd 1 og er ikke så god som den første til at holde samme længde på linjerne. Hånd 2 er endvidere mere påvirkelig over for indflydelse fra originalen og bruger oftere flere moderne ortografiske former end hånd 1.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Marginalia fra 1600-tallet forekommer i håndskriftet, for det meste består de af navne:

  • Bl. 3r „Jon Wÿgfusson“. Denne mand kan enten være Jón Vigfússon eldri (c. 1638-81), sýslumaður, som gik på Skálholt-skolen 1649-56; Jón Vígfusson (c. 1635-1714), sýslumaður, som arbejdede for biskop Brynjólfur Sveinsson i Skálholt 1655-57; eller biskop Jón Vigfússon yngri (1643-90), som gik i skole i Skálholt i to år, sandsynligvis 1661-63.
  • Bl. 9r „Þorlakur Eyriksson“ (?) . Hvis læsningen af patronymet er korrekt er den mand sandsynligvis Þorlákur Eiríksson, som indimellem tjente for biskop Brynjólfur mellem 1647 og 1654. I slutningen af denne periode kunne han have været elev i Skálholt-skolen. Han blev præsteviet i 1666 og døde ca. 1695.
  • Bl. 14v, i større format mellem kolonnerne: „Þórmóður Thórfason med eigenhende hefur þetta skrifad“. Sandsynligvis er denne Þormóður Thórfason (Thorfæus), som også fortalte Arne Magnusson om håndskriftet (se nedenfor). Thorfæus gik i Skálholt-skolen 1646-54.
  • Bl. 27r: „Gunnar Eyreksson“. En Gunnar Eiríksson (ca. 1678-1707), gik i Skálholt-skolen i 1690'erne.
  • Bl. 30v: „Oddur Joonsson Egh“. Oddur Jónsson (c. 1653-99) gik i skole i Skálholt før 1670; efter han havde arbejdet for biskop Þórður Þorláksson (Thorlacius); han blev ansat som lærer på Skálholt-skolen i 1680 og var derefter katedralens fastboende præst fra 1683 til 88.
  • Bl. 76r: „Aüsger Jonsson“, og med samme hånd: „Mynn Goodj Vyn ave vive vale“, sandsynligvis rettet mod Torfæus' velkendte sekretær, Ásgeir Jónsson (ca. 1657-1707), som fik sin eksamen fra Skálholt-skolen i 1679.
  • Bl. 80v: „geirmundur i skulld Jons tungu “ Denne Geirmundur kan ikke identificeres.
  • Bl. 81v: „Jon Erlingsson“ og „Arne Torvaldsson“. Arne Torvaldsson kan ikke identificeres, men det første navn kunne tilhøre Jón Erlingsson (1668-1707), præst i Ólafsvellir i 1692.
  • Bl. 65v, mellem kolonnerne med en stor bogskrift: „Guds son kallaʀ komid til mÿn sem kuÿdid vid ÿdar Andar pÿn og syndir Jafnann / særa menn kuinnur Alldradir og Bórn ÿdur vil eg vera nädargearn og Alla Endurnæra“. Denne tekst er begyndelsen af en salme, som først blev fundet i Ein ny Psalma Bok (1589), clxxij-clxxxiiij.
  • Bl. 66va med kursivskrift ved siden af l. 30-34: „Hinn heylæge Augustinus seiger“ (det følgende er blevet udraderet); og med samme hånd ved siden af l. 38-42: „Vier lofumm / þann Gud / sem leyst he/fur oss wr / vanda“. Linjen stammer sandsynligvis fra en folkevise, der er kommet til Island fra Færøerne nogen tid før reformationen.

Fylgigögn

Der er 5 AM-sedler (a-e), som er indbundet sammen med håndskriftet. De første to er skrevet for Arne Magnusson, mens de sidste tre er skrevet af ham.

