Skráningarfærsla handrits
AM 544 4to
Handrit hefur ekki verið myndað.
Hauksbók; Island og Norge, 1305-1315
[This special character is not currently recognized (U+f20d).]
LATIN SMALL LETTER J WITH ACUTE[Special character shown similar to its original form.]
[This special character is not currently recognized (U+ef97).]
Innihald
Geographica qvædam et physica, Theologica qvædam ex sermonibus Augustini, Varia, atqve inter ea Astronomica qvædam — Heimlýsing ok helgifrœði
AM 765 4to er Arne Magnussons afskrift af bl. 1r-4r og 8r-9r.
Bl. 1r-14v indeholder geografiske, historiske og teologiske afhandlinger og tekststykker. Ender defekt.
Non
Um ár, vötn ok tjarnir
„Brunnr er einn i paradiso. er or falla fiorar ar hingat i þenna heim.“
„En ef hia er þeim latet | liggia kleði eða vll eða smo tre. þa verðr alt at steíní.“
Rafn: Antiquités Russes bindi II s. 430-432 Udgivet i uddrag fra afskriften AM 765 4to
Prologus
„prologus“
„ÞAt er sagt at moyses t?ki þat rað fystr.“
„oc namo þar siðan að-|rer eftír þeim at skrifa a bokum þau tiðendi er eigi skyldi or min-|ni liða.“
Om Paradis
„fra paradiso.“
„Sva er sagt at paradis er hinn ?sti lutr þessarar veraldar“
„oc veria biorg oc hitar at menn skili eigi þangat | komast.“
Rafn: Antiquités Russes bindi II s. 433 Udgivet fra afskriften AM 765 4to
Geografisk kompendium
„her segír fra þui huersu lond liggia i veroldenní.“
„Þessarar bygðar Þa er indialand yst.“
„þar er mein-|langs borg a. j henní var ambrosius byskup.“
Prædiken
„vm þat huaðan otru hofst.“
„Líufír br?ðr.“
„a hinum hel-|ga crosse.“
Hvordan Noahs sønner delte verden mellem sig
„Fra þuí huar huerr noa sona bygði heíminn.“
„Synir noa voro .iij. þeir skiftu ollum heímí með ser huar kyn huers þeira | skilldi byggia.“
„þa verða tungur alsz .ij. oc .lxx. en þioð | lond. þushundrað.“
Werlauff: Symbolæ ad Geographiam Medii Ævi s. 9 Et lille stykke i fodnoten
Fantastiske folkeslag
„her segir fra marghattaðum þioðum.“
„Sva segia froðar b?kr at i heímínum se sua marg hattað|ar þioðer beði at vęxti oc at eðli.“
„þeir ero sua við | menn sem olmer hundar.“
Rafn: Antiquités Russes bindi II s. 440-441 Korte uddrag fra afskriften AM 765 4to
Prædiken
„Her segir “
„Hin helgi byskup er heitir augustinus melti við þa menn er hann var kennímaðr | yfír.“
„beði þessa heíms oc sua annars | þat se. A-M-E-N.“
Fire afsnit fra Elucidarius
„her segir huaðan blot skur guða hofust.“
„Ef aller gofgaðu einn guð fyst i upp hafe.“
„þetta er at d?ma lifendr oc dauða.“
Firchow og Grimstad: Elucidarius in Old Norse Translation s. 110-112, 126-131anden eller eneste tekst
En prædiken om tamperdagene
„vm ímbru daga hald.“
„Moyses bauð gyðingum forðum i logum at hallda ímbru daga | ferna a hueríum .ij. miserum.“
„Sa er lifir oc | rikir með feðr oc syni oc anda helgum vm allar allder j einum guð|dome. A-“
Om regnbuen
„vm regnboga.“
„A Regn boga ero þrir lítír.“
