Handrit.org
 

Håndskrift detailjer

AM 374 fol.

Vis billeder

AM 374 fol.; Tyskland, 1440-1451

Stednavn
Piemonte 
Flere detaljer
Stednavn
Savoyen 
Flere detaljer
Navn
Kålund, Kristian Peter Erasmus 
Fødselsdato
19. august 1844 
Dødsdato
4. juli 1919 
Stilling
Forskningsbibliotekar 
Roller
Lærd 
Flere detaljer

Dette specieltegn er ikke gengendt (U+f1ef).

Stednavn
Gotland 
Flere detaljer
Navn
Bengedans, Johannes 
Stilling
 
Roller
Marginal 
Flere detaljer
Navn
Hufnagel, Silvia Veronika 
Stilling
 
Roller
Lærd; student 
Flere detaljer
Stednavn
Århus 
Land
Danmark 
Flere detaljer

Indhold

1
Johannes Bengedans' bøssemester- og krigsbog
Bibliografi

Blosen og Olsen: Krigskunst og Kanoner Faksimile-udgave

Tekstens sprog

Tysk

1.1(1r-4v:24)
Prolog
Forfatter

Johannes Bengedans

Rubrik

„Johannes bengedans van greuensten | in hessenlant / Der hot diz buch ghescriben | mit syner hant ∴“

Begynder

IN deme namen gotis wil ich heben an | Eyn nige ghedichte ab ich kan

Ender

„So bistu seker vor wart vor allen dinghen | Wat dyr de busse kan scaden to bringhen“

Nøgleord

1.2(4v:25-5r:17)
von Salpeter Capitel primum j
Rubrik

„von Salpeter Capitel primum j“

Begynder

Hir na scriue ik vnde ist dat best | Du salt lesen went an dat lest

Ender

„Ynde is keyn solt mer dar by | Dar van her nat adder fuchte sy“

Nøgleord

1.3(5r:18-27)
von deme Sweuele Capitel ij
Rubrik

„von deme Sweuele Capitel ij“

Begynder

Uon deme swebele sage ik dyr als ik wet

Ender

„Vnde knachet her ynder dynen fingeren so ist her gut“

Nøgleord

1.4(5r:28-v:21)
van den kolen Dat iij Capitel
Rubrik

„van den kolen Dat iij Capitel“

Begynder

UAn kolen ich dyr scriben wil | Wat se nutte sint to dusseme spil

Ender

„Der eme syne gherechte ghewichte geuet | Dey meister schop sere dar ane cleuet“

Nøgleord

1.5(5v:21-31)
woman salpeter seden sal. Dat iiij Capitel
Rubrik

„woman salpeter seden sal. Dat iiij Capitel

Begynder

HIr nach wil ik dyk salpeter leren seden | Vnde dat salt dar vane scheyden

Ender

„Der mot salpeters in disser kunst wille vor lesen“

Nøgleord

1.6(6r-v:15)
Wyltu salpeter luteren Dat .v. Capitel
Rubrik

„Wyltu salpeter luteren | Dat .v. Capitel

Begynder

Wyltu luteren eynen cyntener | Salpeters mynner adder mer

Ender

„Der salpeter mach danne wol bestan borwar“

Nøgleord

1.7(6v.16-7r:9)
wo men sweuel reyinghen sal Dat vj Capitel
Rubrik

„wo men sweuel reyinghen sal Dat vj Capitel

Begynder

WIltu swebel reyningen ouer al.