  • a. (folio): „ Þetta eru Fragmenta ur | Hieronÿmi vitis patrum og | Thomas Sogu Erkibiskups | Hafa einhverntima fẏlgt þvi volumini | Skalholtensi sem inneheldur | Antonii Sogu. | Päls Sogu Postula. | Mariu Sogu etc: | Eg hefe þeße Fragmenta feinged ä Islande | post annum 1702.“
  • b. (folio): „ Þetta volumen inneheldur | Antonii Sogu cui principium deest. | Päls Sogu postula. | Mariu Sogu. | + Iöns Sogu Hölabiskups. | + Augustini Sogu | Fẏrrum hafa öefad i þessu sama volumine vered | Hieronymi vitas patrum, ut vocant, og | Thomas Saga Erkibiskups | Hefe eg ur þessum tvennum Sogum feinged nockur | fragmenta ä Islande, og er audsied af forminu, kiol|gotunum og skriftarlaginu, ad þessar Sogur hafa | nefndu volumini fẏlgt. Þad sem nu vantar framan vid þetta volumen | sẏnest ecke mune verid hafa nema eitt kver (ark) | og hefur þad þä vered upphafed ä Antonii Sogu. Þad er audsied af koppunum framan til /:og enn | betur sä eg þad, þä eg rakte ur koppunum þrädinn | til af ad festa inn hid fẏrsta kvered sem laust var ordid/: | ad ecke hafa þessar Sogur /:vitæ patrum og Thomas | Saga/: vered þar framan vid festar, þvi þar hefur | ecke framanvid vered nema eitt kver, sem ädur | er sagt, og ad vïsu ecke meira enn tvo, ef þad so | skẏllde vera; og hafa þä þessar Sogur vered aptann | vid volumen. | verte Ad vitæ patrum og Thomas Saga hafe ver|id aptan vid þetta volumen gietur ecki helldur | stadist, þvi ad kapparner sẏna þar, eins og fram-|an vid, ad þær hafa þar ecki rum feingid. Er so | lïkast til ad gieta, ad bökin hafe ä nẏ uppbundin | verid og þessar tvær Sogur þä fräskildar. Enn | vïst er þad, sem ädur er sagt, ad þær hafa einhvern|tïma i þessu volumine verid. Framan ä vitis patrum er su fẏrsta sid-|an aud, hvar af rädast kann ad til hefur ætlad | vered þad hun skẏllde standa fẏrst i volumine. | Annars hefur Þormödur Torfason umm þetta | volumen mier sagt ad þad hafe til forna | /:eg true þegar hann var i Sköla, helldur enn sïdar | þä hann ä Islande var/: vered hier um þverhandar | þẏckt, og mẏnner mig hann legdi þad til, ad umm | þad leite hefde Skölapilltar og kannskie adrer, kẏpt | ur þvi blodum til ad hafa utan um bækur. | Kannskie hann hafe og sagt, ad þad hafe vered initio | mutilum þad fẏrsta hann þad sä, þö man eg þad eige | glogt. Sie þetta ecki misminne umm þẏcktena, þä hefur þetta volumen sidan verid | uppbundid, og þær tvær Sogur frä þvi skilldar, iafnvel þött kialar umm -|buningurinn sẏnest ad vera elldre enn i vorri tïd. Þegar eg var hia Bartholino, nockrum ärum | fẏrer hanns dauda, hafdi hann þetta volumen til läns | frä Mag. Þordi Þorlakssẏne. Las eg þad þä i giegn-|um og excerperade ur ollum Sogunum sem þar | inne standa, vetustiores et rariores voculas. Þä var | Augustini Saga heil, og vantade ecke i. Nu sïd-|ar, þä eg fieck bökina til läns fra Skälhollte, og | hun i annad sinn för til Danmerkur, þä vantade | eitt blad i Augustini Sogu, sem þess ä mille | hafde ur henne rifid vered ä Islande. α) [α) Somuleidis hafde ur bokinne burtkomid, mille þeß ad | Bartholin hana til läns hafde, til þeß eg hana sidan | i hendur fieck eitt blad ur Antonii Sogu og eitt | (helldur enn tvo) blod ur Päls Sogu postula. Eignad-|est eg þeße tvo blod /:og annad þar af i tveimur port-|um/: ä Islande post annum 1702. og Conjungerade | þau med bökinne.] Þar | epter barst mier i hendur helftin af þessu bladi, | sem er nedre parturinn, enn efre helmingurenn var af-|skorinn og burtu. Þennann helming hefe eg lagt i sinn | Stad innan i bökina. Og til allrar lucku er þesse | hin sama Augustini Saga heil i odrum Codice Skal-|holtensi i Litlu Folio, hvadan þeßar lacunæ kunna ad | heilu ad fẏllast, og hefe eg in altero illo codice annoterad | in margine hvar þessar Lacunæ eru i þeßum codice. | AM.“
  • c. omhandler Páls saga postola: „þesse Pals Saga er eins og | su sem Eyolfur hefur | skrifad ur Skardz bok-|inne störu: nema hvad | ordum mismunar her | og hvar, og er þat til ad | reikna libertati skrif-|arans.“
  • d. omhandler Maríu saga: „þesse Mariu Saga, er eins | og su i litlu 4to. sem | ritud er med Knytlinga | sogu hendi. Miracula | eru her nockud odruvis. | Sagan er her heil, og | vantar eckert i.“
  • e omhandler bl. 74: „þetta fragmentum feck eg | 1724. fra Capitain Mag-|nuse Arasyne, fra Islande.“
  • Der er også en bogbindernotat ad AM 234 fol., der blev fundet under katalogiseringen af Den Arnamagnæanske Kommissions arkiv 12. februar 1982: „Desse blade maa fölge löse med Numme-|ret, som de ære. | No. 234.“

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 194) har dateret håndskriftet til 1300-tallets første halvdel. Mattias Tveitane Tveitane (Den lærde stil s. 27) og Peter Foote (Jóns saga Hólabyskups ens helga s. 51* ) har dog senere dateret det til ca. 1340.