„oc nokor miseri siðan at eigi skilldi oftar | floð koma þat er heimen ?yddi sua sem a hans dogum hafðe orðet.“
Om solens bane
„vm solstoðr“
„Þa er laupar hefer veret um varet aðr a þeim degi er .x. netr ero | til ions messo“
„Sia er solar gangr at tolo stiorno oddae norðan a islande.“
Om fremmede byer og helgenernes gravsteder
„vm borga skipan oc legstaðe heilagra manna.“
„Rvma borg er yfir ollum borgom. “
„oc af bondom hins“
Theologica qvædam, videntur esse úr Adamsbók — Heimspeki ok helgifrœði
Eiríkur og Finnur Jónsson: Hauksbók s. 178-187
Non
Sagan af Guðs þiónústumaðr
„vin þinn þer. þui segi ek“
„konungr bað | menn sina lata fara hann með naðum þuiat hann er guðs þiónóstu maðr.“
Samtale mellem en elev og en lærer
„fra | heilræðum spekínga“
„Nv spurði lærisveinn meistara sinn.“
„þat vetti oss faðir ok sun ok hinn helgi andi amen“
Afhandling om de fire elementer og deres fordeling i blodet
„Af natturu mannzins ok bloði.“
„Allzvalltandi guð er af | engu efni gerði alla luti.“
„ok fellr þui vari slefa oruósum | sem bornum“
Möbius: Analecta norræna s. 201-203
Om Seths rejse til Paradis og om Kristi Kors
„huaðan kominn er ✠ drottins“
„Sva er sagt siðan adam | hafði syndína gerua i paradíso.“
„ok sannaðiz sua | spasaga drotningar.“
Liste over tolv af verdens usømmeligheder
„Þesser eru xíj heíms osomar þeir er tela allt veralldar lif“
„lyðr laga lauss.“
Unger: Heilagra manna søgur s. 301 Fodnote 1
Grundplan af Jerusalem med aftegninger af kirker og templer
„Civitas Hiervsalem famosisima“
Latína
Afsaknir Fyrir Samneyti Við Bannsetta
„Uær vilium þat birta fyri folke af huerium til fellum þeir menn | megu l?glega af sakaz sem bansettum monnum samneyta sua at þeir falla | i ecke bann eða forboð fyri þa skyld.“
„ok fær hann eigi forðaz þeira samneyte.“
Völuspá
„Hlioðs bið ek allar helgar kindir meiri ok minni mǫgu heimdallar villtv at ek vafǫðrs vel | framm telia forn spiǫll fira þau er ek fremzr vm man.“
„Kemr hinn | dimi dreki fliugandi naðr fraann neðan fra niða berr sier i | fiǫðrum flygr uǫll yfir niðhoggr nai nv man hon sǫkk | vaz.“
Völuspá-teksten i dette håndskrift adskiller sig fra den tekst, man finder i Codex Regius og i Snorres Edda, og udgør en selvstændig version, formodentlig baseret på en mundtlig tradition.
Non
Trójumanna saga
„Her hefr troio manna sogv“
„A Dogvm Josve er hofðingi var a iorsala | landi yfir gyþinga lyð eftir moyises“
„en her eftir hefir sogv fra enea ok þeim er bretland bygðv“
Non
Om syv ædelstenes natur
„Ematistvs hefir pvrpvralit sem vindropi“
„ok vtan vm linklæði þa er sagt at hann b?tir riðv ok allzkyns meínsemðer“
Eiríkur og Finnur Jónsson: Hauksbók s. 227-228
Non
Cisiojanus
„Cicio ianus epi cibi uendicat oct fe ma maran“
„Sicca uiris afia curuis rex bustet cauet sic Brito creans stibon ori | ʀis aud saba uiris as“
Ciciojanus er en versificeret latinsk fortegnelse, der benyttes for at huske kirkehøjtiderne året rundt.