Ender

„Sa mach her denen to pilen vndefure gemeyne.“

Nøgleord

1.8(7r:10-8r:12)
Wyltu gude kolen maken Dat vij Capitel
Rubrik

„Wyltu gude kolen maken Dat vij Capitel

Begynder

WIltu kolen von kunst maken gut | So habe dusse wyse indiner hut

Ender

„Unde schadet keyn alder nicht | Des ich my dicke habe vorplicht“

Nøgleord

1.9(8r:13-9v:6)
von den rechten ghewichten ¶ viij capitel
Rubrik

„von den rechten ghewichten ¶ viij capitel“

Begynder

Ich wil dy nu openbar maken kvnt | Ok van ghewichten wo vele lot hebbe eyn punt

Ender

„So kanstu dyner kunst rechte walden“

Nøgleord

1.10(9v:7-12v:16)
wo man merkurium sublemeren sal
Rubrik

„wo man merkurium sublemeren sal“

Begynder

Ok wil ek dy nu bescríuen openbar

Ender

„Unde mach dyr dan wal bestan | To allen kunsten dar du en wult to han“

Nøgleord

1.11(12v:17-16r:24)
woman eynen torne neder scheten sal ¶ x Capitel
Rubrik

„woman eynen torne neder scheten sal | ¶ x Capitel“

Begynder

HAlt dik an dit capitel wal myt sýnnen clar

Ender

„Unde kanst rechte bruken dusser kunst | So krigestu der heren unde forsten gunst“

Nøgleord

1.12(16r:25-v:18)
van gemeyne pulver ¶ xj Capitel
Rubrik

„van gemeyne pulver ¶ xj Capitel“

Begynder

Alsus wil ek dir nu maken kunt | Dat du vornemest to dusser stunt

Ender

„Dir puluer nemant schelden kan | Is dat solt von deme salpeter ghedan“

Nøgleord

1.13(16v:19-17v)
Von guden fur pilen ¶ xij Capitel
Rubrik

„Von guden fur pilen | ¶ xij Capitel“

Begynder

NOch wil ek dyr vrobat maken kunt | Eyn cleyne capitel to dusser stunt

Ender

„Der worde der van nicht swacke“

Nøgleord

1.14(18r-19r:18)
Efft du belegen bist myt eyme here ¶ xiij Capitel
Rubrik

„Efft du belegen bist myt eyme here | ¶ xiij Capitel“

Begynder

Nv wil ek dyr segen eyne list | Offt du myt eyme here belegen bist

Ender

„Unde kanst dan dar vp synnen | Dat du ere upsate konst breken vnde ghewynnen“

Nøgleord

1.15(19r:19-20r:4)
van puluer vppe den daken ¶ xiij Capitel
Rubrik

„van puluer vppe den daken | ¶ xiij Capitel“

Begynder

Wyns puluers wil ek dy vnderwisen | Dar an saltu dich halden vnde prisen

Ender

„Unde vorbernnen alle dar | Eyns anderen nym hir na war.“

Nøgleord

1.16(20r:r-21r:12)
Von guden pilen ¶ xv Capitel
Rubrik

„Von guden pilen ¶ xv Capitel“

Begynder

Svs wil ik dyr vorbat don kunt | Ik wil dek meisterliken leren to dusser stunt

Ender

„Unde sal sik silues vppe der stede entzunden dar | Des sik sin nabor nicht ervrowet twar“

Nøgleord

1.17(21r:13-23v)
Wo men eynen draken scheden sal ¶ xvj Capitel
Rubrik

„Wo men eynen draken scheden sal | ¶ xvj Capitel“

Begynder

BEware dek vnde wes vorsichtig to aller tijd

Ender

„Se springen beyde hin vnde her | Unde vorbernen dat her inde wide vnde inde twer“

Nøgleord

1.18(24v-25r:14)
woman de furkogelen scheten sal. ¶ xvij Capitel
Rubrik

„woman de furkogelen scheten sal. | ¶ xvij Capitel“

Begynder

Ek wyl dy nu eyne kunst bewisen | Dar saltu dik ane halden vnde prisen

Ender

„Unde is eyn greselik vnde eyn grymlik gruelich fur | Wor et komet dar bernet it gar vngehur“

Nøgleord

1.19(25r:15-v:16)
Van guden czunder ¶ xviij Capitel
Rubrik

„Van guden czunder | ¶ xviij Capitel“

Begynder

Nv wil ek dyr eyns czunders make wro | Dat saltu stede in dyme synne behalden also

Ender

„Dar ut wert dyr gar gud czunder | Dat dir dan denet to pilen vnde fure besunder“

