Handrit.is
 

Skráningarfærsla handrits

AM 62 fol.

Skoða myndir

Ólafs saga Tryggvasonar en mesta; Ísland, 1375-1399

THREE DOTS WITH COMMA POSITURATHREE DOTS WITH COMMA POSITURA

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Jón Sigurðsson 
Fæddur
17. júní 1811 
Dáinn
7. desember 1879 
Starf
Fræðimaður; Skjalavörður 
Hlutverk
Fræðimaður; Skrifari; Höfundur; Nafn í handriti ; Eigandi; Gefandi; Bréfritari; Viðtakandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Larsen Bloch, Matthias 
Starf
Conservator 
Hlutverk
Bókbindari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Lund, Carl 
Starf
 
Hlutverk
Bókbindari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Dall, Birgitte 
Fædd
1912 
Dáin
1989 
Starf
Forvörður 
Hlutverk
Bókbindari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fæddur
19. ágúst 1844 
Dáinn
4. júlí 1919 
Starf
Bókavörður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Stefán Karlsson 
Fæddur
2. desember 1928 
Dáinn
2. maí 2006 
Starf
Fræðimaður 
Hlutverk
Fræðimaður 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Oddur Einarsson 
Fæddur
21. ágúst 1559 
Dáinn
28. desember 1630 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Höfundur; Þýðandi; Viðtakandi 
Ítarlegri upplýsingar
LATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTELATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTE

[Special character shown similar to its original form.]

Nafn
Páll Vigfússon 
Fæddur
1511 
Dáinn
1570 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Vigfús Erlendsson 
Dáinn
1521 
Starf
Lögmaður 
Hlutverk
Eigandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Mýrka 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Hörgádalur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Eyjafjarðarsýsla 
Svæði
Norðlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Árni Magnússon 
Fæddur
13. nóvember 1663 
Dáinn
7. janúar 1730 
Starf
Prófessor 
Hlutverk
Fræðimaður; Höfundur; Skrifari; Ljóðskáld 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Skálholt 
Sókn
Biskupstungnahreppur 
Sýsla
Árnessýsla 
Svæði
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Ísland 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Jón Þorkelsson Vídalín 
Fæddur
21. mars 1666 
Dáinn
30. ágúst 1720 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Eigandi; Skrifari; Höfundur; Bréfritari 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Ólafur Jónsson 
Fæddur
27. febrúar 1672 
Dáinn
27. september 1707 
Starf
Prestur 
Hlutverk
Skrifari; Viðtakandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Þórður Þorláksson 
Fæddur
14. september 1637 
Dáinn
16. mars 1697 
Starf
Biskup 
Hlutverk
Höfundur; Eigandi; Ljóðskáld; Þýðandi 
Ítarlegri upplýsingar
Nafn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fædd
26. mars 1974 
Starf
 
Hlutverk
Skrásetjari 
Ítarlegri upplýsingar

Innihald

1(1ra-51va:24)
Ólafs saga Tryggvasonar en mesta
Upphaf

hann gret þo eigi. ok er Þorolfr vard þessa varr letti hann vpp

Niðurlag

„er | þa voro nykomnir til englandz af syrlandi ;

Tungumál textans

Non

Efnisorð
1.1(29rb-31va:23)
Norna-Gests þáttr
Upphaf

ÞAt var a eini nott at

Niðurlag

ok þottí sannaz vm lifdaga hans sva sem hann sagdí“

Efnisorð

1.2(31va:23-32rb)
Helga Þáttr Þórissonar
Titill í handriti

„her segir fra | godmun |di kkonvngi | af gl |asisu|ollum

Upphaf

Þorir het madr er bío j noregi

Niðurlag

ok hefir engí | madr þav sed sidan

Baktitill

ok lykr her þessi sǫgv etc.