Ferill

Navne på ejere findes på bl. 3, 9, 27, 30v, 76 og 81. Ifølge Arne Magnussons oplysninger i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu AM 435 a 4to, bl. 7v, og de to AM-sedler er AM 234 fol. et brudstykke af en meget stor kodeks, som har tilhørt domkirken i Skálholt. Ifølge Torfæus' mundtlige beretning til Arne Magnusson var den i hans skoletid eller senere, da han var på Island, dobbelt så tyk som nu, men blev da af og til plyndret af eleverne og brugt som indbinding til deres stilebøger. Sandsynligvis noget senere har Vitæ patrum og — Thómas saga erkibiskups været skilte fra bogen, hvorpå sagaerne er gået fuldstændig tabt, pånær de enkelte genfundne blade.

Resten af bogen, som har været indbundet seperat, har holdt sig noget længere, dog med nogle defekter som følge af elevernes plyndringer. Biskop Þórður Þorláksson (Thorlacius) havde lånt Thomas Bartholin denne del, mens han og Arne Magnússon arbejdede sammen. Arne excerperede da „vetustiores et rariores voculas“ af håndskriftet, deraf understregningerne med rødkridt. På det tidspunkt skulle Ágústínus saga have været fuldstændig. Bartholin afleverede kodeksen tilbage til Þórður Þorláksson, og først flere år senere lånte Arne Magnusson den af kirken i Skálholt. I mellemtiden var — Ágústínus saga — og muligvis flere sagaer — blevet defekte.

Arne Magnusson har skrevet følgende på bl. 7v in AM 435 a 4to: „Antonii Saga (translata ex opere Athanasii) vantar upphafed. Pals postula Saga. Mariu Saga. Jons Saga Hola biskups. Augustini Saga. Folio magno, bandlaus. Þesse bok hefur heyrt Skalholltz kirkiu til, fyrer laungu, og vered svo smám saman rifin i sundur. Eg hefi morg blod ur henne feinged ur morgum stodum á Islande, ur ymsum landzhornum“.Kålund (Katalog bindi I s. 195) mener at denne udtalelse er „temlig vidtløftig“.

Aðföng

Arne Magnusson erhvervede størstedelen af håndskriftet af katedralen i Skálholt; fragmenterne fik han fra forskellige steder i Island efter 1702; bl. 74 fik han af kaptajn Magnús Arason i 1724.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 11. maj 2000 af EW-J.

Viðgerðarsaga

Håndskriftet har været lånt ud to gange til Stockholms universitetsbibliotek til Thorsten Carlsson, første gang fra 29. november 1972 til 17. august 1973 1973, og anden gang fra 18. september 1973 til 24. juni 1976.

Myndir af handritinu

Den Arnamagnæanske Samling has the following surrogates: mikrofilm (originaler) G.neg.43s.d. mikrofilm (arkiv) G.pos.52s.d. 70 mm 70mm 52s.d. s/h fotografier AM 234 fol. marts 1989 Prints fra 70mm 52 mikrofilm (originaler) Neg. 984 4. december 1996 Supplerende fotografier af bogbinderens notits. Det er ikke klart hvorvidt denne note tilhører AM 234 fol. eller whether the note belongs to AM 234 fol. or Am 234 4to. mikrofilm (archive) Pos. 882 4 December 1996 Supplerende fotografier af bogbinderens notits. Det er ikke klart hvorvidt denne note tilhører AM 234 fol. eller Am 234 4to. s/h fotografier AM 234 fol.s.d.Kopier af bl. 7 og 8v-81v.

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Heilagra Manna Søgur: Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvindered. C. R. Unger1877; I-II
Postola sögur: legendariske Fortællinger om Apostlernes Liv deres Kamp for Kristendommens Udbredelse samt deres Martyrdøded. C. R. Ungers. 236:18-267:12, 271:18-279:22
Maríu saga: Legender om Jomfru Maria og hendes Jertegned. C. R. Ungers. 1022-1023
Biskupa sögured. Hið Íslenzka bókmentafèlagI: s. 151-202
Jóns saga Hólabiskups en helgas. 1-54
Thomas Saga Erkibyskups: Fortælling om Thomas Becket Erkebiskop af Canterbury: To Bearbejdelser samt Fragmenter af en tredieed. C. R. Ungers. 534:9-537:22
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 194
Mattias Tveitane„Den lærde stil: Oversættelsesprosa i den norrøne versionen af Vitæ Patrum“, Årbok for Universitetet i Bergen: Humanistisk series. 27
Peter FooteJóns saga Hólabyskups ens helga, 2003; 14
1989
1996
1996
Koppenberg, PeterHagiographische Studien zu den Biskupa Sögur: unter besonderer Berücksichtigung der Jóns Saga Helga, Scandia. Wissenschaftliche Reihe1980; 1
« »