Handrit.org
 

Håndskrift detailjer

AM 519 a 4to

Vis billeder

Alexanders saga; Island eller Norge, 1275-1285

Navn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fødselsdato
19. august 1844 
Dødsdato
4. juli 1919 
Stilling
Forskningsbibliotekar 
Roller
Lærd 
Flere detaljer
Navn
Jón Helgason 
Fødselsdato
30. juni 1899 
Dødsdato
19. januar 1986 
Stilling
Professor 
Roller
Lærd; Ejer; Forfatter; Marginal 
Flere detaljer
LATIN SMALL LETTER O WITH STROKE AND OGONEKLATIN SMALL LETTER O WITH STROKE AND OGONEK

Specieltegn vises nær det originale form.

LATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTELATIN SMALL LETTER A WITH DOUBLE ACUTE

Specieltegn vises nær det originale form.

Stednavn
Bergen 
Flere detaljer
Navn
Arne Magnusson 
Fødselsdato
13. november 1663 
Dødsdato
7. januar 1730 
Stilling
Professor, Arkivsekretær 
Roller
Lærd; Forfatter; Skriver; Digter 
Flere detaljer
LATIN CAPITAL LETTER O WITH CURLLATIN CAPITAL LETTER O WITH CURL

Specieltegn vises nær det originale form.

Navn
Pedersøn, Jacob 
Stilling
Borgmester i Bergen indtil 1607 
Roller
Ejer 
Flere detaljer
Navn
Garmann, Christopher 
Fødselsdato
1639 
Dødsdato
1721 
Stilling
Præst 
Roller
Ejer 
Flere detaljer
Navn
Miltzov, Gerhard or Gert 
Stilling
 
Roller
Ejer 
Flere detaljer
Navn
Ottosen, Otto 
Stilling
Præst 
Roller
Ejer 
Flere detaljer
LATIN SMALL LETTER O WITH CURLLATIN SMALL LETTER O WITH CURL

Specieltegn vises nær det originale form.

Stednavn
Island 
Flere detaljer
Stednavn
København 
Land
Danmark 
Flere detaljer
Stednavn
Skálholt 
Sogn
Biskupstungnahreppur 
Amt
Árnessýsla 
Region
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Island 
Flere detaljer
Navn
Ormur Daðason 
Fødselsdato
1. august 1684 
Dødsdato
1. juni 1744 
Stilling
Sysselmand 
Roller
Ejer; Forfatter 
Flere detaljer
Navn
Wedervang-Jensen, Eva 
Fødselsdato
26. marts 1974 
Stilling
 
Roller
Katalogisator 
Flere detaljer
Stednavn
Stockholm 
Flere detaljer
Navn
Dall, Birgitte 
Fødselsdato
1912 
Dødsdato
1989 
Stilling
Bogkonservator 
Roller
Binder 
Flere detaljer

Indhold

1(1v-37r)
Alexanders saga
Tekstens sprog

Non

Nøgleord

1.1(1v-18v)
Ingen titel
Begynder

Darius hefir konungr heitið er reð fyrir serklande

Ender

„setr konungr sverð sitt ahals aristomeni sva at af gek“

Bibliografi

Konráð Gíslason: Um frum-parta íslenzkrar túngu í fornöld p. xli (Bl. 1v:1-10), xlii (Bl. 18v:29-35)

1.2(19r-37r)
Ingen titel
Begynder

en beriaz lengr.

Ender

„lycr hann þat at segia fra alexandro magno. oc sva sa er snuet hefir ísina tungu“

Bibliografi

Konráð Gíslason: Um frum-parta íslenzkrar túngu í fornöld p. xliii (Bl. 19r:1-4), xliv (Bl. 37r:30)

Fysisk Beskrivelse / Kodikologi

Materiale

Pergament.

