„ gilldrar hriðar. gvnnreifum oleifi.“
„uar þa sannspvrt andlat sveins jarls “
Fornmanna sögur IV 98:5-107:4 Udg. I eller J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 92:8-102:3 Udg. 75 a
„skialgs sonar at þeir skylldv sættaz“
„Þeir lan |gfeðgar haufðo þar langa fi“
Fornmanna sögur IV 116:23-156:3 Udg. I
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 111:14-160:5 Udg. 75 a
Rafn: Antiquités Russes I 431-434 (Kap. 64-65. Bl. 4rb:23-va:2, 4vb:20-5rb:25. Udg. I), 434-435 (Kap. 71. Bl. 8va:13-b:3. Udg. I), 435-438 (Kap. 72. Bl. 8vb:26-9ra:3, 9va:10-10va:3. Udg. I)
„en su sett sem gior uar segir hann.“
„kas|taði hann ser niðr a snæ. en ueðr var “
Fornmanna sögur IV 183:16-200:22 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 196:3-215:7 Udg. 75 a
Rafn: Antiquités Russes I 443 (Kap. 86. Bl. 15rb:22-va:3. Udg. I), 443-447 (Kap. 87-88. Bl. 16va:11-17rb:5. Udg. I)
„er tignust er á norðr laundum.“
„þa man ek þo annars á leíta en“
Fornmanna sögur IV 204:6-222:17 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 219:12-243:8 Udg. J
„sætt oari at þu skallt með mer | fara í orkneyiar“
„en nu uar gott korn ár austr “
Fornmanna sögur IV 228:17-234:4 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 252:4-261:3 Udg. 75 a
„ heima at buí síno. ok fara ei á“
„at eigi skylldi þetta fáz. Sá þóra“
Fornmanna sögur IV 270:6-283:12 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 311:3-330:2 Udg. 75 a
„elska þa fengv af honum fullar hendr | fear.“
„ok þottiz finna huar til konungr“
Fornmanna sögur IV 289:20-316:26 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 338:11-374:13 Udg. 75 a
Rafn: Antiquités Russes I 448-458 (Kap. 129. Bl. 31vb:15-34va:14. Udg. I)
„her fara mer í mót.“
„havfðo þeir litinn mat. en sin ein klæði “
Fornmanna sögur IV 323:7-334:24 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 383:10-401:8 Udg. 75 a
Rafn: Antiquités Russes I 458-459 (Kap. 135. Bl. 38vb:14-23, 93rb:17-va:7, 40ra:17-26. Udg. I)
„tal ok raða giorð viðr ᴍenn sina“
„ok sva norðr eptir uikinni“
Fornmanna sögur IV 370:14-373:22 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige I 449:7-454:1 Udg. 75 a
„ mikil tuitugsessa siglir sv hia mer “
„í dagh eptir hamessv hvat draúmr “
Fornmanna sögur V 337:20-341:6 Udg. J
Johnsen og Jón Helgason: Den store saga om Olav den Hellige II 666:4-670:9 Udg. 75 a
Pergament.
Håndskriftet er blevet folieret tre gange.
Lægfordelingen på de nuværende 8 læg er således:
Håndskriftet er skrevet i to spalter med 27 linjer pr spalte.
Initialerne er enten røde eller grønne. Overskrifterne var engang røde, men nu er farven falmet, og skriften er således utydelig.
Håndskriftet er et fragment, der engang var tre gange større end det er nu. Det begynder og slutter defekt, og pergamentet er beskadiget hist og her. Þorsteinn Helgason har markeret håndskriftets defekter på de foregående sider.
Skriften er en stor og regelmæssig tidlig islandsk bogskrift med få forkortelser.
På bl. 43r, højre margin, er der et latinsk vers, der synes at være skrevet omtrent samtidig med håndskriftets tekst: nexus ovem geminam. per spinam traxit eqvinam. | Lesvs svrgit eqvus. pendet vtrinqve pecus. | et spargendo focvm se cremat atqve locvm. Alle andre marginalier er langt yngre.
Halvbind med marmoreret skindryg og -hjørner og overtræk af olivengrøn "elefanthud" fra júní 1935. Størrelse: 260 mm x 205 mm x 28 mm. Håndskriftnummer, titel og løbenummer er trykt på ryggen med guld (Carl Lund). På spejlet foran har Jón Helgason noteret: Tidligere indbundet i tarveligt bind fra 1880'erne.
Der er fire sedler i AM 75 a fol., som Kristian Kålund flyttede fra AM 75 d fol. (= AM 68, fol.), om Bæjarbók í Borgarfirði og afskrifter af den. De to første sedler handler om afskriften AM 323 4to. Tre af sedlerne er i 8vo, en af dem er i 4to.
Håndskriftet blev skrevet i Island ca. 1300.
Den ældste oplysning om håndskriftets historie findes på nederst på bl. 29v Þessa bök á sera Hallur Halluardsson | j Mdru dal, Enn einginn annar | huer sem þad Bannar | anno domini m d lxxxiii.