Notaskrá

Ólafur Halldórsson: Óláfs saga Tryggvasonar en mesta bindi III s. 38-44 Udg. D1

Efnisorð

1.3(33va-37vb)
Færeyinga saga
Titill í handriti

„her hefir færeyíngar þattr“

Upphaf

Madr er nefndr grimr kamban

Niðurlag

„varist [?] segía henni hvert þat dit“

Notaskrá

Ólafur Halldórsson: Færeyinga saga s. 3-5, 8-11, 13-37, 39-41, 43, 49-67 Nederste tekst. Ed. D

Efnisorð

1.4(44rb:3-46ra)
Óláfr konungr braut goð þrænda
Titill í handriti

„Capitulum“

Upphaf

En er olafr konvngr hafdi skama stvnd verít i þrandheimi

Niðurlag

„ef þer hafít adr illa ok oheyrilí-|ga af honvm gengít“

Notaskrá

Ólafur Halldórsson: Óláfs saga Tryggvasonar en mesta bindi III s. 1-14 Udg. D1

Efnisorð
1.5(50ra:2-b:4)
Tryggva Óláfssonar hefnt
Titill í handriti

„Capitulum

Upphaf

Sva bar at eítt sínn at haralldr konvngr | kom þar

Niðurlag

ok hafdi hann med ser j hírd sínní“

Notaskrá

Ólafur Halldórsson: Óláfs saga Tryggvasonar en mesta bindi III s. 45-47 Udg. D1

Efnisorð
1.6(51va:25-52va:36)
Halldórs Þáttr Snorrasonar
Titill í handriti

„sidasti þattr olaf|ssaug|o try|ggua|sonar | noreg|s konvngs“

Upphaf

Halldor son snora goda af islandi var med haraldi konvngí sigvrdar syni

Niðurlag

„hann hafdi drepit | hirdmann haralldz konvngs ok hafdi hann þvi reidi a honvm“

Efnisorð

1.7(52vb:10-53vb:10)
Frá Sigurði byskupi
Upphaf

Sęmilígr kenní madr ok godrar mínníngar

Niðurlag

„voro þav sammędd syskin in heilagri | olafr konvngr ok fyrnefnd gvnnhillde gvnnhilldr.“

Efnisorð

1.8(53vb:14-31)
Sýn Brestis
Titill í handriti

„Kapitulum “

Upphaf

Sva hefir brodir Gvnlavgr ok sagt j latínv

Niðurlag

ok eptir þat hvarf þessi syn fra bresti“

Notaskrá

Ólafur Halldórsson: Óláfs saga Tryggvasonar en mesta bindi III s. 65 Udg. D1

Efnisorð

1.9(53vb:32-39)
Frá Gunnlaugi ok Oddi
Upphaf

Sva segía bdr gvnlavgr ok oddr

Niðurlag

„þar sem gízorí þotti þess vid | þvrfa ∴“

Efnisorð

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
53. Bl. 32v og 33r er ubeskrevne. 327 mm x 236 mm.
Tölusetning blaða

Folieret i recto-sidernes øverste højre hjørne.

Kveraskipan

Håndskriftet består af fem læg, der stadig er bevaret:

  • I: Det første læg udgøres af bl. 1-10 der består af fem, tilsyneladende intakte, sammenhængende bladpar.
  • II: Bl. 11-22 består af et helt læg, der udgøres af seks sammenhængende bladpar.
  • III: Bl. 23-37 består af syv sammenhængende bladpar og et enkelt blad, bl. 28, læggets sjette blad. Kolonne 32rb består kun af 13 linjer, og resten af siden samt bl. 32r og 33r er ladt ubeskrevne af skriveren. Man kan formode, at der engang var et andet ubeskrevent blad mellem bl. 32 og 33, som sammen med bl. 28 udgjorde et bladpar.
  • IV: Bl 38-47 udgør det nuværende læg, der består af fire sammenhængende bladpar. Der er en lakune mellem bl. 37 og 38, der formodentlig kun består af et enkelt blad.
  • V: Bl. 48-53 består af tre sammenhængende bladpar.

Ástand

Håndskriftet er ikke velbevaret: begyndelsen er defekt, og der er lakuner efter bl. 10, 37 og 47. Alle de bevarede blade har i nogen grad lidt af at blive udsat for slid og fugt, og mange tekstpassager er derfor svære at tyde. Tab af tekst forekommer dog ikke som sådan, med undtagelse af bl. 37, hvor pergamentet er så hensmuldret, at der er kommet et stort hul i den yderste kolonne. Det pergamentet, som blev brugt til håndskriftet, er heller ikke af god kvalitet. Mange af bladene har huller eller flænger, til tider store, som er blevet syet sammen før skriveren begyndte sit arbejde.