Nøgleord

1.20(25v:17-26v:2)
Von slach pilen ¶ xix Capitel
Rubrik

„Von slach pilen | ¶ xix Capitel“

Begynder

GEdenke nu dat ek dy openbar hebbe bescreuen

Ender

„Unde salt dat czunder wol ansteken | Dat sal den pil entzunden vnde to breken“

Nøgleord

1.21(26v:3-27r:3)
So du belegen last myt eyme her ¶ xx Capitel
Rubrik

„So du belegen last myt eyme her | ¶ xx Capitel“

Begynder

Ek wyl dy nu leren eyne list | Dat du myt eyme here belegen bist

Ender

„Myt sulker vp sate kanstu dy erweren | Unde liff vnde leuen dar mede erneren“

Nøgleord

1.22(27r:4-v:8)
Wo men hagel scheten sal ¶ xxj Capitel
Rubrik

„Wo men hagel scheten sal | ¶ xxj Capitel

Begynder

DAt is kunt vnde al openbar | Wo men hagel scheten sal des nym war

Ender

„So saltu se dan entzunden an | Unde scheten to deme wolke ane wan“

Nøgleord

1.23(27v:9-28r)
Von der worpstangen ¶ xvij Capitel
Rubrik

„Von der worpstangen | ¶ xvij Capitel“

Begynder

ALsus wil ek dy nu houeliken bewisen

Ender

„Dat saltu eyne sweuel sticken insteken | De sal de stangen entzunden vnde to breken“

Nøgleord

1.24(28v-29r:19)
Wo man eyne bicken scheten sal ¶ xxiii Capitel
Rubrik

„Wo man eyne bicken scheten sal | ¶ xxiii Capitel

Begynder

Nu wil ek dy van der bicken don kunt | Wo men de scheten sal to aller stunt

Ender

„Wen se in sulker flamme stad | Unde sulk eyn fur begrepen had“

Nøgleord

1.25(29r:20-31r)
Wo men eyn grekes fur scheten sal ¶ xxiiij Capitel
Rubrik

„Wo men eyn grekes fur scheten sal | ¶ xxiiij | Capitel“

Begynder

Svs wil ek dyr vor bat bewisen | Beware dik vnde an vorsichticheyt saltu dy prisen

Ender

„Also men den pilen sal don | Dat hebbe an merke vnde an son“

Nøgleord

1.26(31v-32r)
Wo men by nacht scheten sal ¶ xxv Capitel
Rubrik

„Wo men by nacht scheten sal | ¶ xxv Capitel

Begynder

Uan eyner vpsate wil ek dyr don kunt | De saltu in dyme synne merken to aller stund

Ender

„myt sulker list kanstu se betwyngen | Dat se sik van deme slote geuen vnde díngen“

Nøgleord

1.27(32v-33v)
Wy man eyn fur dorch eyne katzen vnde eyn tribende werk schissen sal
Rubrik

„Wy man eyn fur dorch eyne katzen vnde eyn | tribende werk schissen sal“

Begynder

AN disse kunst halt dich myt list | Ob du uff eyme slosse belegen bist

Ender

„So kanstu ere uff satze wrechen | Unde katzen vnde tribende werke czubrechen“

Nøgleord

1.28(33ra-34r)
Ayn Olio czu macken van Czigel capitels xxvij
Rubrik

„Ayn Olio czu macken van Czigel capitels xxvij“

Begynder

NV wil ich dir sagen vorwar | Uan eyme oleige al offenbar

Ender

„Dy dar sint van siner art | Unde dar mete vormenget uff der fart“

Nøgleord

1.29(34r-35r:3)
Wy man ghemeíne puluer machen sal .C. xxviij
Rubrik

„Wy man ghemeíne puluer machen sal | .C. xxviij“

Begynder

GEdenke vnde nym des ebene war | Uan ghemeynen puluer al offenbar

Ender

„Unde kanst dar methe wal bestan | Wor daz puluer wirt henne ghethon“

Nøgleord

1.30(35r:4-28)
Wyman eyn besser puluer machen sal .C. xxix
Rubrik

„Wyman eyn besser puluer machen sal | .C. xxix“

Begynder

RIsscher puler wil ich dyr machen kunt | Van delunge bessir ist czu aller stunt

Ender

„Daz puluer ist czu grosßzin steynen gut | Vnde salt daz stete haben jndiner hut“

Nøgleord

1.31(35v-36r:14)
Wyman by eyner nacht eyne halbe last puluers machen sal ¶ xxx Capitel
Rubrik

„Wyman by eyner nacht eyne halbe | last puluers machen sal | ¶ xxx Capitel“

Begynder

Eyne vor borgen kunst ich dyr sage | Dor noch setze alle dinen sin vnde nicht eyn clage

