Skráningarfærsla handrits

PDF
PDF

AM 519 a 4to

Alexanders saga ; Island eller Norge, 1270-1290

Athugasemd
Dette håndskrift indeholder den islandske prosaoversættelse af Gautier de Lilles latinske episke digt Alexandreis. Alexanders saga er bevaret i få andre håndskrifter end AM 519 a 4to: i AM 655 XXIX 4to, AM 225 fol., AM 226 fol. og Perg. 4to nr 24 (i Kungliga biblioteket). Af disse er AM 519 a 4to det vigtigste håndskrift.

Innihald

1 (1v-37r)
Alexanders saga
Notaskrá

de Leeuw van Weenen: Alexanders saga Fra Menota.

Finnur Jónsson: Alexanders saga 1924 Udfylder lakunen med AM 226 fol.

Unger: Alexanders saga 1848 Udfylder lakunen med AM 226 fol.

Tungumál textans
norræna
1.1 (1v-18v)
Enginn titill
Upphaf

Darius hefir konungr heitið er reð fyrir serklande

Niðurlag

setr konungr sverð sitt ahals aristomeni sva at af gek

Notaskrá

Konráð Gíslason: Um frum-parta íslenzkrar túngu í fornöld xli (Bl. 1v:1-10), xlii (Bl. 18v:29-35)

1.2 (19r-37r)
Enginn titill
Upphaf

en beriaz lengr.

Niðurlag

lycr hann þat at segia fra alexandro magno. oc sva sa er snuet hefir ísina tungu

Notaskrá

Konráð Gíslason: Um frum-parta íslenzkrar túngu í fornöld xliii (Bl. 19r:1-4), xliv (Bl. 37r:30)

Lýsing á handriti

Blaðefni

Pergament.

Blaðfjöldi
i + i + 37 + ii + i. 219 mm x 155 mm. Bl. 1r og 37v var oprindelig ubeskrevne.
Tölusetning blaða

Der er nogle bladnumre i bladenes nederste margin, sandsynligvis fra den tid hvor håndskriftet blev indbundet: bl. 1v A (A i?); 2v Aij; 3v Aiij; 4v Aiiij; 8r Bj; 9r Bij; 10r Biij; 11r Biiij; 16r Ci; 17r Cij, 18r Ciij; 19r Ciiij; 22r Di.

Paginering 1-76 med sort blæk, som begynder med den første beskrevne side (bl. 1v); og som springer fra 35 (= bl. 18v) til 40 (= fl. 19r), da en lakune på to blade mellem bl. 18 og 19 er regnet med. Selvom pagineringen er fra 1700-tallet, eller snarere 1800-tallet, er den i hvert fald senere end lakunen. Der er linjenumre for hver femte linje, som også ser ud til at være fra 1800-tallet. Derudover en foliering med rødt blæk af Kristian Kålund: (1a) (friblad) + 1-37 + (38)-(39).

Kveraskipan

Håndskriftet består af 5 læg:

  • I: bl. 1-7. Bl. 7 er et enkeltblad, de andre er sammenhængende bladpar (1+6, 2+5, 3+4).
  • II: bl. 8-15 (8+15, 9+14, 10+13, 11+12)
  • III: bl. 16-21 (16+21, 17+20, 18+19). Lægget bestod oprindeligt af 8 blade, men de to inderste blade - mellem bl. 18 og 19 - er gået tabt.
  • VI: bl. 22-29 (22+29, 23+28, 24+27, 25+26).
  • V: bl. 30-37 (30+37, 31+36, 32+35, 33+34).

Umbrot

Håndskriftet er enkeltspaltet. Hverken sagaen eller de forskellige kapitler har nogen titel. Der er sædvanligvis 35 linjer pr side, men 34 og 35 forekommer også. På bl. 37, hvor sagaen slutter, er der 30 linjer. Initalerne (majusklerne) kan være røde eller grønne eller røde og grønne, men for det meste har de samme farve som skriften.

Ástand

Den nederste del af bl. 37, efter teksten stopper på recto-siden, er blevet skåret væk. Skader på pergamentet, som er ældre end teksten, findes på bl. 5 (et hul), 6 (en flænge), 7 (en flænge som måske er kommet senere end teksten), 23 (en flænge) og 26 (to huller). På bl. 1 og 37 er nogle af hjørnerne blevet bortrevet. På bl. 1 har initialet lidt skade, og på bl. 37 mangler den sidste del af de tre sidste linjer. Da håndskriftet blev indbundet, blev det skåret til, især i øverste del. I det fjerde læg, bl. 22-29, har beskæringen også taget noget af skriften på de øverste linjer.