Umbrot

Håndskriftet er dobbeltspaltet, hver spalte er på ca. 250 mm x 84 mm med 39-42 linjer pr spalte. Initialer (majuskler) forekommer i forskellige farver; i gule, røde, grønne og blå farvetoner. Indimellem finder man spor af guld, fx på bl. 3r, 22rb og 29rb, selvom det sandsynligvis ikke er ægte bladguld.

De fleste rubrikker eller opdelingsmarkeringer er røde, men der er også enkelte blå eller sortblå med et grønt skær. I stedet for rubrikker finder man visse steder en tegning af en fisk og indimellem et slags spiralmotiv, fx på bl. 3. Et enkelt eksempel på et lille bladværks-motiv findes på bl. 2vb:21.

Skrifarar og skrift

Med undtagelse af to korte passager er bogen skrevet af en enkelt skriver. Skriften er islandsk gotisk bogskrift, og ortografien er usædvanligt konsistent. I begyndelsen af hvert kapitel har skriveren for det meste gjort plads (2 linjer) til senere udfyldning af dekorerede initialer. Skriverarbejdet er udført af en øvet og uden tvivl professionel skriver, som kan regnes som en af de bedste penneførere fra Island i 1300-tallet. Den samme hånd har også skrevet Stock. perg. 4to nr. 19 og mindst en del af AM 122b fol. (Reykjarfjarðarbók) .

Den anden skriver har skrevet bl. 11ra:17-40 „fyʀnefndr-ar“. Skriften er her delvist udvisket og på nogen steder næsten ulæselig. Det er dog tydeligt, at hånden — ortografisk og palæografisk — klart adskiller sig fra den første.

Den trejdje skriver har skrevet bl. 11rb:11-40 „margir-ketils“. Dette afsnit er skrevet med en meget smuk og professionel islandsk gotisk bogskrift, som tydeligt adskiller sig fra de to første hænder, men som har mange ortografiske træk tilfælles med den anden.

Skreytingar

  • På bl. 15vb er der et stort initial Þ, et littera florissa på fire linjer med initialudløber i venstre margin.
  • Bl. 29rb: Begyndelsesinitialet til Norna-Gests þáttr er et littera florissa af bogstavet Þ med prikker og grenværk. Der er gjort plads til initialet på de første tre linjer, men Þ'ets runding fortsætter oppe i øverste margin, mens initialudløberen fortsætter ned ad marginen, ned til bunden af siden. Langs siden forandres initialet fra en prikket linje til en slags gren med blad-agtige udvækster og ender i nederste margin med to spiraler, der omrammer et blad. Den øverste del af Þ ender i en enkelt spiral.
  • Bl. 31va: Begyndelsesinitialet til Helga þáttr Þórissonar (Þ) er et littera florissa. Der er gjort plads til initialet på 3 linjer, men bogstavet fortsætter i marginen. Þ'et ender med to spiraler i den nederste margin.
  • Bl. 33va: Begyndelsesinitialet til Færeyinga saga (M) er et littera florissa med grenværk og blade. Der er gjort plads til initialet på de første fire linjer, men M'et fortsætter i den øverste margin. M'ets højre linje overlapper det første bogstav og bevidner dermed, at håndskriftets illuminering blev udført efter skriveren var færdig med sit arbejde.
  • På bl. 46rb finder man initialet Þ med grenværk og blade, som fortsætter i marginen med en udvækst der ligner den franske lilje; initialet ender med den franske lilje.
  • Bl. 51va: Begyndelsesinitialet til Halldórs þáttr Snorrasonar er et littera florissa af bogstavet H. Der er blevet gjort plads til initialet på 4 linjer, men initialet fortsætter ni linjer opad langs marginen.
Der er også nogle tegninger på marginen, fx bl. 10r: En fiskende mand med en fisk på krogen, bl. 22r: Et kyssende par, og bl. 26r: Tre riddere kæmper mod drage, som æder en af ridderne.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Marginalia forekommer, men nogen af dem er ulæselige, mens andre kun er delvist læselige.