Eiríkur og Finnur Jónsson: Hauksbók s. 229-230
Latína
Breta Sögur med Merlínusspá
„her hefr breta sogvr“
„Nv er at segia af enea envm | millda at hann rakz lengi i hafe þa er hann for af troio ok | kom hann vm siþir við sikiley.“
„hann fostradi hakon svn haralz konungs harfagra“
Non
To dialoger
„Viðr?ða likams ok salar“
„BOk þersa gerði meistari valltíʀ af samburð | tveɢia manna ok rœðir hvaʀ við annan af sinv efni hvaʀ“
„en heímr eɢiar hegoma þat er at heliaz a veralldar“
Non
Hemings þáttr Áslákssonar
„seð hafa. loðin svarar sva sagða ek“
„ok andaðiz i þeiri einsetv“
„ok lykr þar | nv fra hemingi at segia“
AM 326b 4to er Ásgeir Jónssons afskrift af Hemings þáttr Áslákssonar, som sandsynligvis er afskrevet i vinteren 1697-98, da Ásgeir var i København. AM 326b 4to er betydningsfuld, da den indeholder en afskrift af et nu tabt blad, der sad foran det nuværende bl. 69.
Non
Hervarar saga ok Heiðreks
„her hefr vpp sogv heiðreks konvngs ens | vitra“
„Sva er sagt at i fyrndinni var kallað iotvnheímar norðr | i finnmork en ymis land fyri svnnan ok millim haloga landz“
„en fvglar flvgv yfir havfði þer ok tveimmegin þin þat var þeira vegr þv“
Sagaen ender defekt i begyndelsen af gådeafsnittet Heiðreks gátur.
Non
Fóstbrœðra saga
„kenningar nafn at þv skallt kolbrvnar skalld heita“
„Nv l?k. sva sem. sagt. var ęfi þormodar kolbrvnar skallds“
„ok lykr her fra sogn þeiri er ver | kvnvm at segia fra þormodi kappa hins. helga olafs. konvngs“
Billeder af bl. 78v-79r; teksten beskriver slaget ved Stiklastaðir.
Non
Algorismus
„her byriar algorismum“
„List þessi heitir algorismvs“
„figvrv er her er sidaʀ. ger. ok kollvt er kvbvs | perfectvs“
Non
Eiríks saga rauða
„Her hefr upp Sogu þeirra Þor|finnz Karlsefnis oc Snorra Þorbrandz-|sonar.“
„Olafr het her konvngr er kalladr var oloafr hviti“
„veri gvð með ors ameɴ“
Bl. 60-83 i AM 1008 4to indeholder en afskrift af denne saga. Hånden er ukendt. Rettelser af Arne Magnusson.
Tilføjet af Arne Magnusson.
Billeder af 97v-98r: Beskrivelsen af Vinland.
Non
Skálda saga
„Her hefr sogv skallda Harallz konvngs harfagra“
„HAralldr konvngr harfagri reð fyri noregi“
„ok segir her ecki lengra af hanvm“
- AM 307 4to, AM 67 a fol og AM 67 b fol er afskrifter af Skálda saga.
- AM 307 4to har lakuner, hvor skriften i originalen er utydelig. Dog har Arne Magnusson indsat den tekst, der svarer til de sidste linjer på bl. 101v. Hånden er identisk med den, der har skrevet AM 1008 4to.
- AM 67 a fol. er afskrevet af Ásgeir Jónsson, sandsynligvis i vinteren 1697-98, da han opholdt sig i København. Afskriften har nogle få lakuner, især i gengivelsen af bl. 102r.
- AM 67 b fol. er en anden, næsten identisk afskrift af Ásgeir Jónsson. Den har dog nogle fejl i afskrivningen, der ikke findes i AM 67 a fol., og den er sandsynligvis en afskrift af denne og ikke selve Hauksbók.
Non
Af Upplendinga konungum
„af vpplendinga konvngvm“
„OLafr svn ingiallz konvngs illraða af svia ʀiki rvddi ver|maland“
„ok af hans nafni erv ynglingar kallader“
AM 307 4to er en afskrift. Hånden er identisk med den hånd, der har skrevet AM 1008 4to.
Non
Ragnarssona þáttr
„Her seger af Ragnars sv|nvm ok hversv margir konvngar erv komner af þeim“
„Eftir davða rings konvngs tok | ragnaʀ svn hans konvngdóm yfir svia velldi ok dana“
„þeira svn var haralldr konvngr enn harfagri er fystr varð einvallz konvngr yfer ollvm norege“
AM 307 4to er en afskrift. Hånden er identisk med den, der har skrevet AM 1008 4to.
