Skráningarfærsla handrits

Pergament.

Håndskriftet har tre folieringer: Kålunds foliering i øverste højre hjørne og to ældre, som er udført øverst på midten af siden. Ydermere er de første 14 blade blevet pagineret. Den yngste foliering er fra ca. 1800 og bærer vidne om, at læggenes rækkefølge på et tidspunkt var tilfældig. Denne foliering omfatter ikke bl. 102r-107v, og man kan gætte på, at lægget var lånt ud, muligvis i forbindelse med udgivelsen i Scriptores Rerum Danicarum, II , da folieringen blev udført.

Den næstældste foliering er Jón Sigurðssons. Her ligger læggene i den rækkefølge, Arne Magnusson havde noteret i sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, AM 435 a 4to. De første 14 blade var bortkommet indtil 1887, så bl. 15 er derfor folieret som bl. 1, bl. 16 som bl. 2 osv. indtil bl. 107, der er folieret som bl. 93.

Håndskriftets 107 bevarede blade er fordelt på 14 læg:

• I: Bl. 1-8.
• II: Bl. 9-14 (9, 10, 11+14, 12+13). Efter bl. 14 er der to blade, som oprindeligt var forbundet med bl. 9-10, men som nu er bortskårne, og kun en tynd strimmel af hver ved bogens ryg er bevaret.
• III: Bl. 15-21. Bl. 15+21 er et sammenhængende bladpar, og bl. 16 er et oprindeligt enkeltblad. Bl. 17+20 var parvist forbundne, da Finnur Jónsson beskrev håndskriftet, men de hænger ikke sammen længere. Det samme gælder for bl. 18+19, som sandsynligvis også har været et sammenhængende bladpar.
• IV: Bl. 22-29 (22+29, 23+28, 24+27, 25+26).
• V: Bl. 30-35. (30+35, 31+34, 32, 33). Bl. 32 + 33 var engang et sammenhængende bladpar. Lægget har altid kun bestået af 6 blade.
• VI: Bl. 36-43 (36+43, 37+42, 38+41, 39+40).
• VII: Bl. 44-51 (44+51, 45+50, 46+49, 47+48).
• VIII: Bl. 52-59 (52, 53+58, 54+57, 55+56, 59). De to yderste blade, der engang var parvist forbundne, er nu skåret fra hinanden.
• IX: Bl. 60-68. (60+68, 61+66, 62+65, 63+64, 67). Bl. 67 er senere tilsat.
• X: Bl. 69-76 (69+76, 70+75, 71+74, 72+73).
• XI: Bl. 77-84 (77+84, 78+83, 79+82, 80+81).
• XII: Bl. 85-92 (85+92, 86+91, 87+90, 88+89).
• XIII: Bl. 93-100 (93+100, 94+99, 95+98, 96+97).
• XIV: Bl. 101-107 (101, 102+107, 103+106 og 104+105). Det er muligt at bl. 101 har hængt sammen med et nu bortskåret blad i slutningen af lægget.

Teksten er enspaltet med 30-43 linjer pr side. Der er røde rubrikker og overskrifter, og størstedelen af initialerne er røde.

Håndskriftet har tre lakuner. Efter bl. 14 er to blade bortskårne, og kun to tynde strimler langs bogens ryg er bevaret. Efter bl. 68 mangler der et læg, og efter bl. 76 mangler der mindst ét læg på 8 blade. Adskillige blade har revner eller huller, og nogle af bladenes størrelse og form adskiller sig væsentligt fra de andre. Dette har resulteret i, at nogle af linjerne ikke har samme længde som resten.

Følgende blade har revner: bl. 2, 9-10, 15-28, 30, 32-35, 37-38, 40-43, 45-47, 49, 51, 53-60, 67-68, 70, 74-80, 82, 86, 88-89, 95, 97-100. På bl. 82 er et af hjørnerne revet væk, og af bl. 19, 21 og 59 er kun den øverste halvdel af bladene bevaret; dog er en tynd strimmel af bladenes nederste halvdel bevaret langs bogens ryg. Sandsynligvis var den nederste del af disse blade ubeskrevne, da der, trods beskæring, ikke mangler nogen tekst. Bl 63s nederste margin er ligeledes skåret væk.

Adskillige blade er i dårlig stand pga. fugt og slid og er blevet mørke, krøllede eller falmede. I 1600-tallet blev skriften opfrisket på de steder, hvor den var blevet meget utydelig.