På bl. 31 og 32 er skriften utydelig, specielt i de nederste linjer, men nogle steder også højere oppe, især på bl. 32v. Det ser ud som om at disse blade er kommet i kontakt med et stof, der har opløst farven i blækket, så på nogle steder er det kun de ridser, pennen har lavet på pergamentet, der er tilbage af bogstaverne. Derfor findes der delvist ulæselige tekstpassager; delvist også fordi der flere steder er blevet gjort et forsøg på at tydeliggøre nogle af de utydelige steder.

Skrifarar og skrift

Håndskriftet er skrevet med en fin, tydelig og regelmæssig islandsk gotisk bogskrift, og skriftstørrelsen kan variere en smule. Der er ingen tvivl om, at håndskriftet er skrevet af en islænding, men skriveren var under stærk indflydelse fra norsk, og der bliver flere og flere norske træk, jo længere sagaen skrider frem.

Spássíugreinar og aðrar viðbætur

Forskellige steder i håndskriftet, men for det meste i første del findes der senere tilføjelser, ordforklaringer osv., der helt klart er blevet skrevet med henblik på ikke-islandske læsere. Jón Helgason ( Alexanders saga xvi-xvii ) inddeler marginal-optegnelserne i 3 grupper:

  • 1. Bl. 1v og 2r: bogstaver er blevet tilføjet i alfabetisk rækkefølge over en række af ord.
  • 2. Bl. 3r-v: ordforklaringer på dansk, som er skrevet med en fin skrift og med mørkt blæk. Over de oversatte ord i teksten finder man bogstaver, som også er gentaget i marginen.
  • 3. Andre notitser, som findes i hele håndskriftet (se nedenfor): De fleste af disse notitser er skrevet med en større skrift end den forrige, og blækket er lysere. Nogle notitser er sandsynligvis skrevet af andre skriver:
  • Ord fra teksten, specielt de, der er utydelige, er blevet skrevet i marginen.
  • Stavefejl i teksten er blevet rettede, og nogle steder er der tilføjet en krølle under e > ę og ø > .
  • Ord, som er blevet forkortet i teksten, er blevet skrevet uforkortet i marginen eller over ordet, med nogle ændringer i ortografien.
  • "Oversættelser" til dansk af den hånd, der er ansvarlig for de fleste marginal-noter: bl. 2v:19 ok : hlziern; bl. 2v:32 vetta : Tróll vel jetter; bl. 6v:25 hvi: huorfor; bl. 6v:31 er mannfolkit blint ens sanna: dj fare | vild.
  • På nogle steder, hvor teksten har romertal, er de blevet skrevet på islandsk i marginen.
  • Her og der er der blevet tilføjet parenteser rundt om ord, fraser eller sætninger; de fungerer uden tvivl som skilletegn.
  • Marginal-noter på latin: bl. 11r:8: Bellona | soror , bl. 26r:19: Mors darii, bl. 26v:nederst-27r:øverst Epithaphium Regis Persarum Darij | Hic requiescit darius qui præfiguratus est in prophecia Danielis, Aries | cuius cornu (: regimen) alexander subiugavit sibi qui r egnum alexandri (Det hele er en oversættelse af teksten på bl. 26v:34-27r:2 og 27r:2-8). anno | mundi | 4868 | ab adam | vsque ad | regnum | alexandri | Magnj gengiver teksten på bl. 27r:2-3.
  • Lakunen på to blade er indikeret under teksten på bl. 18v: her fattis tho blad
  • På nogle af de steder, hvor skriften er utydelig, er nogle af ordene blevet trukket op igen med blæk.
  • På det oprindeligt ubeskrevne bl. 1 er der 2 eller 3 meget utydelige notitser fra 1500-tallet eller 1600-tallet. Kun én af dem har været mulig at tyde: Plutharcus conscripsit | Historiam Alexandri magni | greca lingua, quam | petrarcha in linguam latinam transtulit . Andre maginal-noter er: alexandri (på bl. 25v nederst); presta te viro (på bl. 29v fra 1500-tallet).
  • På bl. 15v er der en tegning af en hånd med udstrakt pegefinger.