  • Bl. 26r „Gifur(?) þu kv(?) | sem bezt sem | heiter frut | titum“. Læsningen af det sidste ord er usikker.
  • Bl. 27r (mellem spalterne): „íon | hef|vr g|ert og(?) | til | sett | br | ef“ (1500-tallet).
  • Bl. 35v (under teksten): „Ek einar“ (1400-tallet).
  • Bl. 36v (under teksten): „Austr ætt“ (ca. 1500).
  • Bl. 38r (under teksten): „ave maria“ (ca. 1500).
  • Bl. 46r (under teksten): „olafur | ok “ (1400-tallet).
  • På bl. 32rb, som oprindeligt var ubeskrevet, er der nogle penneprøver, herunder alfabetet, og på de oprindeligt ubeskrevne bl. 32v og 33r er der mere skrift: Penneprøver, brevformularer, sentenser og lignende.
  • I bl. 32vs øverste margin har en hånd fra ca. 1400 eller 1400-tallets første halvdel skrevet: „þeim godvm monnvm sem þetta bref sía edr heyra sennder sira gvdvardr prestr | þorkeli þormrmodzsyní kvedív gvds ok sína kvnnígt gerandi“.
  • I bl. 32vs øverste margin, lige under den forrige notits, har en anden hånd skrevet: „Þeim er eckí þat til mozt er þannen lifa sem wílía hallda síg med heídr ok gozs. ok harma fra ser skílía. | Hʀafn aurn hane maar þerna haukur stelkur spoe ualur ok kraka. langleítt haufut quad gyllta sá kautt j myrkri“. Dette vers er fra Skáld-Helga rímur, men listen over fuglenavne og ordsproget kender man ikke fra andre steder.
  • Dele af denne tekst bliver gentaget senere af yngre og mere utrænede hænder på bl. 32v og 33r, og det ser ud som om teksten har været brugt som et forlag til skriveøvelser.
  • Bl. 32v: „þoruardur skrifar illa“ (ca. 1500).
  • Lidt længere nede på siden står der: „helge h.“
  • Bl. 33r: „halur er erlaus þiofs haus“ (1500-tallet). Nu er skriften meget udvisket og delvist skrabet væk. Et andet sted på samme side står navnet „halur“ for sig selv.
  • Bl. 33v med klodset skrift og ditto stavemåde, sandsynligvis fra 1500-tallet: „vertv at bok þine | bal fvsa son vel þa skaltu | fara til stehíaríns.“
  • På bl. 33v er der en anden notits, som utvivlsomt stammer fra samme tid som den forrige, men som er skrevet af en lidt mere kyndig skriver end den første: „þeim godvm monnum vertu at bok þine ion narfa son medan ek | er aburtv ellegerar fær þv fleinging“.

Band

I sit katalog, AM 394 fol., skriver Jón Sigurðsson, at AM 62 fol. var indbundet i et kartonbind. Dette omslag var formodentlig udført af Mattias Larsen Bloch i årene 1771-73.

Håndskriftet blev senere genindbundet tre gange: først i 1880erne, igen i 1934 af Carl Lund og til sidst af Birgitte Dall under konservering fra 9. marts 1981 til 10 juli 1984.. Håndskiftet har nu et BD-standardbind med lærredsryg og hjørner.

Fylgigögn
På en AM-seddel, der er klæbet fast i begyndelsen af håndskriftet, står der: „Þetta fragment true eg hafa | heyrt Skalholltz kirkiu til. | iafnvel þott þad eigi stande | i neinu afhendingar registre. | Eitt quer her ur feck eg ur ỏd-|rum stad enn resten. | Sira Olafur 1699. kallade þad…“

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 41) daterede håndskriftet til 1400-tallet. Senere har Stefán Karlsson (Ritun Reykjarfjarðarbókar s. 130) dateret det til slutningen af 1300-tallet. Ólafur Halldórsson (The Saga of King Olaf Tryggvason s. 18) mener, at håndskriftet sandsynligvis ikke er blevet skrevet senere end ca. 1370-80.

