Manuscript Detail
AM 61 fol.
View ImagesÓlafs saga Tryggvasonar — Ólafs saga Hararaldsonar; Iceland, 1400-1449
Contents
“Haralldur hinn harfagri var konungr yfir noregi”
“Haraldur hinn harfagri var konungr yfir ollum noreg langa æfi. en aðr voro þar margir konungar”
“Ok þa sagði jathuarðr konungr sinum monnum andlat Olafs trygua sonar er þeirmenn hofðu sagt konungri erþa voru ny komnir tilenglands af syr landi”
Non
“HARalldr hinn harfagri var lengi konungr yfir noreghi ollum en aðr voro þar margir sma konungar”
Physical Description
Pergament
Folieret i recto-sidernes øverste højre hjørne med rødt og sort blæk.
Alternativ foliering fra bl. 111r.
Der er 17 læg. De består for det meste af 8 blade (4 sammenhængende bladpar).
- I: 1+6, 2+5, 3+4, 7 (7 blade)
- II: 8+15, 9+14, 10+13, 11+12.
- III: 16+23, 17+22, 18+21, 19+20.
- IV: 24+31, 25+30, 26+29, 27+28.
- V: 32+39, 33+38, 34+37, 35+36.
- VI: 40+47, 41+46, 42+45, 43+44.
- VII: 48, 49, 50+51, 52, 53 (6 blade; enkeltbladene er syet sammen ved ryggen.
- VIII: 54+61, 55+60, 56+59, 57+58.
- IX: 62+69, 63+68, 64+67, 65+66.
- X: 70, 71+76, 72+75, 73+74, 77 (det yderste par er gået fra hinanden ved ryggen).
- XI: 78+85, 79+84, 80, 81+82, 83 (bl. 80 og 83, oprindeligt ekeltblade, er syet sammen).
- XII: 86+93, 87+92, 88+91, 89+90.
- XIII: 94+101, 95+100, 96+99, 97+98.
- XIV: 102+109, 103+108, 104+107, 105+106.
- XV: 110+117, 111+116, 112+115, 113+114.
- XVI: 118+125, 119+124, 120+123, 121+122.
- XVII: 126, 127, 128, 129+132, 130+131.
På grund af slid er store dele af bl. 132v ulæselige. Håndskriftet ender defekt, men det ser ud til at der kun mangler et enkelt blad (bl. 133), hvor kun en tynd strimmel langs margenen er bevaret.
Teksten er tospaltet.
- Bl. 1v-109v, den ældste del af håndskriftet, har 38 linjer pr spalte (med undtagelse af bl. 10r på 37 linjer, bl. 46v og 47r på 39 linjer, bl. 78ra på 36 linjer, 86ra på 39 1/4 linjer).
- På bl. 110r-132v, den yngste del af håndskriftet, varierer linjerne fra 34-48 linjer.
Håndskriftet har kun et par få røde rubrikker, som er meget falmede. Der er nogle få samtidige røde, blå og gule initialer på bl. 48r-v, som alle næsten er fuldstændigt bortslidte. På bl. 53 er der et samtidigt rødt initial, som er meget svagt og næsten ulæseligt; ellers er der ladt plads åben for initialer med undtagelse af et par steder, hvor der i 1600-tallet er blevet indsat initialer med sort blæk.
Skrevet af tre eller muligvis fire forskellige hænder; men da der ikke er nogle ortografiske skel, der kan støtte teorien om at håndskriftet er skrevet af fire forskellige hænder, vil denne redegørelse gå ud fra, at der kun er tre skrivere.
Hånd 1: Bl. 1v-109v, den ælste del, er skrevet med en smuk, klar og meget trænet islandsk gotisk bogskrift.
Hånd 2: Bl. 110r-126va og 127va:13-127b er yngre. Skriftens stil skifter på bl. 118r, men er dog skrevet af samme skriver. Skriften varierer meget, og er mere amatør-agtig, og bogstavernes størrelse og antallet af linjer pr spalte varierer. Af og til forekommer der variation, fordi skriveren har spidset sin pen. De to skrifttyper er gotisk bogskrift og gotisk halvkursiv
Hånd 3: Bl. 126vb-127va:13 “til” og 128-132 (133r) er skrevet af en tredje skriver. Denne skriver skiller sig betydeligt ud fra den anden og er af en absolut yngre karater end den anden. Dog mødes hånd 2 og hånd 3 på samme side, så de må tolkes som samtidige.
- Bl. 75va: Begyndelsen af Ólafs saga Hararaldsonar har et stort initial, et littera florissa med grenværk og løv. En af grenene går hele vejen ned langs margenen.
- Bl. 78rb har også et stort initial.
Der er maginalia i håndskriftet både af skriverne og senere marginalia frem til 1600-tallet. Adskillige steder i håndskriftet er optaget af personnavne, fyndord og andre notitser, mest fra 1600-tallet. Især bl. 1r og 52vb, som oprindelig var blanke, er der blevet skrevet vers og også på bl. 132v, hvor den oprindelige skrift er næsten udvisket, er der blevet tilføjet vers og pennepøver.
Bl. 1r har også penneprøver, og vi ser bl.a. vers i ferskeytt. Blandt de, der er nævnt, kan Hólar-biskoppen Gísli Þorláksson bemærkes. Datoer og personnavne forekommer her og der, og der er også et par rettelser af Arne Magnusson.