Ender

„Vnde kanst alle steyne darmete schisßen | Der ladunghe losße dich nicht verdrisßen“

Nøgleord

1.32(36r:15-37r)
Van guthin philen die indem wassir vß bernnen. ¶ xxxj Capitel
Rubrik

„Van guthin philen die indem wassir | vß bernnen. | ¶ xxxj Capitel“

Begynder

Van pilen wil ich dyr nu bescryben | Vnde vaz man dar mete kan betriben

Ender

„Dornoch setze alle dyne synne | So hostu eynen phil vnghewynne“

Nøgleord

1.33(37v)
Wy du eynen schosß vor lengen salt myt eyme puluer ¶ xxxij capitel
Rubrik

„Wy du eynen schosß vor lengen salt | myt eyme puluer | ¶ xxxij capitel“

Begynder

EIne kunst wil ich dyr machen clar | Wy du schisßen salt al offenbar

Ender

„So kanstu den schoß ober wynnen | Vnde czu brenghen myt sulichen synnen“

Nøgleord

1.34(38r-39r:18)
Wyman puluer scheiden sal ¶ xxxiij capitel
Rubrik

„Wyman puluer scheiden sal | ¶ xxxiij capitel“

Begynder

Nym puluer daz alt vnde vorlegen ist | Du sal an dyr haben disse list

Ender

„Vnde bestet in allen dinghen | Also kanstu Alt vorlegen puluer betwingen“

Nøgleord

1.35(39r:19-40v:8)
Wy du eyne bussen laden salt ¶ xxxiiij
Rubrik

„Wy du eyne bussen laden salt | ¶ xxxiiij“

Begynder

Sich vnde merke myt synnen | Wy du eyne bussen laden salt van bynnen

Ender

„Dye sint beschosß adder nicht | So wes hyr methe bericht“

Nøgleord

1.36(40v:9-41r:9)
Wy wil puluers kegen eynen steyn horen sal ¶ xxx v capitel
Rubrik

„Wy wil puluers kegen eynen | steyn horen sal | ¶ xxx v capitel“

Begynder

Vo Von allen dinghen saltu haben moße vnde gewicht | An moße vnde teilunge alle din kunst licht

Ender

„Vnde dar czu dinen quadrant | Rechte mosße ist dir dan czu ghewant“

Nøgleord

1.37(41r:10-v:7)
Wyman hart knollenpuluer machen sal ¶ xxxvj.capitel
Rubrik

„Wyman hart knollenpuluer | machen sal | ¶ xxxvj.capitel“

Begynder

Eyn hart knollenpuluer do ich dyr kunt | Wy du daz machen salt czu disser stunt

Ender

„Daz puluer saltu werffin adder schisßen | Des trugens loß dich nicht verdisßen“

Nøgleord

1.38(41v:8-42r:7)
Wyman eynn stark puluer machen sal ¶ xxxvij capitel
Rubrik

„Wyman eynn stark puluer machen sal | ¶ xxxvij capitel“

Begynder

NV wil ich dyr bescriben czu aller czijt | Daz du von sorgen werdest quit

Ender

„So ist daz puluer van sulicher art | Alle bereit uffe der fart“

Nøgleord

1.39(42r:8-43r)
Wyman eynen phil der nacht machen sal. ¶xxxviij capitel
Rubrik

„Wyman eynen phil der nacht | machen sal. | ¶xxxviij capitel“

Begynder

Ich wil dir nu bescriben vnde beweren | Van eyme phile dar saltu nicht van keren

Ender

„Vnde weme her wirt czu gaste ghesant | Her muchte willen daz her jn ny hette ghekant“

Nøgleord

1.40(43v:1-26)
Von steynen die czu kleyne hauwen sint wyman die laden sal ¶ xxxix capitel
Rubrik

„Von steynen die czu kleyne hauwen sint | wyman die laden sal | ¶ xxxix capitel“

Begynder

Noch saltu wissen vnde merken | Daz du worsichtich sin salt in allen werken

Ender

„Vnde sullen nicht vor den steyn gan | So mogen die bissen wal bestan“

Nøgleord

1.41(43v:27-44r:23)
Ab die busse besser schisße van eyner lege puluer dan van czuen ¶ xl capitel
Rubrik

„Ab die busse besser schisße van eyner | lege puluer dan van czuen | ¶ xl capitel“

Begynder

Hostu vor nomen vnde vor standen wal. | Waz ich dyr habe bescreben ober all.