Ferill

Ifølge Ólafur Halldórsson (The Saga of King Olaf Tryggvason s. 18), skulle en notits skrevet af biskop Oddur Einarsson i 1612, nu i AM 416 a 4to, bl. 6v, omhandle AM 62 fol. Hvis dette er rigtigt, lånte Oddur håndskriftet fra Magnús Hjaltason, og han lånte det så til Grimur Ormsson. Da Oddur lånte håndskriftet af Magnús, var det i dårlig stand, men det var ødelagt, da Oddur fik det igen: „Magnus Hialltaßon hefur | fyrer lỏngu ljed mier Olafs | sỏgur lasnar Þær liede | eg Grijme Ormßyne hier | heima vmm veturenn til jdku|nar þa hann var hia mjer | og fordiarfade hann þær suo | ad eg hef ecke getad þeim aptur | skilad þuij þær voru lasnar | adur. og fundust kueren | eptter honum aptur og framm | enn þad sem epter er af þeim | er hier til synes hef eg | tiad þetta fyrer Magnuse | og hefur hann lofad þad skyllde | kuitt þo hann feinge þær all|drej apttur þuj þær være | lijtels verdar. þo eru þær | obitaladar af mier til “.

På bl. 33v er der skrevet to navne: Páll Fúsason (Vigfússon) („bal fvsa son“) og Jón Narfason („ion narfa son“). Begge var utvivlsomt kun drenge, da de skrev de to sætninger. De kan blive identificeret som Páll Vigfússon, lögmaður, som boede på Hlíðarendi i Fljótshlíð (1511-70), og som var søn af Vigfús Erlendsson, lögmaður (d. 1521). Vigfús havde en bror, Narfi, og Narfis søn Jón må være den anden dreng, der skrev sit navn på håndskriftets bl. 33v. Siden den skriver, der afskrev verset fra Skáld-Helga rímur og teksten efter dette på bl. 32v, er identisk med ham, der skrev dokumentet i AM Fasc. XIII 1, må håndskriftet have været i Eyjafjörður-regionen på dette tidspunkt; sandsynligvis i Mýrka i Hörgárdalur, da dokumentet blev skrevet i november 1451. Yderligere støtte for stedfæstelsen af håndskriftet til området omkring Eyjafjörður kunne være brugen af navnet Guðvardur på bl. 32v. Eyjafjarðarsýsla synes at være den eneste del af Island, hvor dette navn blev brugt.

Aðföng

Arne Magnusson har skrevet følgende om erhvervelsen af håndskriftet på en AM-seddel forrest i bogen: „Þetta fragment true eg hafa | heyrt Skalholltz kirkiu til. | iafnvel þott þad eigi stande | i neinu afhendingar registre. | Eitt quer her ur feck eg ur ỏd-|rum stad enn resten. | Sira Olafur 1699. kallade þad…“ Henvisningen til sira Ólafur er rettet mod en liste over håndskrifter, som Skálholt-biskoppen, Jón Vídalín, sendte Arne i 1699.

Listen, som er skrevet af sira Ólafur Jónsson (1672-1702), eksisterer ikke længere, men Arne Magnusson afskrev et uddrag af den i AM 435a 4to bl. 154r-v: „Anno 1699. sende Mag. Jon Th.s. | mier Registur yfir nockrar kalf-|skinns skrædur, giỏrt af Sira Olafi Jons | syne, sem hann qvadst mier ut-|vegad geta. Þar i bland voru | fragmenta af Olafs Sỏgu Tryggva-|sonar in folio. (a) a] Þetta fragment eignadist eg sidan, er i | storu folio. Item feck eg ur ỏdrum | stad ä Islande nockud sem heyrde þar | til, og lagde eg þad hier sammanvid“.

På bl. 57v i AM 435 a 4to, også af Arne Magnusson, står der: „Fragmentum af Olafs Sỏgu Tryggvasonar, i storu folio: hefur til forna, öefad, heyrt Skalholltzkirkiu til. Eg feck þetta fragment i tveim stỏdum, ä Islande, nockud þar af Mag. Jone Widalin, og nockud ur ỏdrum stad.“