Antal blade
i + i + 37 + ii + i. 219 mm x 155 mm. Bl. 1r og 37v var oprindelig ubeskrevne.
Foliering

Der er nogle bladnumre i bladenes nederste margin, sandsynligvis fra den tid hvor håndskriftet blev indbundet: bl. 1v A (A i?); 2v Aij; 3v Aiij; 4v Aiiij; 8r Bj; 9r Bij; 10r Biij; 11r Biiij; 16r Ci; 17r Cij, 18r Ciij; 19r Ciiij; 22r Di.

Paginering 1-76 med sort blæk, som begynder med den første beskrevne side (bl. 1v); og som springer fra 35 (= bl. 18v) til 40 (= fl. 19r), da en lakune på to blade mellem bl. 18 og 19 er regnet med. Selvom pagineringen er fra 1700-tallet, eller snarere 1800-tallet, er den i hvert fald senere end lakunen. Der er linjenumre for hver femte linje, som også ser ud til at være fra 1800-tallet. Derudover en foliering med rødt blæk af Kristian Kålund: (1a) (friblad) + 1-37 + (38)-(39).

Lægfordeling

Håndskriftet består af 5 læg:

  • I: bl. 1-7. Bl. 7 er et enkeltblad, de andre er sammenhængende bladpar (1+6, 2+5, 3+4).
  • II: bl. 8-15 (8+15, 9+14, 10+13, 11+12)
  • III: bl. 16-21 (16+21, 17+20, 18+19). Lægget bestod oprindeligt af 8 blade, men de to inderste blade - mellem bl. 18 og 19 - er gået tabt.
  • VI: bl. 22-29 (22+29, 23+28, 24+27, 25+26).
  • V: bl. 30-37 (30+37, 31+36, 32+35, 33+34).

Tilstand

Den nederste del af bl. 37, efter teksten stopper på recto-siden, er blevet skåret væk. Skader på pergamentet, som er ældre end teksten, findes på bl. 5 (et hul), 6 (en flænge), 7 (en flænge som måske er kommet senere end teksten), 23 (en flænge) og 26 (to huller). På bl. 1 og 37 er nogle af hjørnerne blevet bortrevet. På bl. 1 har initialet lidt skade, og på bl. 37 mangler den sidste del af de tre sidste linjer. Da håndskriftet blev indbundet, blev det skåret til, især i øverste del. I det fjerde læg, bl. 22-29, har beskæringen også taget noget af skriften på de øverste linjer.

På bl. 31 og 32 er skriften utydelig, specielt i de nederste linjer, men nogle steder også højere oppe, især på bl. 32v. Det ser ud som om at disse blade er kommet i kontakt med et stof, der har opløst farven i blækket, så på nogle steder er det kun de ridser, pennen har lavet på pergamentet, der er tilbage af bogstaverne. Derfor findes der delvist ulæselige tekstpassager; delvist også fordi der flere steder er blevet gjort et forsøg på at tydeliggøre nogle af de utydelige steder.

Layout

Håndskriftet er enkeltspaltet. Hverken sagaen eller de forskellige kapitler har nogen titel. Der er sædvanligvis 35 linjer pr side, men 34 og 35 forekommer også. På bl. 37, hvor sagaen slutter, er der 30 linjer. Initalerne (majusklerne) kan være røde eller grønne eller røde og grønne, men for det meste har de samme farve som skriften.

Skrift

Håndskriftet er skrevet med en fin, tydelig og regelmæssig islandsk gotisk bogskrift, og skriftstørrelsen kan variere en smule. Der er ingen tvivl om, at håndskriftet er skrevet af en islænding, men skriveren var under stærk indflydelse fra norsk, og der bliver flere og flere norske træk, jo længere sagaen skrider frem.