Ender

„Vnde wert wil witer gehschosßen | Des saltu nicht sin ver drosßen“

Nøgleord

1.42(44r:24-45v)
Eyn fur daz man in eyn schiff werffin mach ¶ xvj capitel
Rubrik

„Eyn fur daz man in eyn schiff | werffin mach | ¶ xvj capitel“

Begynder

Eyn fur wil ich dyr nicht vor helen | Dar methe du dine figende salt quelen

Ender

„Vnde werfin czu en uffe der stunt | Dan vorsenken sy bis uffe dy grunt“

Nøgleord

Fysisk Beskrivelse / Kodikologi

Materiale

Papir. Der er fem forskellige vandmærker; alle kan føres tilbage til Piemonte (Norditalien), Savoyen og Schweiz. Vandmærkerne kan dateres til mellem 1438 og 1485.

Antal blade
80. Hvor bladene ikke er stærkt beskåret er bladstørrelsen: 200 mm x 295 mm.
Foliering

Folieret med rødt blæk på rekto-sidernes øverste højre hjørne, formodentlig af Kristian Kålund. Folieringen mangler, ved en fejl, mellem bl. 33 og 34, og på bl. 46-49 er der rester af en gamel foliering (1-4). Dette kunne tyde på, at den illustrerede del af bogen oprindeligt var tiltænkt som bog for sig.

Lægfordeling

Håndskriftet består af syv læg, men lægeopbygningen kan ikke skelnes med sikkerhed, fordi indbindingen er stram, og der er indklæbet løse blade. Følgende rekonstruktion udgår fra læggets midte.

  • I: opr. septernio: bl. 1-14 (1, 2, 3+12, 4+11, 5+10, 6+9, 7+8, 13, 14)
  • II: sexternio: bl. 15-26 (15+26, 16+25, 17+24, 18+23, 19+22, 20+21)
  • III: quinternio: bl. 27-35 (27+35, 28+34, 29+33a, 30+33, 31+32)
  • IV: quinternio: bl. 36-45 (36+45, 37+44, 38+43, 39+42, 40+41)
  • V: opr. sexternio: bl. 46-57 (46, 47+56, 48+55, 49+54, 50+53, 51+52, 57)
  • VI: sexternio: bl. 58-69 (58+69, 59+68, 60+67, 61+66, 62+65, 63+64)
  • VII: quinternio: bl. 70-79 (70+79, 71+78, 72+77, 73+76, 74+75)

Tilstand

Vandskader øverst på bladene og i nærheden af falsen har medført, at skriften er falmet. Især i illustrationsdelen er de kommenterende tekster blevet skadet så meget af fugt, at de nogle steder kun kan læses ved særligt lys og nogle steder er helt forsvundet. Da disse skader kun har ramt bogblokken og ikke indbindingen, må de være opstået, før håndskriftet blev indbundet. Kanterne på nogle blade — især i det sidste læg — er beskårede.

Layout

Teksten er enspaltet med 27-33 linjer pr. side. Rubrikkerne og initalerne er røde, og det første bogstav på hver linje er forsynet med en rød streg. Kun initialen på bl. 1v er rød og blå med bladværk og fortsætter op til den øverste margin og ned langs tekststykket. Som regel findes kapiteltallet i den yderste margin ud for kapitlets første linjer.

Skrift

Skriveren Johannes Bengedans fra Grebenstein, Hessen, benævner sig selv på bl. 1r: „Johannes bengedans van greuensten | in hessen lant / Der hot diß buch ghescriben | mit syner hant ?“. Skriften, også kapitelnummereringer og -overskrifter og kommentarerne til de tekniske illustrationer, er den samme some den af tre breve, som Bengedans har skrevet og underskrevet med sit navn. Det er også blevet nævnt, at han har deltaget i forhandlingerne om Gotland i 1447/48, da Deutscher Orden ville købe øen. Bengedans har også illumineret bogen.

