Handrit.org
 

Håndskrift detailjer

AM 325 II 4to

Vis billeder

Ágrip af Noregskonunga sǫgum; Island, 1200-1249

Navn
Guðbrandur Vigfússon 
Fødselsdato
13. marts 1827 
Dødsdato
31. januar 1899 
Stilling
Forsker 
Roller
Lærd; Donor; Skriver 
Flere detaljer
Navn
Dahlerup, Verner 
Fødselsdato
1859 
Dødsdato
1938 
Stilling
Lingvist, leksikograf, filolog 
Roller
Lærd 
Flere detaljer
Navn
Þorgeir Jónsson 
Dødsdato
1742 
Stilling
 
Roller
Ejer 
Flere detaljer
Navn
Arne Magnusson 
Fødselsdato
13. november 1663 
Dødsdato
7. januar 1730 
Stilling
Professor, Arkivsekretær 
Roller
Lærd; Forfatter; Skriver; Digter 
Flere detaljer
Navn
Þórður Jónsson 
Fødselsdato
1672 
Dødsdato
21. august 1720 
Stilling
Præst 
Roller
Digter; Ejer 
Flere detaljer
Navn
Jón Hákonarson 
Fødselsdato
1658 
Dødsdato
1748 
Stilling
Landman; Landman 
Roller
Skriver 
Flere detaljer
Navn
Steinn Jónsson 
Fødselsdato
30. august 1660 
Dødsdato
3. december 1739 
Stilling
Biskop 
Roller
Forfatter; Skriver; Ejer; Oversætter; Digter; Marginal 
Flere detaljer
Navn
Þórður Illugason 
Stilling
 
Roller
Ejer 
Flere detaljer
Stednavn
Kalastaðir 1 
Sogn
Hvalfjarðarstrandarhreppur 
Amt
Borgarfjarðarsýsla 
Region
Sunnlendingafjórðungur 
Land
Island 
Flere detaljer
Navn
Vigfús Jónsson 
Stilling
Sysselmand 
Roller
Ubestemt 
Flere detaljer
Navn
Illugi Vigfússon 
Dødsdato
1634 
Stilling
 
Roller
Ubestemt 
Flere detaljer
Navn
Margrét Guðmundardóttir 
Stilling
Married to Þorgeir Jónsson (ThorJon003) 
Roller
Slægtning 
Flere detaljer
Navn
Driscoll, Matthew James 
Fødselsdato
15. maj 1954 
Stilling
 
Roller
Lærd; Katalogisator; Ejer 
Flere detaljer
Navn
Dall, Birgitte 
Fødselsdato
1912 
Dødsdato
1989 
Stilling
Bogkonservator 
Roller
Binder 
Flere detaljer

Indhold

(1r-24v)
Ágrip af Noregs konunga sǫgum
Begynder

regi oc hann seti ho | sc heim sem þio

Ender

„hon hever oc þa buit hesta .ij. | aɴan viþ fé en honom aɴan til reiþar

Tekstens sprog

Non

Nøgleord

Fysisk Beskrivelse / Kodikologi

Materiale

Pergament.

Antal blade
25 (1a+ 24). Bl. 1-7: 145 mm x 120 mm. Bl. 8-24: 150 mm x 130 mm.
Foliering

Folieret med rødt blæk 1-24, formodentlig af Guðbrandur Vigfússon. Spalterne er også blevet nummereret fra 1-96, sandsynligvis af Verner Dahlerup.

Lægfordeling

Håndkriftet består nu af fire læg; det første, andet og fjerde læg bestod oprindelig af otte blade, mens det tredje bestod af syv. Et eventuelt efterfølgende femte læg er gået tabt.

  • I: 7 blade, bl. 1-7. Det første blad, som oprindelig var parvist forbundet med bl. 7, er skåret bort, og kun en tynd strimmel er bevaret. De andre blade (1 + 6, 2 + 5 og 3 + 4) er forbundne par.
  • II: 8 blade, bl. 8-15, som består af 4 forbundne par.
  • III: 7 blade, bl. 16-22. Bl. 16 og 22 er parvist forbundne; de andre er enkeltblade.
  • IV: 2 blade, bl. 23-24, et forbundet par.

