Moltke: BiblArnSup1-2 I 105 Billede: Fig. 154
Worm: OleWor1643209-211
Moltke: BiblArnSup1-2 I 104 Billede: Fig. 150
Worm: OleWor1643218-219
Moltke: BiblArnSup1-2 I 106 Billede: Fig. 156
Worm: OleWor1643200-202
Moltke: BiblArnSup1-2 I 110 Billede: Fig. 159
Worm: OleWor1643177-178
Moltke: BiblArnSup1-2 I 112 Billede: Fig. 162
Worm: OleWor1643178-179
Moltke: BiblArnSup1-2 I 114 Billede: Fig. 165
Worm: OleWor1643197-200
Moltke: BiblArnSup1-2 I 116 Billede: Fig. 168
Worm: OleWor1643205-208
Moltke: BiblArnSup1-2 I 119 Billede: Fig. 172
Worm: OleWor1643183-184
Moltke: BiblArnSup1-2 I 122 Billede: Fig. 175
Worm: OleWor1643185-187
Moltke: BiblArnSup1-2 I 124-125 Billede: Fig. 178
Worm: OleWor1643171-175
Moltke: BiblArnSup1-2 I 126-127 Billede: Fig. 181
Worm: OleWor1643187-197
Moltke: BiblArnSup1-2 I 133 Billede: Fig. 187
Worm: OleWor1643180-181
Moltke: BiblArnSup1-2 I 134 Billede: Fig. 189
Worm: OleWor1643181-183
Moltke: BiblArnSup1-2 I 136 Billede: Fig. 192
Worm: OleWor1643214-218
Moltke: BiblArnSup1-2 I 143 Billede: Fig. 198
Worm: OleWor1643219-220
Moltke: BiblArnSup1-2 I 144 Billede: Fig. 202
Worm: OleWor1643169-171
Moltke: BiblArnSup1-2 I 146 Billede: Fig. 205
Worm: OleWor1643213-214
Moltke: BiblArnSup1-2 I 148 Billede: Fig. 208
Worm: OleWor1643175-176
Moltke: BiblArnSup1-2 I 149 Billede: Fig. 210
Worm: OleWor1643211-212
Moltke: BiblArnSup1-2 I 150 Billede: Fig. 213
Worm: OleWor1643146-162
Moltke: BiblArnSup1-2 I 154 Billede: Fig. 217
Worm: OleWor1643144-146
Moltke: BiblArnSup1-2 I 157 Billede: Fig. 220
Worm: OleWor1643212-213
Moltke: BiblArnSup1-2 I 158 Billede: Fig. 222
Worm: OleWor1643202-204
Moltke: BiblArnSup1-2 I 160 Billede: Fig. 225
Worm: OleWor1643204-205
Papir.. Vandmærket er et symmetrisk skjold med en mand, der står i vand til midt på skinnebenene. Han har et smalt lændeklæde på og en stok i højre hånd, mens han i den halvt udstrakte venstre holder et bølgende bånd over sig. På det indhæftede halvblad, bl. 2, ser man kun den nederste del af et vandmærke: den nederste del af et fliget skjold, hvis fremstilling synes at være vestfronten af en kirke med tvillingetårne.
Kålund's foliation 1-25 med rødt blæk
Indholdet består af tekster om og tegninger af runesten, runemonumenter og gravsten. Teksten er enspaltet; men linjeantallet pr. side varierer alt efter hvor meget information, der er skrevet om hvert mindesmærke. Normalt er der en tekst om og en tilhørende tegning af en runesten eller en gravsten pr side, og den forklarende tekst står enten over eller under billedet. En undtagelse er dog runemonumenterne: Hunnestad-monument 9v-10r, Björketorp-monument 11v-12r og Västra Strö-monument 12v-13r, hvor teksten står på en verso-side, og billederne står på næste recto side. Billedet af Västra Strö-monument er drejet 90 grader, så man skal vende hæftet for at se tegningen rigtigt. Bl. 3 er ubeskreven; bl. 1r, 2v, 2bisr, 3r-v, 4v, 5v, 9r, 17v, 18v og 19v er ligeledes ubeskrevne.
Skrevet og tegnet af Jonas Skonvig.
Bl. 1v-2r Afbildning af Runamo. På bl. 1v ser vi kladden, på bl. 2r rentegningen.
Holm-sten
† Listerby-pulpitur (Listerby tralleværk)
Tullstorp-sten
Bjäresjö-sten 2
Bjäresjö-sten 1
Östra Vemmenhög-sten
Hyby-sten 1
Skårby-sten 1
Sjörup-sten
Norra Åsum-sten
Hunnestad-monument
† Östra Hoby-sten 1
Stora Köpinge-sten
Björketorp-monument
Västra Strö-monument
† Gummarp-sten
Gårdstunga-sten 1
Sturkö-sten
† Allerum-sten 1
Lösen-gravsten 1
Uppåkra-sten
Valkärra-sten
Lösen-sten 2
Fuglie-sten 1
Fosie-sten
Bindet var oprindelig betrukket med beskrevet pergament fra et Missale Scardense; dette er nu overført til Access. 7a α, Hs 1, Hs 1, bl. 4-5.
Nu er det indbundet i et papbind beklædt med marmoreret papir og med lærredsryg og -hjørner. På det første, fastklæbede blad, står der: A. M. 369, fol. — 19 bl. + 2 bis 5/3 11.
Skrevet i Sverige i sommeren 1627
De illustrerede notehæfter, AM 466-371 fol., er en del af et større korpus, som er blevet kaldt Præsteindberetninger til Ole Worm. I 1600-tallet indsamlede Ole Worm kuriositeter til sit kunstkammer, Museum Wormianum, mens han samtidig dyrkede sin interesse i Danmarks oldtid og især runeindskrifter. Den 11. ágúst 1622 sendte han derfor et missiv til hele rigets biskopper om at få deres sognepræster til at foretage eftersøgninger af fortidsminder, først og fremmest runegenstande. Worm brugte derefter disse rapporter som manuskripter for sin trykte bog, Monumenta Danica fra 1643; et værk, der har lagt grundlaget for den danske runeforskning.
Fælles for disse seks runehæfter er, at de indeholder nogle af de tidligste skriftlige vidnesbyrd af runeindskrifter og helleristninger i det dengang danske område, der dengang også omfattede Skånelandet (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige), Norge med Bohuslän (der dengang var en del af Norge) samt Island og Færøerne.