Der er notater på bl. 3v-4v, 18r-v, 24v og 44vs margin. Sandsyndigvis er rubrikken på bl. 33a blevet skrevet af en anden, ikke meget senere hånd.

[Decoration]

Illustrationerne kan groft set inddeles i to forskellige typer/kategorier: våben eller redskaber, og instruktioner (fx bl. 77r Hvordan man skal gå under vandet). Bogens tekstdel har kun lejlighedsvis billeder i marginen eller ved kapitlets slutning, og disse er for det meste orange og/eller brune. Ofte er illustrationerne forsynet med korte beskrivelser eller forklaringer med rødt blæk. Kun på bl. 24r er der et helsidesbillede. Bogens illustrerede del har dog store farverige tegninger, der for det meste fylder hele siden, og har kun små beskrivelser med blæk:

  • Bl. 46r en borg med fæstning: „Wyman eyn bolewerk vorsteden edder | vor sloten buwen vnde vorwaren sal. | myt stortinngen vnde myt graben“.
  • Bl. 46v en murbrækkermaskine: „Eyn tribende werk dar mete man | eyne muren brechen mach“.
  • Bl. 47r et telt (med en fæstning i baggrunden), „ man geczelde beslan | sal unde wy man dye myt | fußangelen bewaren sal. “
  • Bl. 47v en borg og fodangler, „Wy man eynne borch vnde | eyn bolewerk myt fuß|angelen vnde myt jnstor | jnstortzingen myt graben | vnde de bedacht myt | geryngen borden vnde de horde | myt wrasen bedacht vnde | bewassen lasßen | bewaren mach“.
  • Bl. 48r mænd bag et skjold (stormtag), og en stormstige: „Wye man eyne leteren | an eyne muren brengen sal.“
  • Bl. 48v et skjold: „Wye man eyn … | slande ghescher | machen sal.“
  • Bl. 49r bolt og blok til armbrøster: „Wy man fur myt eyme | boltzen schisßen sael“ „Wy man eynen bock czu | armborsten machen sal. | vnde dar mete czu spannen“.
  • Bl. 49v en stridsvogn: „Wy man eyn uffslande | bolewerk vnde tribende | werk machen sal.“
  • Bl. 50r en kanon og en maskine, der skal løfte den, „Wy man eyne bussen uff | eynen wagen geringe | scruben sal.“
  • Bl. 50v murbrækker: „Eyn tribende werk dar mete | man eyne muren brechen mach“.
  • Bl. 51r en vogn: „Wyman uff slande tribende werk | vorbuwen vnde machen sael.“
  • Bl. 51v en drejelig skive til bøsser: „Eyn vnnelouffende schyben myt klinken vnde slosßen | dar ses bussen jn gefelliget synt jn eyme gestelle | vnde schusßet eyne nach der anderen recht fur | sich vß als dye vir bussen nach eyn ander nigefellet sint“.
  • Bl. 52r en skive til bøsser: „Eyn ander gestelle dar sint wir bussen | jngefelligit vnde sullen gelich eynander | ligen jn eyner stellunge.“
  • Bl. 52v en skive til bøsser: „Wy du achte eft nun bussen jn eyne | stellunge brengen sal daz dye myt | klinken wael dorch fasßet ist vnde | daz man dye klinken dorch fassen sal.“
  • Bl. 53r en vinde: „Wye sich eyn selbes uff wynden sal. vnde | daz eyn man czweyn uffe eyn murenbrengen sal. | vnde merke dye ander mosße myt deme krige | vnde daz her rechte gesnort werde czu dissen | beyden wynden als hir vmme stet“.
  • Bl. 53v en vinde: „Wy sich eyn selbes uff wynden sal. vnde eyne muren bestigen vnde gewynnen mach“.
  • Bl. 54r en murbrækker: „Wy man eyne spisßen dorch gen | vnde gewynne mach so habe ditz | tribende werk in hoet vnde in acht“.
  • Bl. 54v en skive til bøsser: „Wy man eyne stellunge | czu eyner bussen mache | vnde beslan sael.“
  • Bl. 55r vogn/stormtag: „Eyn tribende geschirm dar vßman louffen | vnde stormen mach vnde wyman daz | buwen sael.“
  • Bl. 55v en katapult: „Wy man eyne bliden | buwen vnde stellen sal. | vnde dar mede werpen“.
  • Bl. 56r vogn/stormtag: „Wy man eyn uff slanden tribende | gheschirm buwen vnde machen sal.“
  • Bl. 56v en stormstige: „Wyman eyn tribende | werk myt eyner | leiteren an eyne muren | brengen sal vnde datz | verbuwen“.
  • Bl. 57r tang/stormstige: „Wy man eyne czangen | machen sal dar meteman | eyne leteren an eyn muren | brengen magk.“
  • Bl. 57v stormhager: „Wye man eyne muren | bewerffen sael“.
  • Bl. 58r en vogn/et skjold : „Wyman eyne tribende | catzen machen sal.“
  • Bl. 58v en stormstige: „Wy man eyne leteren machen sal | dar mete man eynne muren | ghewynnen vnde bestigen mach“.
  • Bl. 59r en stridsvogn: „Eyn tribende werk daßma an eyne | muren brengen mach vnde dar|vß men stormen mach“.