Biskop Brynjólfur Sveinsson opfriskede skriften på bl. 1v, 3r, 4r, 5r, 6v, 8v, 9r, 10r, 14r-v, 22r, 30v, 36r-52v, 72v, 77r, 78r, 103r og 104r . Ifølge Arne Magnussons udsagn i AM 435 a 4to, bl. 113, havde lögmaður Sigurður Björnsson fortalt ham, at han og en anden lögmaður, Sigurður Jónsson, stod for resten af opfriskningen. Sigurður Björnsson friskede bl. 46v-47r, 48r, 49r-v, 50r og 52r-v op, mens Sigurður Jónsson udførte resten af arbejdet på bl. 36r-59r (Bretasögur).

Hånd 1 har skrevet bl. 1r-14v. Skriften er en insulær karolingisk minuskel. Skriveren var formodentlig nordmand.

Hånd 2 findes på bl. 15r-18v:31. Skriften er en tidlig gotisk bogskrift. Det er muligt at denne skriver også var nordmand.

Hånd 3 har kun skrevet 4 linjer, bl. 18v:31-35. Skriften er gotisk bogskrift. Denne skriver var islandsk.

Hånd 4 forekommer på bl. 19r. Skriften er gotisk bogskrift .

Hånd 5 forekommer på bl. 19v. Skriften er gotisk bogskrift .

Hånd 6 er formodentlig islandsk og forekommer på bl. 20r-21r. Skriften er islandsk gotisk bogskrift.

Hånd 7, som kan identificeres som Haukr Erlendssons, forekommer på bl. 22r-34r, 36r-59r, 60r-80r:26, 99r:14-100r:2 og 101v-107v:5. Han skrev også den del, der nu er bevaret som AM 371 4to. Følgende billede (af bl. 25r-26r fra Trójumanna saga) er et eksempel på denne hånd.

Hånd 8 forekommer på bl. 35v. Skriften er gotisk bogskrift. Dette blad er muligvis skrevet af en af Haukrs skrivere.

Hånd 9, som forekommer på bl. 80r:26-81r:7, 81r:9-85v og 87r:14-99r:14, benytter en islandsk ortografi. Skriveren er derfor blevet beskrevet som den første islandske sekretær Skriften er en gotisk bogskrift.

Hånd 10 forekommer på bl. 81r:7-9. Skriften er en gotisk bogskrift.

Hånd 11 forekommer på bl. 86r:1-7. Skriften er en gotisk bogskrift.

Hånd 12 forekommer på bl. 86r:7-87r:13. Skriften er en gotisk bogskrift.

Hånd 13, som har skrevet bl. 100r:3-101r, er blevet beskrevet som den anden islandske sekretær. Skriften er en gotisk bogskrift.

Hånd 14 forekommer på bl. 107v:5-42. Skriften er en gotisk bogskrift.

Flerfarvede og ornamenterede begyndelsesinitialer forekommer i begyndelsen af håndskriftets forskellige afsnit.

På bl. 19r er der en aftegning af Jerusalem med de vigtigste bygninger.

Håndskriftet har en del marginalier. Nogle består af enkelte bogstaver, andre er figurative. F.eks. har bl. 8v et billede af et mandshovede med hat.

• Nogle steder er også sætninger:
• bl. 5v: Her er skrif andres isslendin.
• bl. 19r: þeim go.
• bl. 21r: amen med aund ok munn halla rei|knar hofud summu allir huad batar | þad mælgi ok mal.
• På bl. 21v findes der nogle runer, begyndelsen af Ave Maria: aue maria gracia plena dominus og meddelelsen: þessa bok a Teitr Palsson | skal urentr vera.

Blandt noterne på de oprindeligt ubeskrevne bl. 34v-35r findes der udsagn om Kristus, et runealfabet, et religiøst latinsk vers og et billede af et ansigt.

I bl. 6r, 7, 8r, 13v, 28v, 42v, 70r, 74, 75r og 99rs margin har en hånd, der er samtidig med teksten, tilføjet rettelser og henvisninger.

Adskillige steder er der tilføjet kapiteloverskrifter, bl.a. af Arne Magnusson og hans arkivar, Jón Sigurðsson.

AM 544 4to er skrevet i Island og Norge. Håndskriftet er skrevet i flere forskellige faser - den tidligeste fra før eller omkring 1302, den seneste fra omkring 1350.

• Bl. 1r-19v: ca 1302-1310 (Gunnar Harðarson 1995 42, baseret på (Stefán Karlsson 1964). Jón Helgason (Jón Helgason 1960 xx ) har dog dateret de første 19 blade til 1290-1334.
• Vǫluspá på bl. 20r–21r blev tilføjet ca. 1350 (jf. Ashman Rowe 2008 57). Teksten om verdens usømmeligheder på bl. 18v er ligeledes dateret til ca. 1350 (jf. ONP).
• Bl. 22–33v, 34v–35r, 36r–59v og 69r–107v er senest blevet dateret af Stefán Karlsson og Gunnar Harðarson Stefán Karlsson & Gunnar Harðarson 1993 271 ) til perioden 1306-1308.
• Bl. 34r: ca. 1302 (Stefán Karlsson 1964 118 )
• Bl. 60r-68v: ca. 1310 (ibid. 119 )

Kålunds datering: begyndelsen af 1300-tallet ( Katalog I 683 ).