Tilstand

Håndskriftet er defekt ved beyndelsen og slutningen, og der er to lakuner i håndskriftets anden halvdel. Det oprindelige første blad i det første læg (folieret 1a), er helt beskåret, så kun en strimmel på ca 1,5 cm (1-4 bogstaver på hver linje) er tilbage.

Håndskriftet indeholder også et stort antal udraderinger, som er udført enten af skriveren eller en senere hånd. De fleste af disse udraderinger er ikke blevet udfyldt senere, fx ses to udraderinger på bl. 3ra: 15-16, på henholdsvis 16 bogstaver og 6 bogstaver, og fire linjer af teksten på bl. 5vb efter linje 21.

Layout

Håndskriftet er skrevet i to spalter. De fleste spalter består af 25 linjer, med undtagelse af sp. 18 og 22 (hhv. bl. 5rb og bl. 6rb) som, på grund af tomme linjer mellem kapitlerne, består af 24 linjer, sp. 89-90 (bl. 23r) på 23 linjer, og sp. 91-96 (bl. 23v-24v) på 22 linjer. Åben plads for overskrifter og initialer. Prikning kan ses på alle blade.

Skrift
Tilføjet materiale

På bl. 8r-9r, 10r og 11r har en yngre hånd, sandsynligvis fra 1400-tallet, tilføjet initialer og kapiteloverskrifter med grønligt blæk. Selv om nogle af disse kapiteloverskrifter nu er temmelig svære at læse, kan de fleste tydes, f.eks. bl. 8rb „floti astridar“, bl. 9rb „vm olaf konung“ og bl. 10ra „Gipting olafs konungs“.

Håndskriftet indeholder enkelte samtidige og senere marginalier:

  • Bl. 4vs venstre margen: „hialmadr og | brynjadr“ med en hånd fra 1400-tallet, som har kopieret en af skriverens marginalnoter på dette sted.
  • Bl. 5rs nederste margen: En hånd fra 1400-tallet (sandsynligvis samme hånd som den på den foregående side) har skrevet: „þetta þiki mer vera gott blek ennda kann ek icki betr sia“.
  • På bl. 9v, nederste margen har en hånd fra 1600-tallet skrevet „þessa bok uilda eg gæt lært med|an Gud gefe myer Gott ad | læra“.

Derudover findes der en del ulæselige kruseduller med en senere hånd (eller hænder) på bl. 2r, 3r, 5v og 19r. Den samme hånd har også skrevet noget, der kan tydes som navnet Þórgeir Jónsson på bl. 6r og 16r.

Indbinding

Håndskriftet fik sit nuværende bind, et halvbind med skindryg og -hjørner, under en håndskriftrestaurering mellem september 1969 og januar 1970.

Da Verner Dahlerup udgav håndskriftet i 1880 (Ágrip p. iii), noterede han, at håndskriftet var uindbundet.

På et senere tidspunkt er det blevet indbundet i et halvbind med pergamentryg og -hjørner og overtræk af Gustavmarmor.

Vedlagt materiale

Der er seks sedler (a-f), som er skrevet af Arne Magnusson, og som er indbundet sammen med håndskriftet:

  • (a) Stammer fra Arne Magnussons originale papiromslag til håndskriftet: „325 (2) Vetustum | Historia Norvegicæ Com-|pendium. | mutilum est.“
  • (b) „Eignarmenn þessa fragments | hafa nylegast vered | Þorgeir Jonsson. | Jon Hakonarson. | Þordr Jonsson | Eg.“ Herefter har en anden hånd tilføjet „Höndin án efa íslenzk“ med blyant.
  • (c) Oprindelig mellem bl. 16 og 17: „Her er einn aukamide, | er eins lä, ädur enn eg | arked samanfeste. Er | eins og hann hafdi fastur | vered vid blad, sem nu | skyllde hier vanta ä | mille. Enn af contextu | synest, sem eckert van-|te, og hefr hann þä lagd-|ur verid i hrygginn til | styrktar, hvad þö er | undarlegt, þar arked | nogu þykt var. Qvicqvid sit, þä synest mier | öefad, ad eckert vante | hier ä mille.“ Nederst på siden har Verner Dahlerup tilføjet: „Mellem sp. 64 og 65. | V.D.“
  • (d) Oprindelig mellem bl. 22 og 23: „Hier ætla eg vanta | 1. blad utanum þesse | 2. blǫd, hvar vid ann -|ad hafi samfast vered | sem vante aptan vid | þesse .2. blǫd, sem hier | liggia innani“. Nederst på siden har Verner Dahlerup tilføjet: „Foran sp. 89. | V.D.“
  • (e) Oprindelig mellem bl. 23 og 24: „Hier innani mun vanta | 4. blǫd, sem tynd | sieu.“ Verner Dahlerup har derefter tilføjet: „Mellem spalte 92 og 93. | V.D.“
  • (f) Oprindelig efter bl. 24: „Hier aptanvid vantar | ad vïsu 1. blad, sem | ädur er sagt. likast | hier vante og eitt | ark, enn þä aptanvid | eda nockur blǫd, sem | vered hafi i arke | fyrer sig sialf.“ Verner Dahlerup har skrevet: „Efter spalte 96. | V.D.“

Historie og herkomst

Proveniens

Skrevet i Island, i 1200-tallets første halvdel.

Herkomst

Arne Magnusson har skrevet oplysninger om tidligere ejere i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter AM 435 a 4to, bl. 54v-56v. Ifølge Árnis beretning tilhørte håndskriftet Sr. Þórður Jónsson fra Staðastaður (1672-1720). Þórður havde fået håndskriftet af Jón Hákonarson að Vatnshorni (ca. 1658-1748), som selv havde modtaget det af Þorgeir Jónsson (ca. 1661-1742), ráðsmaður i Hólar, som var bror til biskop Steinn Jónsson. Det er formodentlig denne mand, der har skrevet sit navn på bl. 6r og 16r.

Árni skriver også, at Þorgeir havde fået håndskriftet af Þórður Illugason i 1696 eller 1697, sandsynligvis i Kalastaðir, Hvalfjarðarströnd. Þórður Illugason var sønnesøn af Vigfús Jónsson, sýslumaður (✝. ca. 1595) og søn af Illugi Vigfússon (ca. 1570-1634). Þorgeirs kone, Margrét Guðmundsdóttir, og Þorður Illugason var i familie med hinanden (þrímenningar).

Arne Magnussons kommentarer lyder således i fuld tekst: „Compendium Historiæ Norvegicæ, | undiqve mutilum, alias frag-|mentum rarissimum. 4to mi-|nori. Komid til min fra Þordi | Jonssyne. enn fyrer þad var þad | i eigu Þorgeirs Jonssonar, sem | þad feck… Fragmentum historiæ | Norvegicæ in octavo. | /:þad sem eg feck af Þor-|de Jonssyne, enn hann af | Jone Hakonarsyne/: eig-|nadest Þorgeir Jonsson /: mä-|gur Gudmundar Arnarson|ar i Heynese/: ä Ka|lastǫdum ä Hvalfiard|arstrǫnd fyrer 10. eda | 11. ärum (fra 1707. ad | reikna) Þad hafdi næst | firir hann ätt Þordur Jllugason Vigfussonar, brod|urson Orms i Eyum, | og hǫfdu þesse blǫd | vered langfedga eign | þeirra fedga allt fra | Vigfuse Jonssyne ford-|um Syslumanni i Kios, se|cundum traditionem þess | folks. | Þegar hann feck þesse | blǫd, voru þau eins mu|tila og nu eru þau. | hefur var og þar sem | Þorgeir þau feck, eckert meira, ecke helldr nein | stadar þar um kring ä | strǫndinne, so vïtt Þor-|geir inqvirerad gat, sem | hann segest med flid giǫrt | hafa. | Eingar utskrifter ætlar Þor-|geir þar af vera, ad vïsu | seigest hann eckert slikt | nockurn tïma sied hafa. | Dixit coram 1707. | Þorgeir atti eigi leinge | þetta fragment, helldur | feck þad, so mutilum sem þad var, Jone Hakonar|syne, enn hann Þorde Jons|syne sem adr er sagt. | Jon Hakonar son af mier | adspurdr, meinar eingar | utskrifter þar af vera i | landinu, og seigest alldri | þvilïkt neitt, fyrr | edur sidar, sied hafa.“

Erhvervelse

Arne Magnusson erhvervede håndskriftet af Sr. Þórður Jónsson á Staðastað (1672-1720), vistnok i 1707.