Non
Prognostica Temporum
„Si prima feria fuerit kalenda ianuaríj“
„hominibus in notu“
Latína
Lýsing á handriti
Pergament.
Håndskriftet har tre folieringer: Kålunds foliering i øverste højre hjørne og to ældre, som er er udført øverst på midten af siden. Ydermere er de første 14 blade blevet pagineret. Den yngste foliering er fra ca. 1800 og bærer vidne om, at læggenes rækkefølge på et tidspunkt var tilfældig. Denne foliering omfatter ikke bl. 102r-107v, og man kan gætte på, at lægget var lånt ud, muligvis i forbindelse med udgivelsen i Scriptores Rerum Danicarum, II, da folieringen blev udført.
Den næstældste foliering er Jón Sigurðssons. Her ligger læggene i den rækkefølge, Arne Magnusson havde noteret i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, AM 435 a 4to. De første 14 blade var bortkommet indtil 1887, så bl. 15 er derfor folieret som bl. 1, bl. 16 som bl. 2 osv. indtil bl. 107, der er folieret som bl. 93.
Håndskriftets 107 blade er fordelt på 14 læg:
- I: Bl. 1-8.
- II: Bl. 9-14. Bl. 11+14 og 12+13 er parvist forbundne, men bl. 9 og 10 er enkeltblade. Efter bl. 14 er der to blade, som oprindeligt var forbundet med bl. 9-10, men som nu er bortskårne, og kun en tynd strimmel af hver ved bogens ryg er bevaret.
- III: Bl. 15-21. Bl. 15+21 er parvist forbundet, og bl. 16 er et enkeltblad, der ikke før har hængt sammen med et andet. Bl. 17+20 var parvist forbundne, da Finnur Jónsson beskrev håndskriftet, men de hænger ikke sammen længere. Det samme gælder for bl. 18+19, som sandsynligvis også har været et sammenhængende bladpar.
- IV: Bl. 22-29.
- V: Bl. 30-35. Bl. 30+35 og 31+34 er parvist forbundne. Bl. 32 + 33 er nu enkeltblade, men var engang et sammenhængende bladpar. Lægget har altid kun bestået af 6 blade.
- VI: Bl. 36-43.
- VII: Bl. 44-51.
- VIII: Bl. 52-59. De to yderste blade, der engang var parvist forbundne, er nu skåret fra hinanden.
- IX: Bl. 60-68. Bl. 60+68, 61+66, 62+65 og 63+64 er parvist forbundne. Bl. 67 er et enkeltblad.
- X: Bl. 69+76.
- XI: Bl. 77-84.
- XII: Bl. 85-92.
- XIII: Bl. 93-100.
- XIV: Bl. 101-107. Bl. 101 er nu et enkeltblad, men det er muligt at det har hængt sammen med et nu bortskåret blad i slutningen af lægget. De andre blade er parvist forbundet således: bl. 102+107, 103+106 og 104+105.
Håndskriftet har tre lakuner. Efter bl. 14 er to blade bortskårne, og kun to tynde strimler langs bogens ryg er bevaret. Efter bl. 68 mangler der et læg, og efter bl. 76 mangler der mindst ét læg på 8 blade. Adskillige blade har revner eller huller, og nogle af bladenes størrelse og form adskiller sig væsentligt fra de andre. Dette har resulteret i, at nogle af linjerne ikke har samme længde som resten.
Følgende blade har revner: bl. 2, 9-10, 15-28, 30, 32-35, 37-38, 40-43, 45-47, 49, 51, 53-60, 67-68, 70, 74-80, 82, 86, 88-89, 95, 97-100. På bl. 82 er et af hjørnerne revet væk, og af bl. 19, 21 og 59 er kun den øverste halvdel af bladene bevaret; dog er en tynd strimmel af bladenes nederste halvdel bevaret langs bogens ryg. Sandsynligvis var den nederste del af disse blade ubeskrevne, da der, trods beskæring, ikke mangler nogen tekst. Bl 63s nederste margen er ligeledes skåret væk.