I Den Arnamagnæanske Samling er Hauksbók opdelt i tre forskellige håndskrifter: AM 371 4to, AM 544 4to og AM 675 4to, og blandt andre ukendte skrivere er håndskriftet skrevet afHaukr Erlendsson. På baggrund af en sammenligning af skriften i Hauksbók og breve fra Haukr Erlendsson dateret 28. janúar 1302 og 12. október 1310, har det dog været muligt at identificere Haukr Erlendsson som hovedhånden. Efter hans død i Norge i 1334, er det formodet, at bogen gik i arv til hans familie i Island og derfra fra generation til generation i de næste 300 år.

Bogens vej fra hånd til hånd er dog henlagt i mørke indtil dens opholdssted kan blive dokumenteret ud fra en notits på bl. 59v. Her meddeler Bjarni Einarsson: Biarni Einarsson a Hamr a þessa | bök med rettu og hefur hann lied mier hana | i bokaskiptum og skal hann fä hana | aptur þad firsta eg kann heim med skilum . Bjarni Einarsson var en velstående stormand, og han kendte sýslumaður Ari Magnússon á Ögur, som i 1635, efter Bjarni Einarssons død, udlånte Hauksbók til Skagafjörður. Håndskriftet gik derefter videre til to mænd med antikvarisk interesse, først til præsten Arngrímur Jónsson og derefter til bonden Björn Jónsson á Skarðsá. En tredje person, Hólar-biskoppen Þorlákur Skuláson, nævnte i et brev til Ole Worm i København fra 1636, at Björn Jónsson ejede håndskriftet. Fra 1660 til 1670 ejede biskop Brynjólfur Sveinsson håndskriftet, og mens det var i hans eje, opfriskede han skriften med sort blæk.

Arne Magnusson skrev følgende i AM 435 a 4to, bl. 111v-114v: Ur landnama bok (α) og | Kristindoms Sỏgu, | fragmenta nokkur. | Geographica qvædam et physica. | Theologica qvædam ex Sermonibus Au-|gustini. | Varia, atqve inter ea Astronomica | qvædam. | Theologica qvædam, videntur esse | ur Adams bok. | Delineatio urbis Hierosolymorum. | Vỏluspa. |Trojomanna Saga. | De gemmis nonnulla. | Bretasỏgur. vïda ölæsar (β). | Vidræda likams og salar. [112v] aptan af Hemings Sỏgu, þar ï um lika | Lodin. | Saga Heidreks konungs ens vitra, vantar vid |endann. | aptan af Sỏgu Þorgeirs Havarssonar, | og Þormodar Kolbrunar skallds. | Algorismus (er de Arithmetica. | Saga Þorfinns Karlsefnes oc Snor-|ra Þorbrands sonar. | Saga Skallda Harallz konungs Harfagra | af nidium Ragnars Lodbrokar | fragment. | Lucidarium. | Bokin er i 4to [113v:13-17] (β) I þessum Bretasỏgum er vida dreged i | stafena med nyu bleke, seiger Sigurdur | Biỏrnsson lỏgmadur þad giỏrt hafa | Sigurd Jonsson lỏgmann, sem i bokena | brukad hafe. [114r] Merlinus Spä in membra|nâ, i bok þad er bokenn sem eg nu | ä 4to sende Mag. | Bryniolfur Sigurde Jons | syne lỏgmanne, og bad | hann /: so sem vel lesande | mann/: ad draga i þä | öskiru stafena. Þad | giỏrde lỏgmadur, ad | samverkande Sigurde | Biỏrnssyne lỏgmanne, | sem þä ätte heima | i Einarsnese, post 1664. | enn adur enn hann vard landskri|fare. Ret. Sigurdar Biỏrns | sonar lỏgmanns 1707.

Arne Magnusson kom i besiddelse af Hauksbók efter biskop Brynjólfur Sveinssons død, da hans håndskriftsamlig tilfaldt Gaulverjabær. Da Arne Magnusson skrev sit katalog over islandske pergamenthåndskrifter, nu kendt som AM 435 a 4to, beskrev han Hauksbók som en enkelt bog.

• Plade, plade 14, s.d.
• 70 mm, 70mm 196, s.d. (supplerende fotografier af bl. 100r)
• Plade, plade 110, s.d. (supplerende fotografier af bl. 96v-97r).
• Sort-hvid fotografier fra 11. ágúst 1999.