[Additional]

[Record History]

Katalogiseret 15. maj 1999 af MJD.

[Custodial History]

Restaureret og indbundet af Birgitte Dall mellem 22. september 1969 og 15. januar 1970.

[Surrogates]

Den Arnamagnæanske Samling har følgende kopier: 70 mm 41s.d. sort-hvide tryk AM 325 II 4to september 1965 fotografier taget før restaureringen diapositiv AM 325 II 4to maj 1984

Bibliografi

ForfatterTitelRedaktørOmfang
Saga Hákonar Hákonarsonar frá falli Skúla hertoga: Brot úr sögu Magnúss Lagabætis; Þættir Hálfdánar svarta, af upphafi ríkis Haraldar Hárfagra, Hauks Hárbrókar ok Ólafs Geirstaða-Álfs. Saga Ólafs konungs Tryggvasonar ok Noregs konungatal í ljóðum, Fornmanna sögur1835; X
„Brudstykke af en gammel norsk Kongesaga“, Samlinger til det norske Folks Sprog og Historieed. P. A. Munch1824; II: p. 273-335
Konráð GíslasonUm frum-parta Íslenzkrar túngu í fornöldp. xxxix-xl
Ágrip af Noregs konunga sögum: Diplomatarisk Udgave, STUAGNLed. Verner Dahlerup1880; II
Ágrip af Nóregs konunga sögum, ed. Finnur Jónsson1929; XVIII
Ágrip af Nöregskonunga sǫgum. Fagrskinna - Nóregs konunga tal, ed. Bjarni Einarsson1984; XXIX
Ágrip af Nóregskonunga sǫgum: A twelfth-century synoptic history of the kings of Norway, Viking Society for Northern Research, Text seriesed. M. J. Driscoll1995; X
Hallgrímur J. ÁmundasonAM 325 II 4to: Ágrip af Noregskonungasögum. Útgáfa með greinargerð og skýringum
Early Icelandic Script as illustrated in vernacular texts from the twelfth and thirteenth centuries, Íslenzk Handrit, Series in folioed. Hreinn Benediktsson1965; II
1965
1984
Roland Brieskorn„Islänska handskriftstudier“, Arkiv för nordisk filologi1909; XXV: p. 147-178
Peter Foote„Notes on the Prepositions OF and UM(B) in Old Icelandic and Old Norwegian Prose“, 1955; XIV: p. 41-83
Corpvs Poeticvm Boreale: The Poetry of the Old Northern Tongue, from the Earliest Times to the Thirteenth Centuryed. F. York Powell, ed. Guðbrandur Vigfússon
Hreinn Benediktsson„Óakv. forn. nokkur, nokkuð“, Íslenzk tunga1961-1962; III: p. 7-38
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: p. 553
Kristian KålundPalæografisk Atlas: Oldnorsk-islandsk Afdelingp. viii, x, faks. no. 12
Konrad MaurerUeber die Ausdrücke: Altnordische, altnorwegische und isländische Sprachep. 619 f.
Antiquités Russesed. C. C. RafnII: p. 85
Samlinger til det Norske Folks Sprog og HistorieII: p. 273-335
Didrik Arup SeipPalæografi, B: Norge og Island, Nordisk Kultur1954; XXVIII:B
Didrik Arup SeipNorsk språkhistorie til omkring 1370
Didrik Arup Seip„Om et norsk skriftlig grunnlag for Edda-diktingen eller deler av dem“, 1957; p. 81-207
Harald SpehrDer ursprung der isländischen schrift und ihre weiterbildung bis zur mitte des 13. jahrhunderts
« »