Tilføjet materiale

Forskellige steder i håndskriftet, men for det meste i første del findes der senere tilføjelser, ordforklaringer osv., der helt klart er blevet skrevet med henblik på ikke-islandske læsere. Jón Helgason (Alexanders saga p. xvi-xvii) inddeler marginal-optegnelserne i 3 grupper:

  • 1. Bl. 1v og 2r: bogstaver er blevet tilføjet i alfabetisk rækkefølge over en række af ord.
  • 2. Bl. 3r-v: ordforklaringer på dansk, som er skrevet med en fin skrift og med mørkt blæk. Over de oversatte ord i teksten finder man bogstaver, som også er gentaget i marginen.
  • 3. Andre notitser, som findes i hele håndskriftet (se nedenfor): De fleste af disse notitser er skrevet med en større skrift end den forrige, og blækket er lysere. Nogle notitser er sandsynligvis skrevet af andre skriver:
  • Ord fra teksten, specielt de, der er utydelige, er blevet skrevet i marginen.
  • Stavefejl i teksten er blevet rettede, og nogle steder er der tilføjet en krølle under e > ę og ø > o.
  • Ord, som er blevet forkortet i teksten, er blevet skrevet uforkortet i marginen eller over ordet, med nogle ændringer i ortografien.
  • "Oversættelser" til dansk af den hånd, der er ansvarlig for de fleste marginal-noter: bl. 2v:19 „ok“ : „halziern“; bl. 2v:32 „vetta“ : „Tróll vel jetter“; bl. 6v:25 „hvi“: „huorfor“; bl. 6v:31 „er mannfolkit blint ens sanna“: „dj fare | vild“.
  • På nogle steder, hvor teksten har romertal, er de blevet skrevet på islandsk i marginen.
  • Her og der er der blevet tilføjet parenteser rundt om ord, fraser eller sætninger; de fungerer uden tvivl som skilletegn.
  • Marginal-noter på latin: bl. 11r:8: „Bellona | soror “, bl. 26r:19: „Mors darii“, bl. 26v:nederst-27r:øverst „Epithaphium Regis Persarum Darij | Hic requiescit darius qui præfiguratus est in prophecia Danielis, Aries | cuius cornu (: regimen) alexander subiugavit sibi qui r egnum alexandri“ (Det hele er en oversættelse af teksten på bl. 26v:34-27r:2 og 27r:2-8). „anno | mundi | 4868 | ab adam | vsque ad | regnum | alexandri | Magnj“ gengiver teksten på bl. 27r:2-3.
  • Lakunen på to blade er indikeret under teksten på bl. 18v: „her fattis tho blad“
  • På nogle af de steder, hvor skriften er utydelig, er nogle af ordene blevet trukket op igen med blæk.
  • På det oprindeligt ubeskrevne bl. 1 er der 2 eller 3 meget utydelige notitser fra 1500-tallet eller 1600-tallet. Kun én af dem har været mulig at tyde: „Plutharcus conscripsit | Historiam Alexandri magni | greca lingua, quam | petrarcha in linguam latinam transtulit“. Andre maginal-noter er: „alexandri “ (på bl. 25v nederst); „presta te viro“ (på bl. 29v fra 1500-tallet).
  • På bl. 15v er der en tegning af en hånd med udstrakt pegefinger.

Allersidst i håndskriftet er der kopier af de utydelige steder på bl. 31 og 32. Bl. 31r:25-v:1 (fra „oc friða“ til „yfir“) er kopieret på det oprindeligt ubeskrevne bl. 37v. På bl. 31r: er A efterfulgt af ✝ blevet indsat som henvisningstegn. Dette er gentaget på bl. 37v. På bl. 31v: 33 er der et B efterfulgt af ✝ på. Dette viser, at bl. 31v's fire nederste linjer også blev afskrevet, men at denne kopi må have fandtes på en anden seddel, som er gået tabt.

Bl. 32r:29-v:8 og 32v:18-33r:1 er blevet afskrevet på et sammenhængende bladpar, som Kålund har folieret (38) og (39), og som er tilføjet efter bl. 37. Her er C og D (efterfulgt af ✝) brugt som henvisningstegn. Kopien er ikke nøjagtig.