Adskillige blade er i dårlig stand pga. fugt og slid og er blevet mørke, krøllede eller falmede. I 1600-tallet blev skriften opfrisket på de steder, hvor den var blevet meget utydelig.
Biskop Brynjólfur Sveinsson opfriskede skriften på bl. 1v, 3r, 4r, 5r, 6v, 8v, 9r, 10r, 14r-v, 22r, 30v, 36r-52v, 72v, 77r, 78r, 103r og 104r . Ifølge Arne Magnussons udsagn i AM 435 a 4to, bl. 113, havde lögmaður Sigurður Björnsson fortalt ham, at han og en anden lögmaður, Sigurður Jónsson, stod for resten af opfriskningen. Sigurður Björnsson friskede bl. 46v-47r, 48r, 49r-v, 50r og 52r-v op, mens Sigurður Jónsson udførte resten af arbejdet på bl. 36r-59r (Bretasögur).
Teksten er enspaltet med 30-43 linjer pr side. Der er røde rubrikker og overskrifter, og størstedelen af initialerne er røde.
Hånd 1 har skrevet bl. 1r-14v. Skriften er en insulær karolingisk minuskel. Skriveren var formodentlig nordmand.
Hånd 2 findes på bl. 15r-18v:31. Skriften er en tidlig gotisk bogskrift.
Hånd 3 har kun skrevet 4 linjer, bl. 18v:31-35. Skriften er gotisk bogskrift .
Hånd 4 forekommer på bl. 19r. Skriften er gotisk bogskrift .
Hånd 5 forekommer på bl. 19v. Skriften er gotisk bogskrift .
Hånd 6 er formodentlig islandsk og forekommer på bl. 20r-21r. Skriften er islandsk gotisk bogskrift.
Hånd 7 forekommer på bl. 22r-34r, 36r-59r, 60r-80r:26, 99r:14-100r:2 og 101v-107v:5. Skriften er gotisk bogskrift. Denne hånd er formodentlig den samme som skrev AM 371 4to, som kan identificeres som Haukr Erlendssons. Følgende billede (af bl. 25r-26r fra Trójumanna saga) er et eksempel på denne hånd.
Hånd 8 forekommer på bl. 35v. Skriften er gotisk bogskrift.
Hånd 9 benytter en islandsk ortografi, og skriveren er derfor blevet beskrevet som „den første islandske sekretær“. Denne hånd forekommer på bl. 80r:26-81r:7, 81r:9-85v og 87r:14-99r:14; skriften er gotisk bogskrift.
Hånd 10 forekommer på bl. 81r:7-9. Skriften er gotisk bogskrift.
Hånd 11 forekommer på bl. 86r:1-7. Skriften er gotisk bogskrift.
Hånd 12 forekommer på bl. 86r:7-87r:13. Skriften er gotisk bogskrift.
Hånd 13, som har skrevet bl. 100r:3-101r, er blevet beskrevet som „den anden islandske sekretær“. Skriften er gotisk bogskrift.
Hånd 14 forekommer på bl. 107v:5-42. Skriften er gotisk bogskrift.
Flerfarvede og ornamenterede begyndelsesinitialer forekommer i begyndelsen af håndskriftets forskellige afsnit.
På bl. 19r er der en aftegning af Jerusalem med de vigtigste bygninger.
Håndskriftet har en del marginalier. Nogle består af enkelte bogstaver, andre er figurative. F.eks. har bl. 8v et billede af et mandshovede med hat.
- Nogle steder er også sætninger:
- bl. 5v: „Her er skrif andres isslendin“.
- bl. 19r: „þeim go“.
- bl. 21r: „amen med aund ok munn halla rei|knar hofud summu allir huad batar | þad mælgi ok mal“.
- På bl. 21v findes der nogle runer, begyndelsen af Ave Maria: „aue maria gracia plena dominus“ og meddelelsen: „þessa bok a Teitr Palsson | skal urentr vera“.
Blandt noterne på de oprindeligt ubeskrevne bl. 34v-35r findes der udsagn om Kristus, et runealfabet, et religiøst latinsk vers og et billede af et ansigt.