En fortegnelse over Skálholts ejendom blev udført, da Þórður Þorláksson efterfulgte som biskop i 1674. Fra denne udarbejdede Arne Magnusson en liste over islandske bøger, som var under Skálholt-katedralens besiddelse på den tid. Den findes nu i AM 435a 4to bl. 153 og 156. Nr 6 på listen er Olafs saga Helga. Her benægter Arne, at codex tilhørte Skálholt: „Þetta mun vera einhvernveiginn mis-|skrifad, þvi eingin Olafs Helga Saga | hefur fylgt Skalholltz kirkiu so mikid sem eg hefe askynia orded. Kynne | vera villt malum, og eiga ad vera | Olafs Tryggvasonar Sỏgu frag-|mentum, kanskie þad sem er i | stőru folio, og kynne þa hafa fyll-|ra vered, þő þad sie og ővïst. | Endelega kynne þeir sem afhend-|ïnguna giỏrdu, hafa lited skagt til, | og tekid qvi pro qvo.“

Ólafur Haldórsson (The Saga of King Olaf Tryggvason s. 18) mener, at det er muligt, at codex oprindeligt bestod af begge kongesagaer, Ólafs saga helga og — Ólafs saga Tryggvasonar, og at der i 1674 stadig var nogle dele af — Ólafs saga helga i bogen. Han hævder, at denne formodning bliver understøttet af den notits biskop Oddur Einarsson skrev i 1612 (se ovenfor).

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 19. oktober 1999 af EW-J.

Viðgerðarsaga

Under konservering fra 9. marts 1981 til 10 juli 1984 af Birgitte Dall blev bladene restaureret og sat på knækfalse, og håndskriftet blev genindbundet i et BD-standardbind.

Håndskriftet er blevet fotograferet to gange: første gang i 1968 og anden gang den 6. august 1992. Det andet hold fotografier blev formodentlig taget og brugt til grundlag for faksimile-udgaven.

Supplerende fotografier af bl. 29-32r og 37 og 38r.

I august 1992 blev der taget billeder med uv-lys af bl. 1r, 5v, 6r, 9r, 10v, 11r-v, 13r, 20v, 21r-v, 23r, 24v, 25r, 26r, 30r, 33v, 34r, 37v, 38r, 43r, 51v og 53v.

Myndir af handritinu

plade plade 133 6. August 1992. plade plade 21 s.d. Supplerende fotografier af bl. 29-32r, 37, 38r. s/h fotografier AM 62 fol. 6. August 1992 s/h fotografier AM 62 fol. s.d. Supplerende fotografier af bl. 29-32r, 37, 38r. s/h fotografier AM 62 fol. August 1992 Supplerende fotogafier med uv-lys af bl. 1r, 5v, 6r, 9r, 10v, 11r-v, 13r, 20v, 21r-v, 23r, 24v, 25r, 26r, 30r, 33v, 34r, 37v, 38r, 43r, 51v og 53v. diapositiv AM 29 fol. s.d. bl. 29r

Notaskrá

HöfundurTitillRitstjóri / ÚtgefandiUmfang
Saga Ólafs konúngs Tryggvasonar, Fornmanna sögur1825; I
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, ed. Ólafur Halldórsson1958; I
Hallfreðar saga, ed. Bjarni Einarsson1977; XV
Willem van Eeden„De overlevering van de Hallfreðar saga“, Verhandelingen der Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam, Afd. Letterkunde ; nieuwe reeks, deel 19: Verhandelingen der Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen, Afd. Letterkunde1919; s. 126 p.
Söguþáttr af Norna-Gesti, Norröne Skrifter af Sagnhistorisk Indhold (Det norske Oldskriftselskabs Samlinger)ed. Sophus Bugge1864; VI
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, ed. Ólafur Halldórsson2000; III
Il racconto di Nornagestr: Edizione critica, traduzione e commentaro, Medioevied. Adele Cipolla1996; I
Færeyinga sagas. 3-5, 8-11, 13-37, 39-41, 43, 49-67
Niðrlag sögu Ólafs konungs Tryggvasonar með tilheyrandi þáttum, Fornmanna sögur1827; III
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: s. 41
Stefán Karlsson„Ritun Reykjarfjarðarbókar. Excursus: Bókagerð bőnda“, s. 120-140
The saga of King Olaf Tryggvason: AM 62 fol, Early Icelandic Manuscripts in Facsimileed. Ólafur Halldórsson1993; XX
1992
1992
1992
Ólafur Halldórsson„Úr sögu skinnbóka“, Skírnir1963; CXXXVII: s. 83-105
« »