  • Bl. 59v stridsvogn/stormtag: „Wye man eyn tribende ghschirm | vor steden edder slosßen machen sael“.
  • Bl. 60r en stormstige: „Wy man eyne leiteren machen | sal vnde an eyne muren brengen | mach vnde eyn muren bestigen“.
  • Bl. 60v en blide (trebuchet): „Wy man eyne vmmeloffende bliden swengel. | ver buwen vnde machen sal dar metman | steyne vnde fur werffen mach“.
  • Bl. 61r en katapult: „Wy man bliden buwen sal. | vnde dar mete werffen sael.“
  • Bl. 61v en stormstige: „Wy man eyne .eiter.. van | remen czu houffe spannen sal | dar men eyne muren | bestigen mach“.
  • Bl. 62r mænd bag skjold og spyd.
  • Bl. 62v mænd bag skjold og spyd.
  • Bl. 63r en maskine/murbrækker: „Wye man eyne spisßen | czu brechen sal mye tribende werken | vnde wyman dye buwen sal.“
  • Bl. 63v en maskine/murbrækker: „Eyn ander tribende werk wy man daz | buwen sal vnde eyne spisßen dar mete | ghewynnen vnde czu brechen sal vnde | de spisßen dar mede schicken sal.“
  • Bl. 64r en stormstige: „Wy man leiteren machen | sael dar mete man | muren bestigen mach“.
  • Bl. 64v en stormstige: „Wye man eyne garne | leiteren machen sal.“
  • Bl. 65r en murbrækker: „Wy man eyn tribende werk an | eyne muren brengen sal vnde de | brechen mach“.
  • Bl. 65v et standskjold: „Wy man schirm tarßen machen sal“.
  • Bl. 66r en maskine/murbrækker: „Wo man eyn tribende werk machen | vnde buwen sal vnde eyne spisßen | darmede dorch gen sal“ (med instruktion om farvelægningen: „gel“).
  • Bl. 66v en maskine/skive til bøsser: „Wy man eyn driuende werk | to stride machen sal. | vnde myt strit bussen | daz gewynnen sal.“
  • Bl. 67r en maskine/murbrækker: „Wy man eyn tribende werk machen sal. | dar mete man eyne muren brechen | mach vnde dye erstigen sal..“
  • Bl. 67v en blide (trebuchet): „Wye man eyn fur myt eyner bliden|slengern werpen sal vnde wye man | die bliden machen sal.“
  • Bl. 68r en vogn/et stormtag: „Dytz sint czwey tribenden geschirme | dar wur man stormen mach“
  • Bl. 68v en vogn/murbrækker: „Wy man eyn tribende werk machen | sal. dar vs man stormen mach“.
  • Bl. 69r en vogn/et stormtag: „Eyn triben gehschirm | dar man vor schisßen | vnde stormen mach“.
  • Bl. 69ven vogn/et stormtag: „Wye man eyn tribende geschyrme machen | sal dar vor man schißen vnde stormen mach“.
  • Bl. 70r en mand med skjold og spidshakke udenfor en borg: „Wy man eyn slosß vnder|hauwen vnde graben. | mach daz man es gewynne“.
  • Bl. 70v to heste, der trækker en vogn. På den ene hest sidder der en rytter: „Wye man eyne wagen|borch beslan sal vnde | waz czu eyme wagen | hort vnde dar uff sin sal.“
  • Bl. 71r to bjælker til et udkragende hus: „Wy man eyn ober|hangen hus myt knen | buwen sal.“ (med noter på bjælkerne: „secndus | 2“ og „primus | 1“).
  • Bl. 71v dele til et udkragende hus (med notater rundt om tegningerne: „eyn tappe“ „eyn kny“ „eyn tappe“; „eyn bant“ og „eyn bant“).
  • Bl. 72r dele af et hus: „Wy man die kne bande | be hauwen sael.“ og „Wy man de wende | czu beyden siten des | hus vorbynden sael“.
  • Bl. 72v en vinde: „Wy man eyne | wynden sal anrichten | dar mete man eyne | swere last mach uff|richten vnde wynden“.
  • Bl. 73r en kørende maskine og et stormtag: „Wy man eyn scherme czu | bussen machen sael demen | nicht uff czeyen czehen sael | also man myt der bussen | schesßen wel“.
  • Bl. 73v en murbrækker: „Wy man eyn | tribende werck | machen sal. | dar mete men | eyne spisßen | brechen mach“.
  • Bl. 74r en murbrækker: „Wy men eyne spitzsßen | brechen vnde gewynnen | mach“.
  • Bl. 74v et fægteskjold: „Eyn hauwende vnde | stechende schilt czu fechten“.
  • Bl. 75r et skjold (en bukler): „Eyn pokler“.
  • Bl. 75v en maskine/vogn til brandladning: „Eyne tribende .“ „Wye man fure beslan vnde | bewynden vnde beczehen sael.“
  • Bl. 76r en stang til brandladning: „Wye man fur werffen sael“.
  • Bl. 76v en maskine til vand?: „Wye man wasser leiten sael.“
  • Bl. 77r en dykker: „Wye man vnder deme wasser gen sal.“
  • Bl. 77v en maskine til at besejre og krydse en vandgrav: „Wo man eynen wasser graben ghewynnen | vnde myt geretschoff ober gen sal“.
  • Bl. 78r en vinde.
  • Bl. 78v krog?
  • Bl. 79r detalje til krog eller vinde?
  • Bl. 79v en vinde.