I bl. 6r, 7, 8r, 13v, 28v, 42v, 70r, 74, 75r og 99rs margen har en hånd, der er samtidig med teksten, tilføjet rettelser og henvisninger.
Adskillige steder er der tilføjet kapiteloverskrifter, bl.a. af Arne Magnusson og hans arkivar, Jón Sigurðsson.
I 1730 beskrev Jón Ólafsson håndskriftet som „skinnalaus“ og „med hampreimum“, som henviser til de reb af hamp langs bogblokkens ryg, som læggene var fastgjort til. Håndskriftet var da uindbundet. Omtrent hundrede år senere, i 1828, skrev Möbius (Edda Sæmundar hinns fróða bindi III), at der var en rune på en af de træplader, som bogen var indbundet med: „In tabula lignea, ad ligaturam voluminis pertinene, incisus est character insignis, e Runis variis compositus, et priscum aliqvem libri possessorem indigitans“. Dog var denne træplade forsvundet, da Kristian Kålund (Katalog, I, 687) katalogiserede AM 544 4to i 1889.
AM 544 4to blev indbundet i 1909 og igen i 1967. Den seneste er håndskriftets nuværende indbinding, et BD-standardbind med lærredsryg og -hjørner. Bindstørrelsen er: 248 mm x 183 mm x 72 mm.
Uppruni og ferill
Hauksbók er skrevet i Island af Haukr Erlendsson samt en række ukendte skrivere; bl. 1r-18v:31 er dog skrevet i Norge. Det har været diskuteret, hvorvidt bl. 1-14 er skrevet af en skriver fra Norge eller fra Færøerne, jf. Kristensen: Nokkur blöð úr Hauksbók 1925, men det er vanskeligt at afgøre, da der kun findes yderst få færøske kilder fra middelalderen.
Kristian Kålund (Katalog bindi I s. 683) har dateret AM 544 4to til begyndelsen af 1300-tallet, men håndskriftet blev senere dateret mere præcist af henholdsvis Jón Helgason og Stefán Karlsson:
- Bl. 1r-18v:31: ca. 1290-1334 (Jón Helgason: Hauksbók 1960 s. xx).
- Bl. 18v:31-35: ca. 1350 (Stefán Karlsson pers. 1988)
- Bl. 19v: første halvdel af 1300-tallet (Stefán Karlsson, pers. 1988)
- Bl. 22r-33v, 36r-49r:10, 53r:7-59r, 69r-107v: ca. 1302-1310 (Stefán Karlsson: Aldur Hauksbókar 1964 s. 119)
- Bl. 34r: ca. 1302 (Stefán Karlsson: Aldur Hauksbókar 1964 s. 118)
- Bl. 60r-68v: ca. 1310 (Stefán Karlsson: Aldur Hauksbókar 1964 s. 119)
I Den Arnamagnæanske Samling er Hauksbók opdelt i tre forskellige håndskrifter: AM 371 4to, AM 544 4to og AM 675 4to, og blandt andre ukendte skrivere er håndskriftet skrevet afHaukr Erlendsson På baggrund af en sammenligning af skriften i Hauksbók og breve fra Haukr Erlendsson dateret 28. januar 1302 og 14. oktober 1310, har det dog været muligt at identificere Haukr Erlendsson som hovedhånden. Efter hans død i Norge i 1334, er det formodet, at bogen gik i arv til hans familie i Island og derfra fra generation til generation i de næste 300 år.
Bogens vej fra hånd til hånd er dog henlagt i mørke indtil dens opholdssted kan blive dokumenteret ud fra en notits på bl. 59v. Her meddeler Bjarni Einarsson: „ Biarni Einarsson a Hamr a þessa | bök med rettu og hefur hann lied mier hana | i bokaskiptum og skal hann fä hana | aptur þad firsta eg kann heim med skilum“. Bjarni Einarsson var en velstående stormand, og han kendte sýslumaður Ari Magnússon á Ögur (1571-1652), som i 1635, efter Bjarni Einarssons død, udlånte Hauksbók til Skagafjörður. Håndskriftet gik derefter videre til to mænd med antikvarisk interesse, først til præsten Arngrímur Jónsson (1568-1648) og derefter til bonden Björn Jónsson á Skarðsá (1574-1655). En tredje person, Hólarbiskoppen Þorlákur Skuláson (1597-1656), nævnte i et brev til Ole Worm (1588-1654) i København fra 1636, at Björn Jónsson ejede håndskriftet. Fra 1660 til 1670 ejede biskop Brynjólfur Sveinsson håndskriftet, og i denne tid opfriskede han skriften med sort blæk.