Allersidst i håndskriftet er der kopier af de utydelige steder på bl. 31 og 32. Bl. 31r:25-v:1 (fra oc friða til yfir ) er kopieret på det oprindeligt ubeskrevne bl. 37v. På bl. 31r: er A efterfulgt af ✝ blevet indsat som henvisningstegn. Dette er gentaget på bl. 37v. På bl. 31v: 33 er der et B efterfulgt af ✝ på. Dette viser, at bl. 31v's fire nederste linjer også blev afskrevet, men at denne kopi må have fandtes på en anden seddel, som er gået tabt.

Bl. 32r:29-v:8 og 32v:18-33r:1 er blevet afskrevet på et sammenhængende bladpar, som Kålund har folieret (38) og (39), og som er tilføjet efter bl. 37. Her er C og D (efterfulgt af ✝) brugt som henvisningstegn. Kopien er ikke nøjagtig.

AM 519 a 4tos første blad er et papirsblad, som Kålund har folieret (1a). På recto-siden findes følgende vers: Jacob Pederssónn er mit naffnn, | Och thet gaffuis mig vdj daab, | Jesus Christus fóddis mig till gaffnn | Thill hannem staar altt mit haab: | Anno Christj 1594: | Huad paa deg sigis skót du eÿ om, | Der liugis dog paa saa mangen from, | Thend stund ieg haffde och kunde giffue, | Da meente ieg med wenner leffue, | Och for thennem baade dichte og schriffue, | Och ÿ andre maader thidenn fordriffue. | Menn nu min Vognn begÿnder att Halde, | Monne de mig och med alle fra falle, | De forachter S: Jórgenn for hand staar bar, | Menn gud och lÿcken kand igenn gióre Hannem klar, | Dennem till Sorig, Och mig till Nÿtte, | Saa pleÿer werdenn blant venner att bÿtte, | Si tibj sint Natj, nec opes, tunc Artibus illos Instrue, quo possint inopem defendere Vitam. O formosę puer nimium ne Crede Colorj | Paa ein dag kand hende sig | Att du faar magno dolorj. Vere schall mader, | Maadelig glader, | Raadig och róuster, | weinfaster och tróuster, | Och holde sig wdi alle middell maade | Ald hofferdighed schullum wÿ forlade | Huad heller werden ganger da apter eller fram | Tha haffuer du heder och ingen skam:. Derefter er der et runealfabet, som er blevet udgivet med noter i Finnur Jónsson: Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed 1910 305-306 .

Band

Håndskriftet er indbundet i et presset og blindtrykt læderbind.

Blindtrykket i midten af forpermen forestiller Justitia med et sværd i højre hånd og en vægtskål i hendes venstre i en oval ramme. Uden om denne ramme er der en firkantet, firedelt ramme med billeder af Kristus, Johannes, Paulus og David. Titler findes under hvert billede: DATA EST M|IHI OMNIS (Matt. xxviii, 18), ECE ANGNVS | DEI QVI TO (Joh. I:29), APARVIT BE|NIGNITAS (cf. Tit. III: 4) og DE FRVCTV | VENTRIS TV (Sl. CXXXI: 119). Blindtrykket på bagpermen er det samme som på forpermen, dog er billedet af Justitia udskiftet med mønstre med blomster, med blade og geometriske mønstre.

Motivet kendes fra andre bind fra Bergen i 1589-97.

Da Alexanders saga engang var indbundet sammen med Ǫrvar-Odds saga, er bindets oprindelige ryg blevet fjernet og nu forsynet med en ny ryg. Jón Helgason ( Alexanders saga xii ), mener dog, at den nye ryg blev indsat før Ǫrvar-Odds saga blev taget ud af bindet.

Fylgigögn

Der er 3 AM-sedler (a-c), der alle er skrevet af Arne Magnússons.

  • På a-sedlen står der: Kom fra | Ormi Dada-|syne 1721.,
  • B-sedlen indeholder en afskrift af sagaen efter AM 226 fol. og en notits om tidsfølgen: Etenim Jslandi, Græcos secuti | anno ab initio mundi ad Na-|tivitatem christi computant, | 5199. Et annus primus æræ | christianæ, secundum illos, con | jungitur cum anno Mundi | 5200. Nonnullibi ten hæc indistin|ctè ponuntur tanqvam christus na-|tus sit anno M., 5199. ac conse-|qventer hic æræ Xanæ primus sit.
  • På c-sedlen står der: Hier aptan vid var | rvaroddz Saga, | med annari og nyrre hendi, | hveria eg her fra nu | Separerad hefi.