82 år senere genfindes håndskriftet i en helt anden del af landet, i Borgarfjörður, uden at dets historie i mellemtiden kan følges. På bl. 17r står der: Bökarinnar Eigande Er | Sigurdur Jönsson Lgmadur | Sunnan og Austan ä Islande | Anno MDCLXV. (Ifølge Arne Magnússon er denne notits vistnok skrevet af præsten Hannes Björnsson i Saurbær (1631-1704))StaðStað01
I Ny kgl. sml. 1049 fol. I, som er en afskrift af AM 75 a fol. fra 1700-tallets sidste halvdel, findes der en afskrift af en tabt AM-seddel manu A. Magnæi, hvor Arne Magnusson kommenterer den ovenstående: Þessi Olafs Saga Helga so mutila sem hún er liggr nú í rettri ordu, so mikid sem ordid hefur girt. Enn vída vantar her á milli arkanna ok bladanna, sem eige verdr vidgirt. Bókina hefur fyrrum átt Sera Hallr Hallvardsson í Mödrudal 1583. Sigurdr Jonsson Lgmadr sunnan ok austan á Islandi 1665. Þetta stendr á spatiunni, ok þad sídara sem mer virdiz med hendi Sera Hannesar í Saurbæ.
Personnavnene, der blev skrevet i 1600-tallet, i marginen på hhv. bl. 30v ( Jon Marteins son m. E. h) og 40v (Hannes Olafson) , kaster ikke meget lys over håndskriftets historie.
På bl. 39v i AM 435 a 4to skriver Arne Magnusson: Olafs Saga Helga, valde mutila. | Folio. komin fra Þorde Jonssyne | til min, enn hann feck. þad ofan ur Borg|arfirde. atti heima i Bæ i Borgarfirde. | Bokina hefr fyrrum ätt Arne Gislason | fra Galltardals tungu . vide alibi.
AM-sedlerne, som Kristian Kålund i sin tid overførte fra AM 75 d fol., giver også oplysninger om bogens tidligere ejere.
Endelig siger Arne Magnusson i et brev, han skrev i 1702 (AM 76 b fol., bl. 18r): Ønnur pergaments bök flæktest | umm i borgarfirde, og var i fyrstu | eign Þorvards Magnus sonar i Bæ, | eignadest eg hana sidan | hun hefur i margt är so mutila | verid, ad þess vegna yrde varla | uppskrifud. Sira Halldor Sal. i | Reykholte skrifade hana upp, þä | heille var.
Ud fra disse oplysninger kan man slutte, at præsten Hallur Hallvarðsson i Möðrudalur ejede håndskriftet i 1583. Lögmaður Sigurður Jónsson (1618-67), som tilsyneladende ejende håndskriftet i 1665 boede på Einarsness, og håndskriftet synes senere at have været i Borgarfjörður.
Ifølge Arne Magnusson tilhørte håndskriftet Þorvarður Magnússons forfædre og Árni Gíslason, som Johnsen og Helgason ( Den store saga om Olav den Hellige II 906 ) identificerer som den Árni Gíslason, der nævnes i Sýslumannaæfir II 364-365 , og som var en voksen mand i ca. 1630. Hvis denne identifikation er rigtig, er de to oplysninger uforenelige, og den første er efter al sandsynlighed forkert; Johnsen og Helgason ( ibid. 907 ) gætter på, at lögmaður Sigurður Jónsson fra Einarsnes eventuelt kan have fået håndskriftet af Árni Gíslason. En randnote fra 1600-tallet på bl. 37v fortæller, at håndskriftet oprindeligt er kommet til Bær (måske direkte fra Einarsnes) som lån — og aldrig blev leveret tilbage: Þesse bok hefur verid lied hingad til Bæiar.
Senere tilhørte håndskriftet Þorvarður Magnússon (1626-84) på Bær i Borgarfjörður. Præsten Auðun Benediktsson (1676-1707) på Hestur, som er en nabogård til Bær, anvendte håndskriftet som en ABC-bog i ca. 1680. I 1670erne havde man fjernet blade fra håndskriftet for at bruge det som indbinding (utanum qver), og præsten Halldór Jónsson (1626-1704) har afskrevet håndskriftet, da det var mindre defekt (AM 321 4to.)
Den næste, kendte ejer, Þórður Jónsson (1672-1720), hvis mor i årene 1672-1702 boede på Leirá, havde fået håndskriftet i Borgarfjörður, hvor det havde været forskellige steder (flæktest umm i Borgarfirde). Det havde da været defekt længe.
Þórður Jónsson gav så håndskriftet til Arne Magnusson i 1697 eller 1698.
Arne Magnusson fik håndskriftet af Þórður Jónsson før 1702, da Þórður blev præst i Staðastaður. Udover AM-sedlen i 4to, nævnt ovenfor, er der en optegnelse om overdragelsen af håndskriftet på bl. 39v i AM 435 a 4to, hvor Árni skriver : Olafs Saga Helga, valde mutila. | Folio. komin fra Þorde Jonssyne | til min. Johnsen og Helgason ( Den store Saga om Olav den Hellige 906 ) mener, at Þórður Jónsson formodentlig gav håndskriftet til Arne Magnusson i 1697-98, og at det er sandsynligt, at Þórður, som aspirerede til et bispeembede, har villet give den indflydelsesrige Arne en velkomstgave.
Katalogiseret 9. desember 1999 af EW-J.
Håndskriftet blev fotograferet i 1972.