Tilføjet materiale

Der er nogle notitser i marginen, sædvanligvis hører de til teksten.

Indbinding

Gråt papbind, sandsynligvis fra ca. 1770-80. 300 mm x 213 mm x 21 mm

Historie og herkomst

Proveniens

Håndskriftet er skrevet af Johannes Bengedans i Hessen, Tyskland. Papirets vandmærker og tre breve, som Johannes Bengedans har skrevet, taler for, at håndskriftet kan være skrevet mellem 1440 og 1451.

[Additional]

[Record History]

Katalogiseret af SH januar 2007

[Custodial History]

Udstillet på Moesgård Museum Århus Danmark fra 9. oktober 2006 til 28. januar 2007i forbindelse med faksimile-udgivelsen.

[Surrogates]

mikrofilm (originaler) G.neg.68 1961 mikrofilm (arkiv) G.pos.81 1961 s/h fotografier AM 374 fol. 7. august 2003 diapositiv (6x6) Lomme 151-152 9. september 2003 Portræt: Forside, ryg, nederste snit, opslag af bindets inderside- 1r, 26v-27r, 45v-46r, 47v-48r, 79v og bindets inderside bagved s/h fotografier AM 374 fol. 10. september 2003 Kopier af lomme 151-152 digital hard disk nr 1 29. oktober 2003 Hele håndskriftet digital harddisk nr 1 9. januar 2006 Ny portrætserie: for-bagside, ryg, opslag, bindets indersider for og bag diapositiv (6x6) lomme nr. 245 28. august 2006 Efter rest.: forside med ryg s/h fotografier AM 374 fol. 31. august 2006 Efter rest.: forside med ryg.

Bibliografi

ForfatterTitelRedaktørOmfang
Hans Blosen, Rikke Agnete OlsenJohannes Bengedans' bøssemester- og krigsbog om Krigskunst og Kanoner
1961
1961
2003
2003
2003
2003
2006
2006
2006
Katalog over Den Arnamagnæanske Håndskriftsamlinged. Kristian KålundI: p. 295
« »