Uppruni og ferill

Uppruni

Håndskriftet er skrevet i Island eller Norge. Kristian Kålund ( Katalog I 673 ) har dateret det til slutningen af 1200-tallet. Jón Helgason har senere dateret det mere præcist til ca. 1280 ( Alexanders saga xi ).

Ferill

Håndskriftets historie er ukendt indtil lige før 1500-tallets slutning, da det det blev opdaget i Bergen (Norge). Samme sted i 1594, eller kort tid før, blev AM 519a 4to indbundet sammen med et islandsk håndskrift af samme format: det nuværende AM 344 a 4to med Ǫrvar-Odds saga.

Da håndskriftet kom Arne Magnusson i hænde, skilte han bogen fra hinanden. Han fjernede Ǫrvar-Odds saga, mens Alexanders saga beholdt den oprindelige indbinding.

.

Den første ejer man kender til var den mand, der skrev digtet på det forreste friblad (1a), Jacob Pederssøn fra Bergen. Den næste ejer man kender til er er CGarmannj, som skrev sit navn på bl. 1r. Han kan identificeres som Christopher Garmann (1639-1721), præst i Os i Hordaland fra 1668. Ifølge Arne Magnussons beretning i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter, AM 435 a 4to, bl. 143v, har håndskriftet tilhørt Gert Miltzow, som var præst i Voss udenfor Bergen, og Otto Ottosen, præst i Bergen: Alexandri Magni Saga, antiqvâ | Scripturâ. rvar oddz Saga 4to | þesse rvaroddz Saga er | nu Separerud hier fr, | og er sier i lage. | Bokina feck eg i Norege af Mag. | otta ottasyne preste i Bjrgvin, | hefur hana ätt Mag. Geert | Miltzow. prestur Voss.

I 1702-12, da Arne Magnusson opholdt sig i Island (med undtagelse af vintrene 1705-06 og 1708-09, hvor han var i København) tog han AM 519a 4to og mange andre håndskrifter med sig til Island. Da han forlod Island i 1712, var situationen usikker, fordi der var krig mellem Danmark og Sverige, derfor efterlod de håndskrifter, han havde taget med sig, sammen med de håndskrifter, han havde erhvervet i de 10 år, i Skálholt. De kom ikke til København før 1720. AM 519 4to fik han i 1721 af Ormur Daðasson. Jf. AM-sedlen a: Kom fra | Ormi Dada-|syne 1721.

Aðföng

Arne Magnusson erhvervede håndskriftet fra Otto Ottosen, præst i Bergen, 1689-90.

Aðrar upplýsingar

Skráningarferill

Katalogiseret 12. til 13. juli 2000 af EW-J.

Viðgerðarsaga

Udstillet på Det Kongelige Bibliotek, København, fra 8. september 1963 til 6. januar 1964.

Udtillet på Nordiska Museet i Stockholm fra 12. september til 22. november 1972

Udstillet på Malmöhus museum i Sverige fra 24. april til 11. maj 1973.

Håndskriftet blev restaureret af Birgitte Dall og fik en ny ryg fra 25. januar til 2. august 1967.

Myndir af handritinu

  • 70 mm, 70mm 1, s.d.
  • plade 105 II s.d. (supplerende fotografier af AM-sedlerne).
  • Diapositiver fra maí 1984.
  • Sort-hvid fotografier fra 1963.

Notaskrá

Titill: Alexanders saga
Ritstjóri / Útgefandi: Finnur Jónsson
Höfundur: Leeuw van Weenen, Andrea
Titill: Alexanders saga
Höfundur: Konráð Gíslason
Titill: Um frum-parta Íslenzkrar túngu í fornöld
Titill: Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling
Ritstjóri / Útgefandi: Kålund, Kristian
Titill: Alexanders saga: The Arna-Magnæan Manuscript 519a, 4to,
Ritstjóri / Útgefandi: Jón Helgason
Umfang: VII
Höfundur: Kålund, Kristian
Titill: Palæografisk Atlas: Oldnorsk-islandsk Afdeling
Lýsigögn
×

Lýsigögn