Arne Magnusson skrev følgende i AM 435 a 4to, bl. 111v-114v: „Ur landnama bok (α) og | Kristindoms Sỏgu, | fragmenta nokkur. | Geographica qvædam et physica. | Theologica qvædam ex Sermonibus Au-|gustini. | Varia, atqve inter ea Astronomica | qvædam. | Theologica qvædam, videntur esse | ur Adams bok. | Delineatio urbis Hierosolymorum. | Vỏluspa. |Trojomanna Saga. | De gemmis nonnulla. | Bretasỏgur. vïda ölæsar (β). | Vidræda likams og salar. [112v] aptan af Hemings Sỏgu, þar ï um lika | Lodin. | Saga Heidreks konungs ens vitra, vantar vid |endann. | aptan af Sỏgu Þorgeirs Havarssonar, | og Þormodar Kolbrunar skallds. | Algorismus (er de Arithmetica. | Saga Þorfinns Karlsefnes oc Snor-|ra Þorbrands sonar. | Saga Skallda Harallz konungs Harfagra | af nidium Ragnars Lodbrokar | fragment. | Lucidarium. | Bokin er i 4to [113v:13-17] (β) I þessum Bretasỏgum er vida dreged i | stafena med nyu bleke, seiger Sigurdur | Biỏrnsson lỏgmadur þad giỏrt hafa | Sigurd Jonsson lỏgmann, sem i bokena | brukad hafe. [114r] Merlinus Spä in membra|nâ, i bok þad er bokenn sem eg nu | ä 4to sende Mag. | Bryniolfur Sigurde Jons | syne lỏgmanne, og bad | hann /: so sem vel lesande | mann/: ad draga i þä | öskiru stafena. Þad | giỏrde lỏgmadur, ad | samverkande Sigurde | Biỏrnssyne lỏgmanne, | sem þä ätte heima | i Einarsnese, post 1664. | enn adur enn hann vard landskri|fare. Ret. Sigurdar Biỏrns | sonar lỏgmanns 1707.“
Arne Magnusson kom i besiddelse af AM 544 4to og AM 675 4to efter biskop Brynjólfur Sveinssons død, da hans håndskriftsamlig tilfaldt Gaulverjabær. Da Arne Magnusson skrev sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu kendt som AM 435 a 4to, beskrev han Hauksbók som en enkelt bog.
Aðrar upplýsingar
Katalogiseret 17. februar 2000 af AWS.
Tilgængelig for brug.
Fra 8. september til 20. oktober 1958 var håndskriftet udstillet på Det kongelige Bibliotek, København. Udstillingen var arrangeret af R. Edelmann.
Fra 17. april til 4. juni 1968 var håndskriftet udstillet på Det kongelige Bibliotek, København. Udstillingen var arrangeret af R. Edelmann.
Fra 7. december 1977 til 26 maj 1978 var håndskriftet udstillet på Det kongelige Bibliotek, København. Udstillingen var arrangeret af Svend Gissel.
Fra 10. marts 1992 til 15. marts 1993 var håndskriftet udlånt til Nationalmuseets udtilling Viking og Hvidekrist, som var arrangeret af Nordisk Ministerråd.
Håndskriftet blev restaureret og ombundet af Birgitte Dall fra 13. august 1966 til 23. februar 1967.
plade plade 14 s.d. 70 mm 70mm 196 Supplerende fotografier af bl. 100r s.d. plade plade 110 Supplerende fotografier af bl. 96v-97r s.d. s/h fotografier AM 544 4to 11. august 1999