AM 519 a 4tos første blad er et papirsblad, som Kålund har folieret (1a). På recto-siden findes følgende vers: „Jacob Pederssónn er mit naffnn, | Och thet gaffuis mig vdj daab, | Jesus Christus fóddis mig till gaffnn | Thill hannem staar altt mit haab: | Anno Christj 1594: | Huad paa deg sigis skót du eÿ om, | Der liugis dog paa saa mangen from, | Thend stund ieg haffde och kunde giffue, | Da meente ieg med wenner leffue, | Och for thennem baade dichte og schriffue, | Och ÿ andre maader thidenn fordriffue. | Menn nu min Vognn begÿnder att Halde, | Monne de mig och med alle fra falle, | De forachter S: Jórgenn for hand staar bar, | Menn gud och lÿcken kand igenn gióre Hannem klar, | Dennem till Sorig, Och mig till Nÿtte, | Saa pleÿer werdenn blant venner att bÿtte, | Si tibj sint Natj, nec opes, tunc Artibus illos | Instrue, quo possint inopem defendere Vitam. | O formosę puer nimium ne Crede Colorj | Paa ein dag kand hende sig | Att du faar magno dolorj. Vere schall mader, | Maadelig glader, | Raadig och róuster, | weinfaster och tróuster, | Och holde sig wdi alle middell maade | Ald hofferdighed schullum wÿ forlade | Huad heller werden ganger da apter eller fram | Tha haffuer du heder och ingen skam:“. Derefter er der et runealfabet, som er blevet udgivet med noter i Finnur Jónsson: Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed 1910 p. 305-306.

Indbinding

Håndskriftet er indbundet i et presset og blindtrykt læderbind.

Blindtrykket i midten af forpermen forestiller Justitia med et sværd i højre hånd og en vægtskål i hendes venstre i en oval ramme. Uden om denne ramme er der en firkantet, firedelt ramme med billeder af Kristus, Johannes, Paulus og David. Titler findes under hvert billede: „DATA EST M|IHI OMNIS“ (Matt. xxviii, 18), „ECE ANGNVS | DEI QVI TO“ (Joh. I:29), „APARVIT BE|NIGNITAS“ (cf. Tit. III: 4) og „DE FRVCTV | VENTRIS TV“ (Sl. CXXXI: 119). Blindtrykket på bagpermen er det samme som på forpermen, dog er billedet af Justitia udskiftet med mønstre med blomster, med blade og geometriske mønstre.

Motivet kendes fra andre bind fra Bergen i 1589-97.

Da Alexanders saga engang var indbundet sammen med — Ǫrvar-Odds saga, er bindets oprindelige ryg blevet fjernet og nu forsynet med en ny ryg. Jón Helgason (Alexanders saga p. xii), mener dog, at den nye ryg blev indsat før — Ǫrvar-Odds saga blev taget ud af bindet.

Vedlagt materiale

Der er 3 AM-sedler (a-c), der alle er skrevet af Arne Magnússons.

  • På a-sedlen står der: „Kom fra | Ormi Dada-|syne 1721.“,
  • B-sedlen indeholder en afskrift af sagaen efter AM 226 fol. og en notits om tidsfølgen: „Etenim Jslandi, Græcos secuti | anno ab initio mundi ad Na-|tivitatem christi computant, | 5199. Et annus primus æræ | christianæ, secundum illos, con | jungitur cum anno Mundi | 5200. Nonnullibi ten hæc indistin|ctè ponuntur tanqvam christus na-|tus sit anno M., 5199. ac conse-|qventer hic æræ Xanæ primus sit.“
  • På c-sedlen står der: „Hier aptan vid var | Orvaroddz Saga, | med annari og nyrre hendi, | hveria eg her fra nu | Separerad hefi“.

Historie og herkomst

Proveniens

Håndskriftet er skrevet i Island eller Norge. Kristian Kålund (Katalog vol. I p. 673) har dateret det til slutningen af 1200-tallet. Jón Helgason har senere dateret det mere præcist til ca. 1280 (Alexanders saga p. xi).