Øverst på bl. 27r er der en lille penne-tegnet protræt af en mand. Nogle af rettelserne er samtidige med codex. Man kan især notere “+ her var or blad” på bl. 67vb's inderste margen uden for ordeene “minn drottin fram sotti”, hvoraf det følger at dette håndskrift er en afskrift af en ældre — i en mindre skala, som kan ses på lakunens, som går til “Þa flugu sva þykt spiot ok orvar”. Bemærkelsesværdige er især også hhv. 2 og 3 linjers vers i dróttkvætt i en meget sirlig håndskrift (kun delvist læselig) på bl. 71 og 72, nederste margen. Arne Magnusson har vedlagt to notitser om dem.
Håndskriftet er indbundet i et træpladbind med læderspænde, som er fastgjort til bagpermen med en jernnitte. Før var træpladerne sat sammen ved ryggen med tre læderstrimler, ca. 8 mm brede; de er nu blevet erstattet af dobbeltsnore.
Der er stadig rester af nogle læderstrimler som var ca. 20 mm brede, og som var fastgjort med jernstifter. Dobbeltsnorene blev indsat af Anker Kyster under restaurering i 1928. Han indsatte også to pergamentblade som friblade forrest og bagerst i håndskriftet.
I 1888 havde håndskriftet et læderbind og læggene lå løse (Kålund: Katalog). Ifølge Ólafur Halldórsson: The Great Sagas of Olaf Tryggvason and Olaf the Saint: AM 61 fol blev læderindbindingen, -strimlerne og spændet tilføjet i midten af 1800-tallet.
Der er to AM-sedler, skrevet af Arne Magnusson, som er indsat mellem hhv. bl. 70 og 71, og bl. 71 og 72.
- 1: “Valldr nam vígs a kvelldi vitr um dd (corrected by a different hand to kong) at sitia. For i braut a baru bauglestir a hesti.”
- 2: “Þessar 3. visur: Vard eigi varr fyrr sverda do do hefi eg upskrifadar, og ligia "þær" hia mier medal quæda Hallarsteins.”
History
Håndskriftet er skrevet i Island. Kristian Kålund (Katalog vol. I p. 40) har dateret håndskriftet til ca. 1400. Ólafur Halldórsson inddeler derimod håndskriftet i to seperate dele, som ikke svarer til opdelingen af de to sagaer.
- 1va-109vb: 1300-tallets tredje fjerdedel
- 110ra-132r 1400-tallets første halvdel
Ifølge Arne Magnussons beretning i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter AM 435 a 4to havde håndskriftet følgende ejere: Magnús Björnsson, lögmaður på Munkaþverá i Eyjafjörður (1595-1662) som gav håndskriftet til Jórunn Henriksdóttir som var gift med Benedikt Halldórsson (1608-1688) på Seyla, klosteret i Reynistaður. De næste ejere var biskoppen Gísli Þorláksson på Hólar og hans kone Ingibjörg Benedikstdóttir. Ingibjörk var Jórunn Henriksdóttirs datter, og hun må have bragt håndskriftet til Hólar, da hun blev gift med Gísli Þorláksson.
Oddur Jónsson (1648-1711), Klausturhaldari på Hólar (1675-78) og godsforvalter of the crown lands of the tidligere/fordums kloster på Reynistaður 1678-99, lånte bogen af Gísli Þorláksson og erhvervede den efter hans død. Christofer Heidemann, landefoged på Island 1683-93 var håndskriftets næste ejer, og Thomas Bartholin i København fik det af ham.
“Heidemann feck þessa bök af Odde Jons syne ä Reynestad: inter veniente, nisi fallor, Gudmunde Sigurdzsyne ä Alftanese: Af Heidemann feck Bartholin bokena Bokina hefr annars Magnus Biörns son lögmadur gefed Jorunne Henriks dottur, sem var qvinna Benedicts Halldors sonar. Halldor Þorbergsson skrifadi mier til 1703. ad Olafs Sögur Tryggvasonar og Haralldzsonar ä Kalfskinn, hefdi att Benedict Sal. Halldorsson, og vid þeirri bok hefdi tekid Sal: herra Gisle. Benedict var son Halldors lögmanns Olafssonar, og broder Hallgrims. biö ä Seilu, og atti þä iörd, hiellt og Fyrri Reynstadar klaustr hans qvinna var Jorunn Henriksdotter, hustru Hr. Gisla Þorlakssonar. Þetta stendur allt heima. Hr. Gisle hefur feinged bokina med qvinnu sinne, enn oddr Jonsson (þä ä Holum var) hefr feinged bokina (til läns eda ödru vïs) af herra Gisla imò, sic est. hann feck hana þar”.
I AM 435 a, 4to, bl. 38v skriver Arne Magnusson: “eg eignadist hana epter Bartholin daudann.” Bartholin døde 5. november 1690.
Additional
Katalogiseret 11 august 1999 af EW-J.
Udstillet på Det Kongelige Bibliotek 8 november 1963-6 januar 1964
I 1928 Anker Kyster restaurerede bindet. Han fjernede læderbindet og udskiftede de originale læderstrimler, som holdt ryggen sammen, med dobbeltsnore. Han fastgjorde også læggene til dobbeltsnorene. To pergamentblade blev brugt som friblade forrest og bagerst i håndskriftet.
Håndskriftet blev skilt ad og genindbundet i de oprindelige træplader mellem november 1975 og oktober 1978, formodentlig som forberedelse til fotografering til faksimile-udgaven. På samme tid blev Anker Kysters brune snore udskiftet med hvide snore.
Fotograferet i februar 1977. AMS has following copies: 70 mm 70mm 197 plade plade 22 bl. 69v, 71r og 72r, nederste halvdel plade plade 100 træpladerne s/h fotografier AM 61 fol.