Herkomst

Håndskriftets historie er ukendt indtil lige før 1500-tallets slutning, da det det blev opdaget i Bergen (Norge). Samme sted i 1594, eller kort tid før, blev AM 519a 4to indbundet sammen med et islandsk håndskrift af samme format: det nuværende AM 344 a 4to med Ǫrvar-Odds saga.

Da håndskriftet kom Arne Magnusson i hænde, skilte han bogen fra hinanden. Han fjernede Ǫrvar-Odds saga, mens — Alexanders saga beholdt den oprindelige indbinding.

.

Den første ejer man kender til var den mand, der skrev digtet på det forreste friblad (1a), Jacob Pederssøn fra Bergen. Den næste ejer man kender til er er „CGarmannj“, som skrev sit navn på bl. 1r. Han kan identificeres som Christopher Garmann (1639-1721), præst i Os i Hordaland fra 1668. Ifølge Arne Magnussons beretning i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter, AM 435 a 4to, bl. 143v, har håndskriftet tilhørt Gert Miltzow, som var præst i Voss udenfor Bergen, og Otto Ottosen, præst i Bergen: „Alexandri Magni Saga, antiqvâ | Scripturâ. Orvar oddz Saga 4to | þesse Orvaroddz Saga er | nu Separerud hier fra, | og er sier i lage. | Bokina feck eg i Norege af Mag. | otta ottasyne preste i Bjorgvin, | hefur hana ätt Mag. Geert | Miltzow. prestur a Voss“.

I 1702-12, da Arne Magnusson opholdt sig i Island (med undtagelse af vintrene 1705-06 og 1708-09, hvor han var i København) tog han AM 519a 4to og mange andre håndskrifter med sig til Island. Da han forlod Island i 1712, var situationen usikker, fordi der var krig mellem Danmark og Sverige, derfor efterlod de håndskrifter, han havde taget med sig, sammen med de håndskrifter, han havde erhvervet i de 10 år, i Skálholt. De kom ikke til København før 1720. AM 519 4to fik han i 1721 af Ormur Daðasson. Jf. AM-sedlen a: „Kom fra | Ormi Dada-|syne 1721.“

Erhvervelse

Arne Magnusson erhvervede håndskriftet fra Otto Ottosen, præst i Bergen, 1689-90.

[Additional]

[Record History]

Katalogiseret 12. til 13. juli 2000 af EW-J.

[Custodial History]

Udstillet på Det Kongelige Bibliotek, København, fra 8. september 1963 til 6. januar 1964.

Udtillet på Nordiska Museet i Stockholm fra 12. september til 22. november 1972

Udstillet på Malmöhus museum i Sverige fra 24. april til 11. maj 1973.

Håndskriftet blev restaureret af Birgitte Dall og fik en ny ryg fra 25. januar til 2. august 1967.

[Surrogates]

70 mm 70mm 1 s.d. plade plade 105 II s.d. supplerende fotografier af AM-sedlerne diapositiv AM 519 a 4to May 1984 s/h fotografier AM 519 a 4to 1963

Bibliografi

ForfatterTitelRedaktørOmfang
Alexanders saga: Norsk Bearbejdelse fra trettende Aarhundrede af Philip Gautiers latinske Digt Alexandreised. C. R. Unger
Alexanders sagaed. Finnur Jónsson
Konráð GíslasonUm frum-parta Íslenzkrar túngu í fornöldp. xli (Bl. 1v:1-10), xlii (Bl. 18v:29-35)
Alexanders saga: The Arna-Magnæan Manuscript 519a, 4to, ed. Jón Helgason1966; VII
Finnur Jónsson„Runerne i den norsk-islandske Digtning og Litteratur“, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie1910; 11 række, XXV: p. 283-308
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: p. 673
1984
1963
Early Icelandic Script as illustrated in vernacular texts from the twelfth and thirteenth centuries, Íslenzk Handrit, Series in folioed. Hreinn Benediktsson1965; II
Kristian KålundPalæografisk Atlas: Oldnorsk-islandsk Afdeling
« »